Skip to main content

Full text of "Dansk ornithologisk forenings tidsskrift"

See other formats




O 









■m:L.w^>*t 










'W^= 



iT" 






;. -v^r 'ar-. 
< ^ 

(cr 4 

<.:c-'«r let 



Z: 










f f 



JCl 















^. 1^ /c: 






^ 




M 


I^Al^. ' 


_-a^ 


& 


^rMra 


^:f^ 


^m^''' 


«~'3 


^^r" 



et € < 



5 .t 



^ ^ ^ 















ir « «^ 
C^ 1*^ l^c c %I.c ^ 






cv ^ 






^r c^*- €.€ ^ < *> V^ »^ <^ rc^ ^ V 

T( .. ^» T^«' S: «■-!. •-^ ^c ( ^ r c t 



c^ 


* 


S^-^ * 


<r 




*^*^ 


<r 




<^*" 


'& 


' '. 


"i^ 


r 








( 


<«' 


C .. 


c^*^ 


«. c 


c 


*J 



c<: t.5 ^ <rs^<^ ec 












1 1 V 


1. c 


!' ( < 


< i 






-^ j: c _ 


( ^: v«^ 


«. ; ^v 


CC <r< 


^ ^_ S-' 


<-.<' e\ 


S^ V 'C 


'- <^.C vji 


B. ' '4k. 


'. *► ^^ 





«. 4L 


r * 


Sl 


r 




r « 




' 


i^ 


r t 


yi\ 


c 

< 


;t 


r 


s.' 


ar 


(C. 


r 


' *'" 


r 


r2^ 


r- 


■ .«• 


f 


<- r f^ 


(J 


/ 


c < 


( i 


I«" 


< 


c ' 


^ V 


»« 


r 


«. ( 


( V 


^r 




«. « 


< V 


«« 


4 


i c 


CK 


*« 






c <■ < «. 



9 .t 



< C < 






vv 



f rrcr 



«^ < ^ 



r ^ tf / 



C c 






^ o' < V 

*- *€: er' c 1 c 

< C^ <r if < 

\^ i^f C<^ t «Jc 



«^'' <,« » Vf < 






\ .? 






1^1 



— _e-. 



^V 



\SM c V ( cr 












< r (f <_ 









^.' « 4 


L <^_ *^ V C 










^^B^- 






V^f 


* " ^^ « 


^ 


"• ^ < «. r V «: 


r ^^ •iJMWHMIIK'^ÉK', 4r 


^ ."»j^^^g^lM^MC^ T 


^^ ^^^^^K'^H^^K c* 


^^ «^ ^ M 


V) SS 





J^^# 



V 



.1 



DANSK ORNITHOLOGISK 
FORENINGS TIDSSKRIFT 








m^.j^^&&^^^^^^^^ 



'#^>-^- %i;H2;?>^^' 









REDIGERET AF 

KjøbenhavD 






'-f'^>' 'i»|»fs 



O. HELM S """'= 



FORENINGSMEDDELELSER. 

GENERALFORSAMLING I D. O. F. 

Lørdagen den 17 Oktober afholdtes efter forudgaaende rettidig 
Indvarsling den aarlige Generalforsamling i Citys Selskabslokaler. 

Formanden aabnede Mødet og efter hans Forslag valgtes Kon- 
torchef O. F. Jansen til Dirigent. Formanden aflagde Beretning 
om Foreningens Virksomhed i det forløbne Aar, der var forløbet 
paa sædvanlig Vis med Udsendelse af 4 Hefter og Afholdelse af 
Møder og Udflugter. Formanden gik derefter over til Punkt 2 og 
oplæste det reviderede Regnskab, der balancerede med Kr. 2161,71 
og udviste et regnskabsmæssigt Overskud paa Kr. 48,97. Taleren 
knyttede hertil den Bemærkning, at Status i Virkeligheden viste et 
Underskud paa 4—500 Kr., da der endnu ikke forelaa Regning for 
Trykning af de sidste Hefter. Det relativt store Underskud skyldtes 
det anselige Omfang, som den forløbne Aargangs Hefter havde haft 
Paa Læge Th. N. Krabbes Forespørgsel forklarede Formanden, at 
Foreningen indkøbte de ældste Aargange af Tidsskriftet, fordi disse 
allerede havde opnaaet betydelig Værdi. Der gaves Decharge. 

Under Punkt 3 blev d'Hrr. A. Hager up og Axel Koefoed 
enstemmigt genvalgt som Bestyrelsesmedlemmer, ligesom A. Val en- 
tiner genvalgtes som Foreningens Revisor. 

Formanden meddelte, at der intet Forslag var indkommet fra 
Medlemmerne til Behandling under Dagsordenens Punkt 4. En Op- 
fordring til de tilstedeværende Medlemmer om at fremkomme med 
eventuelle Forslag havde ingen Virkning. Formanden benyttede da 
Lejligheden til paa Foreningens Vegne at bringe Overlæge O. Helm s 
en oprigtig Tak for det store og uegennyttige Arbejde, han til Sta- 
dighed udfører for Foreningen. Medlemmerne sluttede sig hertil ved 
at rejse sig. 

Kontorchef Jansen foreslog at bringe Formanden en Tak for 
hans Arbejde for Foreningen, og ikke mindst fordi han arbejdede 
med paa den nationale Opgave at samle Kildemateriale til en Fauna 
for vort Land. En Haandbog ført op til Nutiden savnedes i høj 
Grad. Taleren udtalte Ønsket om, at det maa lykkes Formanden og 
Redaktøren at faa Tid og Kraft til at paabegynde et saadant Ar- 
bejde. — Til Slut bragte Formanden Bestyrelsen en Tak for godt 
Samarbejde. 

Efter Generalforsamlingen fremviste E. Lehn Schiøler de to 
Racer af Duehøge og gav en Del interessante Oplysninger om Racer 
af Præstekraven (Aegialitis hiaticala) med Fremvisning af Fuglene. 
En Afhandling vedrørende Præstekravens Racer vil formentlig se- 
nere fremkomme her i Tidsskriftet. 

O. Helm s gav derefter nogle Meddelelser om Foreningens Bytte- 
forbindelser og fremlagde en Del i Aarets Lob modtagne Bøger og 
Tidsskrifter, som derpaa bortsolgtes ved Auktion. 

P. J. 



MØDE I D. O. F. DEN 19 FEBRUAR 1915. 

Mødet, hvortil ca. 40 Medlemmer havde indfundet sig. holdtes i 
Citys Selskabslokaler. 

Andreas Madsen talte om s Steen Steensen Blichers Fugle«. 
Foredraget omhandlede paa en interessant Maade Blichers Kendskab 
til og Syn paa Fuglelivet, gav tillige en Udredning af Oprindelsen til 
adskillige danske Fuglenavne, hvorom der efter Foredraget udspandt 
sig nogen Diskussion. I Tilslutning til Foredraget meddelte Kon- 
torchef Jansen om et Besøg, han havde aflagt ved Blichers — stærkt 
forsømte — Gravsted paa Spentrup Kirkegaard. 

O. Helm s berettede om de Forandringer, der i Løbet af de 
sidste 30 Aar er foregaaet med Fuglelivet i København, dels saa- 
danne, som er en Følge af Byens Vækst, dels Forandringer opstaaede 
af andre Aarsager. Der omtaltes som fuldstændig forsvundne fra 
København og Omegn Baagerne og Bysvalen, medens der dog var 
kommen Erstatning først og fremmest i den store Indvandring af 
Hættemaager, dernæst i Solsort, Toplærke og Grønbenet Børhøne. 
Endelig gav Foredragsholderen en kort Skildring af det rige Fugleliv, 
der nu ved Vintertid udfolder sig paa Københavns Søer med Maager, 
Blishøns og Ænder af forskellig Art, noget tidligere ganske ukendt. 

Under den efterfølgende Diskussion oplystes bl. a., at ogsaa Ska- 
den hører til de Arter, som nu ere fuldstændig forsvundne fra Kø- 
benhavn, hvor den i Firserne var en almindelig Ynglefugl. 

E. L. S. 

UDFLUGT TIL DAMHUSSØEN DEN 27 SEPT. 1914. 

Deltagerne, hvis Antal var 25. mødtes Kl. 9 Morgen ved Sønder- 
marken, hvorfra man begav sig til Damhussøen, hvis Bredder samt 
den til Søen førende Kanal man afsøgte. Turen, som helt igennem 
foretoges til Fods, var desværre ikke særlig begunstiget af Vejret, 
idet dette var stormende og køligt. Selve Damhussøen var derfor 
urolig og tillige stærkt vandfyldt, hvorfor det ornithologiske Udbytte 
blev temmelig beskedent. Særlig skal nævnes, at man saa 11 Indi- 
vider af Arten: Lille Lappedykker, som laa spredte i Søens nordlige 
Del; de af dem. som saas tydeligt, var alle unge Fugle. I Søens 
vestlige Del laa ca. 150 Blishøns spredte. 

lait iagttoges med Sikkerhed følgende 18 Arter: Krikand (Anas 
crecca), Stokand (Anas boscas), Lille Lappedykker (Tachybaptes minor) 
11, Stor Lappedykker (Podicipes cristatas) 1, Blishøne (Fulica atra) 
ca. 150, Hættemaage (Lams ridibundus), Stormmaage (Larus canns), 
Krage (Corvns cornix), Forstuesvale (Hinindo nistica) ca. 30, Bysvale 
(Hinindo iirbica) 1, Lærke (Alaiida arvensis), Stær (Stnmns inilgaris), 
Blaamejse (Pams coemlens), Hvid Vipstjert (Motacilla alba) 2, Spurv 
(Passer domesticus), Skovspurv (Passer montaniis), Bogfinke (Fringilla 
coelebs), Stillits (Cardnelis elegans). 

Om Eftermiddagen ved 2-Tiden var de fleste af Deltagerne atter 
i København. ^^^^ j^_ KBABBE. 



III 

UDFLUGT TIL FURESOEN OG FARUM DEN 11 APRIL 1915. 

Med Tog Kl. ca. 8 Morgen afgik Deltagerne fra København til 
Lyngby, hvorfra man ad Prinsessestien begav sig til Frederiksdal 
Kro og — efter Frokostophold her — videre langs Furesøens vest- 
lige Bred til Farum, hvorfra man med Tog vendte tilbage til Kø- 
benhavn. Deltagernes Antal var 16. Vejret var fint. Paa Prinsesse- 
stien havde man det sjældne Held at faa et Halemejse-Par at se i 
travl Færd med at bygge Rede, ligesom man i Nørreskov nød Synet 
af en Natugle, der præsenterede sig ualmindelig tydeligt. 

De 37 Arter, der ialt med Sikkerhed iagttoges, var: Stokand 
(Anas boscas). Troldand (Fiiligiila cristata) Mængde, Hvinand (Clan- 
giila ylaiicion) nogle. Blishøne (Fulica citra), Vibe (Vanelliis cristatiis), 
Hættemaage (Lams ridibiindiis), Stork (Ciconia alba) 1 paa Rede, 
Musevaage (Biiteo viilgaris) 2. Spurvehøg (Accipiter nisus), Natugle 
(Syrninm ahico). Ringdue (Coliimba palumbiis), Skovskade (Garriilus 
(jlandarius) , Allike (Corous monediila) , Raage (Connis fnigilegiis), 
Krage (Coruus Cornix) , Spetmejse (Sitta eiiropæa) , Lærke (Alaiida 
arvensis), Stær (Sturnns inilgaris), Gjerdesmutte (Troglodytes parvahis), 
Træpikker (Certhia faniiliaris), Jernspurv (Accentor modiilaris). Musvit 
(Pams major), Blaamejse (Pams coemleiis), Graamejse (Pams palustris), 
Halemejse (Acredida caadata) som ovennævnt. Fuglekonge (Regiilus 
cristatiis). Hvid Vipstjert (Motacilla alba), et Par, Sangdrossel (Tiirdus 
miisicns), Solsort (Turdiis meriila), Rødkjælk (Erithaciis mbecula). 
Spurv (Passer domesticus). Bogfinke (Fringilla coelebs). Sisken (Chry- 
somitris spinus). Svenske (Ligurinus chloris), Irisk (Cannabina linota), 
Rørspurv (Emberiza schoenicliis). Gulspurv (Emberiza citrinella). 

Kl. ca. 4^/2 Eftermiddag var man atter i København. 

Th. N. KRABBE. 



UDFLUGT I FARVANDENE SYD FOR FYN DEN 7 MARTS 1915. 

Ligesom ifjor foretog de fyenske Ornithologer iaar en Tur ud 
paa Havet Sjd for Fyen. Vejret havde været noget usikkert, hvor- 
for kun 8 Deltagere mødte. Der afsejledes fra Faaborg Kl. 9 i ret 
stille og klart Vejr, -r- 1 '^ C. Turen gik først østpaa, langs Land, og 
Hensigten var her at se de talrige Flokke af Hvinænder (Clangula 
glaiicion) og Skalleslugere (Mergiis serrator), som opholder sig nær 
ved Land; der saas ogsaa nogle smaa Flokke af Hvinænder og ad- 
skillige Flokke af Toppet Skallesluger. Kursen sattes over imellem 
Drejø og Korshavn, og herude saas talrige Ederfugle (Somateria 
mollissima), i større og mindre Flokke, Knortegæs (Anser torqvatiis) 
i ret stort Tal, Havlitter (Pagonetta glacialis) parvis og i smaa Flokke, 
en enkelt Fløjelsand (Oedeniia fiisca) og nogle smaa Flokke af Sort- 
ænder (Oedemia nigra); herfra gik Turen over imod Ærøskjøbing, hvor 
der saas Knortegæs i stor Mængde og en Strandskade (Hæinatopiis 
ostreologiis). Efter et Ophold i Ærøskjøbing sejlede man ned Sønden 



IV 

om Avernakø, derefter over til Lyø og fra Lyø til Faaborg; paa 
denne sidste Del af Turen saa man kun enkelte Fugle spredt. 

Naar man var taget ud for at se Fuglelivet, fik man at se om- 
trent, hvad man kunde vente, baade af Individer og Arter. Der var 
Fugle nok allevegne, kun saas ikke nogle af de mægtige Flokke paa 
Tusinder af Ederfugle og vSortænder, som man traf paa Turen ifjor, 
men man var heller ikke paa de Steder, hvor de store Flokke laa. 
Ganske interessant er det jo at se, hvorledes de fleste Arter hver 
har sit bestemte Sted at holde sig til. Knortegæs saa man i Mængde, 
ialt flere Hundrede, væsentligst paa (irundene Nord for Drejø om- 
kring den lille Holm Flæskholm og i Nærheden af Ærøskjøbing. 
Ederfugle var vel nok den Art, der saas talrigst og mest udbredt; 
de laa overalt, enkeltvis og i større og mindre Flokke, dog saas 
neppe nogen Flok paa over et halvt Hundrede. Omtrent ligesaa 
talrig som Ederfuglen var den toppede Skallesluger, og den fandtes 
næsten ligesaa udbredt; den synes at holde til overalt, ligesaa godt 
inde ved Kysterne som ude paa dybere Vand; Tallet af dem, man 
saa, gik op til adskillige Hundrede; af andre Dykænder saas Hvin- 
ænder, men kun helt inde ved Land; det er en Fugl, som vistnok 
aldrig gaar ud paa det dybe Vand. Af Fløjelsænder saas en enkelt, 
der kom flyvende omkring Damperen, og af Sortænder kun nogle 
smaa Flokke. Graaænder (Anas boscas) laa i ret stort Tal mange 
Steder. Lommer, som ifjor saas ovei'ordentlig almindelige, var der 
kun faa af, vi saa vel ialt kun en halv Snes. Af Fiødstrubet Lappe- 
dykker (Podicipes griseigena) var der en ganske nær ved Damperen, 
og af Alke (Alca torda) saas 3—4. Af Maager saas selvfølgelig de 
almindelige Arter: Hættemaage (Lams ridibiindiis) og Stormmaage 
(Lams camis) i Flokke, desuden nogle Havmaager (Lams argentatus) 
og nogle Svartbag (Lams rnarinusj. 

Af trækkende Fugle saas ikke noget synderligt, nogle Raager 
(Comus fmgilegus) kom lavt over Vandet, men om de var paa Træk 
er tvivlsomt. Derimod var der et ret stort Træk af Lærker (Alauda 
arvensis), af hvilke de fleste imidlertid havde Retning imod Syd, saa 
det synes, som det daarlige Vejr har faaet dem til at trække tilbage. 
En enkelt Gang var en Lærke lige ved at sætte sig paa Damperen, 
fløj i nogen Tid omkring den, tilsyneladende udmattet; en Gang var 
den saa nær ved Vandfladen, at Soen skyllede op paa den; den 
satte sig dog ikke paa Skibet, men fløj videre. — Kl. 5 var man til- 
bage i Faaborg. ^ ^ 



TIL MEDLEMMERNE. 

Breve og Henvendelser til Foreningen bedes sendte til Forman- 
den, Veksellerer E. Lehn Schiøler, Fredericiagade 57^. 

Artikler og Meddelelser til Tidsskriftet bedes sendte til Redak- 
tøren, Overlæge O. Helm s. Sanatoriet ved Nakkebølle Fjord pr. Pejrup. 



Avertissementer til Tidsskriftet og Regningskrav til Foreningen 
bedes sendte til Kassereren, Revisor A. Koefoed, Smallegade 56^. 
Telefon Gothaab 942 x. 

Meddelelse om Flytning bedes tilstillet Kassereren. 

Ekskursionsudvalget bestaar af Læge Th. N. Krabbe, Konser- 
vator A. L. V. Manniche og Docent R. H. Stamm. 

Forslag til Ekskursioner bedes sendte til Udvalgets Formand, 
Læge Th. N. Krabbe, Dr. Elisabeths Allé 7. 

Forfattere af større Artikler kan, naar det ønskes, gratis faa 25 
Særtryk. 

Ny tiltrædende Medlemmer kan, saavidt Oplaget rækker, faa Tids- 
skriftets første og anden Aargang for 10 Kr. hver (næsten udsolgt), 
tredje, fjerde, sjette og syvende for 4 Kr. hver. femte og ottende for 
5 Kr. hver. 

Indmeldelse kan ske til et af Restj'relsens Medlemmer, til Kreds- 
formændene eller Redaktøren. Medlemsbidraget er 4 Kr. aarlig, heri 
indbefattet Betaling for Foreningens Tidsskrift, for udenlandske Med- 
lemmer 5 Kr. 

E. LEHN SCHIØLER, A. HAGERUP, A. KOEFOED, 

Formand, Næstformand, Kasserer, 

Kjøbenhavn. Kolding. Kjøbenhavn. 

P. JESPERSEN, R. JUL. OLSEN, 

Sekretær, Kjøbenhavn. 

Kjøbenhavn. 



MEDLEMSFORTEGNELSE 
FOR DANSK ORNITHOLOGISK FORENING. 

Ahlefeldt-Lauervig-Bille, P., Hofjægermester, Greve. Egeskov pr. 

Kværndrup. 
Akademiske Bokhandeln, Helsingfors, Finland. 
Albrechtsen, Olaf, Kongelunden, Amager. 
Al vin g, Th., Sagfører, Sæby. 
Ancher, Rich., Hotelejer, Rønne. 
Andersen, Plantør, Bøtøgaard pr. Nykøbing F. 
Andersen, C. E.. Præst, Glenstrup pr. Faarup. 
Andersen, Direktør, Strandvej 42, Hellerup. 
Andersen, Ellen, Fru, Strandvej 42, Hellerup. 
Andersen, Konservator, Helsinge. 

Andresen, Kresten, stud. art., Ullerup. Sundeved, Slesvig. 
Anthon, Ellen, Frøken, Helgolandsgade 9 B. 
A ret an der, H., Distriktslæge, Storehedinge. R.*. 
Baastrup, Svend Aage, Gymnasiast, Østerbrogade 29. 
Balslev, Clausen, Forvalter, Brændegaard pr. Korinth. 
Balslev, H., cand. theol., Ubberup pr. Værslev. 
Balslev, Cand. theol. & mag., H. C. Ørstedsvej 27. 



VI 

Bang, T., Overlærer, Nykøbing F. 

Bangert, C, Kassekonlrollør, R.*, Henningsvej 10, Hellerup. 

Bardenfleth. K. S., mag. scient., Hillerød. 

Barfod, A., cand.jur.. Gammeltoftsgade 6. 

Barfod, K.. Sognepræst. Hjørlunde pr. Slangerup. 

Bauder, Carl, Veksellerer, GI. Torv 10-12. 

Begtrup, Aksel. Højskolen, Hillerød. 

Bendixen, A. P., Postmester, Vestervig. 

Berner-Schilden- H olsten. Kammerherre, Baron. Holstenshus 

pr. Faaborg. 
Bertelsen, Alf., Distriktslæge. Umanak. Grønland. 
Bjerre, Knud, Østersøgade 104. 
Blangstrup. Chr., Kaptajn, Strandvejen 83 A. 
Bloch, Oscar, Professor, Dr. med., N\^ Toldbodgade 57. 
Boldt, Ran do, Trafikassistent, Skelskør. 
Borch, S., Distriktslæge, Allinge. 
Brandt, Jørgen, Gaardejer. Frejlev pr. Nysted. 
Branth, W., Skovrider, S. Elkær pr. Sulsted. 
Breyen, P. , Brygmester, Vodrofsvej 25. 
Brink, Hans, Gaardejer, Tarm. 
Brodersen, H., Tømrermester, Fælledvej 18. 
Brock, Jørgen, Kontorchef, Dr. Tværgade 8. 
Broegaard, Axel, Lærer, Holsteinsminde pr. Fuglebjerg. 
Bryn dum, E., cand. theol., Thyborøn. 

Brønniche, Forvalter, Sanatoriet ved Nakkebølle Fjord pr. Pejrup. 
Buus, Proprietær, Dr. Abildgaards Allé 9. V. 
Bølling, O. V., Skovrider, Hanneslund pr. Stensgaard St. 
Carstensen, E., Magasin du Nord, Østerbrogade 25. 
Christensen, H. Chr., Maskinmester, Sanatoriet ved Nakkebølle 

Fjord pr. Pejrup. 
Christensen, Roar, Dyrlæge, Vesterbrogade 79. 
Christensen, W., kgl. Skovrider, Maarum Sko vridergaard pr. Helsinge. 
Christiansen, Henrik, V., Fadderbøl. Farby pr. Sjørring St. 
Christensen, Richard, Adjunkt, Stenhus, Holbæk. 
Christiani, A., Direktør, cand. polyt., Christiania. 
Christian!, C, Bølling Sø pr. Moselund. 
Christiani, Olaf, Kapt. i Østas. Komp. 
Christiani, Forpagter, Reberbanegade 49, Aalborg. 
Christiansen, Chr., Læge, Skelskør. 
Christiansen, LP., Telegrafi.st, Wladiwostock. 
Christiansen, Magnus, Dyrlæge, Dr. Abildgaards Allé 14. 
Christiansen, N., Portner, Dbg. M. p.p., Amalienborg. 
Christiansen, N. G., Halte Somobito, Soemobito Hodjokerto, Java. 
Christiansen, O. Rye, Veksellerer. Classensgade 17. 0. 
Clausen, V., Skovrider, Planteskolen, Korinth. 
Clausen, H., Pastor, Korinth. 
Clausen, J., Sagfører. Esbjerg, 
Coopmann, Poul, Forststuderende, Hellerup pr. Pederstrup, Fyen. 



VII 

Cridland, R., Kasserer, Valby. 

Gridland, Chr., Dyrlæge, Holbæk. 

Dannes kj ol d-Samsøe, Aage, Greve, Brattingsborg, Samsø. 

Dannes kjold-Samsøe, Viggo, Greve, Klosterskovgaard, Stege. 

Ditlevsen, mag. scient., Hellerupgaards Allé 8, Hellerup. 

Ditlevsen, T. H., mag. scient.. Gruts Allé 5, Hellerup. 

Drewsen, C. C., Fabrikant, Pileallé 53. 

Dircks, A., Præparant, Ny Stensbakke 4, Trondhjem. 

Dircks, Johan, Præparant, Gyldenløvesgade 10, Trondhjem. 

Dreyer, Postmester, Faaborg. 

Dyrlund, Ludvig, C., cand. jur., Løjtnant, Kbhvn. 

Dulau & Go., Antikvarboghandel, Soho Square 37, London. 

Eckardt, K., stud. med.. Hellerupvej 70, Hellerup. 

Edwards, E. F., Ingeniør, Vestergade 3. 

Eibe, Ingeniør, Overgade, Odense. 

Ellinger, A., Frøken, Skodsborg St. 

Elmquist, Tandlæge, Vordingborg. 

Erichsen, Erik, Apotheker, Videbæk pr. Skjern. 

Errboe, Skovrider, Ditlevslyst pr. Korinth. 

Errboe, Birger, Havearkitekt, Brandes Allé 8. 

Estrup, A., Godsejer, Enebo pr. Auning. 

Estrup, H., Hofjægermester, R.*, Kongsdal pr. Mørkøv. 

Fabricius, E., Marienhotf, Ryomgaard St. 

Fabricius, O., Forstkandidat, Bergthorasgade 45. 

Falbe-Hansen, A., Fuldmægtig, V. Boulevard 34. 

Ferdinand, Joh., Adjunkt, Herlufsholm pr. Næstved. 

Fibiger, J., Professor, Dr. med., Fr. V. Allé, Kobenhavn. 0. 

Fischer, Mynster, Assistent ved Statsbanerne, Aagade 98. 

Fløystrup, Overlæge, Dr. med., Stockholmsgade 41. 

Freytag, W., Lærer, Vendersgade 33. 

Friderichsen, J. D., Godsejer, Høvængegaard, Nysted. 

Friderichsen. E., Skolebestyrer, Kalkbrænderivej 12. 

Frijs, Krag-Juel -Vind-, M., Lehnsgreve, Frijsenborg pr. Hammel. 

Gad, C. A. J., Grosserer, Nøjsomhedsvej 9^. 0. 

Gad, G., Boghandler, Vimmelskaftet 32. 

Galle, cand. polyt., Aalborg. 

Gen gi er, J., Dr., Konigl. Bayr. Oberstabsarzt z. D., Friderichsstrasse 1, 

Erlangen, Tyskland. 
Gjelbjerg-Hansen, Gunder, stud. med., Skjold.sgade 7. 0. 
Gjellerup, Jul., Boghandler, Sølvgade 87. 
Gleerup, Paul, Randers. 

Godske-Nielsen, Direktør i Papirfabrikkerne, Silkeborg. 
Gottlieb, Erik, stud. med., Vesterbrogade 77. 
Gram, Carl, Jægermester, Vindeln, Sverrig. 
Gram, Ernst, stud. mag., Regensen, VIII. 
Gram, R. S., Højsteretsassessor, Dr. jur., Kastelsvej 9. 
Granstedt, Carl E., Konservator, Engelholra, Sverig. 
Grevenkop-Castenskiol d, H., dansk Ministergesandt, London. 



VIII 

Granvik, Hugo, Ostra Forstadsgatan. Malmo. 
Grill, Th., cand med., Tagensvej 52*. N. 
Grønbeck, cand. pharm., GL Mønt 12. 

Grønvold, H., Kunstmaler, British Museum, London, S. W. 
Guldberg, O. Høegh, Læge, Meilgade 7, Aarhus. 
Gøtzche, H-, cand. theol.. Nakskov. 
Gylling, O., Konservator. Museet, Malmo. 
Haase, Oscar, Unter den Linden 39, Berlin, N. W. 7. 
Hag er up, A.. Arkitekt, Kolding. 

Hage, Gustav, Grosserer, cand. polit., Klampenborg. 
Hammer, K., stud. med., St. Hans Hospital, Roskilde. 
Hansen, Amor, cand. pharm., Randers. 
Hansen, C. T., Læge, Bredgade 4. 
Hansen, H. P., Konservator, Herning. 
Hansen, Justitsraad, Apoteker, R.*, Hobro. 
Hansen, La ur., Ingeniør, Marievej 15, Hellerup. 
Hansen, M.Ewald, Typograf, Thisted Amtstidende, Thisted. 
Hansen, Seyr, Godsejer, Langeskov pr. Stenstrup. 
Haureberg, F., Ingeniør, Aaboulevard 17. 
Heiberg, P. W., Stiftsfysikus, Dr. med., Viborg. 
Heilbuth, H., Direktør, Søholm. 
Heilbuth, Fru, Direktør, Søholm. 
Heilmann, Allan, Forstkand., Mariendalsvej 37. 
Heilmann, Chr. , Proprietær, Tammestrup, Skanderborg. 
Heilmann, Gerhard, Tegner og Forfatter, Puggaardsgade 10. 
Helm s, Esther, cand. phil. Nørrevoldgade 29. 
Helm s. Joh s., kgl. Skovrider, Silkeborg. 
Helm s. O., Overlæge, Nakkebøllefjord, pr. Pejrup. 
Henningsen, Frk. Julie, Kommunelærerinde, Rosenørns Allé. 
Hertz, Rolf, Overlæge Kysthospitalet, Refsnæs. 
Hestbeck, Kaj, Bramminge. 

Hilarius-Kalkau, H. A., Oberstløjtnant, R.* og Dbg. M., Klampen- 
borg. 
Hillerup, Godsejer, GI. Kristineberg, Nykøbing F. 
Hillerup, Th., Overretssagfører, Gyldenløvesgade 16. 
Hinricksen, Frk. A si au g, Trollesminde, Hillerød. 
Hoffmeyer, Proprietær, Lystrupgaard pr. Slangerup. 
Holstein-Rathlou, C. F. E. v.. Hofjægermester, R.*, Bredgade 65. 
Holstein, Vagn, Orenæs pr. Orehoved. 
Hornemann, Skovrider, Dalgaard pr. Tolne St. 
Hvass, Birkedommer, Faaborg. 
Hviid, Peder, Snedker, Jeberg pr. Laurberg St. 
Hvidberg, V., Forpagter, Søholm pr. Klippinge. 
Hørring, R., mag. scient., Rahbecks Allé 24. 
Hørring, O. F., Læge, Hauchsvej 20. 
lahn, K. R.. Læge, Frederiksborggade 41. 
Ingemann, S., Gymnasiast, Rungsted. 
Irminger, J., Stationsforstander, Assens Station, Fyen. 



IX 

Jacobsen, A., Naturaliehandler, Frederiksborggade 5. 

Jacobsen, A., stud. polyt., Fælledvej 16. 

Jacob son, D. E.., Dr. med., Professor, Vesterbrogade 9 B. 

Jansen, O. F., Kontorchef i Finansministeriet, R.*, Tordenskjolds- 
gade 3. 

Jensen, Adolf, mag. scient.. Inspektor, R.*, Strandvej 170. 

Jensen, C. Govertz, Redaktør. Mynstersvej 12. 

Jensen, M., Skovrider, Skovridergaarden pr. Rude. 

Jensen, O. Chr. , Læge, Sorø. 

Jeppesen, J. K., Lærer, Sejerslev Skole, pr. Nykøbing, Mors. 

Jespersen, Ludvig, Landvæsenselev, Brændeskovgaard pr. Korinth. 

Jespersen, P., stud. mag., Marstrandsgade 23 St. 0. 

Jessen, S. B., Kæmner, Carit Etlarsvej 2 St. 

Jungersen, Hector, Profe.s.sor, Dr. phil., R.* p.p., Nørregade 10. 

Jågerskiold, L. A., Professor, Dr., Museet. Goteborg. 

Jørgensen, A., Reservelæge, Hjørring. 

Jørgensen, F., Proprietær, Bromme Møllegaard pr. Munkebjergby. 

Jørgensen, Kn., Apotheker, Rønne, 

Jørgensen, Th., Skorstensfejermester, Horsens. 

Kali, Rolff, Oberstløjtnant, R.*, Prinsesse Maries Allé 17. 

Kanstrup, Th., cand. mag., Kongensgade 87, Esbjerg. 

Kihlstrøm, W., Fotograf, Østerbrogade 27. 

Kierkegaard, Imm., cand. phil., Grundtvigsvej 39. V. 

Kirschner, Aage, Inspektør, Gentofte. 

Klem, Oscar, Apoteker, Hammel. 

Klinge, M., Forretningsfører, Tøjhushavevej 6, Randers. 

Knudtzon, Nic. H., Grosserer, Zoar, Fredensborg. 

Knuth, E. C., Lehnsgreve, Knuthenborg pr. Maribo. 

Knuth, H., Greve, Rosendal, Fakse. 

Koch, Carl, stud. mag., Mariendalsvej 34. F. 

Koefoed, Axel, Revisor, Smallegade 56. 

Koefoed, Einar, mag. scient., Bergen. 

Koefoed, I. P., Sagfører, Svaneke. 

Koefoed-Hansen, Forstmester, Reykjavik, Island. 

Kornerup, Frøken, Gammeltoftsgade 20*. 

Kongsdal, Vald., Kunstmaler, GI. Kongevej 163. 

Konradsen, O. G., Forstassistent, Ditlefslyst, Korinth. 

Krabbe, Th. N., Læge, Dronning Elisabeths Allé 7. 

Krarup, L., Forststuderende, cand. phil., Biilowsvej 46^. V. 

Krogh, Arnold, Professor, R.*, Smallegade 45. 

Kriiger, Chr., Onsgaardsvej 5, Hellerup. 

Kræ mer, P., Husejer, »Brohus« pr. Langaa St. 

Lakjer, Tage, Ahlmannsvej 4, Hellerup. 

Landbrugsministeriet ved Departementschef Wulff, Kmdr. af 
Dbg. og Dbg. M. 

Landmark, Fiskeriinspektør. Christiania. 

Lange, Jacob E., Landbrugsskolelærer, Sejerskov, Hjallelse. 

Langhoff, B., Læge, Ringsted. 



Larsen, C. S., Forstkandidat, Faa))org. 

Larsen, H. L., N. Frihavnsgade 21. 

Larsen, Jens, Grosserer, Villa »Skovbo«, Holte. 

Larsen, Jens, Kommunelærer, Villa »Korlund*, Aalborg. 

Larsen, Jobs., Kunstmaler, Kerteminde. 

Larsen, Jørgen, Godsejer, Kjærsgaard, Hjørring. 

Larsen, Laurits, Insj)ektør. Dr. Priemesvej 6. 

Larsen, Vi Ih., Skovrider, Rørdam pr. Eiby. 

Lassen, Astrid, Froken, Vejlø Præstegaard pr. Næstved. 

Lassen, Skovrider, Glorup pr. Svindinge. 

Las son. G., Læge, Guldsmedegade 22, Aarhus. 

Lehmann & Stage, Forlagsboghandl., Lovstræde 8. 

Lehn, C. Lutken, Sognepræst, Hørby pr. Holbæk. 

Lerche-Lerchenborg, C,, cand. jur., Hofjægermester, Lehnsgreve, 

Lerchenborg pr. Kailund borg. 
Leth, Harald, Inspektør, Livø pr. Løgstør. 
Liebmann, P., Læge, Korinth. 
Lippert, C. L., Lærer, Musse, Nysted. 
Lund, Georg, Skovrider, Borgergade 32, Horsens. 
Lund, Skovrider, Frijsenborg pr. Hammel. 
Lund, M., Apoteker, Nakskov. 

Luttichau, H., Hofjægermester, Viskum pr. Viborg. 
Løvengreen, P., Direktør, Dr. Olgasvej 30. 
Madsen, Anna, Frue, HarsdorfTsvej 13. 
Madsen, Carl, cand. polyt., HarsdorfTsvej 13. 
Madvig, Einar, Arkitekt, Frederiksberg Allé 12. 
Magnussen, Jul., Præparator, Valbygaardsvej 60. 
le Mai re, D. F., Godsejer, Frederiksdal, Nakskov. 
Manniche, A. L. V., Forfatter, Konservator, Nyelandsvej 69. 
Meer, G. n. d.. Bosboom, Toussaintstr. 30^, Amsterdam, Holland. 
Meyer, Carl, Læge, Rosenvængets Tværv. 
Meyer, Jenny, Frøken, Kastelsvej 9. 
Michaelsen, C, Lærer, Skibby. 

Michelsen, P. U., Premierløjtnant, Kronprinsessegade 36. 
Mogensen, Grosserer, Bergthorasgade 3. 

Mogensen, Johan, »La Corana«, Concepcion, F. b. N. O. A. Argentina. 
Monrad, F. D., Skovrider, Wedelslund pr. Skovby. 
Mortensen, H. Chr. C., Overlærer, Viborg. 
Mortensen, R. C, Skoleinspektør, Enghaveplads 21. 
Mourier-Petersen, Godsejer, Sallerupgaard pr. Lundby. 
Mundt, Skovrider, Fredskovsminde pr. Sorø. 
Museum A. Koenig, Koblenzerstrasse 162, Bonn, Tyskland. 
Møller, Fru Ester. Amagerfælledvej 36. 
Møller, Jacob, Fuldmægtig, Odense Sodafabrik. 
Møller, Mathias L., Adjunkt, Aarhus. 
Møl mark, Læge, Odense. 
Naturhistorisk Forening for Aalborg ved Adjunkt Bøje. 



XI 

Naturhistorisk Forening for Lolland og Falster ved Lærer L. 

Kring, .Nykøbing F. 
Neergaard, Edvard, Godsejer, Førslevgaard pr. Fuglebjerg. 
Neergaard, Petersen, C, Kontorchef, Peder Skramsgade 23*. 
Neergaard-Petersen, Proprietær, cand. jur. , Vivebrogaard pr. 

Hadsund. 
Nielsen, Carl, Kapelmester, Vodroffsvej 53. 
Nielsen, Edv. , Grosserer, Farvergade 10. 
Nielsen, G., Tandlæge, Helsingør. 

Nielsen, Kristian, Rentier, Hvide Hus, GI. Kongevej, Kolding. 
Nielsen, L. P., Direktør, cand. pharm., Øselsgade 25, Amager. 
Nielsen, P., Faktor, Ørebak, Island. 
Nielsen, Rasmus, Lærer, Tranekjær Realskole. 
Nielsen, Th., Direktør, Rønne. 
Nielsen, Vald. , Skovrider, Egelykke, Faaborg. 
Nielsen, V., Forpagter, Gjorslev pr. Storehedinge. 
Ny q vist, H., Regimentslæge, Fristad, Sverig. 
Nørgaard, J. P., Boghandlermedhj., Vesterbrogade 8. B. 
Nørlund, A., Grosserer, Norske Allé, Holte. 
Oberholser, Harry C., Biological Survey, Washington D. C. 
Olsen, C, Plantør, Emmedsbo, Grenaa. 
Olsen, Carl Chr. , Typograf, Slotsgade 55^, Nykøbing F. 
Olsen, K. , Lærer, Asaa. 

Olsen, O. C, Sognefoged, Villingerød pr. Esrom. 
Olsen, R. Jul. , Fuldmægtig, Københavnsvej 1, Hellerup. 
Opperraann, H. G., Skovrider, Visborggaard pr. Skelund. 
Otterstrøm, L. N. H., Skolebestyrer, Hollændervej 5. 
Ottosen, Forstkandidat, Orebo, Nykjøbing S. 
Outzen, Fru, Karen, Kristiansfeld, Slesvig. 
Palmen, I. A., Professor, Helsingfors, Finland. 
Paludan, Aage, Bygmester, Viborg. 
Pedersen, H., Hørkræmmer, Istedgade 50. 
Pedersen, Kr. , Kommunelærer, Viborg. 
Pedersen, L., stud. mag., N.Farimagsgade 55. 
Peil, Hugo, Malmø. 

Per min, Aage Chr., Forvalter, Charlottenlund. 
Petersen, Einar, Strandvej 169, Hellerup. 
Petersen, Johan, Kolonibestyrer, R.*, Angmagsalik. 
Petersen, J. W., kgl. Bygningsinspektør, R.*, Odense. 
Petersen, N., Maskinmester, Sakskøbing. 
Petersen, O. G., Dr. phil., R.*, Professor ved Landbohøjsk., Martensens 

Allé 3. 
Petersen, S. P.. Assistent, Smallegade 20 B. 
Pirtzel, A., Apotheker, Helsingør. 
Porst Hugo. stud. med.. Bredgade 25. 
Poulsen, Vald., Dr. med., Dr. Louises Børnehospital. 
Ralfe, P. G., The Parade, Castletown, Isle of Man. 
Rand løv, R. T., Gaardejer, Skanderborg Amtstidende, Skanderborg. 



XII 

Rasmussen, H. P., Konservator, Mariendalsvej 84. F. 
Rasmussen, N. P., Dekorationsmaler, Gothersgade 137. . 
Rasmussen, P., Frøken, Løvegade 0. Slagelse. 
Reedtz-Thott. K. T. O., Gehejmekonferensraad, S. K. Dbg. M. p.p., 

Gaunø, Næstved. 
Reimer, Chr., L., Kobmand, Viborg. 
Rend tor ff, E., cand. phil.. Lærer, Korsør. 
Rendtorlf, G., stud. med.. Regensen, 9de Gang Nr. 3. 
Ren v all, Thorsten, Lektor, Åbo, Finland. 
Reventlow, R., Greve. »Aggerup«, Sakskøbing. 
Riis, Harald, Tandlæge. Hobro. 
Riis, A.Jørgen, Postkontrollør. Horsens. 

Rosencrone, Chr. Weis-Hoff, Stamhusbesidder, Rosendal, Norge. 
Rosenberg, A., Læge, Faaborg. 
Rosenkran tz, H., Baron, Guldborg pr. N. Alslev. 
Rossen, J., Læge. Bjerringbro. 
Rosenius, P., Dr., Malmø. 

Rosenørn-Lehn, Lehnsbaron, Oreby pr. Sakskøbing. 
Rottbøll, J., Godsejer, Stockholmsgade 49. 
Rubow, Carl, Direktør, Ny Toldbodgade 6. 
Salomonsen, K. E. , Dr. med., Rigshospitalet. 
Saxkjær, Gunnar, Løjtnant, Nørrebrogade 25. 
Saxtorph, Sylvester, stud. med., Marstrandsgade 2L 
Scavenius, Fr. , Overretssagfører, Gjorslev, Storehedinge. 
Scavenius, S., cand. jur.. Klintholm pr. Borre. 

Schaaning, H. Tho. L., Øvre Pasvik, Langfjorddal, Syd Varanger. 
Schaarup, Carl, Afdelingschef, Jacob Danefærdsvej 12. 
Schalow, H., Professor, Hohenzollernstr. 20, Berlin-Griinewald. 
Scheel, H., Carit Etlarsvej 5 St. V. 
Sehested-Juul, Hofjægermester, Ravnholt pr. Ørbæk. 
Schiøler, E.Lehn, Veksellerer, Fredericiagade 57. 
Schiøler, Fru E.D.Lehn, Rungsted. 
Schiøler, E. Th. Lehn, Kostskolen, Holbæk. 
Schiøler, Ivar, Overinspektør, Brahetrolleborg pr. Korinth. 
Scholten, G., Premierløjtnant, Allégade 22. 
Schou, Sven, Kunstmaler, Havnø pr. Hadsund. 
Schougaard, S. N., Skovkasserer, Vidtskue pr. Bryrup St. 
Schåffer, K., Reservelæge, Vejlefjord Sanatorium pr. Daugaard. 
Seede rf, M., Stiftsfysikus, R.*, Odense. 
Sibbernsen, Apotheker, Vesterskerninge. 
Simonsen, Bendt, Skovrider pr. Kliplev, Slesvig. 
Sixhøi, J. C, Adjunkt, Viborg. 

Skibsted, A., Overretssagfører, Frederiksberggade 2. 
Skovgaard, E. N., Køgevej, Roskilde. 

Skovgaard, Peter, Premierløjtnant, Mogensgade 32, Viborg. 
Sonnenborg, O., Slagtermester, Faaborg. 
Spåth, Joh., Fuldmægtig, GI. Kongevej 125. 
Spåth, Carl, GI. Kongevej 125. 



XIII 

Spåth, Karen Margrethe, Frøken, GI. Kongevej 125. 
Staggemeyer, Læge, Faaborg. 
Stamm, R. H., mag. scient., Larslej stræde 9. 
Stenbach, Godsejer, Flintholm pr. Stenstrup. 
Stein, J., Overlæge, Skørping. 
Stokkebye, Poul, Grosserer, Puggaardsgade 4. 
Strange, T., Landbrugsk., Helnæs pr. Ebberup, Fyn. 
Strubberg, A., cand. mag.. Havnegade 49. 
Strøyer, A., Konservator, Værnedamsvej 17. 
Suhr, P. O., Veksellerer, Strandboulevard 60. 
Suhr, Sigrid, Fru, Strandboulevard 60. 
Suomalainen, E. W., mag. phil., x\bo, Finland. 
S van holm. Overretssagfører, Aalborg. 

Svendsen, Helge, Forstk., Bankdirektør, Thygeslund pr. Hadsund. 
Svendsen, J., Konsul, Ahlmans Allé 2, Hellerup. 
Siiberg, Otto, Tømrermester. Rolighedsvej 18. 
Sæmundsson, Bjarni, Adjunkt. Reykjavik. 
Søltoft, V., Godsejer, Hauchsvej 17. 
Taaning, Aage Vedel, Ranum. 
Tage-Hansen, Overlæge, Villa »Skrænten«, Aarhus. 
Tauberg, Lærer, Øster Assels, Nykøbing p. Mors. 
Thomsen, Th., Lærer, Hjørring. 

Thorsøe, H., kgl. Skovfoged, Lille Bøgeskov pr. Ringsted. 
Thorup, Viggo, Assessor, Sortedamsdosseringen 19 A. 
Thygesen, Forstassistent, Bandoa, Siam. 

Ticehurst, C. B., Dr., Huntbourne, St. Michaels, Ashford, Kent. 
Trau stedt. Læge, Gjedsted, Jylland. 
Treschow, H., Hofjægermester, R.*, Mindet, Mørkøv. 
Trier, P'rk. Sophie, Linnésgade 6. 
Trier, Th., Veksellerer, Hojbroplads 6. 
Tulstrup, Niels, jun.. Norre Tulstrup, Bjerringbro. 
Tusch, L.Jensen-, kgl. Skovfoged, Naaege pr. Silkeborg. 
Tvede, Karen, Frøken, Carit Etlarsvej 11. 
Ulrich, Godsekspeditør ved Statsbanerne, Slagelse. 
Valentiner, A., Forpagter, Margretenlund pr. Fakse. 
Valeur, Skolebestyrer, Faaborg. 
Wahl, Vald., Sognepræst, Arninge pr. Nakskov. 
Wandal, A., Kontorchef, Nørregade 6. 
Wandall, J. S., Overlæge, Nørregade 28. 
Warming, C. E., KlasselotterikoUektor, Kolding. 
Weber, E., cand. jur.. Ved Linden 7. 
Wedege, S., Bogtrykker, Walkendorfsgade 7. 

Wedell-We de Ilsborg, G., Baron, Kammerherre, Oberst af Rytte- 
riet, Kradr. af Dbg. og Dbg. M. p. p.. Hellerupgaard pr. Hellerup. 
Wede 11 -Wedellsborg, R.*. Baron, St. Kongensgade 116. 
Wedel, P., Notarius publ., Classensgade 34. 
Wegge, H. C, Læge, Gasværksvej 10. 
Weibiill, Overretssagfører, Kontorchef, Willemoesgade 33. 



XIV 

Weis, Henning, cand. phil., Forststuderende, Katrinevej 15, Hellerup. 

Weismann, C, Skovrider, Skørping. 

We senberg- Lund, Dr. phil., Hillerød. 

Wilhjelm, M. H., kgl. Fuldmægtig, Vesterbrogade 9 B. 

Windeballe, C. N., Konservator, Fredericia. 

Winge, Herluf, mag. scient.. Viceinspektor v. Zoologisk Museum. 

Win kel, P., Ingeniør, Herningholm pr. Herning. 

Winkel, S., Godsejer, Dybvad Hovedgaard pr. Dybvad. 

With, E., Bankassistent, Bredgade 77. 

Wøldike, Knud, Herredsfoged, Rønne. 

Østergaard, L. J., Førstelærer, Blenstrup pr. Skørping. 



9. AARGANG 



HÆFTE I 



DANSK ORNITHOLOGISK 
FORENINGS TIDSSKKFT 




KjabenhaTD 



REDIGERET AF 

O. HELMS 



Oktober 1914 



GERHARD HEILMANN: 
VOR NUVÆRENDE VIDEN 
OM FUGLENES AFSTAMNING 



TREDJE AFSNIT 

TRÆK AF FOSTERUDVIKLINGEN 
HOS KRYRDYR OG FUGLE. 

Udredningen af de nulevende Dyreformers Udviklingshistorie 
fra deres første Anlæg til en vis Modenhedsgrad er Embryolo- 
giens eller Fosterlærens Opgave. Som Embryo eller Foster 
betegner man nemlig den Tilstandsform af Dyret, under hvilken 
det befinder sig enten indenfor de moderlige Kønsorganer eller 
omsluttet af Æggeskal eller særlige Hinder, saa at det ernæres 
af selve Moderen eller gennem en Næringsblomme. En Larve- 
tilstand udtrykker derimod de fritlevende Ungdomsstadier, hvor 
Dyret kan ernære sig selv, men endnu ikke har opnaaet det 
voksne Individs Form og Udvikling. Frøernes Afkom indtager 
en Mellemstilling mellem disse. En Del af deres Organer ud- 
vikles nemlig, medens Fosteret befinder sig indenfor Æggeskallen 
og alene lever af Næringsblommen. Derpaa forlades Ægget, og 
Dyret svømmer frit omkring som Larve (Haletudse), søger selv 
sin Næring, men ligner endnu langtfra en Frø, idet f. Eks. Bag- 
lemmerne og adskillige andre Organer ganske mangler; dels er 
den i Besiddelse af Egenskaber, som den voksne Frø ikke har. 
Begge disse Ungdomsstadiers Historie kaldes Ontogenese (Kim- 
udvikHng), og denne behandler altsaa Individets Udvikling fra 
Ægcelle til fuldfærdig Tilstand. 

Det er et af Naturens allerstørste Vidundere, vi her kommer 
til at omtale, men et af de ganske dagligdags, som faa eller ingen 
lægger Mærke til. Naar vor almindelige Gaardhøne har frembragt 
et passende Antal af de hvide, glatte, aflangtrunde Legemer, som 
kaldes Æg, saa lægger hun sig hen over dem og tilfører dem 
hele sin ophedede Krops Varme, idet hun hensynker i taagede, 
men salige Drømme om den Vrimmel af bevægelige Væsener, 
der skal komme ud deraf. Og se, 21 Dage derefter er Underet 
sket; Skallerne brister og aabenbarer smaa, men næsten fuldt 
færdige Individer af Hønseracen, som straks formaar at løbe 
omkring og sige »Pip« til Moderens store Fornøjelse. Og ser 
vi os om i Krybdyrklassen, møder der os noget om muligt endnu 
mærkeligere. Nilkrokodillen f. Eks. graver sine Æg, der i Form 
og Størrelse omtrent ligner Gaaseæg, ned i det varme Sand og 

1 



tildækker omhyggeligt Stedet, saa at intet Spor deraf er synligt. 
Moderen bliver i Nærheden for at passe paa, og efter 40 Dages 
Forløb hører hun de endnu ikke udklækkede Unger kalde paa 
hende, for at hun skal komme og grave dem ud. Stolt vandrer 
hun derpaa med hele Forsamlingen ned til Vandet. 

Der er frembragt nyt Liv, nye Leve væsner er opstaaede. 
Hvordan gaar dette til? Hvordan kan Blommen og Hviden i 
et Hønseæg blot ved Varme blive til en fuldt færdig Kylling 
med alle de yderst sammensatte Organer, som det levende Dyr 
er i Besiddelse af? 

Spørgsmaalet er paa ingen Maade let at besvare, navnlig naar 
Beskrivelsen, som her, skal gøres ganske kort og gives en al- 
menfattelig Form overfor Læsere, af hvilke de allerfleste maa 
forudsættes ikke at kende nogetsomhelst til Sagen. Desuden 
øges Vanskeligheden ved det nye og overraskende i selve Stof- 
fet, thi dette har kun meget ringe Tilknytning til, hvad man 
ellers kender. Hertil kommer, at de vigtigste Stadier af Udvik- 
lingen er mikroskopisk smaa og deres Tydning ofte saare van- 
skelig. Deraf følger, at der næppe gives noget andet Fag inden- 
for Naturvidenskaberne, hvor Forskernes Meninger afviger saa 
stærkt fra hverandre som her. Vi maa derfor som Regel 
nøjes med at anføre de Resultater, som alle, eller dog de fleste, 
er enige om. — Dog maa jeg bede den Læser, der virkelig øn- 
sker at forstaa, hvorledes denne mærkelige Fosterudvikling kom- 
mer i Gang, om ikke at overspringe noget af det følgende, thi 
Fremstillingen er saa sammentrængt, at intet kan undværes. 

Det maa vel anses for kendt, at alle Levevæsner er sam- 
mensatte eller opbyggede af Celler ligesom et Hus af Mursten. 
En Celle (Fig. 110) er den simpleste eller enkleste Form, hvor- 
under et levende Væsen kan bestaa som selvstændigt Individ. 
Der gives baade encellede og flercellede Væsner, og disse repræ- 
senterer meget forskelHge Individualitetstrin. Cellen (Fig. 111, 1) 
er Grundformen baade hos Planter og Dyr og er i det væsent- 
hge ens hos begge. Den bestaar af Protoplasma (Første-Stof, 
Urstof) med en deri indlejret Kærne (midens). 

Da der findes selvbevægelige, encellede Dyr (Fig. 110), der op- 
tager Næring, fordøjer og udskiller Resterne, aander og er føl- 
somme overfor ydre Paa virkning, kan man begribe, at Cellen 
paa ingen Maade er simpel i sin Bygning; denne er rimeligvis 
endog langt mere sammensat, end Nutidens Mikroskoper for- 



maar at sige os. Baade Kærne og Urstof er lige vigtige for 
Livsvirksomheden. Det er ved talrige Forsøg godtgjort, at de 
hver for sig ikke kan bestaa; den ene forudsætter den anden. 
Kærnen er navnlig vigtig for Ernærings- og Afsondringsvirksom- 
heden, for Stofskiftet i det hele taget. Bevægeligheden og Op- 
tagelsen af Næring synes at paahvile Urstoflfet. 




Fig. 110. Et encellet, fritlevende Dyr (Amøbe\ som deler sig i to ved en Ind- 
snøring paa Midten lefter Schaud i nn). Meget stærk Forstørrelse. 

I hver Celle er der mindst én Kærne. Denne er omgivet af 
en meget fin Hinde, men kan sjælden ses uden at man tilsætter 
visse Farvestoffer. Cellens forskellige Bestanddele tiltrækker nemlig 
disse i ulige Grad, idet Urstoffet næsten ikke paavirkes deraf, 
medens en Del af Kærnen, det saakaldte Kromatin, farves me- 
get stærkt, og det kunde derfor maaske paa Dansk kaldes Farve- 
bindt. Denne vigtige Del af Kærnen bestaar af fosforholdige Ægge- 
hvideforbindelser, Nuklein. Urstoffet (protoplasma) er en formet 
Masse; det har ofte en traadet, kornet eller skumagtig Struktur og 
dets kemiske Sammensætning er yderst indviklet. Under visse 
Forhold optræder der en mærkelig Dannelse i Cellen, nemlig de 
saakaldte Centrosomer eller Kraftcentrer. De viser sig som smaa 
Punkter omgivet af et lysere Lag. 

Cellen kan formere sig ved direkte Deling, idet baade Kærne 
og Urstof spaltes ved en Indsnøring paa Midten. Kærnen an- 
tager først en langagtig Form, der strækker sig mere og mere, 
saaledes at det midterste Parti bliver tyndere og tyndere, indtil 
det tilsidst brister. De derved opstaaede to Kærner fjærner sig 
endnu mere fra hinanden, og Urstoffet deler sig dernæst ogsaa 
ved en Ringfure gennem Midtlinjen. 

Den almindeligste og vigtigste Formeringsmaade er dog den 
indirekte Kærnedeling (Mitose eller Karyokinese). Den fore- 
gaar saaledes, som Fig. 111 viser. Først deler Kraftcentret sig i 



to, dernæst rykker disse ud fra hinanden, idet der spænder 
sig (ine Traade imellem dem, og samtidig har Kærnens Farve- 
hindt (Kromatin) trykket sig sammen til en lang Snor, der lig- 
ger oprullet i mange Vindinger (2). Nu fjærner Kraftcentrerne 
sig mere fra hinanden, og de mellem dem forløbende Traade 
antager Tenform. Kærnehinderne opløser sig, og Farvebindtets 
lange Snor deler sig i ligestore pølseformede Stykker, som vi vil 
kalde Farvebindere (Kromosomer) (3). Kraftcentrernes indbyrdes 
Afstand bliver stadig større, indtil de staar paa hver sin Side af 
Kærnen som Jordens Nord- og Sydpol, og Traadene mellem dem 
forløber som Jordens Meridianer. Farvebinderne har ordnet sig 
i en Kres i Ækvators Plan (4). Hver enkelt af Farvebinderne 
spalter sig nu efter Længden i to Stykker, og der fremkommer 
altsaa herved det dobbelte Antal (5). Nu begynder Farvebin- 
derne at vandre med Traadene, den ene Halvdel af dem nærmer 
sig det ene Kraftcentrum, den anden det andet (6). Dernæst svin- 
der Traadene mellem Kraftcentrerne, og selve Cellen begynder at 
dele sig, idet der dannes en Ringfure langs Ækvator (7). Sam- 
tidigt løber Farvebinderne over i hinanden og danner atter et 
Traadnøgle, hvilket ogsaa forsvinder, og der ses et Farvebindt 
som i den oprindelige Celle, der nu er bleven til to Døtrecel- 
ler (8), hver med sin egen Kærne. 

Nu er det imidlertid saaledes indrettet i Naturen , at denne 
Celledeling ikke kan vedblive i det uendelige uden Skade for 
Individernes Bestaaen. De Opdrætsforsøg, som Maupas har 
gjort med encellede Smaadyr, synes ret oplysende i saa Hen- 
seende. Han anbragte dem under de gunstigst mulige Ernærings- 
forhold og kunde saaledes flere Maaneder igennem faa dem til 
at forplante sig ved Tvedeling. Men efterhaanden blev Kultu- 
rerne svagere, Dyrene aftog i Størrelse, og der indtraadte syge- 
lige Forandringer. Endelig forfaldt ogsaa Kærnen, og hele Kul- 
turen døde ud. Hos nogle opnaaede han 316 Delinger, hos an- 
dre indtil 660 Generationer, ja man har endog ved Forandring 
af Ernæringen kunnet frembringe mange flere saadanne, men det 
slutter dog vistnok hver Gang med en Forringelse af Bestanden. 

Imidlertid er det let at forhindre dette Forfald, idet man, 
enten ved Sult eller navnlig ved at tilføre nogle Individer fra en 
anden Kultur, kan fremkalde en Art Livsfornyelse, der virker i 
høj Grad foryngende paa disse Dyr. Denne Fornyelsesmaade 
kaldes Kopulation, og den ser ud som en Modsætning til Celle- 



delingen, idet den fremstaar ved, at to af de encellede Dyr læg- 
ger sig tæt op mod hinanden og smelter sammen til en eneste 
Celle. Ved første Øjekast sjnes den saaledes at betyde en For- 
ringelse af Individernes Antal, særligt da det ikke er ualminde- 
ligt, at der indtræder en Hviletilstand efter Kopulationen. Den 
er imidlertid en Indledning til og en Nødvendighed for, at den 




Fig. 111. En Celle, der formerer sig ved indirekte Kærnedeling (Mitose, Karyo- 
kinese). Se Teksten paa modstaaende Side. K Kærne (nucleus), C Kraftcen- 
trum (centrosoma). U Urstof (protoplasma). Saavel dette som alle de øvrige 
Billeder af Celler, Fostre og Fosterorganer i dette Afsnit er meget stærkt for- 
størrede, naar intet andet er bemærket. 

indirekte Kærnedeling kan fortsættes med fornyet Kraft, og den 
er altsaa nærmest det, vi forstaar ved en Befrugtning. 

Fig. 112 vil give en Forestilling om en saadan Kopulation. 
Vi ser to Soldyr (ActinophrysJ lægge sig tæt op mod hinanden 
(A), hvorpaa de omgiver sig med et ydre geléagtigt (7) og et indre 
kapselagtigt Hylster (8). Indenfor denne Skal forbliver de endnu 
adskilte (B), medens de forbereder sig til den endelige Sam- 
mensmeltning, idet hver af dem ved indirekte Kærnedeling 
(C 2) afsnører en eller to ganske smaa Celler, der kaldes Polceller 
(3), og som efterhaanden opløses og forsvinder. Grunden til dette 
Forhold vil blive os forstaaelig, naar vi hører, at hver enkelt 
Dyreart har et ganske bestemt Antal Farvebindere (Kromosomer) 
i sine Cellekærner. Hvis derfor de kopulerende Soldyr vilde 
smelte sammen uden forudgaaende Forkortning af deres Kærne- 
indhold, maatte en Forening af deres Kærner frembringe et 
dobbelt saa stort Antal Farvebindere som normalt. Polcellernes 
Udskilning forhindrer dette. — Nu sammensmelter de to Celler 



6 

fuldstændigt (E), idet deres Kærner og deres Urstof (protoplasma) 
forener sig til en eneste Celle, der alter paabegynder en indirekte 
(mitotisk) Kærnedeling (F 6) til videre Formering. 

Vi vil nu i det følgende se, at Befrugtningen og Forplant- 
ningens første Stadier hos de højere, flercellede Dyr foregaar 
nøjagtigt paa den her beskrevne Maade, og vi faar derved et 
tydeligt Indblik i Naturens store Enhed og Harmoni. 

Fritbevægelige encellede Dyr (Flagellater), kan slutte sig sam- 
men til Cellekolonier, og naar en saadan Koloni bestaar af mange 
Celler, kan der indtræde en Arbejdsdeling imellem dem, saa at 
nogle overtager Ernæringen, andre Koloniens Beskyttelse, andre 
igen sørger for Forplantningen. Der findes jævne Overgange fra 
dette til den flercellede Organisme, hvor Cellernes Arbejdsdeling 
er overordentlig mangeartet og stærkt særpræget; ja saa stærkt^ 
at de derved saa godt som alle mister Ævnen til at føre et selv- 
stændigt Liv. De kan kun eksistere i Forbund med de øvrige Celler. 

Hos ethvert flercellet Dyr findes der dog altid enkelte Celler^ 
som formaar at løsrive sig fra de andre og danne Udgangspunkt 
for nye flercellede Individer. Saadanne Celler kaldes Kønsceller. 
Men selv mellem disse findes i Regelen en tydelig Arbejdsdeling,^ 
idet nogle er store og ret ubevægelige, andre derimod meget smaa 
og ofte selvbevægelige, eller i det mindste let transportable i Luft 
og Vand. Grunden til denne Forskel er let at forstaa. Da to 
Kønscellers Møde betinger Befrugtningen, maa de være let be- 
vægelige, men det kan ikke undgaas, at de tillige er tyngede af 
en ret betydelig Mængde Næringsstof for det nye Individ, der 
skal opstaa af dem. Denne tilsyneladende Modsætning er nu 
gennem Naturens Sparsommelighed løst paa den Maade, at den 
ene Kønscelle bliver let bevægelig (Sædcelle), og den anden inde- 
holder Næringsblommen (Ægcelle). 

Lad os nu først betragte den bevægelige Han- eller Sædcelle 
(sperminmj , der er aktiv og befrugtende i Modsætning til Æg- 
cellen (ouiim), der er passiv og modtagende. Denne Sædfim 
bestaar i Regelen af tre tydelige Afsnit, som kaldes Hoved, Mel- 
lemstykke og Hale, og er saaledes en ret mærkelig omformet 
Celle. Baade dens kemiske Bestanddele og dens Udvikling lærer 
os, at Hovedet er Cellekærnen, bestaaende hovedsagelig af Farve- 
bindt (Kromatin). Af Urstoffet er de to andre Stykker dannet; 
Mellemstykket udvikler ved Befrugtningen et Kraftcentrum, og 
Halen kan udføre sitrende Bevægelser, ved Hjælp af hvilke Sæd- 



fimen drives ret hurtigt fremad i en Vædske. Hvorledes deres 
Udseende er hos de forskelHge Dyreklasser, vil fremgaa af Fig. 113, 
og W. Waldeyer siger om Fuglenes: »Man kan adskille to For- 
mer af Fugle-Sædfim ; den ene Form findes hos de allerfleste 
Fugleordener og slutter sig til Krybdyrenes, den anden, der er 




Fig. 112. Kopulation af to So\dyr (Actinophvys), efter Schaudinn. Se Teksten. 

1 Cellekærne, 2 indirekte (kar3'okinetisk) Kærnedeling, S udskilte Polceller, 

4 den mindskede Kærne, 5 Kærnerne smelter sammen, 6 en ny indirekte 

Kærnedeling begynder, 7 3'dre geléagtigt Hylster, 8 kapselagtig Cellehinde. 

ejendommelig for Sangfuglene (Passeres), maa nærmest stilles i 
Række med Padders, Hajers og Rokkers. Om Strudsfuglenes 
Sædfim har jeg ingen Angivelser fundet«. 

Naar vi betragter Fig. 113, vil det straks være os paafaldende, 
at Pattedyrenes Sædfim adskiller sig i en betydelig Grad fra de 
andre Dyreklassers, medens de indbyrdes har et meget ensartet 
Præg. Mennesket er i saa Henseende et ægte Pattedyr (36); dets 
Sædfim er her afbildet set fra to Sider, og det fremgaar deraf, 
at Hovedet danner en flad Oval, der har et noget pæreformet 
Tværsnit. Omtrent saaledes er det ogsaa hos de andre Patte- 
dyr; Sædfimens Hoved er bredt og sammentrykt og adskiller 
sig derved skarpt fra Fuglenes. Hos disse er derimod Krybdyr- 
ligheden meget betydelig. I begge disse Klasser danner Sæd- 
timens Hoved en langagtig smal Cylinder, der i Regelen fortil 



8 

er naaleformet tilspidset. Ballowilz har undersøgt disse Sæd- 
fim meget nøje, og han siger om den indre Bygning af deres 
Hoved hos Krybdyrene: »Der synes mig her at forehgge en Hg- 
nende Struktur som hos mange Fugle f. Eks. Vanellus, Ciiciilns 
o. a.«. Del tværstribede Midtstykke hos Slangerne (Ophidia) er 
frembragt af spiralagtige Dannelser, der omslutter Aksetraaden; 
det er omgivet af et fint Hylster og faar derved paa friske Præ- 
parater et glat Udseende. Denne Bygning minder meget om de 
samme Forhold i Mellemstykket af Duens Sædfim (Ballowitz). 
I Virkeligheden er jo ogsaa Ligheden mellem Hugormens Sæd- 
fim (12) og Duens (22) ganske overordentlig, navnlig naar man 
tager i Betragtning, hvor forskellig disse to Dyrs Ydre er. Den 
Spiral, der omslutter Aksetraaden, gaar meget let i Stykker, og 
det er muligvis derfor, at den er lidet fremtrædende paa flere af 
Fuglenes Sædfim. De tilsyneladende saa afvigende Forhold i 
Spurvefuglenes (Passerif ormes) Sædfim synes blot at være en 
noget videre Udvikling af det hos de andre Fugle foreliggende. 
Hovedet har den samme Grundform hos begge, men hos de første 
er det enten omgivet med en meget fin skrueformet Hinde, eller 
ogsaa er selve Hovedet drejet i Proptrækkerform. Man vil se, 
at denne Omformning er meget forskellig udviklet; hos Raagen 
(21) er den saaledes saare lidet fremtrædende. Halens Aksetraad 
og den omsluttende Spiral er hos flere forholdsvis overordentlig 
lang (hos Bogfinken (13) er den sande Størrelse 0,259 mm, hos 
Svenske (14) 0,i76 mm, hos Graa Fluesnapper (15) 0,i62 mm, hos 
Gulbug (17) 0,068 mm), og af hele denne Særprægning synes man 
ligefrem at kunne aflæse det Aarsagsmoment, som har fremkaldt 
den. For en saadan Skrue eller Proptrækker er der kun én Be- 
vægelsesmaade mulig, nemlig den omdrejende. Flere Forskere, 
navnlig Ballowitz, har da ogsaa kunnet paavise en saadan Ro- 
tation hos levende Sædfim af Fugle. Det er Halens Aksetraad, 
der fremkalder Bevægelsen, idet de mange Fibre, hvoraf den be- 
staar, trækker sig sammen, saa at den kommer til at svinge lige- 
som en Violinstræng. Ved Hovedets Form omsættes da denne 
Svingkraft i en omdrejende og fremadskridende Bevægelse. For- 
uden hos Spurvefugle har Ballowitz iagttaget en saadan Skrue- 
bevægelse hos Sædfim af Tamhane, Gravand og Vibe. Hos Kryb- 
dyrene er det samme Tilfældet, medens selve Hovedets Form 
hos Pattedyrenes Sædfim gør en saadan Bevægelsesmaade umu- 
lig. Vi forstaar dette bedre, naar vi tænker paa, at Parringen 



9 

hos Pattedyrene er ret forskellig fra den, der findes hos Fugle 
og Krybd}^. Hos de to sidste Klasser har Sædfimene som Re- 
gel en forholdsvis længere Vej at tilbagelægge indenfor Hunnens 



13 5 6 7 3 10 12 13 14- 15 1& 17 IS 19 22 23 2.5 27 30 31 3Z 33 3S 36 




Fig. 113. Sædfim (spermiiiin) af forskellige Hvirveldyr: Fisk (1^4), Padder (5 — 7), 
Krybdyr (8—12), Fugle (13-31) og Pattedyr (32—36). 1 Rokke (Raja clavata), 
2 Aborre (Perca), 3 Gedde (Esox), 4 Stør (Acipenser) . 5 Aalepadde (Amphiiima 
means), 6 Løgfrø (Pelobates fusens). 7 Løvfrø (Hyla arborea), 8 Æglæggende 
Firben (Lacerta agilis) . 9 Staalorm (Anguis fragilis) , 10 Snog (Tropidonotus 
natrix), 11 Maurisk Skildpadde (Testiido maiiritanica). 12 Hugorm (Vipera be- 
rus), 13 Bogfinke (Fringilla coelebs), 14 Svenske (Ligurimis ehloris), 15 Graa 
Fluesnapper (Muscicapa grisola). 16 Rodstjært (Rutieilla phoenicura). 17 Gul- 
bug (Hypolais icterina), 18 Bysvale (Hirnndo nrbica), 19 Pirol (Oriolus gal- 
bula), 20 Tornskade (Lanius collyrioj, 21 Raage (Corvus frugilegus), 22 Due 
(Columba dom.), 23 Natravn (Caprimulgns europæus), 24 Stor Flagspet (Den- 
drocopus major), 25 Gøg (Cuculus canOrus), 26 Hættemaage (Lams ridibundns), 
27 Sort Glente (Mihuis migrans), 28 Vibe (Vanelhis cristatus) , 29 Gravand 
(Tadorna cormita), 30 Kalkun (Meleagris gallopavo), 31 Hane (Gallus dom.), 
32 Marsvin (Cavia cobaya) , 33 Tjt (Bos taurus) , 34 Tamhund (Canis fami- 
liaris), 35 Huskat (Felis dom.). 36 Menneske (Homo sapiens) set fra Fladen 
og i Profil. Halerne paa 14, 15 og 16 er afskaarne; i 13 er dens fulde Længde 
tegnet, dens virkelige Længde er 0,259 mm. 2, 3 og 36 efter G. Retzius, 5 efter 
Mc. Gregor, 7 efter La Valette St. George. 8 efter Lejdig, 32 efter Meves, 
alle de ovrige efter Ballowitz. 



10 

Kønsorganer, inden den naar Ægcellen og kan forene sig med 
denne. 

At den store Lighed mellem Krybdyrenes og Fuglenes Sæd- 
fim skulde skyldes Konvergens er der dog ingen Grund til at 
antage. Deres Form synes tværtimod snarest at være en Arv 
fra lavere Dyr, idet den genfindes hos nogle Padder og primi- 
tive Fisk (Hajer og Rokker). Padder og Krybdyr er, saa vidt 
man kan se, udgaaet fra en fælles Stamme, de saakaldte Ur- 
padder (StegocephaliJ, som vi tidligere har omtalt. Hos Benfisk 
er Sædfimens Hoved nærmest kugleformet (2, 8), og der er her 
ingen Lighed med Krybdyrenes, men man anser ogsaa disse 
Fisk for mere særprægede Former, en stærkere Omdannelse af 
en oprindeligere Type, som Hajer og Rokker menes at have 
flere Træk fælles med. 

I Fremtiden vil Sa^dfimen rimeligvis komme til at spille en 
Rolle ved Artsbestemmelsen og Dyrenes indbyrdes Slægtskabs- 
forhold, ikke alene ved Lighed eller Forskel mellem de enkelte 
Arters Sædfim, men ogsaa ved deres serobiologiske Reaktion. 
Det er forlængst lykkedes ved Hjælp af det levende Blodserum 
(Blodvæ^dske uden Blodlegemer og Fibrin) at paavise Fjærnhed 
eller Nærhed mellem Arter, hvis Blodserum har den samme ke- 
miske Reaktion (Nutall og Friedenthal). Denne serobiolo- 
giske Undersøgelse kan nu ved Hjælp af Sædfimens Æggehvide- 
stoffer drives langt videre, gøres endnu mere fintmærkende 
(Uhlenhuth og Schiitze); men da den er uden Betydning for 
nærværende Undersøgelse, kan vi ikke her berøre den nærmere. 
Kun saameget maa fremhæves til Forstaaelse af Forplantnings- 
stoffernes Ejendommeligheder, at Sædfim og modne Æg af samme 
Art reagerer serobiologisk forskelligt, og al disse igen forholder 
sig til Dyrets egen Blodserum som artsfremmed Æggehvide 
(D u n b a r). 

Sædfimen udvikler sig i Handyrets Kønskirtel (testis) fra en 
ganske almindelig formet Celle. . Da denne Udvikling hos alle 
Hvirveldyr er næsten fuldkommen ens, er der ingen Grund til 
at beskrive den her. 

Den oprindelige Ægcelle er ligeledes ens hos alle D}^', og Æg- 
get udvikler sig fra en saadan i Hundyrets Kønskirtel, Ægge- 
stokken (ovarium). W. Waldeyer siger herom: »Det første An- 
læg til Fugleovariet er ganske som hos Krybdyrene, og Ægdan- 
nelsen fuldendes paa samme Maade«. Hos Krybdyrene er hyp- 



11 

pigst begge Æggestokke i Virksomhed, hos Fuglene i Regelen 
kun den venstre. Ikke helt ualmindeHgt er det dog at træffe 
begge Æggestokke udviklede hos Spurvehøg (Accipiter nisiis), lige- 
ledes kan dette ses hos Musevaage (Biiteo vnlgarisj, hos forskel- 
lige andre Høge (Circiis cyanens, pallidns og cernginosnsj og 
Taarnfalk (F. tinnnncnlnsj. En svagere Udvikling af højre Ægge- 
stok er iagttaget hos en enkelt Ugle, Due, Papegøje og Kragefugl. 

Ægcellen fremviser hos alle Dyr den simple, typiske Celle- 
bygning, idet den bestaar af Kærne, Cellehinde og Urstof. Men 
dette sidste har i det modne Æg ofte optaget en stor Mængde 
Reservestoffer, bestaaende af Fedt og Æggehvide, der skal tjene 
til Næringsmateriale for Fosteret under dettes Udvikling. Der 
fremkommer herved en meget tydelig Forskel mellem Fugle og 
Krybdyr paa den ene Side og Pattedyr paa den anden. Ægget 
hos de to første er meget stort, undertiden uhyre (Struds, Moa, 
Æpyornis), grundet paa en rigelig Atlejring af Reservestoffer. 
Pattedyrægget derimod er fattigt paa Næringsblomme, thi det 
behøver jo ingen saadan, fordi det ikke »lægges«, men under 
hele Fosterudviklingen er i Forbindelse med Moderen og ernæres 
af hende. Som Følge deraf er det meget lille; i Regelen 0,2 mm, 
ja Menneskets kun 0,it mm. 

Som bekendt gjorde Zoologen Haacke i 1884 den mærkelige 
Opdagelse, at det australske Myrepindsvin (Echidna) var æg- 
læggende, og omtrent samtidigt paaviste Ca Id well, at det samme 
var Tilfældet med Næbdyret (OrnithorhynchnsJ. Disse to Dyre- 
familier danner en særhg Underklasse af Pattedyrene kaldet Kloak- 
dyrene (Monotremata), fordi de i Modsætning til andre Pattedyr 
kun har én Udførselsgang for Urin, Ekskrementer og Kønsstoffer, 
ligesom Fugle og Krybdyr altsaa. Deres Æg indeholder en ret 
betydelig Næringsblomme og er derfor langt større end andre 
Pattedyræg; for Myrepindsvinets Æg angives en Længde af 15 mm 
og Bredde 12 mm. Der er desuden den Ejendommelighed ved 
dem , at de vokser, efterat de er befrugtede og indesluttede i 
Skallen (ligesom hos flere Skælkrybdyr), men denne indeholder 
hos Kloakdyrene heller ingen Kalksalte; den er pergamentsagtig 
og ligner derved Havskildpaddernes. I det hele taget findes der 
meget stærke Krybdyrligheder hos disse Dyr. Allerede i andet 
Afsnit er omtalt, at de næppe kan henregnes til de stedsevarme 
Dyr, og hvis man overhovedet vil stille dem indenfor Pattedyr- 
klassen (MammaliaJ , maa man finde et andet Navn til denne. 



12 




thi Kloakdyiene mangler Patte- 
vorter. Deres Mælkekirtlers Ud- 
førselsgange samler sig nemlig ikke 
i saadanne, men ender spredt i 
skaaltbrmede Gruber paa Bughu- 
den ; »Mælken« er heller ikke 
Mælk i egentlig Forstand, idet den 
Fig.lU. Æg af Alligator mississipi- mangler Mælkesukker og Fosfor- 
ensis set fra oven. De brudteRande af syre. Den er sejg Og tyktlvdende, 
den aabnede Kalkskal ses, indenfor og Ungerne slikker den rimeligvis 
disse viser sig paa hver Side den hvide Qp Y)el vilde blive for meget her 

Skalhinde. I Midten den store kugle- . n j u .. • . p^ 

at oi)regne alle de Bygnmgstor- 
hold, hvorved de adskiller sig 
fra Pattedyrene og nærmer sig til 
Hviden. Efter Clarke, -/s nat. St. Krybdyrene, men jeg omtaler dette 

allerede nu, for ikke i det føl- 
gende hver Gang jeg nævner Pattedyrene at skulle sige: »med 
Undtagelse af Kloakdyrene (Monotremata)«. Nogensomhelst Til- 
knytning til Fuglene har Kloakdyrene ikke. 

De Reservestoffer, som aflejres i Fugle- og Krybdyræggets 
Urstof (protoplasma), bestaar i Regelen af en Blanding af Fedt 
og Æggehvide. De er tungere end Cellens øvrige Dele og lejrer 
sig derfor nederst i Ægget, saaledes at de er ret skarpt adskilt 
fra den øvrige Del af Urstoffet og Ægcellens Kærne, der altid 
kommer til at ligge ovenpaa ligesom en Draabe Olje paa Vand. 
Dette Parti kaldes Kirapletten (area embryonalis), og det er fra 



formede gule Blomme og midt i denne 
den lille lyse Kimplet. Den mørkere 
Masse, som omgiver Blommen, er 



Fig. 115. 1 Æg af Afrikansk Krokodil (Crocodiliis madagascuriensis) efter Voel tz- 
kow, lidt formindsket. 2 Æg af den sydamerikanske F'ugl Guini guirn (.Under- 
familie Crolophaga af Ordenen CucnUformes) fotograferet til denne Afhandling 
af Dr. R. \V. Shufeldt efter Æg fra E. J. Courts Samling i Washington, nat. St. 



1 



w 




13 



dette, at Fosterdannelsen udgaar, efterat Befrugtningen har fun- 
det Sted. Aabner man et Hønseæg, som ligger paa Siden, kan 
man med blotte Øjne iagttage denne lille Kimplet som et lyst 




Fig". 116. Sammenligning" mellem Fugle- og Krybdyræg. 1 — 6 af Kolibrier, 1 .4;- 
cbilochiis cohibris, 2 ^1. alexandri, 3 Cahjple costæ, 4 Selasphoriis platijcerciis, 
5 S. alleni, 6 Stellnla calliope, 7 af en Slange, Carpopbiops amoenus, 8 — 12 af 
Øgler, 8 stribet Firben fra Florida, Cnemidopboriis sexUneatiis, 9 og 10 Gærde- 
leguan, Sccloporiis iindiilaiiis, 11 Liolopisma laterale, 12 Rodstrubet Anolis, 
Anolis carolinensis, alle fotograferede specielt til denne Afhandling af Dr. R. W. 
Shufeldt; Kolibriæggene fra E. J. Courts Samling i Washington, de øvrige fra 
Samlingerne i de Forenede Staters Nationalmuseum. Alle i nat. St. 

Punkt øverst paa Blommemassen. At det samme er Tilfældet 
med Krybdyrægget, vil ses af Fig. 114. 

Det er den saakaldte Blomme, der udgør den egentlige Æg- 
celle, som frembringes i Æggestokken. Alle de øvrige Dele af 
det færdige Æg dannes hos begge Klasser i Kønskirtlens Ud- 
førselsgang. Æggelederen. I den øverste Del af denne træffer 
Ægget Sædfimene og bliver befrugtet af disse, i det næste Afsnit 
omgives det med Hviden, og længere nede udskiller Æggelederens 
Slimhinde de Kalksalte, som kommer til at omgive det færdige 



14 

Æg med en fast Skal. En saadan Kalkskal findes hos Kroko- 
diller, hos de fleste Skildpadder og mange Slanger. Dens kemi- 
ske Bestanddele er de samme som hos Fuglene, nemlig i Re- 
gelen 3— 6 p. C. organiske Stoffer og 90 p. C. kulsur Kalk; dens 
indre Bygning ligner ligeledes Fuglenes meget, idet der ligesom 
hos disse er et indre »Mamillarlag« (Nathusius) og talrige Pore- 
kanaler. Skallens Overflade er dog i Regelen mere ujævn end 
hos Fuglene. Men indenfor Underfamilien Crotophaga findes der 
dog Slægter, hvis Æg udvendigt er marmorerede af tykke ru 
Kalkbelægninger af lignende Art som paa Krybdyræg (Fig. 115). 
Heller ikke det »ægformede« Æg. som ellers er det hyppigste 
hos Fugle, træffes hos alle, og man vil i Fig. 115 og 116 se 
Eksempler paa, at Formen kan være meget nær ved Krybdyr- 
æggets. Foruden de i Fig. 116 afbildede minder ogsaa Æggene af 
Hatteria (Sphenodon puuctatiis) og den mauriske Sumpskildpadde 
(Clemmys leprosa) i Formen om Kolibriæg. De er afbildede paa 
Tavlen med Krybdyræg i Brehms »Lurche und Krichtiere, 1912«. 
Denne Lighed maa dog nærmest opfattes som et Kuriosum og 
kan næppe tillægges nogen Betydning. 

Hos Padderne er Æggets Næringsblomme ikke saa stor, og 
der er heller ikke nogen skarp Adskillelse mellem Reservestof- 
ferne og Kimskivens Urstof. Vi vil senere faa at se, at dette 
Forhold efter Befrugtningen frembringer en stor Forskel i Æg- 
kløvningens Udvikling, og at der herved drages en snævrere Kres 
om Fugle og Krybdyr i Modsætning til Pattedyr og Padder. Hos en 
Orden af Paddeklassen, nemlig Ormpadderne (Apoda), har Ægget 
dog en ret betydelig Næringsblomme og nærmer sig i hele sin Byg- 
ning stærkt tilKrybdjaenes. Ormpaddernes Fosterudvikling minder 
ikke saa lidt om Hajers og Rokkers, og Brauer mener, at de viser 
Linjen fra disse primitive Fiskeformer mod de højere Hvirveldj^r. 

Efterat vi nu har sat os ind i Sædlimens og Æggets Ejendomme- 
ligheder, skal vi betragte deres Forening i Befrugtningsøjeblikket. 

Det ligger i Sagens Natur, at det er meget vanskeligt at komme 
til at iagttage dette hos Dyr, hvor Befrugtningen foregaar i Hun- 
nens Æggeleder, men det er dog lykkedes i flere Tilfælde. Let- 
tere lader dette sig gøre, naar Befrugtningen er en udvendig, som 
hos de fleste Fisk og Padder. Man kan da have en lille Be- 
holder med Sædfim og en med Æg, og ved at helde dem sammen 
er man Herre over, i hvilket Øjeblik man vil lade Befrugtningen 
foregaa under Mikroskopet. 



15 

Denne forløber omtrent ganske ens hos alle Dyr, og det synes 
at være Regelen, at kun én Sædfim trænger ind i Æi.'get; thi 
saasnart dette er sket, omgiver Ægget sig med en stærkere Hinde, 
som forhindrer andre fra at gøre det. Mærkeligt nok er der 




Fig. 117. Ægmodning og Befrugtning hos Hestens Spolorm (Ascaris megaloce- 
phalaj, A viser en Sædfim (S) ved Æggets Overflade og samtidig første Del af 
Ægmodningen, idet en Polcelle (P) dannes. I B er Sædfimens Hoved trængt 
ind i Ægget, og lige over dette ses dets Kraftcentrum; Ægmodningen er paa 
sit sidste Stadium, idet 3 Polceller er dannet. I C har Kraftcentret delt sig 
i to, og Ægkærnens (e) to Farvehindere er ligesom Sædkærnens (S) tydelige. 
De to Kærner nærmer sig nu til hinanden, og den indirekte Kærnedeling fore- 
gaar som D, E og F viser det. For at markere Forskellen mellem Ægkærnens 
og Sædkærnens Farvebindere er de sidste skraverede. Efter van Beneden. 

baade hos Krybdyr og Fugle (samt Hajer og Rokker) Undtagelser 
fra denne Regel, idet adskillige Sædfim paa en Gang baner sig 
Vej ind i Ægget (Polyspermi). Men kun en af disse forener sig 
med Ægkærnen; de andre deler sig og forsvinder. 

Et Billede af Befrugtningen giver den tydeligste Oplysning 
om P'orløbet. Hvad vi ser i Fig. 117 A er et Æg, hvor en Sæd- 
lim (S) saa at sige banker paa for at blive indladt. Ægget er 
endnu ikke fuldmodent, saa det skynder sig at gøre de sidste 
P'orberedelser til Foreningen. Dets Kærne deler sig indirekte 
(karyokinetisk), hvorved der frembringes flere smaa Polceller, 
hvilket vi allerede tidligere har omtalt under Kopulationen af 



16 

de to Soldyr. Disse Polceller indeholder saa godt som intet Ur- 
stof, og Ægget faar derved langt mere Næringsblomme i For- 
hold til sin Kærne. Ved den sidste Kærnedeling spalter Farve- 
binderne (Kromosomer) sig ikke efter Længden, men den ene 
Halvdel gaar til det ene Kraftcentrum, den anden til det andet, 
og det nu befrugtningsmodne Æg har altsaa kun det halve Antal 
Farvebindere i sin Kærne. Den samme Reduktion har Sædcellen 
allerede tidligere gennemgaaet, inden den blev til Sædfim. I 
dette Tilfælde har den kun to Farvebindere i sin Kærne, og vi 
kan deraf slutte, at det normale Antal for denne Dyreart er fire. 
I Fig. 117 B ser vi, at Sædfimens Hoved og Mellemstykke er 
trængt ind i Ægget, medens dens Bevægeorgan, Halen, er for- 
svunden. Den vokser ved Optagelse af Vædske fra Æggets Ur- 
stof, og vi ser iMellemstykkets Kraftcentrum ligge som et lille 
Punkt ovenover Sædkærnen. I C har dette Kraftcentrum delt 
sig i to, og baade i Ægkærnen og i Sædkærnen har Farvebin- 
derne antaget den U-lignende Pølseform, som vi tidligere har set 
ved den indirekte (karyokinetiske) Celledeling. Resten (D, E, F) 
foregaar dernæst ligesom ved denne, idet Farvebinderne spaltes 
paa langs. 

Det ejendommelige og betydningsfulde ved de to Døtreceller, 
som er det første Resultat af Befrugtningen, er da dette, at Kær- 
nen i hver af dem indeholder ligemange Farvebindere fra hver 
af de kopulerende Celler; de har modtaget nøjagtigt det samme 
Maal af Karakterbestemmere (Determinanter) fra Fa- 
deren som fra Moderen, Halvdelen fra hver. Der synes 
heri at ligge en Angivelse af, at de vigtigste Faktorer ved Be- 
frugtningen er Farvebinderne (Kromosomerne). Det er aabenbart 
dem, der overfører Fader- og Moderdyrets Ejendommeligheder 
til Ungen, og man kunde maaske for Kønscellernes Vedkommende 
derfor bedre kalde dem Arvbærere. Enhver Dyreart har et ganske 
bestemt Antal Farvebindere i alle Kroppens Celler, og da vi nu 
har set, at Halvdelen af Arvbærerne kom fra P'aderen, Halvdelen 
fra Moderen, forstaar vi, at Farvebindernes Antal altid er deleligt 
med to. Nogle Snegle har saaledes 24 Farvebindere i deres 
Celler, to Arter af Søpindsvin 18 og 36, to meget nær beslægtede 
Krebs 24 og 168, Søpølser 4, 16 og 18, Kaalens Hvidsværmer 
28, nogle Fisk 36, Landsalamander 24, Due 16, Rotte 16. 

Paa Grund af Parringsforholdene og de meget store Æg hos 
Fugle og Krybdyr er det forbundet med ret betydelige Vanske- 



17 



ligheder at iagttage de allerførste Stadier af Befrugtningens Forløb 
hos disse Dyr. Og medens saaledes Hønseægget har været den 
hyppigst benyttede Genstand ved Undersøgelsen af den senere 
Fosterudvikling, er Æggets Modning og Befrugtning forholdsvis 
ukendt hos Hønsefuglene. 

Heldigvis foreligger der en Undersøgelse af E. H. Harper, 
som gør os bekendt med disse hos Duen , og jeg har derefter 








. NV'f . ' 






Fig. 118. 1 — 4 Enkeltheder fra Befrugtningen og Ægmodningen af et Dueæg 
(Coliimba dom.). 1 Viser forskellige Stadier af Sædfimens Hoved, der omdannes 
til Sædkærne, efterat det er trængt ind i Ægget. 2 og 3 To forskellige Kærne- 
delinger af Ægkærnen til Udskillelse af Polceller. 4 Sædkærnen har lagt sig 
tæt op mod den modne Ægkærne. Efter E. H. Harper. 5 Forskellige Tilstands- 
former af Sædkærner inde i Ægcellen af Snog (Tropidonotus natrix). 6 og 7 Kærne- 
delinger i de første Kløvningsceller efter Befrugtningen, og 8 Sæd- og Ægkærne 
umiddelbart for Foreningen, af Staalorm fAnguis fragilis). 5 — 8 efter A. Oppel 



tegnet fire af Smaabillederne i Fig. 118. Det første af dem viser, 
hvorledes Sædlimens Hoved efterat være trængt ind i Ægcellen, 
omformes til Sædkærne (1). Desuden ses Ægmodningen ved to 
forskellige Kærnedelinger med de karakteristiske, tenformigt for- 
løbende Traade mellem Kraftcentrerne (2, 3); endelig ser vi Sæd- 
og Ægkærne ligge tæt op mod hinanden (4) lige før den endelige 
Forening, hvilket altsaa nærmest svarer til D i Fig. 117. De lire 
sidste Smaabilleder i Fig. 118 viser lignende Forhold hos Kryb- 
dyr, idet vi ser forskellige Tilstandsformer af Sædfimens Hoved 
inde i Ægcellen (5), to Delinger (6 og 7) af Kløvningskærner 
(altsaa lige efter Befrugtningen), og Sæd- og Ægkærne i umiddel- 
bar Berøring (8). 

2 



18 

Det første Resultat af Befrugtningen var altsaa dette, at Æg- 
cellen kløvedes i to Døtreceller. Disse spaltes nu videre: af de 
to bliver der 4, af de fire 8, af disse igen 1(5 o. s. v., indtil der 
er dannet en meget stor Ophobning af Celler. Denne Tilstands- 
ændring kaldes Æggets Kløvning, og iFig. 119 er fremstillet, 
hvorledes denne foregaar hos forskellige Hvirveldyr. Som man 
vil se, er den i sine Hovedtræk ens hos alle, og de tilsyneladende 
ret betydelige Forskelligheder beror kun paa Æggets større eller 
mindre Indhold af Næringsblomme. Et vistnok meget oprinde- 
ligt Forhold træffer vi hos Trævlemund (Amphioxns lanceolatiis), 
det laveststaaende »Hvirveldyr«, vi kender, thi det har ingen 
Hvirvler, men kun en Rygstræng af ejendommelige Celler, den saa- 
kaldte chorda dorsalis. Hos dette fiskelignende Væsen foregaar 
Ægkløvningen ganske regelmæssigt og fuldstændigt gennem hele 
Æggets Masse (Fig. 119A). Der er nemlig ingen Blomme til at 
forhindre dette, og Resultatet er en morbærlignende Kugle med 
et vædskefyldt Hulrum. Hos Pattedyrene er der heller ingen 
Næringsblomme, og Ægkløvningen forløber derfor ganske som 
hos Trævlemund. I Frøægget (B) er dette noget ændret, idet 
man kan se en tydelig Forskel mellem den Pol, hvor Befrugt- 
ningen har fundet Sted (i Fig. den øverste) og den anden Halv- 
del, der indeholder Blommemassen. Der fremkommer herved 
en Skævhed, en Uensartethed i Cellekløvningens Fremadskriden. 
Hos Fisk med en stor Blommesæk f. Eks. Hajer og Rokker (C) 
er denne Uensartethed saa stærk, at Kløvningen begynder skive- 
formet, udgaaende fra Befrugtningsstedet eller Kimpletten, og 
derfra breder den sig som et tyndt Cellelag langs Blommesækkens 
Overflade. Da Fugle og Krybdyr jo har en meget stor Nærings- 
blomme, der ikke spaltes, kommer Ægkløvningens første Stadier 
ogsaa hos disse Klasser til at ligge paa en meget flad Bue (se 
ogsaa Fig. 120) og den indbyrdes Lighed bliver derved meget 
betydelig (Fig. 119 D-H). Ligesom i C minder Overfladen af det 
mangecellede Stadium en Del om den daarlige Brolægning i en 
gammel Provinsbygade. 

Tidligere er nævnt, at Fugle og Krybdyr, samt Hajer og Rok- 
ker, havde Polyspermi, og en Virkning af dette kan ses i de to 
første Smaabilleder af C og H i Fig. 119. De Sædfim, som vel 
trængte ind i Ægget, men som ikke opnaaede at forene sig med 
Ægkærnen, forsøger at iværksætte en Demonstration ved at lave 



19 




xta^^ 



Fig. 119. Stadier af Ægkløvningen hos forskellige Hvirveldyr (Chonlata). A Trævle- 
mund (Amphioxus lanceolatiisj , set fra forskellige Sider, efter Hatschek og 
Wil son. B Frø (Ranet) set i Profil, Kinipletten ved øverste Pol, efter Morgan. 
C Sitterrokke (Torpedo ocellata) efter Riickert. D Æglæggende Firben (La- 
ccrta (tqilis) efter Kupffer. E Skildpadde fGlijptemys) efter Clark. F Staal- 
orm fAngnis fragilis) efter Oppel. G Høne (Gallus) efter Rølliker. H Due 
(Coliimbuj efter Fotografier af Marj' Blount. I Faar COi'is^ efter Assheton. 
K Flagermus (Vespcrtilio) efter Du val. A, B, I ogK fremstiller hele Ægget, 
C — H kun en Del af Kimpletten set fra oven. 

o* 



20 

nogle smaa Sidekløvninger langs Randen af Kimskiven, men 
det bliver ikke til noget, og Virkningen forsvinder snart efter helt. 

At Kløvningen er mere skiveformet (discoidal) angiver dog 
ikke nogen Væsensforskel fra de andre Hvirveldyrklasser. Man 
kan paa den anden Side heller ikke sige, at den paafaldende 
Lighed mellem Ægkløvningen hos Trævlemund og hos Patte- 
dyrene viser et nært Slægtskab mellem disse. Pattedyrenes Æg- 
kløvning maa vel nærmest betragtes som noget af et Tilbage- 
slag, en Slags Atavisme, til en oprindeligere Form. Næppe nogen 
af Nutidens Videnskabsmænd nærer Tvivl om, at Pattedj'rene 
nedstammer fra visse laytstaaende Krybdyr, rimeligvis fra Perm- 
tiden, og at de saaledes engang har lagt Æg, der indeholdt en 
stor Næringsblomme. Deres Ægkløvning har sandsynligvis paa 
dette Tidspunkt været ganske som Krybdyrenes og dette bevises 
tydeligt ved det tidligere omtalte Forhold, at Kloakdyrenes (Mono- 
treniata) Æg indeholder en stor Blomme til Ernæring af Fosteret 
og har en skiveformet Ægkløvning. Den inderlige Forbindelse, 
der hos Pattedyrene under hele Fostertilstanden findes mellem 
Moder og Foster, er et Træk, der skarpt adskiller denne Dyre- 
klasse fra Fugle og Krybdyr, hvis Fostre kun har en bestemt 
afmaalt Næringsblomme at holde sig til. Desto mere maa det 
forbavse os at høre, at alle Pattedyrfostre (Mennesket indbefattet) 
er i Besiddelse af en Blommesæk, der forholder sig nøjagtigt 
som Blommesækken hos Fugle og Krybdyr. Den er omgivet 
af de samme Hinder og det samme Blodkarnet, men — den 
indeholder ingen Næringsblomme. Denne saaledes ganske over- 
flødige Ting vilde være os fuldkommen uforstaaelig, hvis vi ikke 
kunde aflede Pattedyrenes Afstamning fra æglæggende Krybdja*. 
Men da Pattedyrene efterhaanden gik over til at føde levende 
Unger, blev Æggets Næringsblomme overflødig, Ægkløvningen 
hørte op med at være skiveformel, og der fremkom atter en fuld- 
stændig Kløvning gennem hele Æggets Masse. Hos Pungdyrene 
er Blommesækken stor og rig paa Kar, der ogsaa en Tidlang 
synes at staa i Ernæringens Tjeneste. De er altsaa paa Veje til 
at slippe Krybdyrarven, den fuldstændige Ernæring gennem en 
Næringsblomme, som endnu opretholdes hos Kloakdyrene. 

Vi ser af alt dette ikke alene Pattedyrenes Forbindelse med 
Krybdyrene og deres Fjærnhed fra Fuglene, men ogsaa, at det 
er Næringsblommens Størrelse, der fremtvinger de særlige Kløv- 
ningsbilleder hos Krybdyr og Fugle, medens Pattedyræggets Til- 



21 

bagevenden til den fuldstændige Ægkløvning efteral have gennem- 
gaaet en skiveformet viser os Ensartetheden af Kløvningens Ka- 
rakter gennem alle Hvirveldj'rklasser. 

Dette vil ogsaa fremgaa af Fig. 120, der fremstiller Snit gen- 
nem Kimskiven af Krybdyr og Fugl under Ægkløvningen. Man 
ser her, at denne foregaar saa at sige ganske ens hos begge, og 



. v<r<s' V 



j'v.'w:^ 



^^ 



t: -"'"^y^^^^^y" -^^ ^-=^^?r?l^^^"^^l^^^ 



fe 



fe- 



l-v- 



■.-^^^^^fT?^-^^ K,^^^^''^^^' 



Fig. 120. Fire Stadier af Ægkløvningen hos Krybdyr og Fugl, fremstillet ved 
lodrette Snit gennem Æggets Kimplet; 1 — 4 af Firben (Lacerta agilis) efter 
C. F. Sarasin, 5 af Høne (Galhis) efter Oellacher, 6—8 af Due (Columba) 
efter Mary Blount. Ved at sammenholde disse Billeder med Fig. 119 vil man 
kunne danne sig en tydelig Forestilling om, hvorledes Klovningen skrider frem 
fra den enkelte Fure til de mange Smaaceller. Forskelligheder i Udseendet 
skyldes rimeligvis kun den forskelligartede Farvning af Præparaterne. 

at Cellerne ikke alene deles ved lodrette Spalter, men at der 
ogsaa indtræder mere vandrette Kløvninger, saa at Smaacellerne 
efterhaanden kommer til at ligge i flere Lag. Man maa ikke 
forestille sig, at Fig. 120 giver et nøjagtigt Billed af Ægkløvningen 
i alle Tilfælde, thi Kløvningsspalternes Optræden varierer meget 
betydeligt selv i Æg fra samme Kuld. 

I disse Æg med stor Næringsblomme er det dog vanskeligt 
at faa en tydelig Forestilling om , hvad der skal komme ud af 
denne Celledeling, og vi vil derfor først kaste et Blik paa Trævle- 
mundens (Amphioxus lanceolatiis) Æg med dets simple og pri- 
mitive Ægkløvning. Tværsnit af dette viser os en vædskefyldt 
Kugle, hvis Væg bestaar af et enkelt Lag Celler (Fig. 121 Ai). 
Denne Tilstandsform kaldes Blastula, og baade i sin Frem- 
komst og Bygning stemmer den overens med visse Kolonier af 



22 

encellede D3T. Allerede i Kønscellernes Forening havde vi jo 
et Eksempel paa, at de flercellede Dyr under deres Udvikling 
ligesom efterlignede de encellede. Her har vi et andet Eksempel 
paa det samme. 

Hvad vi hidtil har set af Fosterudviklingen, var udelukkende 
en celleøgende Virksomhed; af den ene Celle opstod der mange. 
Men fra nu af indtræder der en meget vigtig Forandring, idet 
Udviklingen ogsaa hliver formdannende, d. v. s. Cellerne omlejres, 
og Væksten foregaar i ulige (jrad paa forskellige Steder. Mere 
og mere kan nu større og mindre Celleafdelinger skelnes fra 
hverandre; de faar en ejendommelig Form og Stilling og danner 
Anlæg til særlige Organer. 

Begyndelsen til dette ser vi i de følgende Smaabilleder af 
Fig. 121 A. Ligesom vi kan trykke en Fordybning i en slap 
Gummibold, saaledes begynder et Parti af Blastulaens Over- 
fladeceller at bøje sig indad mod Centrum, og den omdannes 
derved efterhaanden til en Skaal med dobbelte Vægge, Kim- 
skaalen eller Gastrula (Ae). De to Vægge kaldes Kimblade, 
og vi skelner mellem det j^dre og det indre Kimblad (Ektoderm 
og Entoderm), der begge har overordentlig stor Betydning for 
den senere Organdannelse. Aabningen paa denne Kimskaal har 
man kaldet »Urmund«, et ret uheldigt Navn, da den ikke har 
nogetsomhelst at gøre med Fosterets senere Mundspalte. 

Men dette Navn hænger rimeligvis sammen med den store 
Lighed mellem Kimskaalen og et fuldt udviklet, flercellet Dyr 
paa et meget oprindeligt Trin. Et saadant Dyr er nemlig ogsaa 
en sækagtig Dannelse, bestaaende af et ydre og indre Cellelag, 
der omslutter et Hulrum, og dets Mund er baade Ind- og Ud- 
førselsaabning. Ved sin Stilling virker Dyrets 3'dre Hinde som 
Beskyttelsesorgan , dens Celler kan være udrustede med Fimre- 
haar og staar saaledes ogsaa i Bevægelsens Tjeneste, samtidig 
med, at de fra Omverdenen kan modtage forskellige Indtryk og 
derved faa Karakter af Sanseorgan. Dyrets indre Cellehinde be- 
sørger Fordøjelsen af de Fødeæmner, der kommer ind gennem 
Munden, og de ufordøjede Dele forlader Dyret ad samme Vej. 
At Mindelser om en saa oprindelig Fordøjelsesordning ogsaa kan 
findes hos højere Dyr, har vi et morsomt Eksempel paa blandt 
Fuglene; jeg behøver blot at nævne Uglegylp. 

Som Forbilled paa et saadant simpelt bygget Dyr, der ligner 
Trævlemundens Kimskaalsstadium, kan anføres vor almindelige 



23 

Ferskvandspolyp (Hydra), al" hvilken man ser et Længdesnit i 
Fig. 121 H. Vel har denne hævet sig noget ud over dette Sta- 
dium, idet den har udviklet Fangearme omkring sin »Urmund«, 
men disse er ikke andet end Udkrængninger af de to Cellelag 
og saaledes Fortsættelsen af dens »Urtarm«. For at vise Poly- 
pens ganske paafaldende Overensstemmelse med Kimskaalstadiet 




Fig. 121 A 1—6 Udviklingen af Ægget hos Trævlemund (Amphioxns lanceolatus) , 
idet Ægklovningen fra blot at være celleogende gaar over til at blive en form- 
dannende Virksomhed. Ægget er gennemskaaret, kun dets ene Halvdel frem- 
stillet. Man ser et Parti af Overfladeceller boje sig indad (3), idet Blastulas 
Hulhed mere og mere forsvinder (4, 5\ indtil dette Cellelag har naaet Indsiden 
af de ovrige Celler. Denne Tilstandsform kaldes Gastrula (Kimskaal). Der er 
herved fremkommet en ny Hulhed, Urtarmen (Ut) med en Aabning udadtil, 
Urmunden (U), medens Væggene dannes af det ydre (Ektoderm E) og det indre 
Kimblad (Entoderm En); efter Hatschek, Hertwig og Hesse. H Længde- 
snit gennem en Ferskvandspolyp (HijdraJ. 

kan allerede her nævnes, at fra det ydre Kimblad dannes Foste- 
rets Overhud, Hudkirtlerne, hele Nervesystemet og Sanseorga- 
nerne; af det indre fremstaar Tarmkanalen, Lungerne, Skjold- 
bruskkirtlen, Leveren, Rygstrængen o. s. v. Altsaa altsammen 
netop, hvad man vilde formode, naar man kender det ydre og 
indre Cellelags Funktioner hos Polypen. At Nervesystemet og 
Sanseorganer som Øje og Øre opstaar netop fra det ydre Kim- 
blad, er Kendsgerninger, som aabner dybe Indblik i Naturens 
Hemmeligheder. 

Det vil være umiddelbart indlysende, at Formningen af Kim- 
skaalen (Gastrula) ikke kan foregaa nøjagtigt som hos Trævle- 
mund (Amphioxns) i Æg, der indeholder en stor Næringsblomme. 
Vi har jo allerede set, hvorledes selve Kløvningsprocessen æn- 
dredes i saadanne Æg (Fig. 119 og 120). Selv i de nyeste Lære- 



24 

bøger (O. Hertw'igs) finder man ogsaa udtrykkelig fremhævet, at 
Dannelsen af det indre Kimblad (Entoderm) hos Fugle og Kryb- 
dyr ikke foregaar ved Indkrængning af det ydre, men ved en 
Undervoksning. Og dog synes J. Thomas Pattersons Under- 
søgelser af Dueægget at vise, at der vel er en Formændring, men 
ingen Væsensforskel. Forløbet er vanskeligt at iagttage, fordi 
det foregaar hurtigt og inden Ægget lægges. 

Vi har set, at Resultatet af Ægkløvningen hos Krybdyr og 
Fugle var Fremkomsten af Kimskiven, der er en flad Celleudbred- 
ning liggende ovenpaa Blommemassen. I Dueægget foregaar der 
nu følgende: Cellerne i Kimskivens bagerste Del fortyndes til et 
enkelt Lag, medens den er mange Celler tyk i den forreste Del. 
Ved Udtyndingen dannes en Hulhed under Kimskiven ; den 
svarer til Hulrummet i F'ig. 121, Ai. Cellerne i Kimskivens ba- 
gerste Rand fjærner sig nu fra Blommemassen, og denne Rand 
krænges eller bøjes indad og vokser fortil, saa at der herved 
fremkommer et indre Lag af Celler, der begrænser Hulheden og 
bliver til det indre Kimblad (Entoderm). Aabningen bagtil er 
Urnmnden og det nye Hulrum LTrtarmen (Fig. 122, 4). Ved Ur- 
mundens Rand gaar det ydre og indre Kimblad over i hinanden 
ligesom det ses i Fig. 121, iVe. Urmunden i Dueægget lukker sig 
igen lige inden Ægget lægges. 

Det fremgaar af de tre andre Billeder i Fig. 122, hvorledes 
der er jævne Overgange mellem Kimskaalen hos Trævlemund 
(Fig. 121 Ae) og den Kimskaalsændring, vi ser hos Fuglen. Hos 
Salamanderen (1) er Blommemassen ikke saa stor, at den kan 
foraarsage nogen synderlig Forandring i Dannelsen af Kimbla- 
dene. Men hos Ormpadden (2), hvis Ægudvikling i mange Hen- 
seender ligner Krybdyrenes, og som har en meget stor Nærings- 
blomme ligesom disse, er Ægkløvningen skiveformet, og Dan- 
nelsen af det indre Kimblad nærmer sig derfor i høj Grad For- 
holdet hos Krybdyr og Fugle. I Billedet (2) er Dannelsen af det 
indre Kimblad (En) lige paabegyndt. Hos Firbenet (3) ses ogsaa 
Spalten mellem det ydre og det indre Kimblad og Overgangen 
imellem dem ved den her lukkede Urmund. 

Under de første Timers Rugning af Fugleægget fremkommer 
der omkring Kimplettens Midte en Fortykkelse af Cellelagene i 
det ydre Kimblad. Den bagerste Del af denne Fortykkelse viser 
sig set ovenfra som et uigennemsigtigt Baand, der hurtigt tiltager 
i Længde bagud og kaldes Primitivstriben (Fig. 123 D og H). 



25 



Paa ganske lignende Maade foregaar Udviklingen hos Kryb- 
dyrene. Der opstaar ogsaa her ved Kimplettens Midte og lige- 
ledes i det ydre Kimblad en Fortykkelse, fra hvis bagerste Rand 
ses et lille Fremspring, der kaldes Primitivstriben eller Primitiv- 





Fig". 122. Længdesnit gennem Kimskaal og Kimskiver af to Padder, et Krybdyr 
og en Fugl for at vise Kimskaal(Gastrula)stadiet iios disse. 1 Salamander (Tri- 
ton), hvor hele Ægget er fremstillet, efter O. Hertwig, 2 Ormpadde {Hypo- 
geophis rostratus) efter Brauer, 3 Murfirben (Lacerta inur<tlis) med lukket 
Urmund, efter Weldon, 4 Due (Coliimb(i), hvor kun liagerste Del af Kim- 
skiven er fremstillet, efter Patterson. B Blommemasse, E j'dre Kimblad (Ek- 
toderm), En indre Kimblad (Entoderm), U Urmund, Ut Urtarm. 

pladen (Fig. 123 L). Den har ikke samme Form som den i Fugle- 
ægget, men er som Regel kortere og bredere; i det hele taget er 
Primitivstribens ydre Udseende meget variabel hos de forskellige 
Arter baade af F'ugle og Kr^'bdyr. Imidlertid er den hos Kryb- 
dyrene i sine Restanddele og Betydning ganske homolog (over- 
ensstemmende, ensartet) med Primitivstriben hos Fugle og Patte- 
dyr (O. Hertwig). 

Der lindes nemlig den Mærkelighed ved Pattedyrægget, at 
Fosteret i dette anlægges ganske som hos Krybdyr og Fugle. 
Vi har set, at Pattedyræggets Kløvning var ikke skiveformet, 
men nærmest som hos Trævlemund (Amphioxus). Man skulde 
da vente, at dets Kimblade ogsaa dannedes ganske som hos 



26 








Fig. 123. Midterste Del af Kimskiven i Æg af Krj'bdj'r. Fugl og PattedjT 
D Albatros (Diomedea immiildbilis) efter Scliauinsland, L Firben (Lacerta 
lil fordi) efter Will. H Sodtærne (Haliplanii fiiliginosa) efter Schaui nsl an d. 
C Hund (Canis familiiiris) efter Bonnet, f Fortykkelse af ydre Kimblad 
(Ektoderm), m Udbredning fra mellemste Kimblad (Mesoderm), ps Primitiv- 
stribe. D og L viser den forste Fremtræden af Primitivstriben. 

denne. Men det gør de ikke. Pattedyræggets tomme Blomme- 
sæk er allerede omtalt: ligeledes den deraf fremkaldte Formod- 
ning, at Ægkløvningen i tidligere Jordperioder havde været skive- 
formet hos disse Dj'r. Kimbladenes Dannelse og Fremkomsten 
af en Primitivstribe i Pattedvrægget er en Bekræftelse paa dette 
(Fig. 123 C). 

Primitivstriben hos Fuglene er altsaa en Fortykkelse i det 
ydre Kimblad, og fra denne opstaar nu ved Udvandring af Celler 
et nyt Kimblad, det mellemste (Mesoderm Fig. 124 M). Ved Pri- 
mitivstribens bagerste Ende findes altid en større Udbredning af 
det mellemste Kimblad (Fig. 123 Dm), og denne kan ofte ses som 
en seglformet Afslutning af Primitivstriben (Fig. 123 Hm). 

»Ogsaa hos Krybdyrene stammer det mellemste Kimblad fra 
en Primitivstribe, der ligeledes her hidrører fra det ydre Kim- 
blad. Lettest kan dette eftervises hos Kamæleonen (Fig. 124, 1). 

Fig. 124. 1 og 2 Tværsnit gennem Primitivstriben af Ægget bos 1 Kamæleon 
(Cham(teleo) , 2 Spurv (Passer dom.) , 3 og 4 Længdesnit gennem et Stykke 
Primitivstribe af 3 Hatteria fSphcnodon) , 4 Spurv (Passer dom.) alle efter 
Scbauinsla nd. E ydre Kimblad (Ektoderm), En indre Kimblad (Entoderm), 
M mellemste Kimblad (Mesoderm). 




27 

Hos Hatteria fSphenodon), Firben (Lacerta) og Skildpadder 

(Chelonia) findes ganske lignende Forhold« (Schaui nsland i 
Zoologica Bd. 16, S. 102). 

I hvilken overordentlig Grad det mellemste Kimblads Op- 
staaen og Beliggenhed er ensartet hos Krybdyr og Fugle vil tyde- 
ligt fremgaa af Fig. 124, der fremstiller Tvær- og Længdesnit af 
et Stykke Primitivstribe hos disse to Klasser. Forskellighederne 
er ikke større end hos de enkelte Fuglearter indbyrdes. I Tvær- 
snittene ser man de fra det ydre Kimblad (E) udvandrende 




Fig. 125. Tre Stadier af Kimskiven i et Honseæg. I det første ser man Primi- 
tivstriben (ps) i Fortykkelsen af det ydre Kimblad, i det andet viser Hoved- 
tappen (Ht) sig, og i det tredje har Anlægget til Fosteret (FA) begyndt at 
danne sig omkring denne; efter Li 11 i e. Alle set i gennemfaldende Lys. 

Celler, der danner det første Anlæg til det mellemste Kimblad 
(Mesoderm M). Dette er fuldstændig adskilt fra det indre Kim- 
blad (En). Hos Pattedyrene synes Forholdene ved Mesodermens 
Dannelse at være de samme som hos Krybdyr og Fugle; men 
iøvrigt hersker der endnu stor Uenighed blandt Forskerne an- 
gaaende det mellemste Kimblads Opstaaen. Sagen er nemlig 
den, at det er levende Væv, hvis meget hurtige Vækst man skal 
undersøge. Men for at gøre dette, for at bringe det under Mikro- 
skopet i meget tynde Snit, maa man dræbe Vævet; derfor er 
Undersøgelsen saa vanskelig, og man maa have mange Snitserier 
for at naa til et nogenlunde sikkert Resultat. 

Idet Primitivstriben efterhaanden forlænger sig, opstaar fra 
dens allerforreste Del en Fremragning, Hovedtappen (Fig. 125 Ht), 
og rundt om denne som Centrum er det, at Fosteret udvikler 
sig (Fig. 125 FA). Eftersom Fosteret tiltager i Længde, formind- 
skes Primitivstriben, indtil den endelig, naar Fosterets Halefold 
dannes, er helt forsvunden. 



28 

Fra de tre Kimblade opstaar følgende Organer: Det ydre Kim- 
blad (Ektoderm) irembringer den ydre Hud med dens mange- 
artede Dannelser, saasom Haar, Negle, Skæl, Horn og Fjer, des- 
uden Fedt-, Sved- og Mælkekirtler. Dernæst hele det centrale 
og perifere Nervesystem og de vigtigste Bestanddele af Sanse- 
organerne, Synsceller, Høre- og Lugteceller, Øjets Linse. 

Det indre Kimblad (Entoderm) er Udgangspunktet for Tarm- 
kanalen med dens Mundhule og Tænder, Tunge og Spytkirtler, 
Spiserør, Mave, Tynd- og Tyktarm og disses ejendommelige Op- 
hængningsbaand, flere dertil knyttede Kirtler, Lever og Bugspyt- 
kirtel (Pankreas), Skjoldbruskkirtlen, Lunger. Desuden anlægges 
Rygstrængen, chorda doraalis, ogsaa fra dette Kimblad. 

Fra det mellemste Kimblad (Mesoderm) udvikles største Delen 
af Musklerne, Urin- og Kønsorganer samt Slimhinderne, der be- 
klæder Kroppens Hulheder. Endelig opstaar der, i Regelen lidt 
senere end de andre Kimblade, det saakaldte Mesenchym, der 
ikke som de tre andre har nogen hudagtig Karakter, men det 
dannes af udvandrede Cellemasser, og mellem dets Celler findes 
en geléagtig Mellemsubstans. Fra dette Mesenchym opstaar Bin- 
devæv, Brusk, Knogler, Baand, Sener, Blod- og Lymfekar, Milt 
og Knoglemarv, desuden en Del af Muskulaturen. 

Vi har flere Gange tidligere omtalt den Blommemasse, som 
er Fosterets Spisekammer. Den bliver efterhaanden omvokset 
og indesluttet af Kimbladene, og den Dannelse, som derved 
fremkommer, kaldes Blommesækken. Hos Fisk og Padder fin- 
des alene en saadan, men Fostre af Krybdyr, Fugle og Patte- 
dyr er desuden i Besiddelse af tre andre Hinder, og de adskiller 
sig derved skarpt fra de to lavere Klassers Fostre. Vi maa der- 
for se lidt nærmere paa dette ejendommelige Forhold, der lettest 
forstaas, naar vi betragter disse Fosterhinder i deres Udvikling 
(Fig. 126). 

Medens Fosteret hos Krybdyr og Fugle endnu er ganske lille, 
begynder der at danne sig en Ringfold (aF) omkring det. Denne 
Fold vokser efterhaanden op over Fosteret (1) fra alle Sider, men 
i meget ulige Grad, og mødes endelig lige over dettes Ryg (2), 
hvor der sker en Sammenvoksning. Fosteret ligger nemlig med 
Bugsiden ned mod Næringsblommen og synker lidt ned i denne. 
En saadan Hudfold maa jo bestaa af to Hudflader, og efter Sam- 
menvoksningen skiller disse to P'lader sig ad (3), saaledes at Fo- 
steret derved bliver omgivet af to Hinder, af hvilken den indre 



29 



kaldes Am n ion (A), den ydre Se rosa (S). Amnion betyder 
»Faarehud«, og den har faaet dette ret intetsigende Navn, fordi 







Fig. 12(5. Fosterliiuderne hos Fugle og Krj'bdyr i rent skematisk Fremstilling 
ved Snit gennem Æggeblommen paa forskellige Stadier. For T^^delighedens 
Skyld er selve Fosteret tegnet altfor stort i F"orhold til det ovrige, ligesom 
Fosterhinderne i Virkeligheden naturligvis er tynde og fine og ikke saa grove 
som paa Tegningen. — j'dre Kimblad (Ektoderm), = indre Kimblad iEntoderm), 
.... mellemste Kimblad (Mesoderm), aF Ammionfold, A indre F'rugtslor (amnion), 
Al Aandeblære (allantois), B Blommemasse, F" Fosteret, S ydre Frugtslor (scrosa). 

den første Gang opdagedes paa et Faarefoster. Vi vil paa Dansk 
kalde disse Hinder indre og ydre Frugt slør, thi de er i 
Regelen klare og gennemsigtige som et Slør (Fig. 137 H). Som 
man vil se af Fig. 126 bestaar de af Celler fra det ydre og det 
mellemste Kimblad, og ifølge Dannelsen kommer det ydre Kim- 
blad til at ligge yderst i det ydre Frugtslør (serosa), medens det 



30 

omvendte er Tilfældet med det indre (amnionj. Disse to Hinder 
beskytter Fosteret mod ydre Paavirkninger, og i det indre Frugt- 
slørs Hulhed afsondres desuden en klar, æggehvideholdig Vædske^ 
F'rugtvandel (liqiior amnii), hvori Fosteret ligger. 

Paa Grundlag af Frugtsløret har man inddelt Hvirveldyrene 
i to store Hovedafdelinger, nemlig Pattedyr, Fugle og Krybdyr 
paa den ene Side som Amniota (Amnionsdyr), Padder og Fisk 
som Anamnia (Dyr uden Amnion) paa den anden. 

Den tredje eller, naar man tager Blommesækken med, den 
fjerde Fosterhinde hos Fugle og Krybdyr har faaet Navnet Al Ian - 
tois. Det er ligesom Amnion et græsk Ord og betyder Pølse, 
hvilket jo paa Dansk ikke giver nogen Mening. Denne Hinde 
er nærmest Fosterets Urinblære, og med sit meget rigelige Blod- 
karnet spiller den tillige en betydelig Rolle ved Blodets Iltning 
og bliver derved ogsaa Fosterets vigtigste Aandedrætsorgan; i 
Sandhed en højst ejendommelig Dobbeltfunktion. Det er ikke 
let at finde et Udtryk paa Dansk, der indeslutter begge disse 
Virksomheder, men da man ofte hører Urinblæren kaldet kort 
og godt »Blæren«, maatle det danske Navn paa Allantois vel 
nærmest blive: Aandeblære. 

Det første Anlæg til denne Aandeblære kan i Hønseægget 
allerede ses ved Slutningen af anden Dags Rugning som en lille 
Udbugtning i bagerste Del af Fosteret, hvor Endetarmen er ved 
at danne sig. Den vokser hurtigt til og breder sig mellem Blomme- 
sækken og de to Frugtslør (Fig. 126, 3 og 4), idet den lægger sig 
tæt op mod det ydre i hele sin Udstrækning. Herved faar 
Aandeblærens Blodkarnet et overfladisk Leje lige under Ægge- 
skallen og kan saaledes let optage Luftens Ilt. 

Om Blommesækkens Blodkarnet bemærker Schauinsland, 
at selv om det ikke er saa godt kendt hos Krybdyrene som hos 
Fuglene, saa kan man med Bestemthed sige, at der i Prin- 
cipet findes store Overensstemmelser mellem begge. Han mener 
desuden, at de Afvigelser, der forekommer, ikke alene mellem 
de to Klasser, men ogsaa mellem disses enkelte Ordener, er af 
underordnet Betydning. 

Fig. 127. Sammenligning mellem Fostre af Krybdj'r, Fngl og PattecWr paa fire 
forskellige Udviklingstrin. Første lodrette Række: Æglæggende Firben (Lacerta 
ugilisj. Fostrenes naturlige Størrelse er henholdsvis 3, 3, 7,5 og 8,4 mm. Anden 
lodrette Række: Høne (Galliis dom.), Fostrenes Alder er 67V2, 88, 135 Timer og 
8 Dage ; nat. St. er 6,5, 6,8. 14,6 og 19,8 mm. Tredje lodrette Række : Svin [Sus scrofa 
dom). Fostrenes nat. St. er 6,8, 9,6, 18,6 og 20 mm. Efter Keibel og Selenka. 



31 






gTv 



,'/ *; 



4 - 



J 














//- 



iD" *' 









82 

Hos PattedjTene udvikler Fosterhinderne sig paa lignende 
Maade som hos Krybdyr og Fugle. Imidlertid er der dog en 
ret betydelig Forskel betinget ved, at Pattedyrfostret under sin 
Vækst er i direkte Forbindelse med Moderdyret. Denne For- 
bindelse fremkommer, idet Allantois udbreder sig paa Indsiden 
af det ydre Frugtslør (serosaj og sammen med dette danner den 
saakaldte C horion, hvorfra der udvikler sig stærke Tappe eller 
Rødder, som trænger ind i Livmoderens Slimhinde. Hos den 
største Del af Pattedyrene dannes herved et nyt Fosterorgan, 
Moderkagen (placenta). Vi ser altsaa, at ogsaa Fosterhinderne bi- 
drager til en nærmere Sammenslutning mellem Kr3^bdyr og Fugle. 

Paa Grundlag af dette har man lavet en ny Inddeling af 
»Amnionsdyrene« (Amniota), idet man har udskilt Krybdyr og 
Fugle for sig og kaldt dem Sauropsidæ, de øgleagtige, hvis Æg 
udvikles udenfor Moderdyret i Modsætning til Pattedyrene, Mam- 
nialia, hvis Æg udvikler sig i Livmoderen (uterus). Desværre 
har Kloakdyrene (MonotremataJ, som tidligere nævnt, gjort et 
slemt Skaar i denne smukke videnskabelige Inddeling. Desuden 
kan man blandt Krybdyrene finde flere Overgangsformer mellem 
det æglæggende og det levendefødende Stadium. Hos nogle, f. Eks. 
det Levendefødende Firben, Lacerta vivipara, brister Æggeskallen 
i Regelen kort efter, at Ægget er lagt, og den fuldt udviklede 
Unge kryber ud. Hos flere andre f. Eks. den mærkelige austral- 
ske Korthale, Trachijsanrus rugosus, og den nærbeslægtede Blaa- 
tunge, Tiliqua scincoides, omdannes Æggelederen til en Slags Liv- 
moder, saa at Fosteret ernæres direkte fra Moderdj'ret gennem 
en chorionlignende Forbindelse. Det tretaaede Firben, Chalcides 
tridactylus, har ogsaa en Fosterudvikling, der minder stærkt om 
Pattedyrenes. — Med sit stille, evige Smil møder Naturen al 
Systematik. 

For at orientere os lidt paa Fosteret vil vi først betragte 
dettes ydre Form forandringer. 

I meget populære Fremstillinger af Dyrenes Udvikling ser 
man i Regelen afbildet nogle faa Fosterstadier fra forskellige 
Hvirveldyrklasser stillet op ved Siden af hinanden for at vise 
den store Lighed imellem dem, men noget virkeligt Indtryk af 
Udviklingen kan dette ikke give. Et saadant Billed virker ret 
forbavsende første Gang, man ser det (Fig. 127), og nægtes kan 
det jo ikke, at adskillige Stadier af Fosterudviklingen i forskel- 
lige Dyreklasser frembyder betydelige Overensstemmelser i deres 



33 

Ydre. Den moderne Fosterlæres Grnndlægger von Baer for- 
tæller derom i et af sine Værker: »Jeg har i Spiritus to smaa 
Fostre, hvis Navne jeg har glemt at notere, og nu er jeg ikke i 
Stand til at afgøre, hvilken Dyreklasse de tilhører. Det kan 
være Øgler, smaa Fugle eller meget spæde Pattedyrfostre. Saa 
overensstemmende er de i Hovedets og Kroppens Form. Lem- 
merne mangler endnu. Men selv om der havde været Anlæg 
til disse, vilde de ikke have givet nogen Oplysning, idet Øglernes 
og Pattedyrenes Fødder, Fuglenes Vinger og Fødder, saavel som 
Menneskets Hænder og Fødder udvikles af samme Grundform.« 

Dette er fuldkommen rigtigt, men der er alligevel den Mulig- 
hed, at vore Sanser endnu ikke er skarpe nok til at udpege For- 
skellighederne. His siger herom meget træffende: »Allerede paa 
tidlige Udviklingstrin har Fostrene deres Klasse- og Ordenskarak- 
ter, ja vi kan næppe tvivle om, at de ogsaa fremviser deres Arts- 
og Kønskarakterer, ja selv deres individuelle Ejendommeligheder. 
Det kommer da netop an paa at gaa disse Karaktertræk efter, 
at gøre dem tilgængelige for vort Øje og for vor Erkendelse. 
Overfor Afgørelsen af disse Fosterforskelligheder befinder vi os 
omtrent paa samme Standpunkt som det etaarige Barns, der 
kun har en og samme Lydbetegnelse for alle firføddede Dyr.« 
His har ogsaa gjort Forsøg paa ved Hjælp af Maal og Vægt at 
finde disse Forskelligheder, men man kan ikke sige, at dette 
Forsøg er faldet heldigt ud. Senere er han gaaet over til at 
sammenligne de enkelte Formværdier nøjere, fordi det var hans 
Hensigt at fastslaa, at en absolut Identitet i den ydre Form af 
Hvirveldyrfostre ikke findes. Men heller ikke her er han naaet 
til nævneværdige Resultater. 

En saadan Paastand paa fuldkommen Overensstemmelse er 
jo iøvrigt heller ikke fremsat af nogen, thi det ligger i Sagens 
Natur, at kun udaf absolut identiske Anlæg kan komme iden- 
tiske Resultater. Ikke engang Unger af samme Kuld er iden- 
tiske. — His' Formodning om Fosterets tidligt indtrædende Køns- 
karakter synes at skulle bekræftes ved Opdagelsen af særlige, 
kønsbestemmende Farvebindere (Heterokromosomer) i Sædcellen, 
saaledes at det nye Individs (primære) Køn altsaa allerede skulde 
blive afgjort ved Befrugtningen. Som Modsætning hertil har 
Steinachs Forsøg med Ombytning af Kønskirtlerne hos unge 
Dyr skaffet tydeligt Bevis for, at man er i Stand til at frembringe 
hvilke sekundære Kønskarakterer hos Dyret, man lyster. — 

3 



34 



1 


p 1 


G 


?g 


i p^ 




?s 


ps 





i P 

- ht 
••pg 



2 G 

•ht - 
Pg 



1 P] 1 li 1 C 

pg- T 

"^ F 

i PI al. 2 c 



1 


Po 


i 


-pg 




m 


ps 







1 Po 2 



• Pg *' 
...ps . 



pg-. 



3 G 



3 P] 3 L , 3 C 



3 Po ^''^ 



f '' 

I 



ps. 



■PS- 



» H 



Y G 




-YS 



ps- 



Pg 



Fig'. 128 og 129. Fostre af Fugle og Krybd}'!' paa tidlige Stadier. Kun selve 
Primitivstriben og Fosteranlægget er fremstillet. De vandrette Rækker viser 
det samme Udvikling.strin, de lodrette den fremadskridende Udvikling (1 — 7). 
De tre Rækker tilvenstre er Fugle, nemlig: D Albatros (Diomedca immntabilis) , 
F Fregatfugl (Fregatta aquihi), G Hone (Gdlhis dom.) H Sodtærne (Haliplana 
falic/inosa), P Spurv (Passer dom.) Ph Tropikfagl (Phaeton rubricaiidaj, S Sule 
(Siila piscatri.r), St Stær fStitnms vnlgaris), G efter O. Hertwig og F. Keibel, 
alle de andre efter Schauinsland. De fire Rækker tilhojre er Krybdyi-, nemlig: 
C Krokodil fCrocodihis mdddgascariensis), Ch Havskildpadde (Cbelonia caoii- 
ana), L Firben (Laccrta lilfordi og miiraUs), La Æglæggende Firben (L. agilis), 
PI Gekko (Platydactyhis facetanus) , Po Ferskvandsskildpadde (Podocnemis 



35 



5 F 



5 C 



5 Po 



Pg- 



6 H 6 6 



6 T 



6 C 6 Po 



m- 






fih 



Ih 



7 St 7 La 7 S^ IC 




7 Ch 7 



maiUtg.), Sp Hatteria (Sphcnodon piinctdlusj, T Japansk Blodskildpadde (Tn- 
07VIX japonicus). C og P efter Voeltzkow, Ch og T efter Mitsukuri, L og 
pr efter W i 11, La efter Peter. Sp efter Schauinsland; a P'rugtslor (am- 
nion), b Baglem, h Hjærneanlæg, lit Hovedtap, m Bygmarvsvold , o Øje, pg 
Primitivgrube, ps Primitivstribe, r Rj'gfure, u Ursegmenter, o Ore. I Sp 7 
er Frugtsloret a borttaget fra Fosterets nedre Halvdel, i Ch 7 dækker det saa 
godt som hele Fostret med Undtagelse af en lille Trekant forneden og i La 7 
er det opskaaret, saa at man ser Fosteret fritliggende. Alle Smaabillederne 
er fremstillet i paafaldende Lj's fra Fosterets Bagside, den overste Del af Fo- 
steret La 7 er dog drejet saaledes, at man ser Hovedet i Profil. C 7 viser den 
begyndende Krumning af Fosteret, som ses i Fig. 130. 



36 

Hvad der er paastaaet, og hvad man sikkert ikke vil kunne 
komme udenom, er dette, at selv om to Hvirveldyr er nok saa 
forskellige fra hinanden i voksen Tilstand, saa fremviser deres 
Fostre paafaldende Ligheder, og denne Ensartethed er til en vis 
Grad mere fremtrædende, jo j'ngre Fostre vi tager til Sammen- 
ligning. Jo nærmere desuden to Dyr er beslægtede, desto læn- 
gere vedvarer ogsaa denne Lighed gennem Fostertilstanden. 

Vi har allerede set, hvor ensartet Æggets Udvikling var hos 
alle Hvirveldyr, og hvorledes de første Stadier mindede stærkt 
om lavere Dyreformer. De paafaldende Ligheder i Hvirveldyr- 
fostrenes senere Udvikling findes ogsaa netop indenfor de Om- 
raader, der har virkelig Betydning ved en Sammenligning, nem- 
lig den ensartede Bygning og Udvikling af Organerne. En vis 
ydre Lighed findes naturligvis ogsaa, men kun for en ren over- 
fladisk Betragtning og nærmest fremkaldt ved den ufærdige Forms 
lidet udprægede Karakter. Jo mere man bliver bekendt med de 
enkelte Dyrearters Fostre, desto stærkere vil ogsaa Forskellig- 
hederne træde frem. Der foreligger ganske vist ikke saa faa 
Undersøgelser paa dette Omraade, men de er endnu for spredte 
og tilfældige til at kunne give et samlet Billed. Det er for Øje- 
blikket ikke muligt at sige, hvorledes Fosterudviklingen former 
sig hos Rovfugle, hos Hønsefugle, Spurvefugle, Strudse, Pengviner, 
Andefugle o. s. v. Fostrene synes netop at frembyde en Del For- 
skelligheder indenfor de enkelte Ordener, og Beskrivelsen af en 
Art vil i Fremtiden næppe blive betragtet som udtømmende, med- 
mindre dens hele Fosterudvikling er medtaget. Dette Omraade 
synes imidlertid selv Fagornitologer endnu ikke at have faaet 
Øje paa. 

Men hvorledes naar vi nu fra Primitivstriben (Fig. 123) til det 
Udviklingstrin, der ses øverst i Fig. 127? For at vise dette har 
jeg fra mange forskellige Afhandlinger sammenstillet en hel Del 
Eksempler paa denne tidligste Fosterudvikling, saaledes at man 
paa Fig. 128 og 129 har et Overblik over, hvorledes den fore- 
gaar hos Fugle og Krybdyr. For at kunne medtage saa mange 
som muligt, er kun selve Primitivstriben og Fosteranlægget med 
de allernærmeste Omgivelser fremstillet paa Billederne. I de 
vandrette Rækker ser man det samme Udviklingstrin hos de for- 
skellige Dyr, saa vidt det overhovedet er muligt at give dette, 
thi de forskellige Enkeltheder optræder tidligt hos nogle, senere 
hos andre. De lodrette Rækker afbilder den fremadskridende 



37 



Udvikling, d. v. s. de ydre Formforandringer af F^osteret set i 
paafaldende Lys. I gennemfaldende Lys, som jo meget ofte 








u — 




-^ ---<—: 




Fig". 130. To Krybdyr- og to Fuglefostre til Sammenligning. 1 Hatteria (Splie- 
nodon punctatiis), 2 Krokodil (Crocodihis madagascai-iensis) , 3 Høne (Gallas 
dom.), 4 Tropikfugl (Phaeton rnhricanda). 1 og 4 efter Schauinsland, 2 efter 
Voeltzkow, 3 efter Du val. Al Aandeblære (allantois), B Baglem, E Epifyse 
(se Fig. 167\ F Forlem, H Hjærte, M Overkæbe (maxilla), N Næsebor, O Øje, 
V Svælg(Visceral)buer, U Ursegmenter, Øre. I 1, 2 og 4 er Al. afskaaret. 

bruges i Mikroskoperne, faar man et helt andet Billed deraf 
(smlgn. Fig. 125 med Fig. 128 G. 1 og 2; se ogsaa Fig. 137 G og Ae). 
Det vil straks være os paafaldende, at der i Primitivstribens 
Ydre slet ikke synes at være nogen Lighed mellem de to Klas- 
ser. Ogsaa Forskellen mellem Krybdyrene indbyrdes synes ret 



38 




Fig. 131. Den 113'selandske Øgle Hatteria {S])bcnodon piinctatiis). 

betydelig; Fuglene frembyder noget mere ensartede Forhold; dog 
heller ikke her kan der siges at være fuldstændig Overensstem- 
melse. Men naar man ved Hjælp af Bogstavbetegnelserne gør 
sig bekendt med de modsvarende Partier i de enkelte Fostre og 
betragter den fremadskridende Udvikling, vil man se, at denne 
Forskellighed i Virkeligheden kun er en ydre; — der indtræder 
de samme Foldninger, og disse hidfører de samme Resultater i 
de to Klasser, saaledes at Fostrene i Rækkerne 6 og 7 faar et 
stærkt ensartet Præg. 

I første vandrette Række (1) ser man Primitivstriben (ps), 
gennem hvis Midtlinje der hos Fuglene strækker sig en Fure, 
hvis øverste Endepunkt er fordybet til en Grube, Primitivgruben 
(pg). Hvilket Parti denne svarer til hos Krybdyrene, kan man 
udfinde, naar man undersøger Tværsnit deraf under Mikrosko- 
pet, idet den hele Kimplet, som tidligere nævnt, jo bestaar af 
de samme Kimblade (Ektoderm , Entoderm og Mesoderm) hos 
begge Klasser. Man ser da, at Primitivgruben hos Krybdyrene 
hyppigst viser sig som en Tværspalte (Pli og Poi, pg); selve Pri- 
mitivstriben er bredere og som oftest af en mere udvisket Form. 
I nogle senere Stadier kan dog denne Primitivstribe antage en 
lignende Form som Fuglenes (Ce, C? og Le). I anden Række 

Fig. 132. F"osterhoveder i Profil paa et betydeligt senere Udviklingstrin end Fig. 133. 

ChHavskildpadde(67ieZo/n'a imbricata) og C Krokodil (Croc. madag.) eft.Vo e 1 1 z k ow, 

A Tamand (Anas boseas dom.) efter Keibel, G Hone (Gallus dom.) efter Dnval. 




♦ •., 




'V 



39 

(2) ses hos Fuglene ovenover Primitivstriben Hovedtappen (ht), 
og det er fra denne, at Fosteret udviider sig. Denne Dannelse 
fremtræder ikke paa samme Maade i Krybd5aenes Kimskive, idet 
en noget forskellig formet Rygfure (r) indtager dens Plads. En 
ganske tilsvarende Rygfure kan dog lidt senere ses hos Fuglene 
(Gs) i tredje Række. Nedenunder denne Fure dannes Ryg- 




Fig. 133. Fosterhoveder i Profil af C Krokodil {Crocodiliis madag.). G Høne [Gallas 
dom.), L Murfirben (Lacerta miiralis), S Tærne {Sterna hinindo). C efter Voeltz- 
kow, G efter Duval og Keibel, L og S efter Schauinsland. N Næsebor, 
V Svælg(Visceral)buer, Øre, c, g, 1 og s Hovederne af de fuldvoksne Dyr. 

strængen (chorda dorsalis), der er det første Anlæg til Hvirvel- 
søjlen; men dette kan naturligvis ikke ses paa disse Overflade- 
billeder. De to Folder eller Volde paa Siderne af Rygfuren hæver 
sig mere og mere og kaldes Medullar(Rygmarvs)voldene, idet de 
er det første Anlæg til Centralnervesystemet. Disse Volde ser 
man nu nærme sig til hinanden i de følgende Billedrækker, ind- 
til de vokser fuldstændigt sammen til et Rør i Fosterets Midt- 
linje. I syvende Række ses i den øverste Del af dette Rør de 
tre Hjærneblærer (h) udvikle sig, og tillige begynder Sanseorga- 
nerne, Øje (o) og Øre (ø), at vise sig. Forud for dette har der 
imidlertid dannet sig de saakaldte Ursegmenter eller Somiter (u), 
som opstaar af det mellemste Kimblad og ses i 5, 6 og 7 som 
en Række kvadratiske, lyse Pletter langs Rygmarvsvoldene. Det 



40 




Fig. 134. En-face Hoveder af Fostre. A Haj (Acanthias) eft. Keibel, Ca Havmus 
{Callorlujnchiis) eft. Scha uinsland, H Ormpadde (//ypof/cop/us), eft. Brauer, 
S Hatteria {Sphcnodon piinct.) eft. D e n d y. N Næsebor, O Øje, V Svælg(Visceral)buer. 

maa udtrykkelig fremhæves, at disse Ursegmenter ikke er Hvirvel- 
anlæg, men danner Grundlag for en Del af Rygmuskulaturen. 
Paa flere af Smaabillederne kan man se, hvorledes Frugtsløret (a) 
begynder at danne sig som en Fold ovenover Fosterets Hoved- 
ende, Det optræder tidligere hos Krybdyrene (L5) end hos Fug- 
lene (Ph?), og i Ch? dækker det saagodtsom hele Fosteret, idet 
kun en lille Trekant ved Haleenden er fri. I Cg og C? ses Ind- 
ledningen til den Hovedbøjning, der er saa karakteristisk for 
Fostre af Krybdyr, Fugle og Pattedyr paa lidt senere Stadier 
(se Fig. 127, 130 og 136). 

Den øverste Række i Fig. 127 er omtrent paa samme Ud- 
viklingstrin som den nederste i Fig. 129, men ses fra Siden i 
Fig. 127. Snart begynder ogsaa Lemmerne at vise sig som flade 
afrundede Labber (Sp 7). Lidt mere udviklede er de i anden 
Række af Fig. 127 og i Fig. 130; her er ogsaa Halen tydehg. 
Hjærnens Udvikling paaskyndes, den ses som store Buler i Ho- 
vedet paa Fostrene. Ligeledes er Øjet stærkt fremtrædende; 
navnlig hos Fugle og Krybdyr er det enormt stort; Næsebor og 
indre Øre ses ogsaa. Hjærtet (H) indtager en betydelig Plads; 
det ser ud som om Fosteret laa bøjet over dette store Hjærte 
for at lytte til dets Slag. Jeg behøver ikke at fremhæve den 
store Lighed mellem Fugl og Krybdyr i Fig. 130; enhver kan 
se den. Der er næsten mere Forskel mellem de to Krybdyr 
indbj^rdes end mellem dem og Fuglene. Den mærkelige nyse- 
landske Øgle, Hatteria, omtaltes allerede i første Afsnit (ved Rib- 
benenes Krogtappe) og vil blive det flere Gange i det følgende, 
da dens indre Bygning indeholder adskillige oprindelige Træk; 
Gadow kalder den »et levende Fossil«. Da vel kun de færreste 
af Læserne kender dens Ydre, vedføjer jeg et Billede (Fig. 131). 

For bedre at tydeliggøre den store Forskel, der er mellem 



41 




Fig. 135. En-face Hoveder af Fostre. To forskellige Udviklingstrin af Ch Havskild- 
padde (Chelonia imhricnta) eft. Voeltzkow og G Høne {Gallas dom.) eft. Lillie 
og Keibel. N Næsebor, O Øje, M Overkæbe {maxilla), V Svælg(Visceral)buer. 

de fuldvoksne Dyrs Ydre i Modsætning til den paafaidende Lig- 
hed mellem deres Fostre, har jeg i Fig. 133 givet en Fremstilling 
af begges Hoveder. Ord er her overflødige; Billedet taler for 
sig selv. Den anden Række Profilhoveder (Fig. 132) er fra et 
senere Fosterstadium, men ogsaa i disse er Ensartetheden for- 
bløffende. Svælgspalterne, der tydeligt ses i Fig. 133, er her for- 
svundne, og Kæbepartiet har begyndt at danne sig. Udtrykket 
i de forskellige »Ansigter« er højst pudsigt. 

Ogsaa i de følgende en-face Hoveder (Fig. 134 og 135) er 
Hjærne og Øjne de mest fremspringende Partier. Det er et 
Portrætgalleri saa eventyrligt barokt, som om det kunde være 
undfanget i en Asiaters Opiumsfantasier. Jeg har her anbragt 
to Fisk og en Padde til Sammenligning med Krybdyr og Fugl, 
yderhgere er stillet Fosterhoveder af Havskildpadde og Høne 
paa to forskellige Udviklingstrin ved Siden af hinanden. Man 
vil let se, at Overensstemmelserne er ganske paafaidende. Belig- 
genheden af Øjne og Næsebor, Mundspalte, Over- og Underkæbe 
er næsten ganske ens hos begge; de synes at staa hinanden saa 
nær som to Slægter indenfor samme Orden. 

Vi har allerede i Fig. 127 sammenlignet den ydre Form hos 
noget ældre Fostre af Krybdyr, Fugl og Pattedyr. I Fig. 136 
ses nogle Stadier af Fosterudviklingen hos en Flagermus (Ves- 
pertilio mnriniisj for at vise, hvorledes Flyvehuden fremkommer. 
Ved en Sammenstilling af forskellige Flagredyr kom vi i Slut- 
ningen af andet Afsnit til det Resultat, at Faldhuden først maatte 
have udviklet sig paa Kroppens Sider imellem Lemmerne, og 
at den sidst bredte sig til Fingrene. Netop den samme Udvik- 
lingsvej viser Flagermusfostret. Det tidligst afbildede Stadium (1) 
adskiller sig endnu ikke fra andre Pattedyrfostre; i det næste (2) 
er Forlemmet allerede forholdsvis stort, og der ses en lille Hud- 



42 




Fig. 136. 1, 2, 3, 4 forskellige Fosterstadier af den bredvingede Flagermus {Ves- 
pcrtilio miiriniis) , A og B to Fosterstadier af Undulatpapegoje (Melopsittacus 
undiilalns) , C og D viser Vingen af Honsefoster paa to Udviklingstrin. C er 
omtrent paa samme Stadium som B. Alle efter Keibel. b Baglem, f Forlem, 
h Hudfold, Anlæg til Flyvehud. 

fold, hvor Armen støder til Kroppen. Denne Fold bliver større 
i 3, men først i 4 er Fingrenes Længde paafaldende, og Flyve- 
hnden har ogsaa bredt sig mellem disse ; af denne Figur vil det 
desuden ses, at ogsaa Halen er helt indesluttet i Flyvehuden, 
endnu inden Fingrene er fuldt udviklede (sig. Kaguangen Fig. 
108, 4). Tager vi et Fuglefoster til Sammenligning, her af Un- 
dulatpapegøje (Melopsittacus iimliilatus) , ses det let, at der saa 
godt som slet ingen Lighed er. Fuglens Støtteorgan for Flyv- 
ningen er ikke særlig stort og bliver det heller ikke senere (G 
og D). Tværtimod er Forlemmets Flade formindsket ved Sammen- 
voksning og Tab af Fingre, saa det er næppe engang saa stort 
som Baglemmet (se ogsaa Fig. 127). Fuglefostrets Vinge synes 
ikke at vise Anlæg til Faldhud. 

Det ligger udenfor denne Afhandlings Opgave at følge Udvik- 
lingen af de enkelte Organer hos Fosteret, men der findes flere 
ganske overordentlig interessante Forhold i denne Udvikling, 
som kaster et stærkt og opklarende Lys over Hvirveldyrklas- 
sernes Slægtskab og Opstaaen. Disse Enkeltheder maa vi derfor 
gøre os bekendt med. 

Enhver véd, at Fiskene aander ved Gæller, d. v. s. at Blod- 
fornyelsen ikke foregaar i Lunger, men gennem det fine Blod- 
karnet i Gællerne, der sidder paa bruskede eller benede Svælg- 
buer, imellem hvilke der er Spalter, som Vandet fra Svælgrum- 
met kan bringes til at passere og saaledes føre Ilt til Gællerne. — 
Nu er der den Mærkelighed, at alle Hvirveldyrfostre er i Besid- 
delse af saadanne Svælgbuer, selv om det voksne Dyr aander 



43 



udelukkende ved Lunger. Vi har allerede paa flere af de tid- 
ligere Billeder (Fig. 127, 130, 133, 134, 135 og 136) set disse 
Svælgbuer (Visceralbuer). Der vokser ganske vist ikke nogen 
Gæller ud paa dem, men af de fem mellemliggende Fordybnin- 
ger, som findes hos Krybdyrene, bryder mindst de tre igennem 
(van Bemmelen og Peter), og af de fire Fordybninger hos 
Fuglene gennembrydes ligeledes de tre første til aabne Spalter; 
den tredje dog kun i faa Timer (Ver dun). Svælgbuerne er 
i Virkeligheden ganske homologe (overensstemmende) med Fiske- 
nes Gællebuer. 

Dette vil ogsaa tydeligt fremgaa af Fig. 137, hvor vi først kan 
sammenligne det Ydre af et Fiskefoster (T) med det tilsvarende 
af en Fugl (Ha), og vi ser let, at Svælgbuerne sidder nøjagtigt 
paa samme Sted af Kroppen hos begge. Dette kunde maaske 
være en Tilfældighed, uagtet Overensstemmelsen er meget paa- 
faldende, men de tre næste Smaabilleder G, Ae og Ga vil vise, 
at den ydre Lighed aldeles ikke er tilfældig. Her ser vi For- 
parten af et Hønsefoster i gennemfaldende Lys, saa at de indre 
Organer bliver tydelige. Ligesom Fisken har det Hjærtet helt 
oppe i sin Hals, medens den voksne Fugl jo har sit Hjærte nede 

Fig. 137. T Foster af Sitterrokke (Torpedo ocellata) efter Ziegler, Ha Foster 
af Sodtærne (Haliplana fiiliginosa) efter Schauinsland, begge tegnet i paa- 
faldende Lys, G F"orpart af Honsefoster (Galhis dom.) efter Duval, Ae Forpart af 
Hajfoster (Ac(inthi<is milgaris) halvt skematisk efter Hochstetter, begge set i 
gennemfaldende Lys, Ga Hovedet af en Torsk (Gadiis morrhna), hvis Gællelaag 
og Gæller er fjærnede, saaledes at man ser Hjærtet og de Blodkar, der forløber 
langs Gællebuerne. A Aortabue, Am Frugtslør {amnion), B Baglem, H Hjærte, 
N Næsegrube, O Øje, Si første Svælgspalte, U Ursegmenter,Vi første Svælgbue, Øre. 




44 

i Brystkassen. Og fra Hjærtet udgaar der et Blodkar gennem 
hver enkelt af Svælgbuerne ganske som hos Fisken, (ia, og Fiske- 
fostret, Ae, hvilket viser, at Svælgbuerne er nøjagtigt den samme 
Dannelse hos Fugl og hos Fisk. Der anlægges hos alle Hvirvel- 
dyr seks saadanne Blodkar (Aortabuer) gennem Svælgbuerne paa 
hver Side, men kun hos Fiskene, nogle Padder og Paddelarver 
kommer de fleste af dem til Anvendelse under Gælleaandedrættet. 
Hvorledes disse tolv Fosterblodkars videre Skæbne hos de en- 
kelte Hvirveldyrklasser er, vil Fig. 138 give en tydelig Forestil- 
ling om. Blandt Fisk og Padder svinder de to første (1 og 2) 
i Regelen helt hos det voksne Dyr; i de tre andre Klasser (Am- 
nioter) er ogsaa femte Aortabue svunden. Derimod bevares den 
tredje paa begge Sider, og af denne udvikles de Blodbaner, der 
fører Blodet til Hovedet. Hvilke Partier, der iøvrigt svinder hos 
Fugle og Pattedj^r, vil fremgaa af Billederne uden videre For- 
klaring, i disse to Klasser bliver det fjerde af Svælgbuernes Blod- 
kar paa den ene Side til den endelige Aortabue (den store Hjærte- 
pulsaare), men medens det hos Fuglene er den højre, er det hos 
Pattedyrene den venstre, der bevares. Dette Træk udgør en af 
Grundforskellighederne mellem Fugle og Pattedyr; men Forholdet 
hos Krybdyrene (C) er jo saaledes, at disse meget godt kan danne 
Udgangspunktet baade for Fugle og Pattedyr. Af den sjette 
Bue (6) dannes Lungepulsaaren. 

Vi træffer her det mærkelige Forhold, at der hos Fosteret an- 
lægges Organdele, der forsvinder igen inden Fødselen, og som 
Dyret saaledes ikke har nogensomhelst Nytte af; thi de er heller 
ikke, saaledes som f. Eks. Frugtslør og Aandeblære, af særlig 
Værdi for Fosteret. Dette Forhold er saa langt fra at være en 
Undtagelse, at det tværtimod, som vi senere skal se, ret hyppigt 
gentager sig under Dyrenes Udvikling, ja selv hos det voksne 
Dyr kan man finde saadanne unyttige (Menneskets Øremuskler) 
eller ligefrem skadelige Organdele (Menneskets Blindtarm), som 
kan blive dødbringende for Individet. Det ligger derfor nær at 
spørge: hvorfor frembringes da saadanne? 

Svaret herpaa findes lettest, naar man holder et Overblik 
over de Organer, der anlægges hos Fosteret, men ikke findes 
saaledes hos det voksne Dj'r. Et saadant Overblik er forsøgt 
i Slutningen af dette Afsnit efter Omtalen af den »Biogenetiske 
Grundlov«, men vi kan allerede her nævne nogle enkelte af disse 
Træk fra Fuglenes Fosterliv, Der optræder saaledes tydelige 



45 



Kløer paa Fingrene og flere Fingerled, mange Halehvirvler, idet 
alene Pygostylen kan bestaa af seks saadanne; paa et tidligt 
Stadium er Krophvirvlerne tvehule; Lægbenet anlægges lige saa 
langt som Skinnebenet — altsammen Ejendommeligheder, som 
vi iagttog hos Oldfuglen. Desuden er Bæreknoglen (pubis) fremad- 
rettet og kun to Bækkenhvirvler samfæstede i Bækkenet ligesom 
hos Krybdyr (Oldfuglen havde 5 — 6, voksne Nutidsfugle 11—23), 




Fig. 138. Anlæg til Aortabuerne og deres Omdannelse i de fem Hvirveldyr- 
klasser, set fra Rygsiden. A Fisk, B Padde, C Krybdyr, D Fugl, E Pattedyr. 
1, 2, 3, 4, 5, 6 forste, anden, o. s. v. Aortabue. De Buer, der forsvinder igen, 
er kun angivet i Kontur, de blivende er skraverede. 

Fodrodsknoglerne anlægges ogsaa ligesom hos disse (Fig. 64), 
Mellemfodsknoglerne adskilte, og f. Eks. hos Foster af Afrikansk 
Struds findes tydeligt Anlæg til fire Tæer, medens den voksne 
Fugl kun har to. Alt dette siger os med klare Ord, at der hos 
Fosteret anlægges Organer, som har været i Brug hos dets For- 
fædre i voksen Tilstand, men som i Tidens Løb er bleven over- 
flødige eller ændrede; det er ligesom et Minde om Fortiden, der 
endnu stadig vender tilbage. Naturen har aabenbart Vanskelighed 
ved at løsrive sig fra det engang tilvante; den er i flere Ret- 
ninger meget konservativ. 

Men det synes desuden at fremgaa af Tildragelserne i Na- 
turen, at Individet er den ligegyldig; den frembringer i Massevis 
Enkeltvæsener, der næsten lige saa hurtigt udslettes igen. Som 
Modsætning til denne Ødselhed udviser den overfor Helheden 
overfor Stammen en højst forbavsende Økonomi, ja Naturen 
kan i saa Henseende lignes ved en sparsommelig Husmoder, 
der ikke bortkaster Levningerne, men forstaar at tilberede dem 
til en ny Ret. Dette vil en yderhgere Betragtning af Svælgbuerne 
lære os, idet Støttebrusken i disse træder i helt andre Organ- 
systemers Tjeneste. 



46 

Vi kommer her til at omtale et Forhold, der ikke alene hører 
til de mest ejendommelige og forbløffende i Hvirveldyrenes Byg- 
ningslære, men som ogsaa er af den allerstørste Vigtighed for 
vort Æmne. For Læsere, som ikke kender noget til Ørets og 
Underkæbens, ja vel egentlig hele Hovedskallens Anatomi, vil 
det imidlertid være noget vanskeligt at forstaa, og jeg maa derfor 
først sige et Par Ord om disses Bygning. Omtalen af Øret 
findes i fjerde Afsnit, men Indretningen af det indre Øre kan 
Fig. 189 foreløbig give os en Forestilling om. Lydbølgerne, som 
trænger ind gennem den ydre Øregang, slaar mod Tromme- 
hinden og bringer denne til at svinge. Disse Svingninger skal 
derpaa overføres til Labyrinten, det indre Optagerapparat. Dette 
sker hos Krybdyr og Fugle ved en enkelt Stav, Columella (o : lille 
Søjle), der med sin benede Del dækker det ovale Forgaardsvindu 
ind til Labyrinten og med sit bruskede, udadvendte Parti, den 
saakaldte Extracolumella, staar i Forbindelse med Trommehinden 
(Fig. 139, 1, 2, 4, 5 og 6). Pattedyrene har tre saadanne Høre- 
knogler, nemlig Hammeren (mallens). Ambolten (incus) og Stig- 
bøjlen (stapesj, hvilket ses af Fig. 139, 3 og 7. Vi har allerede 
i andet Afsnit anstillet en Sammenligning mellem Krybdyr- og 
Fuglekraniet (Fig. 88 og 89), men ikke særlig omtalt Underkæben. 
Af en hel Del andre Billeder vil dens Stilling dog kunne ses, 
saaledes Fig. 3, 15, 20, 21, 48, 82, 97 og 98, medens Fig. 100 
fremstiller to Pattedyrkranier. Imidlertid er Forstaaelsen af For- 
holdet lettere, naar man direkte kan sammenligne et Kranium 
fra hver af de tre Klasser, og dette er muligt i Fig. 140. Det vil 
da straks være iøjnefaldende, at medens Underkæben hos Kryb- 
dyr og Fugl er ophængt i Hjærnekassens allerbagerste Parti, saa 
er Kæbeleddet rykket langt mere fortil hos Pattedyret. Desuden 
sker Ophængningen hos de to første ved et, i Regelen bevæge- 
ligt, Ledben (qiiadratiim), som ganske mangler hos Pattedyret, 
hvor Underkæben har Ledforbindelse med en Udvækst fra Skæl- 
benet (squamosiim). Heller ikke Quadratojugale findes hos Patte- 
dyret, hvis Underkæbe synes at være bleven et godt Stykke kor- 
tere end Krybdyrets og Fuglens. Udmærkede Forskere har i 
mange Aar forgæves søgt at opklare denne Gaade. Først den 
moderne Fosterlære og Palæozoologi har bragt os dens højst mær- 
kelige Løsning. 

Hos Rundmunde og Bruskfisk er Kraniet brusket hele Livet 
igennem; der indtræder ingen Bendannelser (Fig. 141, 1). Hos de 



47 



højere Hvirveldyr anlægges der ogsaa under Fostertilstanden 
først et Bruskkranium efter samme Grundplan som hos Brusk- 
fiskene, men det styrkes og omformes mer eller mindre fuld- 




Fig. 139. 1, 2 og 3 Skematisk Fremstilling af det indre Øre 1 hos Krybdj'r) 
(efter Versluys), 2 hos Fugl (tildels efter Gadow), 3 hos Pattedyr, 4, 5 og 6 
Hørestaven, endnu i Brusk, hos Fostre af 4 Hatteria (Sphenodon piinctatiis 
efter Schauinsland, 5 Hoatsin {Opisthocomns cristatiis) efter W. K. Parker, 
6 Taarnfalk {Tinniinculus alaudarhis) efter Suschkin; 7 de tre Høreknogler 
hos Hest (Eqviis) efter Brehm. b Buegange, C Columella, E Extracolumella, Et 
den Del af denne, som berorer Trommehinden, I Ambolten {inciis), 1 Lagena, 
L Labyrinten, M Hammeren {mallens), Pd opadstigende Tap [processus dorsalis) 
fra Extracolumella, som har Forbindelse med Ledbenet, Pi nedadstigende Tap 
(processus infrasiapedialis) fra Extracolumella, Q Ledbenet (qiiadratum), S Saccu- 
lus, Sn Sneglen. St Stigbojlen (stapes), t Trommehinde, der maa tænkes gennem- 
skaaret, T Ti'ommehule, u Utriculus, Va anden Svælgbuebrusk, ydre Øregang. 

stændigt ved Bendannelser. Disse kan vise sig dels som Dæk- 
knogler, dels som Erstatningsknogler. De første optræder i Stam- 
meudviklingen (Fylogenesen) hos Kulperiodens Urpadder (Stegoce- 
phali), som Hudforbeninger i Hovedskallens Tag, og i Foster- 
udviklingen dannes de ligeledes som hindeagtige før Erstatnings- 
knoglerne. Disse sidste hedder saaledes, fordi de efterhaanden 
erstatter Brusken, d. v. s. de udvikler sig ikke af Brusken selv, 
men frembringes i dens bindevævsagtige Hinde (Perichondriet) 
og fortrænger efterhaanden Brusken. Fig. 141 viser Dækknoglernes 



48 



Fig. 140. I Kranium af Hatteria (Sphenodon piinc- 
tatiis) efter Zittel, II af Lille Moa {Dinornis par- 
viis) efter Owen, III af Grævling {Meles taxiis), 
IV Underkæbe af Kridtlom (Flcsperornis regalis) 
efter Marsh, \'^ af Hoatsinfoster {0})isl]}()eomiis cri- 
statiis) efter Parker. Bogstavforklaring i Fig. 141. 



Optræden udenpaa det 
oprindelige Bruskkra- 
nium, og hvad det er 
for Knogler, vil tyde- 
ligt tremgaa af Bille- 
derne. Ledbenet (qua- 
dratum) er en af Er- 
statningsknoglerne. 

Underkæben viser 
sig først som en Brusk- 
stav, der kaldes den 
Meckelske Brusk (car- 
tilago Meckeli). Uden- 
paa denne ser vi, at 
der hos Krybdyr og 
Fugle anlægges de 
samme Dækknogler : 
Dentale, Angulare og 
Supraangulare,og som 
Erstatningsknogle til- 
kommer senere Arti- 
culare, der bærer Led- 
forbindelsen medQua- 
dratum. Hos den voks- 
ne Nutidsiiigl er det 
i Regelen vanskeligt 
at iagttage Sømmene 
mellem disse Smaa- 
knogler i Underkæ- 
ben; jeg har derfor i 
Fig. 140 ogsaa anbragt 
Kridtlommens Under- 
kæbe med dens tyde- 
lige Sømme til Sam- 
menligning, og man vil ved første Øjekast se, ikke alene hvor 
ganske overordentlig krybdyragtig den er, men tillige (sig. med 
Fig. 140 V og Fig. 141 III) hvorledes Fuglefostrets UdvikUng gen- 
tager den. 

Den Meckelske Brusk er den underste Del af Fosterets første 
Svælg(Visceral)bue ; det vil ses hos Hajen (Fig. 141 I), hvor ens- 




49 



Fig. 141. I Bruskskelettet af For- 
parten af en Haj {Triaenodon 
obesus) efter Schauinsland, 
Svælgbuernes Gællestraaler ude- 
ladt, II Anlæg til Hovedskal hos 
Foster af Hatteria (Sphenodon 
piinctatus) eft. Schauinsland, 
III Anlæg til Hovedskal hos 
Hønsefoster (Gallus dom.) efter 
TonkoffogZiegler, IVFoster- 
kranium af Korthalet Bæltedyr 
(Tatiis hybridus) efter Parker; 
Underkæben er her aabnet for 
at vise den Meckelske Brusk og 
ligesom i 11 og 111 er Tungebenet 
(Svælgbruskene) trukket nedad 
og ud af sin Stilling for bedre 
at kunne ses. Dækknoglerne 
er i Streg, Brusken med Prik- 
ker. A Angulare, Ar Articulare, 
C Condylus (Nakkeledknude), 
CM Cartilago Meckeli (Meckels 
Brusk), Co Columella, D Den- 
tale, F Frontale, H Os hyoides 
(Tungeben), i Incus (Ambolten), 
J Jugale, L Lacrymale, m Mal- 
leus (Hammeren), Mx Maxillare, 
N Nasale, P Parietale, Pm Præ- 
maxillare, Po Postorbitale, Prf 
Præfrontale , Ptf Postfrontale, 
Q Quadratum, Qj Quadratoju- 
gale, S Squamosum, Sa Supra- 
angulare. Sio Septum interor- 
bitale (Skillevæg mellem Øje- 
hulerne), st Stapes (Stigbojlen). 
T Transversum, Ty Tympani- 
cum (Trommebenet). Tallene 
angiver Svælgbuerne. 

artet denne Svælgbue er 
med de øvrige bagved lig- 
gende, uagtet den er om- 
dannet til Kæbeparti. Af 
Fosterets anden og tredje 
Svælgbue dannes Tunge- 
benet ; paa en lidt forskel- 
lig Maade hos de tre Hvir- 



'w^PJ,^c::i;^j:^^^ 








50 

veldyrklasser. Hos nogle Krybdyr (som her hos Hatteria) bibe- 
holdes baade 2 og 3, medens hos andre største Delen af 2 kan 
svinde ligesom hos Fuglene, der kun bevarer 3 og øverste og 
nederste Del af 2. Pattedyret har hovedsagelig kun 2 tilbage. 
Den øverste Del af 2 bliver baade hos Kryl)dyr og P'ugl til den 
tidligere omtalte Hørestav (columella Co), og det vil af Fig. 139, 
4, 5 og 6 ses, hvor stor Ligheden i dette Forhold er mellem disse 
to Klasser; hos Hoatsin (5) er endnu et godt Stykke af anden 
Svælgbuebrusk i Forbindelse med den nedadstigende Tap (pro- 
cessus in frastapedialis Pi) af Extracolumella ligesom hos Hatteria (4). 

Hos Pattedyrene slaar Omformningen af Svælgbuerne ind paa 
helt nye Baner. Her bliver af Ledbenet (quadratiim) dannet 
Høreknoglen Ambolten (inciis), og Underkæbebruskens øverste 
Ende, Articulare, omformes til Hammeren (mallens). Dernæst 
bliver Dækknoglen Angulare til Trommebenet (tympanicum) hos 
Pattedyrene, idet den antager Ring- eller Rørform og danner en 
Ramme, hvori Trommehinden udspændes. Af Fig. 139 saa vi 
disse to Høreknoglers Stilling, og at de stod i Forbindelse med 
en tredje. Stigbøjlen (stapes), som med sin Fodplade lukker det 
ovale Forgaardsvindu ind til Labyrinten. Denne Stigbøjle svarer 
nu, saa vidt man kan se, til den inderste, benede Del af Kryb- 
dyrets Columella og fremgaar ligesom denne af øverste Del af 
anden Svælgbuebrusk. 

Pattedyrenes Underkæbe svarer saaledes ikke til Underkæben 
hos Krybdyr og Fugle, men kun til den forreste Del af denne, 
Dentale, o: den tandbærende Del, og den er derfor nødt til at 
danne en ny Forbindelse med Hjærnekassens Ben, et helt nyt 
Kæbeled. Dette sker ved, at en opadstigende Tap af Dentale 
lægger sig op mod Skælbenet (s(piamosiun) og træder i Led- 
forbindelse med dette. 

Her aabner der sig en dyb Kløft mellem Pattedyrenes Ud- 
vikling paa den ene Side og Krybdyrs og Fugles paa den anden, 
idet de to sidste har bevaret mere primitive, oprindelige Forhold, 
medens Pattedyrene paa dette Omraade er ganske særprægede 
og afvigende. Der drages ogsaa herved en snævrere Kres om 
Krybdyr og Fugle. 

Men naar vi nu kender denne Omformning af Pattedyrenes 
Underkæbeled, saa paatrænger der sig øjeblikkeligt et andet 
Spørgsmaal, nemlig hvorledes denne Ændring overhovedet har 
været mulig, thi den maa vel ogsaa være foregaaet engang i For- 



51 



tiden, i Stammeudviklingen. Hvorledes har et Dyr, som stadig 
bevægede sin Underkæbe og hørte med sit Øre, kunnet skifte 
Kæbeled, danne en n}^ Ophængning for Trommehinden og sam- 
tidig skyde et af Underkæbens Ben ind i Trommehulen? Det 
lyder ganske usandsynligt og eventyrligt. 




Fig. 142. Fire Krj'bdyrkranier fra Sj^dafrikas Karooformation (Perm og tidlig 

Trias). 1 Baiiria cynops, 2 Nijthosaunis larvatiis, 3 Trirachodon kannemeycri, 

4 Sesdinodoii broivni, alle efter R. Broom. SQ den Del af Squamosum, som 

dækker Quadratum, de ovrige Bogstaver som i Fig. 141. 

Og dog er Svaret helt simpelt. Vi er nemlig i det lykkelige 
Tilfælde at kunne sige, hvorledes denne Omformning rimeligvis 
er gaaet for sig. Ved et Slumpeheld er der i Sydafrikas Karoo- 
formation fundet et betydeligt Antal Skeletrester af Krybdyr, som 
nærmer sig Pattedyrene i en forbavsende Grad. Ved Betragtning 
af de Hovedskaller, som er afbildet i Fig. 142, vil vistnok selv 
det uøvede Øje føle sig slaaet af Ligheden med Pattedyrkranier. 
Disse primitive Krybdyrformer tilhører en Underorden, som man 
har kaldet Theriodontia, d. v. s. de med Pattedyrtænder, og netop 
dette Træk, at deres Tænder er sondrede i For-, Hjørne- og 
Kindtænder, bidrager meget til Pattedyrligheden. Alle mangler 
desuden Quadratojugale, og Jugale træder da i direkte Forbin- 
delse med en Tap, der udgaar fra Squamosum, ganske som hos 
Pattedyrene. Hele Kindbuen bliver derved stærkt pattedyragtig, 
se navnlig Fig. 142, 1. Man vil desuden lægge Mærke til, at de 
to Tindingehuller, som ellers er ejendommelige for Krybdyr, er 
løbet sammen til ét, idet Po har ophørt med at have Forbindelse 
med S. Denne Benbro er jo ogsaa svunden hos Fuglene, som 

4* 



52 

omtalt under Parasuchierne (se Fig. 88). Vi ser her atter et Eks- 
empel paa, at den ligeledes kan svinde hos Krj^hdyr. 

Underkæbens Dentale sender en stærk Krontap opad, og i 1 
og 4 ses den ragende op over Kindbuen ligesom hos Pattedyr. 
Den er rimeligvis fremgaaet af kraftige Tindingemusklers Tilhæft- 
ning, thi Omformningen af Tænderne tyder paa, at disse Dyr 
har begyndt at tygge deres Føde paa en anden Maade, end Kryb- 
dyr i Almindelighed gør. Derved maa Uhensigtsmæssigheden af 
Krybdyrørets Forbindelse med Underkæbeledet have gjort sig 
stærkere gældende, saa en Forbedring blev nødvendig. Hos 
Krybdyr (og Fugle) er jo nemlig Trommehinden i nær Forbin- 
delse med det bevægelige Ledben , og en eventuel Tygning af 
Føden kan umulig være heldig for deres Hørelse. Disse Therio- 
donter har da ogsaa et meget lille Ledben (Fig. 143 Q), der er 
ubevægeligt fæstet til Skælbenet, og hos de fleste Slægter er kun 
en Del af Ledfladen for Underkæben dannet af dette Ledben, 
medens Resten udgøres af Skælbenet. I en enkelt Slægt (Cyno- 
gnathiis) er den bagerste Del af Dentale lige ved at tage Del i 
Ledforbindelsen sammen med Articulare. Det næste Skridt paa 
Vejen mod Pattedyret vil da være det, at Skælben og Ledben, 
som alt nævnt, danner Kraniets Ledflade, medens Dentale og 
Articulare tilsammen danner Underkæbens. Nu er det let at 
forestille sig, at de to mindre Knogler, Ledbenet foroven og Ar- 
ticulare forneden, skydes ud af Leddet, saa at dette alene kom- 
mer til at bestaa mellem Skælbenet og Dentale. Derved bliver 
Ledbenet, Articulare og tillige Angulare overflødige Smaaknogler, 
som af Mangel paa Brug maa degenerere og forsvinde. Hvorfor 
de alligevel ikke gør det, giver et andet Forhold hos Theriodon- 
terne os et Fingerpeg om. I adskillige Slægter er nemhg den 
ydre Ende af Columella samfæstet med Ledbenet, saa der kan 
næppe have været nogen Extracolumella (Broom); Forholdet 
ligner slaaende den faste Forbindelse mellem Stigbøjlen og Am- 
bolten hos Pattedyrene. Dette tyder paa, at Trommehindens 
Ophængning allerede har været ved at undergaa en Ændring, 
og dette Samfæst maa vi tænke os som en af Grundene til, at 
disse Smaaknogler har sluttet sig sammen for at danne en ny 
Ledning for Lydbølgerne ind til Labyrinten. 

Af Fig. 142 vil det ses, hvorledes det bagerste Parti af Krj^b- 
dyrunderkæben mere og mere forsvinder, saa at Dentale efter- 
haanden bliver den eneste dominerende; navnlig i 4 giver denne 



53 



Omformning hele Kraniet en ganske overordentlig Pattedyrlighed. 
De fire Hovedskaller danner ikke nogen Nedstamningsrække, men 
Broom mener, at 1 og 4 har staaet meget nær ved den Linje, 




Fig. 143. 1, 2, 3 og 4 Hovedskal af Gomphognatbiis minor et KrybdjT fra Perm- 
tiden, set i forskellige Stillinger; tegnet efter plastisk Model formet efter Brooms 
Tegninger af dette Kranium. 5 Hovedskal set ovenfra af Elotherium crassiim, 
et svineagtigt Pattedyr fra Tertiærtidens Oligocæn, efter M a r s h , 6 Ganepartiet 
af en Hund (Canis fam.) O Øjehule (orhita). Bogstaverne ellers som i Fig. 141. 

der førte til Pattedyret. Om denne Udvikling er gaaet hurtigt 
eller langsomt for sig, er det naturligvis umuligt at sige. Vi ser 
jo, navnlig fra Planterne, at den kan foregaa ret pludseligt, spring- 
vis (Mutationer); men ved smaa umærkelige Fremskridt af Ungen 
fremfor Forældrene gennem en meget lang Aarrække har vi ingen 
Vanskelighed ved at forestille os dens Forløb, og man maa an- 
tage, at Ændringen er sket engang i Permtiden. 

Af saadanne løse Profiltegninger som i Fig. 142 faar man 
ikke nogen rigtig Forestilling om Kraniets Form hos disse inter- 
essante Krybdyr, og jeg har derfor i Fig. 143 forsøgt en anden 
Fremstillingsmaade, Broom har af Gomphognuthus minor teg- 
net fire Rids af Kraniet: set i Profil, fra oven, fra neden og lige 



54 

bagfra. Dette har sat mig i Stand til at modellere dens Hovedskal, og 
efter denne Model er Fig. 143 udført. Vel synes Pattedyrligheden 
ikke saa fremtrædende som i Profilslillingen (Fig. 142), hvilket 
skyldes Hovedskallens betydelige Bredde bagtil og den meget 
ejendommelige Udbredning af Skælbenet (s<iuamosiim). Men Lig- 
hederne er alligevel store og betydningsfulde. Et Træk, der tid- 
ligere betragtedes som særligt for Krybdyr og Fugle, nemlig den 
enkelte Nakkeledknude i Modsætning til de to Ledknuder hos 
Padder og Pattedyr, har man ved Bekendtskabet med Therio- 
donterne maattet ophøre med at tillægge videre Betydning. Som 
det vil ses af Fig. 143 besidder disse nemlig to Nakkeledknuder (C), 
og man har ved Sammenligning af theriodonte Krybdyrkranier 
fra forskellige Tidsperioder fundet ud, at denne dobbelte Nakke- 
ledknude er en sekundær Dannelse, opstaaet af den enkelte ved 
en Deling gennem Midten. Dette bekræftes yderligere ved, at 
man hos nogle Pattedyrfostre har fundet Nakkeledknudens An- 
læg enkelt og uparret (E. Fischer, E. Gaupp). 

Naturligvis havde disse Kr^^bdyr endnu en ganske lille Hjærne 
i Forhold til Nutidens Pattedyr, men tager vi et Pattedyrkranium 
selv fra saa sen en Jordperiode som Tertiærtiden (Fig. 143, 5), 
saa ser vi, at den Hjærne, der kan blive Plads til under Isse- 
benene (P), aabenbart ogsaa her er meget lille. Det er jo et 
gennemgaaende Træk, at Hjærnen har udviklet sig temmehg 
sent; vi fandt en lille Hjærne ogsaa hos Kridttidens Fugle. Ved 
at sammenligne Kranierne 3 og 5 ses Overensstemmelserne let 
uden nærmere Paavisning. 

En meget betydningsfuld Erhvervelse hos disse Theriodonter 
er det pattedyragtige Ganeparti (Fig. 143, 4). Som bekendt har 
Fugle og Krybdyr, med Undtagelse af Krokodiller og Skildpad- 
der, ikke nogen egentlig Gane. Indaandingen er derfor hos disse 
i høj Grad afhængig af Næringsoptagelsen. Hver Gang et Føde- 
æmne passerer Mundhulen og af Tungen presses op mod dennes 
Loft, er Indaandingen og dermed Lugteævnen afbrudt. Ganen, 
den forbenede Skillevæg, som Pattedyrene har mellem Mund og 
Næsehule, gør derfor begge disse Hulheder langt mere fuldkomne, 
da baade Lugtesans og Aandedræt uhindret kan fungere under 
Tygningen. Hvormeget den benede Gane hos Theriodonterne 
ligner Pattedyrenes, vil man let se ved at sammenligne Fig. 143, 
4 og 6; den dannes hos begge af de samme Knogler, og Belig- 
genheden af disse er ganske ensartet. Dens Udformning staar 



55 

derfor uden Tvivl i Forbindelse med Ændringen i Tandbygningen 
og den forbedrede Tygning gennem Underkæbens og Ørets Om- 
formning. Hertil slutter sig Stillingen af deres mere fremad- 
rettede Næsebor og den fuldkomnere Næseskillevæg, som har for- 
øget deres Lugteævne, altsammen Træk, som fjærner dem fra de 
øvrige Krybdyr og Fugle og viser deres Vej mod Pattedyret. 

Vi omtalte i Indledningen til andet Afsnit den saakaldte Korre- 
lationslov, som angiver den lovmæssige, indbyrdes Sammenhæng 
mellem Organismens Dele. Theriodonternes Hovedskaller afgiver 
et ualmindelig smukt og lærerigt Eksempel paa denne Lov. Og 
samtidig med, at disse Dyr viser os en Krybdyrstamme, der slaar 
ind paa nye Veje og skiller sig stærkt ud fra Fuglelinjen, saa 
har de en særlig, rent personlig Interesse for os, fordi vi i dem 
maa se nære Slægtninge af vore egne Aner; — de angiver os det 
første betydningsfulde Skridt mod det fjærne Maal : Homo sapiens. 

Hvor ejendommeligt, ja vidunderligt er ikke alt det, vi her 
har gennemgaaet! Jeg vilde ønske, jeg kunde bibringe Læseren 
noget af den Glæde og Begejstring, jeg selv har følt ved at for- 
dybe mig deri. Vi ser i Fosterudviklingen af Pattedyrets Under- 
kæbe og Øre de Træk vende tilbage, der bidrog til at udforme 
Pattedyret som saadant i den fjærne Permtid, for utalte Millioner 
af Aar siden. Det er for mig et Stykke Naturpoesi af den reneste 
Art. Thi ligesom Skovens Susen synes at hviske til os om svundne 
Tider, saaledes gaar der et Brus af vidunderlige Fortidsminder 
gennem Fosterlivet. Dunkle, hemmelighedsfulde Skrifttegn duk- 
ker op og forsvinder igen, idet de glimtvis lader os ane mær- 
kelige Faser af Dyrelivets fjærne Urtidssaga. Men denne For- 
tidsdrøm naar slet ikke til Fosterets Bevidsthed; ogsaa vi har 
jo i vor Fostertilstand uden at ane det gentaget den samme Om- 
formning, som Permtidens Krybdyr gennemgik. Ganske uvil- 
kaarligt kommer man her til at mindes Goethe, hvis dybe Ord 
om Naturstudiet jeg har benyttet som Motto til denne Afhand- 
ling; han har gennem sit geniale Kunstnerblik følt Naturens in- 
derste Harmonier, som næppe nogen før ham har formaaet det. 

Efter denne lille Udflugt til Permtiden vender vi tilbage til 
Fosterets Hovedskal. Alene af den her omtalte Udvikling af 
Pattedyrenes Underkæbe og Øreknogler maa det være klart for 
enhver, at nogetsomhelst Slægtskab eller Afstamningsforhold mel- 
lem Fugle og Pattedyr lindes ikke. Det er to Stammer, der har 
udviklet sig ganske selvstændigt, helt uafhængige af hinanden. 



56 

En nærmere Paavisning af Forskellighederne i de øvrige Knogler 
af deres Hovedskaller er derfor ikke nødvendig. Men ved Be- 
tragtning af Fig. 141 vil man let se, hvor ensartet Knoglerne 
endnu anlægges i Krybdyrets og Fuglens Hovedskal, uagtet der 
er en Afstand af mange Millioner Aars Udvikling imellem dem. 
Jeg skal blot særlig fremhæve den Væg, der danner Skillerummet 
(Sio) mellem Øjehulerne som karakteristisk for Krybdyr og Fugle; 
den findes ikke saaledes hos de andre Hvirveldyrklasser. Patte- 
dyrets Hovedskal har fjærnet sig mere fra Krybdyrets end Fug- 
lens har det; i Fuglens Kranium er bevaret langt flere Krybdyr- 
træk, og Fuglene staar uden Tvivl meget nærmere ved Krybdyr- 
stammen end Pattedyrene. Dette fremgaar tj^deligt af Udviklingen 
af deres Underkæbe og Øre. 

Grundlaget for Hvirvelsøjlen dannes hos alle Hvirveldyr, baade 
i Foster- og i Stammeudviklingen, paa samme Maade. Det er en 
fast Cellestav, som kaldes Rygstrængen (chorda dorsalis). Den 
ligger lige under Rygmarvs(Medullar)røret og over Aorta og Tarm- 
rør. Fra de Hinder (Chordaskeden) , som omgiver den, opstaar 
den Brusk- og Knoglemasse, der senere danner Akseskelettet 
(Kranium og Hvirvelsøjle). At den centrale Nervesnor, Rj'gmar- 
ven, hos Hvirveldyrene (Chordaia) ligger midt i Dyrets Rygside, 
hvor den støttes af Chordaen, betegner en meget betydningsfuld 
Væsensforskel mellem disse og de hvirvelløse Dyr, hvis mediane 
Nervesnor ligger paa Dyrets Bugside. Antydning af en saadan 
Rygstræng besidder dog Sækdyrenes (Tiinicata) Larver, og disse 
hvirvelløse Dyr bringer derved en Slags Forbindelse mellem Dyre- 
rigets to Hovedafsnit. Det lavest staaende Rygradsdyr, Trævle- 
mund (Amphioxiis lanceolatiisj, har intet andet Skelet end Ryg- 
strængen, og denne Tilstandsform gentages i tidlige Fosterstadier 
hos højere Hvirveldyr. 

Hos de Heste Fisk er Rygstrængen bevaret ogsaa i den voksne 
Tilstand, og den er da af de timeglasformede, tvehule Hvirvler 
indsnøret i Midten af hver Hvirvel og udvidet imellem dem, saa 
at den danner en Slags Perlesnor gennem Hvirvlerne. Den kan 
ogsaa være afbrudt i de indsnørede Partier, eller den kan, som 
hos Pansergedde (LepidosteiisJ, være næsten helt svunden. Hos 
Paddernes Larver genfindes de perlesnoragtige Indsnøringer og 
Udvidninger af Rygstrængen ; senere bliver deres Hvirvler i Re- 
gelen baghule (opisthokøle), idet de træder i Ledforbindelse med 
hinanden, og Chordaen forsvinder. De øvrige Hvirveldyr (Am- 



57 




nioter) stemmer overens i, at Rygstrængen hos dem, i Modsæt- 
ning til Padder og Fisk, har mistet en stor Del af sin Betyd- 
ning og er uden Værdi som Støtteorgan. Den bliver dog stadig 
anlagt hos deres Fostre, ganske paa samme Maade som hos de 
lavere Former, idet den danner en cylinderformet Stræng. Den 
bliver efterhaanden indsnøret af Hvirveldannelser og forsvinder 
tilsidst helt. Hos Pattedyrene svinder den tidligst, men bibehol- 
des noget længere hos Krybdyr og Fugle, og Rygstrængens For- 
hold frembyder meget store Lig- 
heder hos disse to Klasser (S c h a u - 
in si and). 

Ogsaa Udviklingen af H v i r v e 1- 
søjlen er hos Fuglene i det hele 
ganske som hos Krybdyrene, uag- 
tet der hos disse sidste forefindes 
de forskelligste Hvirvelformer (for-, 
bag- og tvehule), medens Nutids- 
fuglene jo har Hvirvler med sad- 
delformede Ledflader; Pengviner- 
nes Rj^ghvirvler er dog baghule 
(opisthokøle). Imidlertid hørte vi 
tidligere, at Oldfuglen havde tve- 
hule Hvirvler, og vi saa, hvorledes 
Hvirvlerne hos Tandtærnen (Ich- 
ihyornis) var ved at omdannes Ira tvehule til saddelformede (se 
Fig. 13 og 40). Blandt Nutidskrybdyr har navnlig Gekkoerne 
(Geckonidæ) tvehule Hvirvler, og Chordaen bevares hos disse 
Øgler hele Livet igennem, men denne Hvirvelform findes hos 
talrige uddøde Krybdyr bl. a. hos Kæmpeøgler (Dinosaiiria) og 
Urkrokodiller (Parasiichia). Det er da et meget betydningsfuldt 
Træk, at de tvehule Hvirvler optræ'der hos Fuglefostret, , hvilket 
Fig. 144 med al ønskelig Tydelighed illustrerer. 

Enhver kender vel en Pattedyrhvirvel med dens i Regelen 
plane Endeflader uden ægte Ledforbindelse med de tilstødende 
Hvirvler. Hvirvelsøjlens Bøjning beror her paa de elastiske 
Baandskiver, som ligger mellem Hvirvlerne. Ogsaa Krokodil- 
lerne besidder saadanne Baandskiver (menisci), men der fore- 
kommer desuden ægte Led mellem Hvirvlerne, og ifølge deres 
Opstaaen under Fosterlivet kan de næppe heller paralleliseres 
med Pattedyrenes. Derimod findes mellem Fuglenes Halshvirvler, 



Fig. 144. Højre Side af tre i Midten 
halverede Hvirvler af et ottedages 
Honsefoster efter Schauinsland. 
Hvirvellegemerne er paa dette Sta- 
dium udpræget tvehule (^timeglas- 
formede), og Rygstrængen (Chorda 
dorsalis ch) strækker sig som en fort- 
løbende Snor gennem deres Midte; 
øB øvre Hvirvelbue gennemskaaret. 



58 

foruden de saddelformede Ledflader, saadanne Baandskiver mel- 
lem Hvirvlerne, og de slutter sig derved nærmere til Krokodil- 
lers og Skildpadders (Schauinsland). 

En stor Del af Fuglenes øvrige Hvirvler er kun under Foster- 
livet adskilte fra hinanden, og i Lænderegionen vokser de i Re- 
gelen fuldstændigt sammen. Ligesom Krybdyret har Fuglefostret 
kun to Bækkenhvirvler, og det store Antal, som forefindes hos 
den voksne Fugl, skyldes Tilslutning fra de tilstødende Partier. 
Naar vi derfor forbavses over at finde 20 — 21 Halehvirvler hos 
Oldfuglen, saa maa vi lægge Mærke til, at den kun har 5—6 
samfæstede Bækkenhvirvler (os sacriim). Et stort Antal Hale- 
hvirvler, som er fuldstændig frie hos Fuglefostret, slutter sig 
nemlig senere til Bækkenet og danner en Del af Sakrum, me- 
dens andre i Halespidsen vokser sammen til Pygostylen (se 
Fig. 32). Hos Kridtlom (Hesperornis) og alle Strudsfugle ses 
endnu 12 frie Halehvirvler; Parker fandt hos Foster af Svane 
13 frie Halehvirvler, og som et betegnende Træk maa desuden 
nævnes, at Rygstrængen (chorda dorsalis) i Fuglefostrets Hale 
anlægges for lang (Gadow), saa man kan alene deraf slutte, at 
det oprindelige Forhold maa have lignet Krybdyrenes; det samme 
siger jo Oldfuglens Hale os. 

Ribbenene frembringes af Hvirvlerne, og deres Udvikling 
foregaar paa samme Maade hos de to Klasser. Baade Fugle og 
Krybdyr (undtagen Skildpadder) har, i Modsætning til Pattedyr, 
Halsribben. Alle Nutidsfugle, med Undtagelse af Skrigerne 
(Palamedeidæ) , har Krogtappe (processus iincinatus) paa deres 
Ribben; blandt Krybdyrene findes saadanne navnlig tydeligt ud- 
viklede hos Krokodiller og Hatteria (Sphenodon). Vi har alle- 
rede i første Afsnit (S. 12) omtalt dette mærkelige Forhold og 
fremhævet Videnskabsmænds afvigende Udtalelser om Oldfuglens 
Ribben, som manglede disse Krogtappe, samt det vanskelige i 
Spørgsmaalets Løsning. Maaske kan Fosterudviklingen give os et 
Fingerpeg. — Hos Hatteria anlægges Krogtappene efter Schauins- 
land bruskede, men betydeligt senere end selve Ribbensbruskene, 
fra hvilke de ogsaa adskiller sig ved mindre Cellekærner. Krog- 
tappen forbliver under hele Dyrets Liv adskilt fra Ribbenet og 
vokser aldrig sammen med dette; nogen egentlig Forbening ind- 
træder heller ikke; den forkalker blot (Fig. 145). Det samme er 
Tilfældet med Krokodillernes Krogtappe. Hos Fuglene forholder 
disse Tappe sig derimod paa en noget anden Maade. Ligesom 



59 

hos Krybdyrene bliver de anlagt i Brusk og ret sent (hos Hønse- 
foster paa 12te Dag). Men senere forbener de og vokser i Re- 
gelen fuldstændigt sammen med selve Ribbenet. Undertiden kan 
dette Samfæst dog udeblive for enkelte Ribbens Vedkommende, 
og hos Kivien (Apteryx) indtræder det slet ikke. Hos Klippe- 
pengvinen (Aptenodytes chrysocome) og rimeligvis ogsaa hos de 
øvrige Pengviner vedbliver Krogtappene at være bruskede hele 




Fig. 145. 1 Længdesnit af et Ribbensstykke med Krogtap (processus iincinatus) 
af Hatteriafoster (Sphenodon) ; Ribbenets Forbening er beg3^ndt; den gennem- 
skaarne Knogleskal ses: efter Schauinsland. 2 Ribbensstykke med brusket 
Krogtap af et næsten udklækket Lomviefoster (Uria troile) efter Parker; 
To Ribben med Krogtappe af 3 udvoksen Hatteria, 4 Kridtlom (Hespcrornis), 
5 Kivi (Aplerijx) og 6 Flamingo (Phoenicopteriis). 

Livet igennem og har saaledes bevaret deres Krybdyrkarakter. 
Krogtappene paa Kridtlommens (Hesperornis) Ribben var for- 
benede, men ikke sammenvoksede med Ribbenet. Efter dette er 
det vel ikke meget vovet at antage, at Oldfuglens Ribben virke- 
lig har været i Besiddelse af Krogtappe, men at disse var bru- 
skede og derfor ikke bevarede i Skiferpladen. Der synes at være 
en Samklang mellem Fugle og Krybdyr ogsaa paa dette Om- 
raade, men helt udelukket er det naturligvis ikke, at Krogtappe- 
nes Opstaaen beror paa Konvergens. Jeg skal dog her frem- 
hæve de hule Knogler, som man paa Forhaand er mest tilbøje- 
lig til at opfatte som Konvergens hos Fugle og Flyveøgler; vi 
saa imidlertid i andet Afsnit, at dette Træk bunder dybt i Kryb- 
dyrstammen, hvor Konvergens synes ganske udelukket. Desuden 
har jo, som tidligere nævnt, Urpadden Eryops Krogtappe paa 
sine Ribben, og da dette Dyr anses for at staa nær ved Kryb- 
dyrenes Udgangspunkt, synes deres Tilstedeværelse her at støtte 
den Muhghed, at Krogtappene er en Arv, der gaar meget langt 
tilbage. 



60 

Brystbenet er et Produkt af Ribbenene. Det ses af Fig. 14(5, 
at Udviklingen foregaar ganske ensartet hos Krybdyr og Fugle. 
Nogle Ribbensender smelter sammen og danner et bindevævs- 
agtigt Baand eller en langagtig Plade paa hver Side af Midt- 
linjen. Disse to Plader nærmer sig efterhaanden til hinanden, 
indtil de støder sammen i Midten, hvorpaa de forener sig med 
hinanden til en Brystbensplade. Hos Krybdyr forbliver denne 
brusket hele Livet igennem : en fuldstændig Forbening indtræder 
ikke, kun en Aflejring af Kalksalte. Hos Fuglene, hvis Flyve- 
bevægelse kræver stærke Muskeltilhæftninger, forbener den der- 
imod fuldstændigt, og dette sker fra Forbeningscentrer i begge 
Sidehalvdele. Paa Grund af dette kan der hos Fugle opstaa den 
Uregelmæssighed, at Brystbenskølen er dobbelt, og uden denne 
Opstaaen af Brystbenet fra to Sidehalvdele vilde Luftrørets (tra- 
chea) mærkelige Lejring hos en Del Fugle være os ganske ufor- 
staaelig. Enhver Ornitolog véd naturligvis, at det meget lange 
Luftrør hos Tranen og adskillige Svaner (Cygniis miisiciis, be- 
wicki, buccinator og amerkaniis) maa slaa flere Bugter inde i 
Brystbenskølen for at faa Plads, saa jeg behøver blot at nævne 
det. Det er meget betegnende og betydningsfuldt, at Fuglenes 
Brystben, der i udviklet Tilstand ikke har den allerfjærneste 
Lighed med Krybdyrenes, dog i sin Fosterudvikling er ganske 
krybdyragtig. 

I Fig. 146 ses paa flere af Smaabillederne Anlægget til en 
uparret Hudknogle (Dækknogle), der kaldes Episternum eller 
Interclaviculare. Den forbinder Nøglebenet med Brystbenet og 
findes hos adskillige uddøde og flere nulevende Krybdyr (Lacer- 
tilia, Rhynchocephalia , Crocodilia), mangler hos Skildpadder og 
Slanger, og tilsyneladende ogsaa hos Fugle. Dog er Tydningen 
af denne Knogle endnu meget usikker og Genstand for Menings- 
forskelligheder. Parker har hos Foster af Hoatsin (Opisthocomiis 
cristatus) fundet et Interclaviculare, der er beliggende ganske 
som Krybdyrenes Episternum baade i Forhold til Nøglebenene 
og til Brystbenet (Fig. 146, 8 ic), idet det skyder sig ind mellem 
de to sammenstødende Nøgleben og støtter sig mod Brystbenets 
Midthnje. 

Anlægget til de øvrige Dele af Skulderbæltet, Nøgleben 
(clavicula) , Ravnenæbsben (coracoideiimj og Skulderblad (sca- 
pula) synes at være ens hos de to Klasser. Det har været nogen 
Tvivl underkastet, om Nøglebenet hos Fugle anlægges som Dæk- 



61 



knogle alene eller tillige med et brusket Forstadium. Li 1 li e har 
med dette for Øje meget nøje undersøgt Anlægget hos Hønsefostret 
paa alle tvivlsomme Stadier og udtaler som sikkert, at Nøgle- 
benene her anlægges som rene Dækknogler fra hudagtigt Grund- 
lag. Det samme er Tilfældet hos Krybdyrene, hvor Forbeningen 
af Nøglebenene blandt Skulderbæltets Dele begynder først. Hos 




^ "^Uly-' "' 



Fig. 146. Øverste Række viser forskellige Stadier af Brystbenets Udvikling hos 
Krybdyrfostre; 1 og 4 Hatteria (Sphcnodon) efter Scliaui nsland. 2 og 3 
Amerikansk Firben (Cncmidophoriis) efter Gotte, nederste Række det samme 
hos Fuglefostre: 5 og 6 Høne efter Lindsay, 7 Vibe (Vanellus cristatiis) 
efter Parker, 8 Hoatsin (Opisthoconius cristatiis) efter Parker, cl Nogleben 
(claviciila) , co Ravnenæbsben (coracoideiim) , sp Episternum, ic Interclavi- 
culare, r Ribben, s Skulderblad (scapiila), st Brystben (sterniim). 

Fuglene er Nøglebenet det Sted, hvor de første Forbeningscen- 
trer findes, og Forbeningen sker fra begge Sider, indtil Knog- 
lerne støder sammen i Midtlinjen. Hos den voksne Fugl synes 
som bekendt »Gaffelbenet« (fiirciila) at være en uparret Knogle 
Hos Kridtlom (Hesperornis) fandtes to vel adskilte Nøgleben, 
som mødtes i Midtlinjen. Vi ser her, hvorledes Fosterudvik- 
lingen gentager Stammeudviklingen. — Ravnenæbsben og Skulder- 
blad er Erstatningsknogler med et brusket Forstadium. 

Forlemmet har en ganske særlig Interesse for vort Æmne, 
og vi har allerede i andet Afsnit ved Gentagelsen af Fig. 46 
(mellem Fig. 79 og 80) set Fuglehaandens betydelige Overens- 
stemmelse med Haanden hos de uddøde Krybdyr. Fosterunder- 
søgelsernes Resultater blev dengang kun lige berørte, de syntes 
at være stridende mod det, som den sammenlignende Anatomi 
sagde os. Her maa vi fordybe os lidt mere i disse for om mu- 
ligt at komme til et endeligt Resultat. 



62 

De fleste Forskere mener, at Lemmerne hos Krybdyr, Fugle 
og Pattedyr opstaar som Endepunkter af en svagt fremspringende 
Hudliste, der forløber langs Kroppens Sider. En saadan synes 
ogsaa undertiden ret tydelig paa Fostre; den svinder hurtigt 
igen midtpaa , og kun det forreste og bagerste Parti vokser ud 
til et kølleformet Lemmeanlæg, hvis opsvulmede Ende bliver 
mere og mere skiveformet, ganske ens i Haand og Fod. Hos 
Krybdyrene optræder dernæst paa Lemmeanlæget en Hudfor- 
tykkelse, der hæver sig til en Fold (Peter); i senere Stadier 
forsvinder den fuldstændigt igen. Den ses tydeligt paa Kroko- 
dillefostrets Forlem (F) i Fig. 130, 2. Fuglefostrets Lemmer viser 
en ganske lignende Fold, men den forsvinder hurtigere igen. 
Hos Pattedyrfostre er Hudfortykkelsen meget lidt fremtrædende, 
og der dannes ingen Fold ; hos Padder findes den slet ikke. — 
Senere viser der sig Furer i Lemmeanlæggets skiveformede Ende- 
parti, og de fem Finger- eller Taaanlæg bliver efterhaanden tyde- 
ligere. Samtidigt kan man ved gennemfaldende Lys se, at Skelet- 
anlægget er begyndt. Er der hos det voksne Dyr udviklet min- 
dre end fem Fingre, saa kan der i Fosteranlægget findes Antyd- 
ninger af de manglende, og disse kan enten optræde ganske ens- 
artet med de blivende, eller de viser sig senere og forsvinder 
hurtigt igen. Meget ofte ses dog aldeles ingen Antydning af de 
manglende Fingre. Det er ligesom et flygtende Minde om Fortiden. 

Her er det dog nærmest Skeletanlæget til Haanden, der 
interesserer os, og jeg vil bede Læseren betragte Fig. 147, som 
gengiver, hvad Leighton har fundet hos Tærnen, Stenm Wil- 
soni. Billedunderskriften vil forklare de enkelte Stadier. Vi ser 
Skelettet anlægges som fire Straaler, der adskiller sig i Haand- 
rod og Mellemhaand, hvorfra Fingeranlæggene vokser ud. En 
af Straalerne forsvinder næsten helt igen; Leighton kalder den 
femte: de tre andre benævner han anden, tredje og fjerde. Hvor- 
for netop dette? Lad os høre, hvad han siger. Efter at have 
nævnet de to Muligheder, at Fuglenes tre Fingre kan være 1, 
2, 3 eller 2, 3, 4, fortsætter han, (The American Naturalist 1894 
S. 770): »Jeg hælder stærkt til det andet Alternativ af følgende 
Grunde: For det første paa Grund af den Lov om Fingrenes 
Reduktion, som er forfægtet at Morse, efter hvem i andre Grup- 
per første Finger forsvinder først og derpaa femte. Endvidere, 
naar en yderligere Reduktion finder Sted hos Fugle, og kun en 
enkelt F'inger er tilbage, som hos Apteryx og Casuarerne, saa 



63 



har Reduktionen fundet Sted fra begge Sider af den tilbageblevne 
Finser, som i Overensstemmelse med min Benævnelse vilde være 



:^)i%-h^ 




■mc"- 
re 



r \ \u' 




mc'- 




Fig. 147. Lidt mindsket Gengivelse efter Leiglitons Originaltegning af Vin- 
gens (Haandens) Udvikling hos Fosteret af Sterna Wilsoni. Betegnelserne er 
Leiglitons: c carpalia (Haandrod, cl Anlæg til Negl), h hiimenis (Overarm), 
mc metacarpalia (Mellemhaand), r radius (Spoleben), re radiale (et af de krop- 
nære Haandrodsben), u alna (Albuben). ue iilnare (et af de kropnære Haand- 
rodsben), II — V F"ingeranlæg. — 1 Viser Haanden for Bruskdannelsen, men dog 
med enkelte bruskede Dele. 2 F'em Anlæg til Haandrodsben ses nu, og fra Mellem- 
haandsanlæggene har femte udskilt sig. 3 Fingrene har begyndt at vise Finger- 
led, og Bojningen af Haanden mod don ulnare Side har tvunget Ulnare ud af 
sin Stilling. 4 Radiale viser Tilbøjelighed til at skille sig i Radiale og Inter- 
medium. 5, 6 og 7 Beg3'ndende Forbening; Finger II og III ender med Negl. 

tredje Finger. Dette forudsætter en symmetrisk Reduktion, det 
andet Synspunkt medfører, at det er I, III, IV og V, der for- 
svinder, et Forhold, der saa vidt jeg véd er uden Parallel.« Han 
benytter dernæst Oldfuglen som Støtte for sin Fingersætning, 
idet han fortæller, at Hurst angiver, at Fjerenes Stilling er saa- 
ledes, at de ikke kan have været fæstede til de tilstedeværende 
Fingre, som hos almindelige Fugle, men at der maa ligge mindst 
én Finger begravet i Skiferpladen under Fjerene; og han fort- 



64 

sætter med lignende »Beviser«, idet han siger om Betegnelsen af 
Fingrene som I, II, III, at Hurst bemærker hertil, »at den er i 
intet Tilfælde, saa vidt som han véd, støttet af noget Bevis.« 

Det er noget af en Skuffelse at læse Leightons Artikel, thi i 
et saadant embryologisk Førstehaandsarbejde venter man natur- 
ligvis en klar og tydelig Bevisførelse hentet fra selve Præpara- 
terne, I Stedet derfor faar man nogle taagede Paastande fra 
andre Forfattere, men ikke en Skygge af logisk Bevisførelse. Hvad 
han siger om Apteryx er endog en ren Svikmølle, idet han be- 
nytter sine egne vilkaarlige Fingertal i Forsætningen og dedu- 
cerer derha det ønskede Resultat. Det sidste Citat efter Hurst er 
tilstrækkelig imødegaaet ved, hvad der er fremført i andet Afsnit. 

Som en vægtig Grund til at antage, at Leightons saakaldte 
anden Finger netop er første, skal jeg anføre Længden af An- 
lægget til de to første Mellemhaandsknogler i Leightons Tegning 
(mc2 og mc3 i 5); dette Forhold er jo i det hele meget karakte- 
ristisk for Fuglehaanden. Ved at sammenligne med Fig. 46 vil 
man se, at netop i de Krybdyrhænder, hvor Fingrenes Svind er 
begyndt, men hvor vi med Sikkerhed kender Fingertallet, dér er 
ogsaa første Mellemhaandsknogle meget kort i P'orhold til anden. 
Ja dette er endog fremtrædende hos Greslyosaurns , hvis første 
Finger er meget stærkt udviklet paa de andres Bekostning; selv 
her er første Mellemhaandsben ikke mere end halvt saa langt 
som andet. Haanden af Ornitholestes viser end mere slaaende 
det samme. 

Efterat have gjort sig bekendt med Leightons »Bevisførelse«, 
forbavses man unægteligt ved at se, at den bekendte Anatom 
R. Wiedersheim uden at blinke har optaget to af hans Teg- 
ninger (5 og 7) i syvende Oplag af sin »Vergleichende Anatomie 
der Wirbeltiere, Jena 1909«, og saaledes har godkendt Leightons 
ganske ubeviste Paastande. 

Ogsaa Mehnerts omfangsrige Afhandling »Die Kainogenese« 
indeholder for største Delen almindelige Betragtninger over Fo- 
sterudvikling. Han har undersøgt Lemmernes Skeletanlæg hos 
Skildpadde og Struds og beskriver disse. For- og Baglemmets 
Skelet udvikles ganske ens hos firføddede Hvirveldyr. Anlægget 
begynder altid nærmest Kroppen (proksimalt) med Overarm eller 
Laarben og fortsættes derpaa udadtil (distalt). Forlemmets enkelte 
Skeletdele er ganske, som vi tidligere har set dem i Baglemmet, 
og ved at betragte Fig. 64 A vil man let kunne sætte sig ind deri. 



65 



Til Skinnebenet (tibia) svarer i Forlemmet Spolebenet (radius), 
og til Lægbenet (fihiila) svarer Albubenet (ulnaj; Haandrods- 
knoglerne ligger ganske som Fodrodsknoglerne, blot liedder to 
af de kropnære her Radiale, i j 

Stedet for Tibiale, og Ulnare, 
for Ubulare; de øvrige har de 
samme Betegnelser, som vi saa 
i Fig. 64 A. Tydningen af de 
enkelte Skeletdele hos Skildpad- 
den frembyder naturligvis ingen 
Vanskeligheder, da fem Finger- 
straaler samtidigt anlægges, og 
alle udvikles. Fuglevingen er 

jo langt sværere at tj'de, og man / , ' 

skulde derfor vente, at Mehnert 
i Billeder vilde vise os et meget 
righoldigt Undersøgelsesmateri- 
ale paa forskellige Udviklings- 
stadier. Dette gør han imidler- 
tid slet ikke; alt, hvad vi faar 
at se, er den som Fig. 148 gen- 
givne Illustration. Denne sva- 



.'Cpd 



rer omtrent til Leightons Nr. 3 



Fig. 148. Vinge af et 16 Dages Strudse- 
foster (Sfriithio camelus). Direkte Gen- 
givelse efter Mehnerts Original og med 
hans Bogstavbetegnelser: Cpd kropfjær- 
ne (^distale) Haandrodsanlæg (carpulia). 
R Spoleben (radius), r radiale, V Albu- 
ben (iilna), u iilnarc. 1, 2, 3 og 4 Fin- 
gerstraaler (Mellemhaandsanlæg). 



i Fig. 147, men de kropfjærne 
Haandrodsknogler repræsente- 
res i Strudsvingen af et samlet 
Bruskparti (Cpd). Billedet gen- 
giver et Snit lagt paa langs gen- 
nem Haanden. Ulnare er her kun overfladisk truffen, siger Meh- 
nert, den har i Virkeligheden omtrent samme Størrelse som Ra- 
diale; ligeledes gaar Snittet kun igennem en Del af den yderste 
Mellemhaandsbrusk (4), og Billedet er saaledes kun lidet instruk- 
tivt. Mehnert har ingen Vanskelighed ved at tyde Fingrene (Mel- 
lemhaaiidsbruskene). Med stor Sikkerhed betegner han dem 1, 
2, 3 og 4, og han nærer ikke Tvivl om, at den mærkelige Ud- 
vækst (1) paa anden Mellemhaandsbrusk (2) er Anlæg til første 
Finger. Han nævner ikke engang, om han har iagttaget, at denne 
Udvækst svinder igen, men skriver blot (Schwalbe: Morphologische 
Arbeiten Bd. 7, 1897, S. 32) : »Strudsvingens Ontogenese lærer, at den 
trefingrede Haand fremkommer af den femfingrede ved at første 



66 

og femte Straale forsvinder igen. De blivende Fingre er altsaa 
2, 3 og 4, og Vingens Hovedfinger er iklve, som hidtil antaget 
af de fleste Forfattere, anden, men tredje Straale«. 

Denne lidet underbyggede Paastand af Mehnert virker ikke 
overbevisende. Nassonow har ogsaa undersøgt Strudsefosterets 
Vinge, men hverken denne Forfatters Afhandling eller Italieneren 
Nors as om Udvikhngen af Fuglevingen findes paa vore Biblio- 
teker. Vi maa derfor nøjes med at høre, hvad H. Braus i Hert- 
wigs store »Handbuch der vergl. u. exp. Entwickelungslehre der 
W^irbeltiere« i tredje Binds anden Del S. 320 siger om den Paa- 
stand, at Fuglehaandens Fingre er anden, tredje og fjerde: »Dette 
Resultat vilde være et sikkert, hvis Tydningen af Metacarpalia 
[Mellemhaanden] var udenfor al Tvivl. Men den som Mt I [d. 
V. s. 1 i Fig. 148] betegnede Dannelse er snarere en Udvækst fra 
den første komplette Straale og muligvis ingen selvstændig Ra- 
dius. Nassonow, som samtidig med og uafhængig af Mehnert 
undersøgte Strudsefosteret, betegner Fingrene som 1, 2 og 3, gan- 
ske vist uden nærmere at begrunde sin Mening. W. K. Parker 
er fra Hønsefostre og Zehnter fra Fostre af Sejlere kommet 
til det samme Resultat (1, 2 og 3 Finger). Derimod staar Leigh- 
ton og E. Norsa paa samme Standpunkt som Mehnert (2, 
3 og 4 Finger). Den egentlige Bevisførelse hos disse Forfattere 
hviler dog ikke paa den direkte Forfølgelse af de enkelte Straa- 
lers Skæbne, men paa Tydningen af Carpalbestanddele [Haand- 
roden] og i Overvejelser af mere almindelig Art«. 

De Resultater, som Fosterundersøgelsen af Fuglehaandens 
Fingeranlæg giver os, er altsaa endnu ret upaalidelige, og de 
formaar derfor ikke at ændre den Slutning, vi kom til i andet 
Afsnit ved Sammenligningen med Fortidskrybdyrenes Haand, 
nemlig at de tre Fingre i Fuglehaanden rimeligvis er første, an- 
den og tredje, og at Haandens Udvikling saaledes ogsaa er gan- 
ske ensartet hos de to Klasser. 

Af Fig. 147, 5 vil man se, at der paa første og anden Finger 
(Leightons anden og tredje) er angivet et Kloled (cl), hvilket gør 
det mest sandsynligt, at disse to Fingre er i Besiddelse af deres 
oprindelige Antal Led (se Fig. 46), og dette betegner dem netop 
som første og anden. Karakteristisk er det ogsaa, at tredje Fin- 
ger (Leightons fjerde) mangler dette Kloled, thi den har jo mistet 
tre af sine Led. Leighton har naturligvis ikke bemærket noget af 
dette. Det maa dog anføres, at P a r k e r hos en halvvoksen Struds 



67 



og hos en voksen Rhea har fundet en hlle Negl paa tredje Fin- 
ger, uagtet den kun synes at bestaa af tre Led. Forklaringen 
er dog her let at give ; det er en Sammensmeltning af Fingerled 
i voksen Tilstand. Parker har hos Kasuaren (Casiiarius) fundet 
nogle Led af anden Finger sammensmeltede indbyrdes og med 
I 



dz.i 




<Ji<^- 



Fig. 149. I Haand af Hoatsinfoster (Opisthocoiniis cristatiis), II Haand af voksen 
Hoatsin, begge efter W. K. Parker, c centrale, di — d4 forste — fjerde Finger 
(digiti), i intermedium, mi, m2, ms de tre Mellemhaandsben (metacarpalia). 
R Spoleben (radius), r radiale, V Albuben (ulna) , u ulnare, 2, 3 anden og 
tredje af de kropfjærne (distale) Haandrodsknogler. I c. 4 Gange forst., II nat. St. 

Mellemhaandsbenet, medens hos dens Foster den anden, klo- 
bærende Finger bestaar af de tre typiske Fingerled. 

Det smukkeste Eksempel paa klobærende Finger led hos 
Fuglefostret træffer vi dog hos den sydamerikanske Hoatsin 
(Opisthocomiis cristatusj. I Fig. 149 er ved Siden af Fosterets 
Haandskelet ogsaa stillet den voksne Fugls. Vi ser her et For- 
billed paa den regressive (svindige) Udvikling, som blev omtalt 
i første Afsnit (S. 56). Springet fra Foster til voksen Fugl er 
næsten lige saa stort som fra Oldfugl til Nutidsfugl (Fig. 46 E 
og G); hos Fosteret er ganske vist tredje Finger allerede for- 
krøblet, men første og anden er lange og nærmer sig stærkt til 
Oldfuglens. Kloleddene er store og fremtrædende, og vi skal i 
fjerde Afsnit, hvor vi vender tilbage til denne ejendommelige 
Fugl, nærmere omtale Grunden til dette (se Fig. 161 — 165). 

Ogsaa Fuglefostrets Haandrod viser stærkt mod Krybdyret. 
Der fmdes i alt Anlæg til syv Haandrodsknogler hos Hoatsin. 
Det er Radiale, Ulnare, Intermedium og Centrale og af den di- 

5* 



B8 

stale Række første, anden og tredje, af hvilke dog første ikke 
har kunnet fremstilles i Fig. 149, da den ligger bagved, paa den 
indvendige Side af Haanden. De fleste af disse er hos den voksne 
Fugl smeltet sammen indbyrdes eller med Mellemhaanden. 

Bækkenets Udvikling er meget interessant. Anlægget viser 
de samme tre Elementer hos Krybdyr, Fugle og Pattedyr, ord- 
nede i den samme trestraalede Form (Fig. 150). Medens der an- 
gaaende Fuglefostrets Fingre herskede ret betydelige Menings- 
forskelligheder blandt Forskerne, saa er dette ikke Tilfældet 
overfor dets Bækken, idet alle Iagttagere har set, hvorledes An- 
lægget til Bæreknoglen (pubis) først er fremadrettet, men efter- 
haanden foretager en Drejning bagud. Dette vil tydeligt fremgaa 
af Smaabillederne i Fig. 150. I 1 peger Anlægget til Bæreknoglen 
fremad og nedad, og den Vinkel, som den danner med Sædebens- 
anlægget, er ganske den samme som mellem de tilsvarende An- 
læg i Krybdyrbækkenet (Fig. 150 E). Men medens Bæreknoglen 
hos Krybdyret vedbliver at være fremadrettet (Fig. 150 C, se og- 
saa F'ig. 91), drejer den sig hos Fuglefostret mere og mere bagud, 
indtil dens Stilling bliver næsten vandret (6). Naar vi betragter 
Fig. 56 og tænker os B, C og D i denne Figur indskudt imellem 
Fig. 150, 5 og G, har vi hele Bæreknoglens Drejning for os, og 
vi ser, hvorledes Stammeudviklingen (Fylogenesen) passer ind i 
Kimudviklingen (Ontogenesen). Bæreknoglerne anlægges altsaa 
nøjagtigt ens hos Krybdyr og Fugle; de har saaledes samme 
Grundbygning hos begge, hvilket vil sige, at de er homologe, 
og da de tillige har samme Funktion, maa vi vel ogsaa betragte 
dem som analoge. Jeg skal yderligere gøre opmærksom paa, at 
det Hul (foramen obtiiratoriiimj i Bæreknoglen, som tjener til 
Gennemgang for Nervus obturatorius, i Fuglefostrets første Bæk- 
kenanlæg (Fig. 150, 1) ligger ganske, som vi ser det hos en Trias- 
forbærer blandt Kæmpeøglerne (Fig. 77 A). 

Mange Aar før disse Fosterundersøgelser foretoges, anstillede 
den amerikanske Prof. Marsh en Sammenligning mellem Bæk- 
kenet hos nogle Kæmpeøgler og Fuglebækkenet, og han kom til 
det Resultat, at den Fremragning paa dette sidste, der kaldes 
Processus pectinealis, maatte være homolog med Kæmpeøglernes 
egentlige Bæreknogle (pubis), medens det Ben, som man hidtil 
havde benævnet saaledes, svarede til Kæmpeøglernes »Postpubis« 
(se Fig. 5(i A). Ved Undersøgelserne af Bæreknoglens Udvikling 
hos Fuglefostret er denne Gisning af Prof. Marsh ikke alene bleven 



69 

fuldstændig gendreven, men disse Undersøgelser har tillige paa- 
vist, at denne Processus pectinealis endog aldeles ikke tilhører 
Bæreknoglen, men Hoftebenet (iliiim). ' Dette vil man kunne se 
alene ved at betragte et Kyllingebækken (Fig. 150, 6), hvor Søm- 
mene mellem Knoglerne endnu er tydelige, og hvor derfor Ud- 
strækningen af hvert af de tre Bækkenben let kan iagttages. 



.4» 




Fig. 150. 1 — 6 Udviklingen af Bækkenet fos pclvis) hos Fuglefostre: 1 Hornet 
Labbedykker (Podicipes aiiritiis). 2 og 3 Hættemaage (Lams ridibiindiis), 4 og 
5 Hone (Gallas dom.), 6 Hojre Bækkenhalvdel af Kylling (Gallas dom.). C Bæk- 
ken af Krokodilleunge (Crocodihis sclcrops), E Fosterbækken af Sumpskildpadde 
(Emijs lutaria). F Fosterbækken af Huskat (Felis dom.), a Ledskaal (aceta- 
bulum) , f Ledhoved af Laarben (femår), No nerinis oblaralorias, i Hofteben 
(ilium), is Sædeben (ischiam), p Bæreknogle fpid)is), pr. pe. processus pectine- 
alis. Hvor et Knogleanlæg kun er betegnet ved punkteret Omrids, angiver det. 
at dette ikke er truffet af Snittet. 1. 2. 3, E. C og F efter E. Mehnert. 4 
efter A. Bunge, 5 efter Mehnert sammenholdt med A.Johnson. 

Bæreknoglen (pubis) danner kun en Del af Hofteskaalens (a) ne- 
derste Flade, og dette Stykke peger endnu i den Retning, som 
Knoglen havde hos Fosteret, medens det slanke, stavformede 
Parti er rettet bagud. Processus pectinealis (pr. pe.) ses at til- 
høre den Del af Hoftebenet, der danner Hofteskaalens forreste 
Flade. Fosterudviklingen viser med utvivlsom Sikkerhed det 
samme, idet denne Pr. pect. anlægges hos alle kølbrystede F'ugle 
(Carinatæ) som en forbrusket Udvækst fra Hoftebenet (iliiimj, 
hvorfra dens Bruskdannelse ligeledes sker (Fig. 150, 5). Endelig 
udgaar dens F'orbening ogsaa fra Hoftebenet, og først senere 
træder den i Forbindelse med Bæreknoglen (pubis). Den kan 
derfor ikke være homolog med Bagbærernes (Postpubici) Bære- 
knogle (pubis). At Pr. pect. ogsaa hos Strudsfuglene (Ratitæ) 
tilhører Hoftebenet (ilium) ses ved en Sammenligning mellem 



70 






r- 






^ W- ^ ^^' I-I -I-Il V '■- / ^ ■^/ I-- ."■' ^": '^ 












%;.^ 






i. w 



Fig. 151. Gi. Ga og Gs Længdesnit gennem hojre Baglem af Hønsefoster paa for- 
skellige Udviklingstrin. E samme af Sumpskildpaddefoster (Tmys hitaria). Gi og 
Gs efter A. Johnson, G2 og E efter Mehnert. F Laarben (femur), Fi Lægben 
(fibula), T Skinneben (tibia), c centrale, f fibiilare, i intermedium, t tibiale, 1 — 5 
de kropfjærne (distale) Fodrodsanlæg, I — V Anlæg til Mellemfod sben og Tæer. 

Fig. 56 D og 150,6; desuden lader deres Fosterudvikling os ikke 
i Tvivl om dens Oprindelse (H. Braus). 

Hvis desuden Prof. Marsh havde Ret i sin Gisning, at Pr. 
pect. er Fuglenes egentlige Bæreknogle, saa maatte vi jo hos de 
ældste Fugle finde denne langt større end hos Nutidens. Men 
dette er paa ingen Maade Tilfældet, tværtimod. Hos Kridtlommen 
(Hesperornis Fig. 28) maa Marsh selv indrømme, at den er »not 
larger than in many recent hirds« (Odontornithes S. 73). Om 
Tandtærnen (Ichihyornis) siger han: »The pubis has no distinct 
anterior process« (1. c. S. 163), og om Forholdet hos Apatornis 
(Fig. 56 C) tier han ganske; der findes nemlig slet ingen saadan 
Udvækst. Ogsaa Oldfuglen (Årchaeopteryx Fig. 56 B) maatte jo 
have haft en enorm stor Pr. pect. Den Tavshed, som Marsh 
desuden bevarer angaaende de Følgeslutninger, man kan drage af 
dette, taler tydehgere end mange Ord. En enkelt Nutidsforfatter 
har forsøgt at puste Liv i Marsh's Postpubis-Fantasier, men Imøde- 
gaaelsen af dette er det bedre at opsætte til femte Afsnit. 

Baade Fuglefostrets Fodrod og Mellem fod (Fig. 64, E) er 
tidligere omtalt og saavel disse som Tæerne sammenlignet med 
Fortidskrybdy renes (se ogsaa Fig. 60), hvorved vi fandt den skøn- 
neste Overensstemmelse mellem de to Klasser. Ved Betragtning 
af Fig. 151og 152 G 1-5 bliver vi saa at sige Vidne til Baglemmets 



71 



Fig. 152. Gi Højre Baglem af 
Hønsefoster paa niende Ru- 
gedag (efter Gegenbaur). 
Ge Baglem af halvvoksen 
Kylling, formindsket til lidt 
over Vj St.. I— IV Mellem- 
fodsben. Betegnelserne el- 
lers som i Fig. 151. 



Udvikling fra Krybdyr til Fugl, og selv om man var forberedt 
paa at finde noget lignende, saa virker det alligevel forbløtTende 
at se de fem adskilte Mellemfodsanlæg (I — V), samt det kraftige 
Anslag til Lægbenet (Fi). Læg Mærke til, at fjerde Taastraale 
(IV) i Gi er lige ved at være den længste, ligesom vi hyppigt 
ser det hos Krybdyrene (Fig. 131), og hos Oldfuglen fandt vi jo 
et vel udviklet Lægben, lige saa langt 
som Skinnebenet (Fig. 4, fi); ^ Foster- 
udviklingen gentager ogsaa her Stamme- 
udviklingen. Ligheden mellem Fodrods- 
knoglernes Anlæg hos Fugl og Krybdyr 
ses ved Sammenligning mellem Fig. 151 
Gs og E, og hvorledes disse Knogler se- 
nere vokser sammen, dels med Skinneben, 
dels med Mellem foden, er allerede omtalt 
i første Afsnit (S. 24) og i Teksten til Fig. 
64, men det sker sent og er endnu ikke 
tilendebragt hos Kyllingen (Gs). Mellem- 
foden i G4 er mere krybdyragtig end den 
tilsvarende hos Fuglemime (Ornithominms 
Fig. 60 A), idet de tre Mellemfodsben endnu 
ikke har indtaget den indbyrdes Lejring, 
som er karakteristisk for Familien Comp- 
sognathidæ (Fig. 62) og Fuglene. Foster- 
baglemmet G4 indtager omtrent en Midt- 
stilling mellem dem, vi ser i Fig. 64 C og 
Fig. 60 A. 

Anlægget til Centralnervesystemet er i 
det væsentlige ganske ens hos Hvirveldyr- 
fostre, og der er saaledes ikke nogen sær- 
lig Grund til at behandle det her. I næste 
Afsnit vil findes en Sammenligning mel- 
lem Hjærnerne i de forskellige Hvirvel- 
dyrklasser. — Det samme gælder Sanse- 
organer, Huddannelserne Skæl og Fjer, 
samt Aandedrætsorganerne, som vi alle- 
rede har berørt ved Omtalen af Flyve- 
øglerne. Fjerde Afsnit vil give Oplysning 
om alt dette. 

Et enkelt Forhold kan dog omtales 




72 




allerede her. Vi saa af Fig. 129 h, hvorledes Rygmarvsrøret ud- 
viklede tre Hjærneblærer i sin forreste Ende. Inde i den bagerste 
af disse Hjærneblærer, altsaa den, der noget senere bliver til 
den forlængede Rygmarv (mediilla oblongata), udvikler der sig 
paa et ret tidligt Fosterstadium en Del fremtrædende Tværvolde, 
der deler dette Nerverørs Sidevægge i symmetriske Afsnit. De 

kaldes Neuromerer, og flere af dem 
staar i Forbindelse med visse Hjærne- 
nervers Udspring. Det vil af Fig. 153 
ses, hvilken paafaldende Overensstem- 
melse der er mellem de seks Neuro- 
merer hos Krybdyr og Fugl. 

løvrigt frembyder Sauropsidernes 
Fostre en forbavsende Ensartethed i 
Udviklingen af de allerfleste Organer. 
Ifølge Gøppert dannes deres Mund 
paa alle væsentlige Punkter ligesom 
Ormpaddernes (Gymnophiones). No- 
get af dennes ydre Omformning giver 
Fig. 134 os en Forestilling om. Tun- 
gens Udvikling hos Fuglene forløber 
i det væsentlige som hos Firben (La- 
certa), siger Kai Hus. Skjoldbrusk- 
kirtlen (glandula thyreoidea) anlægges 
paa samme Maade hos begge; ogsaa 
i Udviklingen af Brisselen (thymus) er 
Forskellen mellem Krybdyr og Fugle 
ganske ubetydelig. Hos Fuglene foregaar den første Dannelse af 
Tarmkanalen paa lignende Maade som hos Krybdyrene (Maurer). 
Anlægget til Fuglenes Lever slutter sig efter Arbejder af Ham- 
ni ar og Bro uha direkte til Forholdet hos Firben (LacertaJ, om 
end dens videre Udvikling frembyder mere sammensatte Byg- 
ningsforhold. Ogsaa Udviklingen af Milten foregaar paa samme 
Maade hos de to Klasser, men denne Udvikling ligner ogsaa 
Pattedyrenes. Det samme gælder Nyrerne. Felix bemærker 
herom: »Amnioterne udvikler en Fornyre, en Urnyre og en bli- 
vende Nyre. Hos Krybdyr og Fugle er Urnyren i Virksomhed, 
hos Pattedyrene er det tvivlsomt, om den virker som Urinorgan.« 
Fornyren, som er det forreste Afsnit af Nyresystemet hos Hvir- 
veldyr, er hos nogle Fisk blivende, hos de fleste Fisk og Padder 



Fig. 153. Forreste Del af Foster, 
C af Suppeskildpadde (Chelonia 
midas), D af Albatros (Diomedca 
immatabilis) begge eft. Schau- 
insland. Set fra Rygsiden; det 
tj'iide Dække af den bagerste 
Hjærneblære er fjærnet, saa at 
man ser de Neuromerer, der 
ligger mellem Mellemhjærnen 
{H) og Rygmarven (R). 



73 



kun under Larvestadiet Organ for Urinudskillelse, men hos Amnio- 
terne optræder Fornyren kun en ganske kort Tid under Foster- 
livet, og dens Udvikling er som Følge deraf ganske ufuldstændig. 

Om Hjærtets Udvik- 
ling siger Hochstetter: 
»Dannelsen af Fuglehjær- 
tet viser paa mange Punk- 
ter en stor Lighed med Ud- 
viklingen af Krybdyrhjær- 
tet. Dette gælder fremfor 
alt den Maade, hvorpaa 
Hjærtesækken i Begyndel- 
sen krummer sig [Fig. 154 
Gi og Li], og saaledes som 
dens enkelte Afdelinger lej- 
rer sig mod hverandre. Og- 
saa Uddannelsen af For- 
kamrene foregaar hos Fug- 
lene paa lignende Maade 
som hos Kry^bdyrene, idet 
først den venstre og der- 
næst meget senere den høj- 
re Forkammerudbugtning 
udvikler sig.« Endvidere: 
»Hjærtets Indre viser hos 
unge Hønsefostre lignende 
Forhold som hos unge Firbenfostre.« Skillevæggen mellem For- 
kamrene »opstaar paa ganske lignende Maade som hos Firbenet.« 
Ogaa i Hjærtets Omgivelser er Dannelserne ensartede, idet Ud- 
viklingen af Skillevæggen mellem Hjærteposen og den øvrige 
Krophule forløber paa væsentlig overensstemmende Maade hos 
Firben- og Hønsefoster (Hochstetter). Om Blodkarsystemet 
gælder noget lignende: »De Omformninger, som Aortabuen er 
Genstand for, erindrer i mange Henseender om Forholdene hos 
Skildpadder og Krokodiller.« 

Mærkelige Ligheder frembyder den indre Halspulsaare (ar- 
teria carotis interna). Hochstetter skriver derom: »Hos de fleste 
Fugle lægger begge de indre Halspulsaarer sig langs Hvirvelsøj- 
lens Indside et Stykke tæt op mod hinanden, eller ogsaa smelter 
de sammen paa hele denne Strækning ligesom hos Krokodillerne 




Fig. 154. Forskellige Udviklingstrin af Hjærtet 
hos Foster af Høne f Gallup dom.) Gi-4, og Æg- 
læggende Firben (Lacerta acjilis) Li-4 ; eft. G re i 1 
og Hochstetter; Gi og L4 er set i Gennemsnit. 



74 

og danner saaledes en tvegrenet, uparret A. carotis subvertebralis ; 
dette ses hos Rørdrum (Botauriis stellaris), Dværghejre (Ardetta 
minuia) o. a. Den ene af disse to Grene kan svinde, hvad der 
hos Krokodillerne regelmæssigt er Tilfældet, og det kan da enten 
være den venstre, som hos Kivi (Apleryx), Labbedykker (Podi- 
cipes) o. a., eller den højre som hos Kravetrappe (EupodotisJ«. 
Ogsaa Fuglenes Armpulsaare ligner i sit Anlæg Krybdyrenes; det 
samme er Tilfældet med væsentlige Dele af Venesystemet. 

Tænder er rene Huddannelser og har ikke noget med det 
indre Skelet at gøre. Anlægget begynder i Regelen som smaa 
Tappe fra Mundens Slimhinde, senere sker der en Fortykkelse 
af Slimhinden i Dybden, hvorved der dannes den saakaldte Tand- 
liste eller Emaljekim. Denne mødes med kuppelformede Frem- 
ragninger fra det mellemste Kimblad, som kaldes Tandpapiller, 
og som skyder op i Tandlisten nedefra. Disse Fremragninger 
bliver til Tandbenet (Dentin), medens Tandlisten leverer Tandens 
Emaljeovertræk. Saadanne Tandpapiller mener nogle Forskere 
at have fundet hos forskellige Fuglefostre, men dette benægtes 
bestemt af andre. At der imidlertid anlægges en Tandhste (Gar- 
diner, Røse, Carlsson), kan der vel næppe være nogen Tvivl 
om, uagtet der er undersøgt altfor faa Fostre. Ved Betragtning 
af Fig. 155 vil man let se, at denne Tandliste findes lige inden- 
for Kæberanden, samt at dens Beliggenhed er ens hos Krybdyr 
og Fugl. Ogsaa hos de ganske tandløse Skildpadders Fostre har 
man fundet Anlæg til Tandlister. Det er for saa vidt mere mær- 
keligt, end at man har fundet saadanne hos Fuglefostret, idet 
de fossile Skildpadder allerede i Trias var tandløse, medens vi 
dog kender Tandfugle fra en forholdsvis saa sen Tid som Kridt. 
Skildpaddernes Forfædre har man hidtil ikke kendt det mindste 
til, men E. C. Gase har for et Par Aar siden beskrevet et mær- 
keligt Krybdyr, Diadectes phaseolinus, som frembyder paafaldende 
Ligheder med Skildpadder, og som han mener staar meget nær 
ved disses Anerække. Dette Krybdyr er fra en saa fjærn Jord- 
periode som Perm og har Tænder, der ikke minder nær saa 
meget om Krybdyrtænder, som de ældste Fugles gjorde. Man 
skulde derfor snarest vente, at der endnu maatte kunne findes 
Tandpapiller hos enkelte Fuglefostre, som f. Eks. Hoatsin og 
Struds. Det i Fig. 155, 5 afbildede Tværsnit af en Underkæbe 
er af et næsten udklækket Strudsefoster, hvor Tandlisten aaben- 
bart er stærkt i Svind; — tidligere Fosterstadier er ikke under- 



75 



søgt. I Fig. 155,4 ser vi Højdepunktet af Tandlistens Udvikling 
hos Wilsons Tærne, derefter svinder den efterhaanden helt. 

Læber er de fleste Krybdyr i Besiddelse af. Den udviklede 
Fugl har ingen paa Grund af Kæbernes Omdannelse til Næb. 
Det er da ganske betegnende, at Antydninger af disse er fundet 




Fig. 155. Tværsnit gennem Fostrets Kæber af: 1 Suppeskildpadde (Chclonia midas), 
2 Krokodil, 3 og 4 Wilsons Tærne (Sterna Wilsoni), 5 Struds (Strnthio caiueliis), 
6 Høne (Galhis dom.J. 1, 3, 4 og 5 efter Rose, 2 efter Sluiter, 6 efter Gardiner. 
1, 2 og 5 fremstiller kun en Del af Snittet gennem Kæben. J Anlæg til Jacob- 
sons Organ, L Læbefure, O Overkæbe, S Skalbryder, T Tandliste. U Underkæbe. 

hos deres Fostre (Gardiner, Røse Fig. 155,5 og 6). Det samme 
gælder Skildpaddefostret (Fig. 155, 1). 

Vi har endnu tilbage at omtale den Fremragning paa Over- 
kæben, hvormed det udviklede Foster bryder Æggeskallen og 
derved fra Æggets snævre Fængsel slipper ud i den store Verden. 
Hos Øgler (Lacertilia) og Slanger (Ophidia) er den en ægte Den- 
tintand (Fig. 156, 2) som sidder i Mellemkæben (præmaxillarej, 
hvorfra den rager vandret fremad mellem Kæberne. Sluiter 
har paa vist, at denne »Ægtand« oprindelig var parret (altsaa én 
i hver Mellemkæbe) og den træffes endnu saaledes hos nogle 
Gekkoer (Fig. 156, 1) og hos Hugorm. Hos Fuglefostret findes 
naturligvis ikke noget tilsvarende. Men det har paa Spidsen af 
Overnæbbet en lille kegleformet Vorte, der er en Fortykkelse af 
Overhudens Hornlag, og benytter denne til at støde Hul paa 
Æggeskallen. En saadan »Skalbryder« findes ogsaa hos Kroko- 
diller (Fig. 156, 4), Skildpadder og Hatteria (3). Den er ganske 
homolog og analog med Fuglenes, idet baade dens Opstaaen, Ud- 
vikling, Benyttelse og kemiske Sammensætning er ens hos de to 



76 

Klasser. Paa Grund af dens Haardhed og glinsende hvide Farve 
er man tilbøjelig til at tro, at den indeholder Kalksalte, men 
Røse har ved omhyggelig kemisk Analyse under Mikroskopet 
paavist, at Kalksalte absolut ikke findes i Skalbryderen. Sluiter, 
som ogsaa har analyseret den, mener det samme. 

Skildpaddernes Skalbryder er et paa Snudespidsen siddende 
Horn med en temmelig bred Basis og en skarp Spids; hos Kroko- 
diller er Anlægget ret hyppigt dobbelt, hvilket ses af Fig. 156, 6, 
men Meyer, som har undersøgt adskillige Fuglefostre, omtaler 
ogsaa hos enkelte af disse et dobbelt Anlæg. Det er muligvis 
en Atavisme. De spæde Fugleunger, jeg selv har undersøgt, 
havde alle en enkelt Skalbryder; kun hos Klyden (9) fandtes 
der fra den enkelte Spids to flade Udløbere bagtil. Andefuglene 
har Skalbryderen siddende paa Overnæbbets Negl (8), hos Rov- 
fugle og Ugler (11) sidder den et Stykke fra Næbspidsen; iøvrigt 
er der ikke megen Variation i dens Form. — Hos Krybdyr med 
Ægtand findes ingen Skalbryder og omvendt, den ene udelukker 
den anden. De afkastes begge ret kort efter Udklækningen; en- 
kelte Fugleunger kan dog beholde Skalbryderen henimod et Par 
Uger. Man har ment, at Ægtanden benyttedes til at skære Hul 
paa den pergamentagtige Æggeskal, medens Skalbryderen skulde 
faa Kalkskallen til at briste. Dette holder dog ikke Stik, thi 
der findes en haard Kalkskal paa Gekkoernes Æg, medens om- 
vendt Havskildpaddernes er pergamentagtig. Om denne Skal- 
bryders Opstaaen skyldes Slægtskabet mellem Krybdyr og Fugle, 
tror jeg, det vil være ganske umuligt at afgøre med nogenlunde 
Sikkerhed; den kan lige saa godt bero paa Konvergens, en ens- 
artet Tilpasning gennem Formeringen ved Æg. Vi har i det 
foregaaende fundet saa mange og saa forbavsende indre Lig- 
heder mellem Krybdyrs og Fugles Udvikling, at det næsten sy- 
nes velgørende at træffe paa en lille Forskel, eller rettere blot 
en enkelt Usikkerhed i Slægtskabet. 

Vi har flere Gange i det foregaaende set, ikke alene at der 
hos Fosteret anlægges Organer, som det voksne Dyr ikke er i 
Besiddelse af, men ogsaa at mange Organers Udvikling foregaar 
ligesom ad Omveje, der er temmelig langt fra den naturlige og 
retlinjede Udvikling, som man nærmest skulde vente at finde. 
Det har tillige været paafaldende, at der hos Fortidens uddøde 
Dyr ofte fandtes saadanne Organer i Brug og fuld Uddannelse, 



77 



som kun glimtvis kommer til Syne hos Nutidsd3'renes Fostre, 
og den underlig bagvendte Maade, som flere Organdele hos Fo- 




Fig. 15(5. 1 og 2 Ægtand hos Krybdyr, 3 — 11 Skalbrj'der hos Krybdyr og p-ugle. 
1 Gekko (Gecko verticiUatiis) lige for Udklækningen, Overkæbe set fra neden, 
efter Sluiter; 2 Levendefodende Firben (Lacerta vivipara), Overkæbens for- 
reste Rand, set fra neden, efter Leydig; 3 Hatteria (Sphenodon piinclatiis) 
lige før Udklækningen, efter Schauinsland; 4 Krokodil (Crocodihis madag.) 
c. 14 Dage for Udklækningen, efter Voeltzkow; 5 Overkæbespids af samme, set fra 
neden, omtrent en Maaned for Udklækningen, efter Voeltzkow; 6 Snudespids, 
set fra oven. af Listekrokodil (Crocodihis porosus). efter Sluiter; 7 Hejre (Ardca 
cinerea); 8 Ederfugl (Somateria moUissima) ; 9 Klyde (Reciirvirostra aoocetia); 10 
Blishøne (Fiilica atraj; 11 Sneugle (\yctea nivca). Alle Fuglehovederne er tegnet 
efter Eksemplarer i E. Lehn Schiolers Samling. Æ Ægtand, S Skalbryder. 

strene udviklede sig paa, blev kun forstaaelig ved at ses i Be- 
lysning af Stammeudviklingen. Jo mere man desuden fordybede 
sig i de første Fosterstadier, desto tydeligere blev det, at Fostrene 
hos de højere Dyr gennemløb Formtilstande, som frembød en 
paafaldende Lighed med de blivende Skikkelser hos lavere- 
staaende Dyr. 

Det laa da nær at se en lovmæssig Sammenhæng mellem 
Stammeudviklingen (P'ylogenesen) og Kimudviklingen (Ontogene- 
sen), og efterat flere Forskere allerede havde fremsat saadanne 



78 

Formodninger, formede Ernst Haeckel sin saakaldte »Bio- 
gene li ske Grundlov«, ifølge hvilken »Ontogenesen er en for- 
kortet Gentagelse af Fylogenesen«, eller noget udførligere: »Den 
Række af Former, som den individuelle Organisme gennemløber 
under sin Udvikling fra Ægcelle til uddannet Tilstand, er en 
kort, sammentrængt Gentagelse af den lange Række af Former, 
som denne Organismes Forfædre eller dens Arts Stamformer har 
gennemløbet fra de ældste Tider indtil Nutiden«. 

Haeckel er dog klar over, at denne Gentagelse paa ingen 
Maade er nøjagtig. »Den er noget udvisket«, siger han, »fordi 
der for det meste i den ontogenetiske Udviklingsrække mangler 
mangt og meget, som tidligere har eksisteret og virkelig har 
levet i den fylogenetiske Udvikhngskæde«. »Hvis begge Ræk- 
kers Parallelisme var fuldstændig, og hvis denne store Grundlov 
om Aarsagssammenhængen mellem Ontogenesen og Fylogenesen 
i Ordets egentlige Betydning havde fuld og ubetinget Gyldighed, 
saa vilde vi blot ved Hjælp af Mikroskop og Kniv kunne fast- 
slaa den Række af Former, som Menneskets befrugtede Æg gen- 
nemløber indtil sin fuldkomne Uddannelse; vi vilde derved med 
det samme have skaffet os et fuldstændigt Billed af den mærk- 
værdige Formrække, som Menneskets dyriske Forfædre har gen- 
nemløbet lige fra Dyrelivets allerførste Begyndelse indtil Menne- 
skets Optræden. Enhver Gentagelse af Stammehistorien gennem 
Kimudviklingen er imidlertid kun i sjældne Tilfælde fuldstændig 
og svarer kun sjældent til hele Alfabetets Bogstavrække. I de 
allerfleste Tilfælde derimod er dette Uddrag meget ufuldstændigt, 
paa mange Maader forandret, forstyrret eller forfalsket. Vi er 
derfor for det meste ikke i Stand til af Kimudviklingen i det 
enkelte at fastslaa alle de forskellige Formtilstande, som enhver 
Organismes Forfædre har gennemløbet; tværtimod støder vi paa 
mangeslags Huller i Udviklingen«. 

Det ligger jo desuden i Sagens Natur, at ifølge Fosterets Stil- 
ling inde i et Æg (eller i Moderdyrets Kønsveje) er dets Livsbe- 
tingelser saare forskellige fra det fritlevende Dyrs; det er ud- 
rustet med særegne Fosterorganer, Blommesæk, ydre og indre 
Frugtslør (Serosa og Amnion) samt Aandeblære (Allantois), fordi 
dets Ernæring og Aandedræt foregaar paa en ganske særlig Maade. 
En direkte Gentagelse af F^'logenesen er alene derved udelukket. 
Det samme gælder Larvetilstanden, der jo ogsaa indbefattes un- 
der Ontogenesen. Man tænke blot paa Sommerfuglepuppen f. Eks., 



79 

som er næsten ubevægelig og som ikke tager, nogen Næring til 
sig. Et puppelignende Fortidsdyr er selvfølgelig utænkeligt. 

Haeckel har derfor i Ontogenesen maattet gøre en Adskil- 
lelse mellem to forskellige Formtilstande, idet nogle kun er sær- 
lige Tilpasninger til Kimudviklingen (kainogenetiske), og fra disse 
kan ingen Slutninger drages med Hensj^n til Stammeudviklingen, 
medens andre (palingenetiske) tillader saadanne. 

Men selve Afgørelsen af, til hvilken af disse to saa modsatte 
Formtilstande en bestemt Organudvikling i Ontogenesen tilhører, 
er paa ingen Maade let. Thi blandt de første, de kainogenetiske, 
maa ogsaa henregnes Organer, hvis mere sammensatte Bygning 
kræver en meget tidligere Start under Kimudviklingen end an- 
dre, mere simpelt byggede. Saaledes har f. Eks. Hjærnens Stør- 
relse været os paafaldende i flere af Fosterbillederne (Fig. 127, 
130, 133, 136), men deraf kan naturligvis ikke drages den Slut- 
ning, at disse Dyrs Forfædre havde en meget stor Hjærne, tvært- 
imod; vi véd jo netop, at Fortidsdyrene gennemgaaende kun be- 
sad et meget lille Centralor^an. Nej, Fosterets store Hjærne viser 
blot, at denne hos Nutidsdyrene har naaet en saa høj Grad af 
Udvikling, at den maa anlægges meget tidligt i F'osterlivet for 
at kunne foreligge nogenlunde færdig ved Fødselen. 

Det er derfor et ret upaalideligt Indtryk, vi ved nærmere 
Eftersj'n modtager af den biogenetiske Grundlov. Den synes 
mest at bero paa Undtagelser, og naar saa er, da kan man 
virkelig ikke kalde den en Lov. Thi en Naturlov maa have 
ubetinget Gyldighed; den kan ikke være »meget ufuldstændig i 
de allerfleste Tilfælde«. 

Haeckels Hovedfejl er da den, at han har ophøjet denne 
noget dunkle Erfaringssætning til at være en Naturlov. Hvis 
man imidlertid ikke betragter den som en saadan, men blot 
regner den for en begrænset Gentagelsesregel, da kan man me- 
get godt benytte den; naturligvis med den nødvendige Forsigtig- 
hed og Kritik i hvert enkelt Tilfælde, thi Loven indeholder til 
trods for sin Mangelfuldhed en genial Kærne. 

Den har ogsaa udøvet en betydelig Indflydelse paa den viden- 
skabelige Forskning gennem en lang Aarrække, ikke alene paa 
Foster- og Formlære (Morfologi); men ogsaa ved Forstaaelsen af 
Darwins Udviklingslære har den været en værdifuld Støtte. Jeg 
tillægger den en ikke ringe Betydning for vort herværende Æmne, 
og jeg maa derfor gøre Læseren bekendt med den efter mange 



80 

Forskeres Mening ganske fældende Kritik, som Oscar Hert- 
wig har gjort den til Genstand for. 

Hertwig er en meget fremragende tysk Embryolog og maa 
siges som laa at være inde i den sammenlignende Embryologi 
og Anatomi. Han angriber den biogenetiske Grundlov af to 
Grunde, idet han siger: »For det første er det umuligt viden- 
skabeligt at karakterisere de ontogenetiske Stadier som Genta- 
gelse af Former, der er fulgt efter hinanden i Forfædrenes lange 
Række; for det andet kan man fra den ydre Lighed mellem 
embryonale Former og lavere Dyr ikke drage nogensomhelst 
Slutninger med Hensyn til en fælles Afstamning«. 

Den første Indvending begrunder han nærmere ved at sige, 
at naar Lovens Tilhængere anser Ægcellen for at være en Slags 
Gentagelse af Urcellen, Livets første Begyndelsesstadium her paa 
Jorden, saa overser de ganske, at de i dette Tilfælde bruger Or- 
det Celle for to helt forskellige Dannelser. De karakteriserer Ur- 
cellen som noget overordentlig enkelt, »en strukturløs Proto- 
plasmaklump« eller »levende Æggehvide«. »Men at et nulevende 
Dyrs Ægcelle aldeles ikke er noget saa enkelt, behøver egentlig 
næppe nogen Paavisning«, siger Hertwig. »I det befrugtede Fugle- 
æg f. Eks. er jo alle de Betingelser forenede, som bevirker, at 
der af dette kort Tid efter vil fremgaa et Individ af en ganske 
bestemt Fugleart, med dens talløse specifike Ejendommeligheder, 
med dens sammensatte Organformer og Væv«. »Det er Anlæg- 
get til en bestemt Fugleart i Ægstadiet. Men som Anlæg til 
en bestemt Organismeart, maa Ægcellen allerede i Begyndelsen 
af Ontogenesen være i Besiddelse af en ganske bestemt, specifik 
Organisation«. Vort bevæbnede Øje er blot endnu ikke i Stand 
til at iagttage den. Mulig er dens Forskel fra andre Ægceller 
at søge i kemiske Aarsager. Men »de forskellige Plante- og Dyre- 
arters befrugtede Ægceller er ligesaa forskellige fra hverandre og 
ligesaa godt Bærere af specifike ArtsforskeUigheder som de ved 
Slutningen af Ontogenesen helt udviklede Individer«. Vi kan da 
ikke sammenligne deres Æ.gceller med den strukturløse Ureelle, 
og »det samme gælder paa samme Vis om den hele Række af 
Udviklingsstadier, som fremgaar af Ægget. De kan lige saa lidt 
betegnes som Gentagelser af en Række uddøde Aneformer, som 
Ægcellen er en Gentagelse af Begyndelsesstadiet«. 

Aneformerne er jo desuden færdig udviklede Individer, af 
hvilke den ene (Faderen) ikke er i Stand til direkte at omforme 



81 

sig til den anden (Sønnen) saaledes som de ontogenetiske Ud- 
viklingsstadier kan det. Hertwig mener derfor at Gentagelsen 
af Fylogenesen bør ombyttes med »Gentagelse af Former, der 
er lovmæssige for den organiske Udvikling, og som skrider frem 
fra det enklere til det mere sammensatte«. 

Sin anden Indvending begrunder Hertwig paa følgende Maade. 
Han begynder med at sige, at Afstamningen af alle Organismer 
fra en fælles Ane (monofyletisk) synes ham ganske usandsynlig, 
idet der findes c. en Million forskellige Artsceller her paa Jorden. 
Det er derfor meget mere sandsynligt, at Afstamningen er sket 
fra et større Antal forskellige Urceller (polyfyletisk) under for- 
skellige Jordperioder. 

Denne Paastand synes at falde noget udenfor Spørgsmaalet, 
idet det ene lige saa lidt kan bevises som det andet. Alligevel 
benytter Hertwig dette Udgangspunkt til at sige, at de Slutninger, 
som man uddrager af Ligheder mellem Fostre af højere Dyr og 
de færdige Endeformer af lavere staaende Grupper, er ligesaa 
usandsynlige. »Det er ikke videnskabeligt tilstedeligt at slutte, 
at Pattedyrfostre, fordi de forbigaaende danner en Chorda [Ryg- 
stræng], derfor nedstammer fra Forfædre, som ligner Amphioxus 
[Trævlemund] eller Cyklostomer [Rundmunde] ; eller at deres Aner 
maa søges i Fiskenes Klasse, fordi de i en Fosterperiode er ud- 
styrede med Svælgspalter«. »iVt Chorda er en Art Akseskelet kan 
Pattedyrenes Kimhistorie ikke lære os, det udledes nærmest af 
den sammenlignende Anatomi og Udviklingshistorie. De lavere 
Hvirveldyrs Ontogeni siger os, at der hos Cyklostomer, Selachier 
[Hajer], Teleostier [Benfisk] og Ganoider ogsaa anlægges en Chorda, 
som efter dens Stilling og Udviklingsmaade svarer til Pattedyre- 
nes, men som her efterhaanden udvikler sig til et virkeligt fun- 
gerende Støtteorgan. Og den sammenlignende Anatomi udvider 
vore Kundskaber endnu mere ved at eftervise, at hos lavere 
Hvirveldyr (Amphioxus, Cyklostomer) er Chordaen det blivende 
Akseskelet, og lægger os den Hypothese nær, at ogsaa i Patte- 
dyrenes Anekæde har Chordaen engang været en virkelig fun- 
gerende Endeform og at Akseskelettets Udvikling har været af- 
sluttet med denne Chorda, saaledes som det endnu er Tilfældet 
med Amphioxus og Cyklostomerne«. »Det samme lærer det 
andet Eksempel. Svælgspalterne er hos Pattedyrene i ingen Hen- 
seende Gællespalter, og ligesaalidt er de i deres Omgivelser ud- 
viklede Skeletdele og Kar Gællebuer og Gællekar, da Gæller al- 

6 



82 

drig dannes derpaa, men det er Fosteranlæg, af hvike der se- 
nere fremkommer noget helt andet, det er embryonale Gennem- 
gangsformer med helt andre Formaal. Ogsaa her er det den 
sammenlignende Anatomi og Udviklingslære, der har leveret Ma- 
terialet til Hypothesen om Pattedyrenes Afstamning fra gælle- 
aandende Forfædre«. 

»At visse Formtilstande i de forskellige Dyrearters Udvikling 
vender tilbage med saa stor Bestandighed og paa principiel 
overensstemmende Maade ligger hovedsagelig deri, at de under 
alle Forhold er de nødvendige Forudsætninger, under 
hvilke de følgende højere Trin af Ontogenesen alene kan ud- 
vikle sig«. Prof. Keibel drager Konsekvensen af denne Kritik, 
idet han siger: »Jeg betoner her kun, at jeg vel i det Væsent- 
lige kan erklære mig enig med O. Hertwigs Udtalelser om dette 
Spørgsmaal, men efter min Mening er dermed den biogenetiske 
Grundlov ophævet«. 

Hertwig har utvivlsomt Ret i en Del af, hvad han siger, selv 
om man i høj Grad savner Beviser for de Paastande, han frem- 
sætter. Hans Kritik gælder ogsaa nærmest »Gentagelsen« uden 
Hensyn til de Forbehold, som Haeckel selv har taget. Hertwåg 
siger, at det er utilstedeligt at drage Slutninger af disse Genta- 
gelser, men de to eneste Eksempler, han anfører, Chorda og 
Svælgspalterne, viser netop, at han kommer til ganske det samme 
Resultat som den biogenetiske Grundlov, nemlig at de har været 
fungerende Organer i Pattedyrenes Anekæde; men det er ikke 
tilladt at anvende en direkte Sammenligning mellem et periodisk 
Fosterorgan og et tilsvarende hos et Fortidsdyr, nej , man skal 
smukt benytte den sammenlignende Anatomi og Udviklingshisto- 
rie. Dette synes nærmest en Pudsighed, thi enhver vil sikkert 
gerne ogsaa benytte disse to Videnskabsfag for at faa et saa paa- 
lideligt Resultat som muligt. 

Han paastaar desuden, at disse Gentagelser forekommer i 
Kimudviklingen, fordi de »under alle Forhold er de nødvendige 
og eneste Forudsætninger« for de følgende, samt at denne Ud- 
vikling »skrider frem fra det enklere til det mere sammensatte«. 
Ikke alene mangler enhver Skygge af Bevis for disse to meget 
vigtige Paastande, men det er endog let at modbevise dem. 

Vi omtalte tidligere det vigtige Øjeblik i Fosterudviklingen, 
da denne fra blot at bestaa i en Celleforøgelse gik over til at 
blive en formdannende Virksomhed, idet der opstod en Kim- 



83 

skaal eller Gastrula (Fig. 121), der saaledes ligesom blev Udgangs- 
punktet for den senere Formning af Fosteret. Man skulde derfor 
(med Hertwig) tro, at denne Gastrula var en ganske »nødvendig 
Forudsætning« for de senere Stadier. Men dette er ikke Til- 
fældet. Den mangler hos adskillige Polyper og Svampe. Her 
dannes »Urtarmen« paa en anden, nærmest modsat Maade, 
og derfra udvikles de senere Stadier. Kimskaalen er altsaa ikke 
en nødvendig Forudsætning for Udviklingen, den kan kun være 
nedarvet (Gentagelse af Fortidsformen). Men hvad der er ned- 
arvet, kan atter ændres ved nye Tilpasninger eller helt forsvinde, 
og herved kan den afvigende Urtarmsdannelse hos nogle Polyper 
ogsaa forklares. 

Nervesystemet og Sanseorganerne opstaar hos Hvirveldyrene, 
som vi har set, fra det ydre Kimblad (Ektoderm). Hos lavere 
Dyr findes de i den ydre Hud. Dette gør alene deres Opstaaen 
paa denne Maade forstaaelig. Fra Medullarvoldene dannes Ryg- 
marvsrøret, der efterhaanden kommer til at ligge i Dybden, da 
andre Væv skyder sig imellem. Det er ganske udelukket, at der 
hos Fosteret endnu skulde findes de fysiologiske Betingelser, der 
kunde begrunde en saadan Opstaaen som den eneste mulige 
og nødvendige. 

Blommesækken hos Pattedyrfostret kan umulig betegnes som 
en »nødvendig Forudsætning«. Thi dette Foster ernæres jo gen- 
nem en inderlig Forbindelse med Moderdyret, og Blommesækken 
bliver derved ganske overflødig. Den er, som tidligere nævnt, et 
Arvestykke, en Gentagelse fra Fortiden, da Pattedyrene endnu 
var æglæggende. 

Naar Hertwig paastaar, at det ikke er tilstedeligt at se Svælg- 
buerne hos Amnioternes Fostre som en Gentagelse fra Fortiden, 
saa glemmer han helt at fortælle os, hvorfor det er »nødven- 
digt«, at der anlægges 10 Svælgbuer, 5 paa hver Side, naar Re- 
sultatet af hele dette Anlæg kun er et Tungeben og to smaa Øre- 
knogler (det første Par Svælgbuer bliver jo nemlig i alle Tilfælde 
til Underkæbe Fig. 141,1). Det synes heller ikke at være en Ud- 
vikling, der »skrider frem fra det enklere til det mere sammen- 
satte«. Og hvorfor gennembrydes nogle af Fordybningerne mellem 
Svælgbuerne til aabne Spalter (Gællespalter) og vokser sammen 
igen? Mon denne lille Overflødighed ogsaa skulde høre til de 
»nødvendige Forudsætninger« ? 

Hertwig siger desuden, at Svælgbuerne ikke er Gællebueanlæg, 

6* 



84 

fordi »Gæller aldrig dannes derpaa«, men »det er embryonale 
Gennemgangsformer med helt andre Formaal«. For at man kan 
faa den rette Forstaaelse af dette, skal jeg blot minde om Alpe- 
salamanderens p-osterudvikling. Enhver véd, at de fleste Sala- 
mandre lægger deres Æg i Vand, og at der af disse udvikles 
Larver med Gæller og Gælleaandedræt. Men den sorte Alpe- 
salamander (Salamandra atra) føder levende Unger; dog aldrig 
mere end to, uagtet der til at begynde med findes 80 — 40 Æg i 
dens Æggestokke. Dens to Fostre udvikler sig nemlig paa Bekost- 
ning af de øvrige Ægs Blommemasse, der opsuges gennem Fo- 
strenes meget stærkt udviklede Gæller. Ved Fødselen er Gæl- 
lerne forsvundne, og Dyret aander nu ved Lunger. Her ser vi 
Svælgbuerne besat med virkelige Gæller; det er altsaa Gællebuer, 
uagtet disse Gæller aldrig benyttes til Aandedræt i Vand; — de 
har begyndt at skifte Funktion, ligesom selve Gællebuerne hos de 
højere Hvirveldyr. Med dette Eksempel kan vi oven i Købet gøre 
Kontraprøve. Alpesalamanderens nærmeste Slægtning er den 
gulplettede Landsalamander (Salamandra maculosaj, af hvis Æg 
der udvikler sig Larver med Gælleaandedræt i Vand. Kammerer 
har nu, ved at forhindre denne Salamander i at lægge sine Æg i 
Vand, faaet dens derved stærkt mindskede Antal af Fostre til at 
gennemgaa ganske den samme Udvikling som Alpesalamanderens. 

Hos lavere Hvirveldyr anlægges Hovedskallen brusket; det 
samme finder vi hos de højere Hvirveldyrs Fostre, men dette, 
mener Hertwig, er ikke nogen Gentagelse, Brusk er blot en »nød- 
vendig Forudsætning« for Bendannelse. Men det er paa ingen 
Maade Tilfældet. Benvæv opstaar ikke af Brusk. Brusken bliver 
lidt efter lidt opløst (resorberet), og fra den bindevævsagtige Brusk- 
hinde (Perichondriet) vokser der Benvæv ind i Rummet, som 
tidligere indtoges af Brusk. Dette er, hvad vi forstaar ved Er- 
statningsknogler, men der findes jo tillige Dækknogler, der op- 
staar som Hudforbeninger, helt uden et brusket Forstadium. 
Anlægget af et Bruskkranium hos Fosteret er derfor ikke nogen 
»nødvendig Forudsætning« for Bendannelse; kun som Gentagelse 
fra Fortiden bliver det forstaaeligt. 

Det gaar ikke bedre med Hertwigs anden Paastand om den 
lovmæssige Fosterudvikling, der »skrider frem fra det enklere til 
det mere sammensatte«. Hvorledes kan man sige, at Fugle- 
fostrets kropfjærne Fodrodsknogler samt de tre vel adskilte Mel- 
lemfodsben er enklere (»einfacher«) end den enkelte Knogle, Fug- 



85 

lens Tarsometatarsus, som de alle smelter sammen til. Man kan 
med mere Ret paastaa, at Udviklingen her gaar fra det sammen- 
satte til det enkelte. Og hvorfor er det »nødvendigt« at en 5 — 6 
forskellige Knogleanlæg slutter sig sammen for at danne et enkelt 
Ben, naar der findes en Mængde andre Knogler, som ikke an- 
lægges paa denne Maade? Hvorfor skal Pygostylen dannes af 
seks Hvirvelanlæg, hvorfor Sakrum sammensættes af mange? 

Der findes adskillige snyltende Dyr, som i udviklet Tilstand 
kun bestaar af en Sæk tildels fyldt med Kønsceller, medens deres 
Larver er udrustede med Sanseorganer, Munddele, talrige Lem- 
mer o. s. V. Hvorledes er det muligt at paastaa, at disse Dyrs 
Udvikling gaar fra det »enklere til det mere sammensatte«? — 
Hvorfor er det »nødvendigt«, at der hos Bardehvalernes Foster 
anlægges 42 Tænder i hver Kæbehalvdel, naar de forsvinder igen 
inden Fødselen og erstattes med Barder? Det synes ganske umuligt 
at forstaa dette uden som en Gentagelse fra Fortiden. 

Ved Bedømmelsen af Spørgsmaalet, om visse Fortidsstadier 
gentages i Fosterudviklingen, tror jeg, at en Række gode Eks- 
empler vil virke mere opklarende end Paastande og Overvejelser. 
Jeg har derfor under min Søgen efter andre Ting optegnet alle 
de Fosterejendommeligheder, der syntes mig egnede til at støtte 
den udviklingshistoriske Grundregel, som jeg hellere vil kalde 
den end biogenetisk Grundlov. Denne Samling af Eksempler gør 
ikke i nogen Henseende Fordring paa at være fuldstændig — 
den er tværtimod ret tilfældig, men dog langt fyldigere end i 
Haandbøgerne, hvor man som Regel kun ser de samme 3 — 4 
Eksempler optræde, ligesom Tordenskjolds Soldater: her er samlet 
c. 50. For at lette Oversigten har jeg delt dem i fem Afsnit. 

LAVERE DYR 

Snylteformer (Parasiter) af Krebsdyr, som lever i Hud og Gæl- 
ler af Fisk, er bleven uformelige, uleddede, sækagtige Dyr, med 
i det højeste Spor af Lemmer. Deres systematiske Stilling var 
længe miskendt af Forskerne, indtil deres Fosterudvikling viste, 
at der af deres Æg fremkommer karakteristiske Krebsdyrlarver. 
En Snylter fSacciilina carcinij hos en Strandkrabbe bestaar kun 
af en Sæk med rodagtige Udløbere, der trænger ind i Krabbens 
Krop, men dens Larvetilstand viser, at den tilhører en bestemt 
Grui)pe (Rhizocephalia) af Rankefødder (CirripediaJ. — Med snyl- 
tende Muslinger forholder det sig paa samme Maade. 



86 

I Adelsberggrotten (Krain) lever en Rejeart, i hvis Øjne Horn- 
hinde og Linse bestaar af uigennemsigtigt Væv. Dog har dens 
Foster vel uddannede, normale Øjne med Synsævne. 

Fosterudviklingen viser os, at Leddyrenes Munddele er om- 
dannede Fødder, idet de først er formede som Fødder, men i 
Løbet af Udviklingen omdannes til Munddele. 

Fostre af Edderkopper og Insekter viser Anlæg til Lemmer 
paa alle eller paa de fleste Bagkropsled. Man har fundet Ur- 
insekter, som ogsaa havde Bagkropslemmer. 

Selv de i voksen Tilstand radialsymmetriske, for det meste 
femstraalede, Pighude (Echinodermata) har tvesidet symmetriske 
Larver ligesom Stammens ældste Former, de kambriske Amphor- 
ideer (v. Strømer). 

Haarstjærnernes (Comatnla) Larvestadium er stilket og fast- 
siddende paa Havbunden ligesom de uddøde Søliljer (Penta- 
criniis), medens det udviklede Dyr kan krybe og svømme. 

Dolkhalerne (Limnlidæ) bestaar af tre Afsnit, et halvmaane- 
formet Skjold fortil, en udelt Bagkropsplade og en lang, tresidet 
Dolk bagud. Deres Larver mangler endnu Dolken, og Bagkroppen 
bestaar af ni Afsnit. De kommer derved paafaldende til at ligne 
visse Trilobiter fra Kambrium og Silur. 

Sækdyrene (Tiinicata) er sækformede Dyr, for det meste fast- 
siddende, med en Ind- og Udgangsaabning for Vandet. Deres 
Larver er fritsvømmende, forsynede med Hale, Rygstræng (ChordaJ 
og et Nerverør liggende paa Rygsiden af denne ligesom hos Hvir- 
veldyrfostre. De menes derfor at staa Hvirveldyrenes Stamme nær. ■ 

FISK OG PADDER 

Larver af Flynder og andre Fladfisk har den almindelige tve- 
sidet symmetriske Fiskeform med sidestillede Øjne (højre og ven- 
stre). Først senere vandrer det ene Øje om paa den samme 
Kropside som det andet. 

Hos Hulepadden (Proteiis angniniis), i underjordiske Grotter 
i Krain, er Øjet som saadant ikke fungerende. Hornhinden er 
uigennemsigtig og Linsen erstattet med uigennemsigtigt Bindevæv. 
Fostret har normale Øjne med Synsævne. 

Hos en af de fuldkommen lemmeløse Ormpadder (Hypogeo- 
phis rostratus) findes under Fosterlivet Anlæg til baade For- og 
Baglemmer (Fig. 157, 1), som igen forsvinder. 

Udviklingen af Hvirvelsøjlen hos Halepadder viser tre Stadier, 



87 

først en Forbindelse af Hvirvellegemerne ved Udvidning af den 
mellemliggende Rygstræng, derpaa en Forbindelse ved Hjælp af 
Bruskmasse og tilsidst en leddet F^orbindelse. Til disse tre Udvik- 
lingsstadier findes fuldkomne Paralleltilstande i Halepaddernes 
Stammeudvikling fra Urpadder til senere Former (Wiedersheim). 

KRYBDYR 

« 

Der er fundet adskillige Eksemplarer af Hvaløgler (Ichthijo- 
sauriisj gennem Trias, Jura og Kridt med velbevarede Aftryk af 

1 ' ^^. B 2 3 











Fig. 157. Fostre af 1 Ormpadde (Hypogeophis rostratus) efter Brauer, 2 af 

Staalorm (Anguis fragilis) efter Nicolas og 3 af Hval (Phocaena communis) efter 

Guldberg. Al Aandeblære (allantois), B Baglem, Bl Blommesæk, F Forlem. 

Eksempler paa Fosteranlæg til Lemmer, som det voksne Dyr ikke har. 

deres ydre Form. De yngre (senere) Former havde en lodret- 
staaende Halefmne, i hvis nederste Flig Hvirvelsøjlen fortsatte 
sig under en ret skarp Vinkelbøjning. Hos de ældste Former 
er øverste Flig af Halefmnen endnu nærmest Rygfinne, og Hvirvel- 
søjlens Spids er omgivet af en Finnebræmme, men uden Knæk, 
altsaa rettet lige bagud ; og der kan ses Overgange mellem disse 
to Yderpunkter. Tillige har man fundet Fostre og unge Dyr af 
de senere Hvaløgleformer, og disse viser Halefinnens nedre Flig 
rettet mere bagud end nedad, altsaa ganske som deres Forfædre 
i en tidligere Jordperiode havde det. 

Fostre af Staalorm (Anguis fragilis) har tydelige Anla-g til 
ydre Forlemmer (Fig. 157, 2). 

Isseøjet er langt stærkere udviklet hos Krybdyrenes Fostre end 
hos de voksne Dyr. Hos Foster af Hatteria (Sphenodon) udvikles 
en Synsnerve fra Hjærnens Epifyse, men den svinder atter (Schau- 
insland). Hos en Mængde Fortidskrybdyr var Isseøjet utvivl- 
somt fungerende. 



88 

Krokodillernes Fostre har Anlæg til Kløer paa alle Tæer, men 
nogle af dem udvikles ikke (Voeltzkow). 

Det Jacobsonske Organ (organon iwmero-nasale), der mangler 
hos Krokodiller og Skildpadder, anlægges hos deres Fostre (Fig.l 55, 2). 

Hos Fostre af de ganske tandløse Skildpadder anlægges en 
Tandliste. Deres Aner var utvivlsomt tandbærende. 

Hos den voksne Skildpadde indtager Skulderbælte og Bæk- 
ken en abnorm Stilling, idet de ligger indenfor og under Rib- 
benene, som forløber langs Rygi)anseret, men hos deres Fostre 
anlægges disse Knoglepartier ligesom hos andre Krybdyr. 

FUGLE 

Fuglefostrets Hvirvler gennemgaar et Stadium, hvor de er 
tvehule (Fig. 144). Oldfugl og Tandtærne havde tvehule Hvirvler. 

Fuglefostret har til at begynde med (ligesom Krybdyrene) kun 
to Bækkenhvirvler sammenvoksede i Sakrum, senere træder flere 
til. Oldfuglen havde 5 — 6. 

Pygostylen i Enden af Fuglens Hale viser sig hos Fosteret 
at bestaa af 6 adskilte Hvirvelanlæg. Fuglefostret har 12 — 13 
frie Halehvirvler, Oldfuglen havde 20-21. 

Brystbenet anlægges hos Fuglefostret i to Halvdele (Fig. 146) 
og findes saaledes hos Fortidskrybdyr i udviklet Tilstand. 

Fuglenes Gaffelben (fiirciila), der ser ud som en uparret 
Knogle, anlægges hos Fostret i to Sidehalvdele, ligesom Nøgle- 
benene (clauiciila) hos andre Dyr. Kridtlommen (Hesperornis) 
havde to vel adskilte Nøgleben (Marsh). 

Der kan anlægges indtil syv Haandrodsknogler hos Fugle- 
fostret, medens den voksne Fugl kun har to. 

Fire vel adskilte Anlæg til Mellemhaand og Fingre kan findes 
hos Fuglefostret. Oldfuglen havde tre frie Fingre og tre adskilte 
Mellemhaandsknogler. 

Hyppigt er hos Fuglefostret Antallet af Led i de tre Fingre 2-3-2, 
medens den voksne Fugl har 1-2-1. Oldfuglen havde 2-3-4. 

Kløer paa Fuglefostrets Finger træffes meget ofte, enten paa 
første Finger alene eller baade paa første og anden (Fig. 149). 
Oldfuglen havde Kløer paa alle tre Fingre. 

Hos Foster af Pengvin udvikles Forlemmets Skelet først mod 
en Fuglevinge. Der anlægges flere adskilte Haandrodsknogler, 
og første Mellemhaandsknogle, som senere helt vokser sammen 
med anden, ses tydeligt. Hos den voksne Fugl er alle Knogler 



89 

fladtrykte (hos Fostret runde i Tværsnit), stærke Sammenvoks- 
ninger er indtraadt, og Vingen er stiv i alle Led (Fig. 42). Der 
er fundet fossile Pengviner, hvis Vingeskelet nærmer sig til denne 
Fostervinge hos de nulevende. 

Bæreknoglen (piibis) anlægges hos Fuglefostret fremadrettet 
(Fig. 150), hvilket findes hos Fortidskrybdyr i udviklet Tilstand. 

Lægbenet (fibiila) anlægges hos P'uglefostret lige saa langt 
som Skinnebenet (tibia, Fig. 151 og 152), et Forhold, der gen- 
findes hos Oldfuglen (Fig. 4). 

Fuglefostrets Fodrodsknogler er adskilte indbyrdes og fra 
Skinneben og Mellemfod (Fig. 64). Denne I^ejring, saavel som den 
senere Omformning, genfindes hos Kæmpeøgler fra Trias og Kridt. 

Mellemfodsknoglerne er hos Fostret tydeligt adskilte og selv- 
stændige (Fig. 151 og 152) ligesom hos adskillige Fortidskrybdyr 
(Compsognathidæ, Fig. 60 og 62). 

Fuglefoden anlægges hos Fostret 4 — 5 strå ålet. Hos Struds 
(Strnthio camehis) ses Anlæg til 4 Tæer paa samme Tid. Dog 
standser Udviklingen af de to ret snart, og den udviklede Fod 
har kun 2 Tæer. 

Hos Fuglefostret anlægges en Tandliste (Fig. 155) baade i Over- 
og Underkæbe. Fortidens Fugle havde Tænder i Kæberne. 

Det Jacobsonske Organ (organon vomero-nasale), som mangler 
hos Fugle, findes anlagt hos deres Fostre (F. Cohn), og dette 
Anlæg er ganske ensartet med Krybdyrenes. 

Fuglenes Blindtarme (coecaj har en ret forskellig Udvikling, 
idet de hos nogle Fugle er meget lange (Strnthio camelus 70 cm), 
hos andre kun korte eller mangler aldeles. Men Blindtarms- 
anlægget er hos Fuglefostret vel udviklet, selv om den voksne 
Fugl aldeles mangler Blindtarm (Krybdyrarv, Gadow). 

PATTEDYR 

Hos Foster af Næbdyr (Ornithorhynchus) anlægges i hver 
Kæbehalvdel to Kindtænder foroven og tre forneden, som i deres 
Form minder stærkt om Tandformer hos den ældste kendte Patte- 
dyrgruppe (Miiltitiiberciilatæ). Disse forsvinder hos det voksne 
Dyr og erstattes med Horntænder. 

»Hos Gumlerne (Edentata)«. skriver Wiedersheim, »viser 
de under Ontogenesen endnu optrædende, tidligere eller senere 
til Resorption igen hjemfaldne Tænder, at disse Dyr nedstammer 
fra mere tandrise Forfædre«. 



90 

Fostre af Tandhvaler har udvendig tydehg Hals og relativt 
langt fortil beliggende Næsebor (Fig. 157,3); de geologisk ældste 
Hvaler har længere Hals og længere fortil liggende Næsebor 
end de ungtertiære og Nutidshvalerne (v. S tro mer). 

Hos Fostre af Tandhvaler udvikles Næsemuslinger, som se- 
nere helt forsvinder. Hos de ældste fossile Hvaler fandtes vel 
udviklede Næsemuslinger og aabenbart ogsaa Lugtenerver, idet 
Hjærnens Lugtelabber er stærkt udviklede (v. Stromer). 

Hvalernes Fostre har tydelige Baglemmer (Fig. 157, 3) udenpaa 
Legemet ligesom andre Pattedyrfostre. Den sammenlignende Ana- 
tomi siger os, at Hvalerne maa nedstamme fra Landpattedyr; 
muligvis er de nærmest beslægtede med Rovdyr. 

Hos Bardehvalerne optræder Barderne meget sent i Foster- 
stadiet, og forud for dem findes Tanddannelser (der kan træffes 
42 Tænder i hver Underkæbehalvdel), men disse gennembryder 
aldrig Tandkødet og opløses atter fuldstændigt inden Fødselen. 

Sælernes Foster er beklædt med et tykt Lag Uldhaar, som 
svinder, inden Ungen gaar i Vandet; hos vor alm. Sæl (Phoca 
vitulina) fældes Uldhaarene i Regelen allerede inden Fødselen. 

Hos Søkøerne (Sireiiia) findes en Reduktion af Tænderne i 
forskellig Grad hos de tre Slægter fra nærværende Jordperiode. 
Den nu uddøde, højnordiske Søko (Rhytina gigas) var ganske tand- 
løs. Den voksne Manat (Manatas) har kun Kindtænder, men hos 
dens Foster er desuden fundet 3 Fortænder og 1 Hjørnetand i 
hver Kæbeside (Kliken thai). Prorastonms, en Søko fra Tertiær- 
tidens Eocæn havde 3 Fortænder og 1 Hjørnetand i hver Kæbeside. 

Alle Hovdyr mangler første Taa og første Finger. Hos deres 
Fostre findes Anlæg til fem Fingerstraaler. De ældste Pattedyr 
var alle femtaaede og femfingrede, hos tertiære Hovdyr er 
endnu første Mellemhaandsknogle bevaret (Fig. 45). Hos Drøv- 
tyggerne er tredje og fjerde Mellemfods- og Mellemhaandsknogle 
samfæstede til et enkelt Ben, men anlægges fuldstændig adskilte 
hos deres Fostre og genfindes saaledes hos Drøvtyggernes For- 
fædre i Tertiærtidens Eocæn. Hestefamilien har kun bevaret 
tredje Taa (Finger), se Billedet yderst tilhøjre i Fig. 45 og Fig. 81. 
Efter Ewart besidder et Hestefoster vel udviklede andet og 
fjerde Mellemhaandsben, der ender med Antydninger af Finger- 
led. Dets Albu- og Spoleben ligner slaaende de samme Knogler 
hos Mesohippiis fra Miocæn. I et endnu yngre Hestefoster er 
ALbubenet (iilna) fuldstændigt og forholdsvis lige saa langt som 



91 

hos Orohippiis. Kun c. en Tredjedel af Albubenet er bevaret 
hos den voksne Hest (Fig. 81 u). 

Drøvtj^ggerne har ingen Fortænder i Overmunden, men Fo- 
stret har Anlæg dertil, kun bryder de ikke igennem. Hos fos- 
sile Drøvtj'ggere findes disse Fortænder i Overmunden. 

Hos Mennesker og Aber bliver Øjnene hos Fostret først an- 
lagte paa Hovedets Sider (lateralt) og vandrer efterhaanden fortil. 
De har altsaa til at begynde med den for andre Pattedyr karak- 
teristiske Stilling. 

Hos et 40 Dages Menneskefoster er Munden endnu meget 
bred og rækker næsten til Ørerne (Pattedyrtræk). 

Menneskefostret har indtil 8de Maaned 6 Næsemuslinger paa 
hver Side, medens det voksne Menneske kun har tre. 

Ligeledes har det mere udviklede Ganevalke end det voksne 
Menneske og ligner i saa Henseende andre Pattedyr. 

Hos Menneskefostret anlægges en hel Række Mælkekirtler 
paa hver Side ligesom hos Pattedyrene, men de svinder igen, og 
ved Fødselen findes kun én Brystvorte paa hver Side. 

Fra Begyndelsen af fjerde Maaned udvikler der sig over næsten 
hele Menneskefostrets Krop et Haarlag (lanugo), der forsvinder 
fuldstændigt igen. 

Keibel har paavist en typisk, vel udviklet Hale hos Men- 
neskefostret, idet den besidder »Haletarm« (postanal Tarm), er 
synlig helt omkring (caiida aperta), og har betydelig flere Hvir- 
velanlæg, end der udvikles. 

Enhver Læser, der har gennemgaaet og opfattet de her an- 
førte Eksempler, vil nu selv kunne dømme i Sagen og forhaa- 
bentlig være enig med mig i, at vi ikke kan forstaa disse ofte 
ret taabelige Omveje i Fosterudviklingen uden at se dem som 
Gentagelser af visse Fortidsstadier, som der dengang var meget 
god Mening i. 

Vi maa da være berettiget til af de Fosterstadier, som ikke 
kan forklares paa anden Maade, at drage Slutninger med Hen- 
syn til Stammeudviklingen. 

Og ikke mindst herigennem vil man faa et Indtryk af den 
store Betydning, som Fordybelsen i Fosterudviklingens Hemme- 
hgheder har for vor Opfattelse af hele Dyrelivets mærkelige Ud- 
vikling paa vor svævende Klode. 



92 

FJERDE AFSNIT 
ANATOMISK-BIOLOGISK SAMMENLIGNING. 

Indenfor Dyreverdenen tindes der vel næppe to Klasser, som 
for en overfladisk Betragtning fjærner sig mere fra hinanden end 
Krybdyr og Fugle. Man tænke blot paa en Nattergal og en 
Skildpadde, eller paa Sekretæren, der afbøder den giftige Uræus- 
slanges Bid med sine brusende Svingfjer. Der synes ikke at 
være nogen anden Lighed imellem dem, end at de begge er 
Hvirveldyr. 

Enhver af Fuglens Bevægelser er præget af dens varmt pul- 
serende Blod; dens Lidenskaber er hæftige, dens Følelser saa 
stærke, at de skatTer sig Udtryk i Sang. Dens Gang er oprejst, 
mægtige Vinger bærer den uden Anstrængelse op i de højeste 
Luftlag, og herfra kan den lynsnart styrte sig ned til Jorden, 
beskyttet mod de største Temperaturforskelle af sin varme Fjer- 
klædning, medens dens Øjes uhyre Akkomodationsævne gør det 
lige let for den at opspore Byttet langt, langt borte fra og ganske 
nær ved. 

Tænk saa paa Krybdyret ved Siden af. I selve Navnet ligger 
dets jordbundne Færd, trægt og langsomt kravler det afsted. 
Kun Sol og Varme gør det livligere, i Kulden stivner enhver 
Bevægelse. Kroppen er skælklædt eller pansret, alle fire Ben 
berører Jorden. Forlemmet har ikke mindste Lighed med Fugle- 
vingen; Kæberne er for det meste tandbærende. 

Alt dette er imidlertid kun tilsyneladende og ret uvæsentlige 
Forskelle. Det Ydre ligesom maskerer de forbavsende og dybt- 
gaaende Overensstemmelser, som Fosterudviklingen viste os, at 
der er imellem de to Klasser. Og det uagtet Nutidens Fugle og 
Krybdyr er Yderpunkter af to forskellige Stammeud viklinger, af 
hvilke enhver har gaaet sine egne Veje og er fjærnede fra hin- 
anden ved en uhjae Tidsafstand. 

Vi har i de tidligere Afsnit gennemgaaet Skelettets væsentligste 
Dele og navnlig sammenlignet dem i deres Oprindelse, der jo 
var overordentlig ensartet. Det er da kun nogle faa Enkeltheder, 
vi paa dette Omraade har tilbage at omtale. 

Ingen Nutidsfugl har Bugribben, men vi saa i første Af- 
snit, at Oldfuglen var i Besiddelse af saadanne; blandt Nutids- 
krybdyr træffes de hos Hatteria og Krokodiller. De har intet 



93 



med selve Akseskelettet at gøre og dannes hos Fostret uden 
brusket Forstadium. Det vil altsaa sige, at det er Dækknogler 
med hudagtigt Grundlag, og de maa i Stammeudviklingen tænkes 




Fig. 158. Øverst Bugribben af KachtUosmiriis prisens, et Krybdyr fra Perm- 
tiden, tilhorende Rhynchoccphdlia. efter Credner. I Midten liugribben af 
Hatteria (Sphenodon pnnctahis) ; man ser Slielettet fra neden, tilvenstrc Bæiv- 
kenet, tilhojre Brystben og Skulderbælte; efter Fotografi af D oderie in. Nederst 
en Del af Skiferpladen med Oldfuglens Skelet (se Fig. 2), f Laarben (fcmiir). 
g Bugribben (gastralia), h Overarm (Iiiimeriis), is Sædeben (ischiiim), p Bære- 
knogle (pilbis), r Bibben, s Skulderblad (scapiila): nat. St. 

opstaaede af Urpaddernes (Stegocephali) Bugpanser. I Fig. 158 
ser vi disse Bugribbens Stilling hos et Krybdyr (Kadaliosaiiriisj 
fra Permtiden; de mødes i Midtlinjen under en Vinkel paa ca. 67 ^ 
med Spidsen fremadrettet. I Berlinereksemplaret af Oldfuglens 
Skelet er en stor Del af Bugribbenene ganske tydeligt at se; de 
Hgger aabenbart i deres naturlige Stilling, og kun enkelte af dem 
er en Smule forskudte. De mødes her, ligesom hos Krybdyret, 
i Midtlinjen under en Vinkel, hvis Spids er fremadrettet, og 



94 

maaler vi denne Vinkel, viser det sig endog, at den paa det 
allernærmeste er 67 ^. En større Overensstemmelse kunde vi 
ikke godt vente at finde. — De fleste af Hatterias Bugribben 
(Fig. 158) danner en noget større Vinkel med hinanden, men 
Oldfuglen er jo i Tid ogsaa meget nærmere ved Kadaliosaiiriis, 
end Hatteria er det. Desuden er det muligt, at Vinklen har 
forandret sig noget paa det tørrede Skelet; men de øverste Bug- 
ribben lige bag Brystbenet viser dog en Vinkel, der ikke er langt 
fra 67«. 

Lad os et Øjeblik tænke os, at vi ikke kender noget til Ske- 
lettets Udvikling i Fuglehaanden, og lad os forsøge, om det er 
muligt fra den modsatte Side, fra den færdige Vinge at finde 
Træk, der peger hen mod Krybdyret. 

Fuglens fjerklædte Vinge, et Vidunder af Tilpasning, er vel 
nok det Organ, der særpræger den allermest, og som synes for- 
met i en eneste Støbning just til den Brug, som Fuglen gør 
deraf, — og kun til den. Vingens hvælvede Form, hele dens 
ydre Omrids, Fjerenes Anbringelse, deres Stivhed og Elasticitet 
er som skabt til at bære, løfte og bevæge Fuglekroppen fremad. 
Naar Fuglen ikke flyver, foldes Vingerne sammen og ligger ube- 
nyttede tæt ind til Kroppen. Det kunde synes som lutter Taabe- 
lighed, hvis vi vilde stille det Spørgsmaal, om Fuglen ikke bruger 
sin Vinge til andet end Flyvning. Bruger vi da f. Eks. vort Øje 
til andet end til at se med? — nej, en Vinge er ligesaa ensidig 
formet som et Sanseorgan. 

Ja, det er altsammen rigtigt nok! Men se engang Vingen af 
en And, en Sumphøne eller en Taarnfalk lidt nærmere efter, og 
man vil opdage, at der sidder en haard, spids Fremragning, lige- 
som Antydning af en Klo inde mellem Fjerene paa Vingens 
Forrand. Vi kan i Reglen tydeligt føle den, og den ses let, naar 
vi skyder Fjerene til Side; den sidder lige ved Roden af yderste 
Svingfjer paa Tommelen. Og jo flere Fugle og Fugleunger vi 
faar fat i til Undersøgelse, desto mere stiger vor Forbavselse, 
thi en saadan Vingeklo viser sig at være en meget udbredt Frem- 
toning i Fugleverdenen. 

Det er hyppigst paa første Finger, at Kloen sidder, sjældnere 
trælTes tillige en Klo paa anden. Dette er dog iagttaget hos flere 
Strudsfugle, Casuar, Emu og undertiden hos amerikansk Struds, 
samt hos Kivi (Apteryx), der jo ikke har nogen første Finger. 
Det zoologiske Museum i Cambridge ejer Foster og Redeunger af 



95 



en Gaas (Anser falklandicm) og en Glente (Milviis regalis), som 
ogsaa har Klo baade paa første og anden Finger. Af Fugle 
med Klo paa første Finger alene, nævner Gadow desuden Stok- 
and (Anas boscas), Bankivahøne (Gallus hankiva), Aadselgrib 
(Neophron), Gribbeørn 
(Gypohieraxj , Taarn- 
falk (Falco tinniincu- 
his) og Spurvehøg (Acci- 
piter nisusj. Det er og- 
saa iagttaget hos Spore- 
gaas (Plectopterns gam- 
bensis), Columbisk Hyr- 
defugl (Chauna derbi- 
ana), Kongegrib (Gypa- 
gusj, Kalkungrib (Ca- 
thartes aura) og Fiske- 
ørn (Pandion haliaetns). 
I Seebohms Samling i 
London findes et Eks- 
emplar af Tornsanger 
(Sylvia cinerea) med en 
tydelig Tommelklo, og 
en almindelig Solsort, 
som var udrustet med 
en saadan, har man 
endog kaldt : Merula 
dactyloptera. 

Til denne Liste, hovedsagelig fra Gadow, kunde føjes ad- 
skillige andre voksne Fugle, idet første Fingers Vingeklo ikke 
blot findes hos en enkelt Art (Anas boscas), men i Regelen hos 
hele Familien , eller hele Ordenen (Anserif ormes). Den træffes 
baade hos Han og Hun og er f. Eks. meget tydelig hos Krikand 
(Nettion crecca), Spidsand (Dafila acnta), Skeand (Spatula clypeata) 
og Sædgaas (Anser segetnm), medens den hos Svaner ofte har Ka- 
rakteren af en flad Negl. Hos forskellige Falke kan den ogsaa iagt- 
tages, men hvis man ønsker at se et særdeles tydeligt Eksempel 
paa Tommelklo, da kan jeg nævne vor almindelige Vandrikse 
(Ralliis aqvaticns), hvis Klo er af mørkebrun Farve, medens Læng- 
den kan variere noget hos forskellige Individer; dog har jeg maalt 
en, der var næsten 7 mm lang. Den ligger tæt indesluttet af 




Fig. 159. Vinge af Afrikansk Struds {Slriilhio 
canichis) efter Fotografi afW. Beebe; se Teksten. 



96 

Fjerene og følger disses Retning, men Spidsen har en lille Krum- 
ning mod Vingens Indside. 

Et andet smukt Eksempel paa Vingekløer hos en voksen 
F'ugl viser Pig. 159. Fotografiet er taget i Abessinien af William 
Beebe efter en levende Struds, som skulde sendes bort, og som 
de Indfødte derfor havde plukket en stor Del af Fjerene af. 
Det lykkedes Beebe at stikke et Stykke hvidt Karton ind under 
den næsten nøgne Vinge og tage et Fotografi af denne (se ogsaa 
Fig. 109, 2). 

Hos hveranden Redeunge, man træffer paa, kan man finde 
€n saadan Tommelklo. Seth-Smith nævner Blaa Sultanshøne 
{Porphyrio melanotiis Fig. 160 P), og jeg har selv set en Klo hos 
Unger af Lom og Labbedykker, hvor den dog gennemgaaende 
synes lidet fremtrædende, desuden hos Selning (Calidris arenaria), 
Lille Præstekrave (Ægialitis minorj , Strandskade (Hæmatopus 
ostreologiis), hvor den er meget tydelig, samt hos Rørhøne (Gal- 
lin iila chloropus). 

Adskillige Unger har Klo baade paa første og anden Finger. 
Som et lille Udvalg af danske Fugle, der dog er ret tilfældigt 
og vilkaarligt, skal jeg nævne: Havtærne (Sterna macrura), hvor 
begge er tydelige, og Dværgtærne (St. miniita) , hvor anden er 
svag, Klyde (Reciirvirostra avocetta Fig. 160 R), Stor Kobbersnæppe 
(Limosa ægocephala), hvor begge ogsaa er tydelige. Tinksmed 
(Totanus glareola), begge svage. Blishøne (Fnlica atra Fig. 160 F) 
første tydelig, anden svag. Troldand (Fuligula cristata) , hvor 
det samme er Tilfældet og Atlingand (Anas qverqvedula Fig. 160 A). 
Om alle gælder det, at Kloen nærmest er farveløs og ofte halvt 
gennemskinnende, samt at dens Hulhed vender mod Vingens 
Indside. 

Man maa virkelig med nogen Undren spørge, hvad et ensi- 
digt Flyveredskab skal med Kløer. Strudsen flyver jo ganske vist 
ikke og kan muligvis benytte Vingekloen som »Kløpind«; men 
alle de andre Fugle har slet ingen Brug for deres. 

Hvordan skal vi finde Løsningen paa denne Gaade? — En 
stor Del af mine Læsere har rimeligvis set de fortræffelige 
levende Billeder, som hjembragtes fra Scotts og fra Amundsens 
Sydpolsfærd. Man havde derigennem en udmærket Lejlighed til 
at iagttage, hvorledes Pengvinerne bevæger sig paa Isen. De løber 
helt godt i oprejst Stilling, men naar de falder under en for 
hurtig Flugt, benytter de de stive Vinger aldeles som et Par 




f m^^^isag滫-aig5ME^igfpgfBr,|sæg- 



F.HENDRIKSENS 

T^ c pro du kl ion s -/atelier 

•KieBENHAVN- 

STOR MGADE 12 . K 



^^^^ 




ti.€L% 



INDHOLDSFORTEGNELSE 

DANSK ORNITHOLOGISK FORENINGS TIDSSKRIFT 
AARGANG 9, HÆFTE I 

Gerhard Heilmann: Vor nuværende Viden om Fuglenes Afstam- 
ning. Tredje Afsnit: Træk af Fosterudviklingen hos Krybdyr 

og Fugle 1 

Fjerde Afsnit: Anatomisk-biologisk Sammenligning 92 



TIL DE NYE MEDLEMMER. 

Første Afsnit af »Vor nuværende Viden om 
Fuglenes Afstamning« findes i 7. Aarg. Hæfte l-II 
og beskriver de ældste jordfundne Fugle, andet 
Afsnit i 8. Aarg. Hæfte I-H og indeholder »Fugle- 
ligheder blandt Fortidsøgler«. Fjerde Afsnit vil 
blive sluttet i Hæfte II af denne Aargang, men 
femte, det sidste Kapitel, Vil næppe fremkomme 
før Oktober 1915. Red. 



ORNITHOLOGISCHES JAHRBUCH. 

ORGAN 

FUR DAS PALÅARKTISCHE FAUNENGEBIET. 



„ORNITHOLOGISCHES JAHRBUCH", som udelukkende beskæftiger sig med 
den evropæiske, henholdsvis palæarktiske Fuglefauna, begynder med 1914 sin 
25. Aargang. Den udkommer (paa tysk) aarlig i 6 Hefter paa 2V2 — 3 Ark, 
Prisen for en Aargang er ved direkte at indsende Beløbet 10 Rmk, , i Bog- 
handelen 12 Rmk. 

Læreanstalter faar Aargangen til nedsat Pris af 6 Rmk. (kun ved di- 
rekte Henvendelse). Prøvenummer sendes gratis og franko. 

Manuskripter, Tryksager, Annoncer og Indmeldelse af Abonnement bedes 
sendt direkte til Udgiveren, Victor Ritter von Tschusi zu Schmidhoffen, Villa 
Tånnenhof bei Hallein, Østrig. 



FUGLE-, REJSE-, MÅfilNE- 06 TEATER-KIKKERTER 




med største Felt og reneste 
Optik, 

Zeiss, Busch, Goerz, Leitz etc. etc. 

med 

3, 3V2, 4, 6, 8, 9, 10, 12 og 15 

Gange Forstørrelse. 

Literatur tilsendes ira 

15. 



UDSTOPPEDE FUGLE. 

En Samling kunstnerisk udstoppede 
Fugle, ca. 150 Stkr., er af Mangel paa Plads 
til Salg straks hos 

Skomager HARTZ 

Houmeden, Randers. 

Nærmere Oplysninger sendes paa Forlangende. 

Sammesteds er et Aquarium billig til 
Salg, 36 X 18 Tommer. 



DANSK ORNITHOLOGISK FORENINGS TIDSSKRIFT. Saa langt Rest- 
oplaget rækker, kan 1. og 2. Aargang faas for 10 Kr., 3., 4., 6. og 7. for 4 
Kr., 5. og 8. for 5 Kr. pr. Stk. ved Henvendelse til Kassereren AXEL 
KOEFOED, Smallegade Nt. 56 ^ 



H. U. TBIKLEB BOaTB 



9. AARGANG 



HÆFTE II— III 



DANSK ORNITHOIOGISK 
FORENINGS TIDSSKRIFT 





1 .-j^^^ 












.y^ 






Kjabenhavn 



REDIGERET AF 

O. HELMS 



Harts 1915 



SVERIGES FÅGLAR 
OCH FÅGELBON 

AV 

D:r PAUL ROSENIUS 

år under utgivning. Fyre håften å 2,50 utkomna. 



UR PRESSEN: »Med sin fina kåserande stil rullar forf. upp 
fortjusande naturscenerier. Utstyrseln hor till det praktful- 
laste i sitt slag.« 

C.W. K.GLEERUPS FORLAG * LUND 

FUGLE MODTAGES 

UDSTOPNING 

til Opstilling saavelsom til Skindlægning. Færdige Fugle 

haves altid paa Lager. 
SØLVMEDAILLE paa den dansk-norske Jagtudstilling 
i København 1913. 

Konservator A. STRØYER 
Vesterbrogade 75. Kbhv. B. Tclcf. Vester 4426 

Et Eksemplar af 

KJÆBBØIiUHG: 

SKANDINAVIENS FnfiLE (1879) 

er indlagt til Salg. Det indeholder alle Supplementstavlerne, ogsaa 
de sidst udgivne, og har autentisk Paategning om, at Koloreringen 
er udiørt a! Frk. M. Hallesen, der var Dr. Kjærbøllings Assistent. 

Bogen er smukt indbundet og vel bevaret. 

Foreningens Kasserer, Axel Koefoed, Smallegade 56, Kjøben- 
havn F., anviser. Tell. fiothaab 942 x. 



97 



Forben og løber saaledes paa alle fire hen over Isen. En højst 
paafaldende Bevægelsesmaade for en Fugl I — Enhver véd, at 
Papegøjernes Fod næsten bruges som en Haand, og den egner 
sig derfor ikke særlig godt til at gaa paa. Sætter man en Pape- 
gøje paa Jorden og anbringer en lækker Bid i Nærheden, saa 
vralter Fuglen meget ubehændigt afsted for at naa den og snub- 
ler let. Den tager da Vingerne til Hjælp under Gangen og kom- 
mer saaledes ogsaa til at bevæge sig paa alle fire. 




Fig. 160. Vinger af smaa Redeunger. A Atlingand (Anas qverqvediila), F Blis- 
høne (Fnlica atraj, P Blaa Sultanshone (Porphyrio melanotus) set fra Udsiden, 
efter Set li -Smith, R Klyde (Reciirvirostra avocetta). A, F og R set fra Ind- 
siden og tegnet efter Eksemplarer i E. Lehn Schiølers Samling. 1 Kloen 
paa første Finger, 2 paa anden. 

Alf. Newton har iagttaget Labbedykkerunger, som var meget 
drevne i at kravle om ved Reden, idet de støttede sig paa Vin- 
gerne, Gadow Unger af Dværghejre (Ardetta mimita), Marshall 
beretter noget lignende om Musvaageunger og Lucas om Unger 
af Purpurvandhønen (Porphyrio coerulescens). Ligeledes fortæller 
han om dens nære Slægtning i Florida (Porphyriola) , at dens 
Unger kan kravle op ad en lille Skraaning ved Hjælp af Vin- 
gerne, omtrent som en Flagermus kroger sig selv afsted. En 
kanadisk Gæsling (Branta canadensis) kan ogsaa bruge Vingerne, 
naar den kryber om ved Reden, en Dununge af Fiskeørn (Pan- 
dion haliaetus) gør det samme (Beebe), og Sir Harry John- 
ston har i Liberia iagttaget Unger af Bananædere (Miisophagidæ), 
der tog Vingerne til Hjælp, naar de kravlede omkring. 

Dog er alt dette Smaating i Sammenligning med de højst 
mærkelige Forhold, vi træff"er hos den sydamerikanske Sigøjner- 
fugl eller Hoatsin (Opisthocomus cristatiis). Hvorledes den ser 
ud, vil Fig. 161 give en Forestilling om. Den danner en særHg 
Underorden af Hønsefugle, men ved sin Bygning nærmer den 
sig i flere Henseender til Sumphønsene (Rallidæ), og den er 
fjærnere beslægtet med Gøgene (Cuculidæ) og Bananæderne (Mu- 
sophagidæj. Den er noget af en Oldsag blandt Nutidsfugle. Vi 

7 




APR22 1815 



98 

har allerede af Fig. 149 set de forholdsvis mægtige Kløer, som 
Vingen hos dens Foster var udrustet med. 

Efter J. J. Quelch bebor den de uigennemtrængelige Tyk- 
ninger langs Floderne i British Guiana og bygger her sin af 
Grene og Kviste løst sammenføjede Rede, som er anbragt paa 
iøjnefaldende Steder i Toppen af Buske, der hænger ud over 
Vandet. Efter at have fortalt om Æggene fortsætter han: »Snart 
efter Udklækningen begynder Ungerne at kravle om ved Hjælp 
af Vinger og Ben, idet de stadig benytter de veludviklede Kløer 
paa første og anden Finger til at holde sig fast med. Hvis man 
trækker dem ud af Reden i Benene, klamrer de sig meget stærkt 
til Grenene baade med Næb og Vinger, og vælter man Reden 
nedefra, griber de straks fat i de nærmeste Genstande med Næb, 
Fødder og Vinger, idet de benytter Næbbet ikke alene for at 
naa overliggende Grene, men ogsaa for at kunne løfte sig højere 
op ved Hjælp af Vingekløerne. Naar de gamle Fugle drives fra 

Reden, kravler Ungerne straks ud af denne paa alle fire 

og skjuler sig hurtigt i det tætte Buskads bagved.« Selv ganske 
smaa Redeunger træffes langt borte fra Reden, idet de med stor 
Behændighed klatrer efter Forældrene for at blive madede. En 
mærkelig Færdighed i Svømning og Dykning iagttog Quelch 
hos en saadan Redeunge, der var faldet i Vandet: »Saasnart min 
Haand nærmede sig til den, dykkede den hurtigt ned i det mørke 
Vand, i hvilket det var umuligt at se den, og kom atter op i 
over en Alens Afstand. Paa Grund af dette undgik den lille 
Skabning alle mine Forsøg paa at gribe den«, idet den skjulte 
sig mellem de nedhængende Trægrene. — Det er ved Forsøg 
bleven godtgjort, at naar Ungerne svømmer under Vandet, saa 
benytter de ikke alene Benene, men ogsaa Vingerne. Fra Vandet 
klatrer Ungen ved Hjælp af Vingerne op paa en nedhængende 
Gren, men nærmer man sig atter, styrter den sig straks frivillig 
i Vandet igen og svømmer og dykker uforfærdet. Den gamle 
Fugl besidder ingen af disse Færdigheder, dens Flugt er langsom 
og kluntet, og den siges aldrig at sætte sig paa Jorden. 

Man begriber let, at Vinger, der benyttes paa en saadan 
Maade, maa frembyde Ejendommeligheder, som ellers ikke fin- 
des hos Fugleunger. De er for det første af en betydelig Længde ; 
særlig er Haanden lang i Forhold til Over- og Underarm. Des- 
uden er første og anden Finger meget »fingerlignende«, idet deres 
Underflade er rund og fyldig, hvilket giver større Følsomhed og 



99 



fastere Gribeævne (Pycraft). Efter Brehm skal første Finger 
desuden kunne modføres anden ligesom vor Tommel; dette lyder 
dog noget usandsynligt og trænger vistnok til nærmere Bekræftelse. 

For at give Læserne 
den mest paalidelige Bil- 
ledfremstilling af de mær- 
kelige Forhold, som den- 
ne sydamerikanske Fugl 
frembyder, har jeg anmo- 
det Dr. R.W. Shufeldt 
i Washington om Hjælp; 
thi kun yderst faa Mu- 
seer er i Besiddelse af 
Hoatsinunger. Med stør- 
ste Elskværdighed har 
han ydet denne, idet 
han formaaede Brook- 
lyn Institute Muse- 
um til at udlaane Al- 
koholpræparater af en 
halv Snes Unger i for- 
skellige Aldere. Disse 
har han selv fotograferet 
og sendt mig Fotograli- 

erne deraf. I Flg. 162, Fig.l61.Hoatsin(fO/j/s//iocomHscmtaf«s>ft. Brehm. 
163 og 165 vil man se 

delvise Gengivelser af nogle af disse. Jeg bringer herved Dr. Shu- 
feldt og Brooklyn Institute Museum min hjærteligste Tak for 
Fremskaffelsen af dette virkelig enestaaende Illustrationsmateriale. 
Fig. 162 viser en ret nylig udklækket Hoatsinunge; man ser 
endnu Skalbryderen paa Overnæbbet. Den har en sparsom Be- 
klædning af fine Dun, men Haandsvingfjerene er allerede begyndt 
at vokse stærkt. Ved Betragtning af Vingen vil det let ses, at 
Haanden er betydelig længere end Underarmen, samt at Tom- 
melen strækker sig ud over Jævnhøjde med Spidsen af tredje 
Finger og er forsynet med en stærk Klo. Den klobærende anden 
Finger rager frem over den Hudfold, hvori Haandsvingfjerene sid- 
der, og denne Fingerspids er derved ligeledes fri og godt egnet til 
at gribe om Grene. Kløernes stærke Farvning (Pigmentering) tyder 
ogsaa paa Benyttelsen, og Hulningen vender mod Vingens Indside. 




100 

Hvor meget der er bevaret af oprindelige Træk i denne Unge- 
vinge, faar vi en tydelig Forestilling om ved at sammenligne dens 
Skelet med Oldfuglens (Fig. 1(33). Den ganske paafaldende Over- 
ensstemmelse mellem Længdeforholdene i disse Vingers tre Knogle- 
partier er ikke nogen Tilfældighed. Haanden er hos begge meget 
længere end baade Over- og Underarm, og selve Forholdene i 
første og anden Finger er ens, kun er tredje Finger i Løbet af 
Aarenes Millioner forkrøblet hos Hoatsinungen; ligeledes er før- 
ste Mellemhaandsben (mc. 1) forholdsvis kortere. Allerede i første 
Afsnit (S. 10 nederst) er Stillingen af Oldfuglens Vingekløer om- 
talt. Og uagtet de to Vinger i Fig. 163 ses fra forskellige Sider, 
vil det alligevel være tydeligt, at Kløernes Hulhed hos Oldfuglen, 
ligesom hos Hoatsin har været vendt mod Vingens Indside, den 
gunstigste og naturligste Stilling ved deres Benyttelse til Klatring. 
Da vi nu véd, hvorledes Hoatsinungen benytter sine Vingekløer, 
bliver vor tidligere Formodning om deres Anvendelse hos Old- 
fuglen til Vished. Vi kan ikke mere nære nogen Tvivl om, at 
den har klatret om mellem Trægrenene ligesom Hoatsinungen. 

Men denne Ungevinge frembyder endnu et ejendommeligt For- 
hold, som Pycraft har gjort opmærksom paa. Det er den ulige- 
artede Vækst af Haandsvingfjerene, hvilket illustreres i Fig. 164 I, 
H og HI samt i Fig. 165. Af II vil man se, at Fjerene nærmest 
Haandleddet vokser stærkere end de yderste (distale), dernæst 
fremkommer Svingfjerene paa Underarmen, og tilsidst Finger- 
spidsernes Fjer (III). Nr. 5 i Rækken er saaledes allerede en ret 
vel udviklet Fjer samtidig med, at 10 først er ved at bryde. 
Man forstaar dog let Grunden til, at det maa være saaledes. 
Thi hvis alle Haandsvingfjerene straks voksede lige meget, vilde 
de yderste hurtigt hindre Fingrene i at gribe fat om Grenen og 
saaledes gøre Forlemmet ubrugeligt som Klatreorgan. Først naar 
de indre (proksimale) Haandsvingfjer er bleven saa lange, at de 
danner en vifteformet Vingeflade (III) stor nok til at virke som 
Faldskærm, begynder de ydre Haandsvingfjer at gro og vokser 
hurtigt til. Paa samme Tid forlænges Armen stærkere end Haan- 
den, saa at denne hos den voksne Fugl ender med at være kor- 
tere end Underarmen (Fig. 164, IV); Kløerne forsvinder og Tom- 
melen bliver kortere end tredje Finger, der paa Billederne ses 
udfor 7de Haandsvingfjer. Anden Finger rager heller ikke mere 
udenfor Svingfjerenes Hudfold; Fuglen er bleven flyvende i Ste- 
det for klatrende. Fig. 165 viser Fotografier af denne interessante 



.101 




Fig. 162. A Redeunge af Hoatsin (Opisthocomiis cristatus) ; B højre Vinge af 
Hoatsinunge, set fra Indsiden. Begge Gengivelser af Fotografier taget specielt 
til denne Afhandling af Dr. R. W. Shufeldt efter Eksemplarer opbevaret i 
Alkohol og godhedsfuldt udlaant fra Brooklj^n Institute Museum; begge 
naturlig Størrelse, 1 første, 2 anden og 3 tredje Finger. 

Fjerudvikling; i den rel store Vinge med forholdsvis udviklede 
Fjer kan endnu de klobærende F'ingerspidser iagttages. 

Denne paafaldende Standsning af de yderste Haandsvingfjers 
Vækst staar imidlertid ikke isoleret i Fugleverdenen. I Vingen 
hos smaa Unger af Hokkohøns (Cracidæ), tamme Høns (Galli, 



102- 



Fig. 164 Gb), Kalkuner (Meleagris) og Talegallahøns (Megapo- 
diidæ) har Pycraft fundet Haandsvingfjerene 1 — 7 ret vel ud- 
viklede, medens de tre yderste (8 — 10) endnu kun viste sig som 
smaa Dun. Ligesom hos Hoatsinungen lades derved Finger- 
spidsen fri, men Fingrene har ikke den trinde Underflade, og 
Kløerne er hos de fleste kun fremme i Fostertilstanden. Af 
Fig. 164 G vil man se, hvor stærkt fremskyndet Udviklingen af 
Mellemhaandens Svingfjer (1 — 6) er hos Kyllingen i Forhold til 
Fingrenes (7 — 10); Haanden er allerede forkortet, men dog endnu 
længere end Underarmen. Ved Sammenligning med Fig. 164 III 
vil man endog se, at Forskellen mellem udviklede og uudviklede 
Haandsvingfjer er endnu grellere hos Kyllingen end hos Hoatsin- 
ungen, idet Livet paa Jorden aabenbart har krævet en endnu mere 
paaskyndet Udvikling af Vingen til Flugt end hos Træbeboeren. 
En saa ejendommelig Rækkefølge i Udviklingen af Hønse- 
fuglenes Haandsvingfjer vilde være os ganske uforstaaelig, hvis vi 
ikke kendte Hoatsinungen. Kyllingevingens Udvikling er aaben- 
bart en Gentagelse af en tidligere Tilværelsesfase, da Hønsefugl- 
ene endnu byggede Rede i Træer, og Kyllingerne klatrede om 
mellem Grenene. Alene denne Antagelse kan give en Forkla- 
ring paa den langvarige Stilstand i Væksten af Fingerspidsernes 
Svingfjer. Det er et Fortidsminde, der aabenbart sidder godt fast. 

Fig. 163. I Højre Forlem, set fra Indsiden, af Hoatsinunge (Opisthocomiis cri- 
statiis) tegnet efter Fotografi af Skelettet, taget specielt til denne Afhandling 
af Dr. R.W. Shufeldt efter Alkoholpræparat, godhedsfuldt udlaant fra Brook- 
lyn Institute Museum. Man ser ikke Enderne af de forskellige Knogler, da 
Baand og Ledkapsler er bibeholdt; en Del forstørret. II Venstre Forlem, set fra 
Ydersiden, af Oldfuglen (Archæopteryx Siemensi), noget mindsket, c Haandrods- 
ben (carpale), mc. 1, 2 og 3 første, andet og tredje Mellemhaandsben (metacarpale) . 




103 




Fig. 164. I, II og III Vinge af Hoatsinunge (Opisthocomus cristatiis) paa for- 
skellige Udviklingstrin, I set fra Indsiden, II og III fra Udsiden. Viser den 
stærkere Udvikling af de inderste (proksimale) Haandsvingfjer i Modsætning 
til de yderste (distale); med Vingen III er begyndende Flugt mulig. IV Højre 
Vinge, set fra Indsiden, af udvoksen Hoatsin. I Modsætning til Ungestadiet 
er Haanden her kortere end Underarmen og alle Haandsvingfjerene lige stærkt 
udviklede. Gb Vinge af en Bankivakylling (Galliis bankiva) med tilbageholdt 
Udvikling af de yderste Haandsvingfjer og Klo paa første Finger. G Højre 
Vinge af Kylling (Gallas dom.), set fra Udsiden. Stærk Udvikling af de indre 
Haandsvingfjer i Modsætning til de yderste. Alle efter W. P. Pj'craft. Tallene 
angiver Haandsvingfjerene; udfor 7 ses Spidsen af tredje Finger. 

Jeg vil gerne bede Læseren lægge vel Mærke til, hvad her 
er fortalt om Haandsvingfjer og Fingerkløer, thi det er meget 
betydningsfulde Ting, idet hele Fuglevingens Opstaaen og Ud- 
vikling derved ligesom træder ud af Dunkelheden og viser sig 
for os i et klarere Lys. 

I Slutningen af andet Afsnit (Fig. 108) blev det paavist, hvor- 
dan en Faldskærmsflade kunde udvikle sig hos Dyr, der be- 
vægede sig mellem Trægrene i lange Spring. Her ser vi nu, 
hvorledes Vingens Udvikling hos Gangfugle viser tilbage til et 
tidligere Liv i Træer; vi ser, hvorledes et fugleagtigt Væsen, 



104 

endnu uden Vinge men med en langstrakt Haand, benytter 
Fingerkløerne til at holde sig fast med; vi ser en lille Fald- 
skærm af Fjer i begyndende Udvikling, og vi er ligesom Vidne 
til, hvorledes Svingfjerene fra Haandleddet er i Færd me~d at 
rykke længere og længere ud mod Vingespidsen. Dette støtter 
ogsaa i høj Grad Formodningen om, at Oldfuglen endnu kun 
havde Svingfjer paa Mellemhaanden, men ikke paa Fingrene 
(^første Afsnit S. 12). 

Endelig bliver Faldskærmsfladen til et virkeligt bærende Flyve- 
redskab; en ny Bevægelsesmaade er opstaaet, Kløerne svinder 
efterhaanden som overflødige, Fingrenes Længde og Bevægelig- 
hed ligeledes, og Omformningen ender med den typiske Fugle- 
vinge hos den gamle Hoatsin. — Det er ligesom et Tæppe dra- 
ges til Side for vort Blik; som om Taagemasserne, der dækker 
Horisonten, opløses og forsvinder, og vi skuer ud over Udvik- 
lingens store Perspektiver gennem Aarenes Millioner, 

Fuglenes Hovedskal er naturligvis i høj Grad præget af deres 
ensidige Udvikling som Flyvere; den er en Samklang af Lethed, 
Styrke og Hensigtsmæssighed. Med Rette er den bleven kaldt 
»et Digt i Ben« og dens Bygning »Formens frosne Musik«. 
Alligevel har vi allerede set, hvorledes dens Opstaaen og Sam- 
mensætning paa de væsentligste Punkter stemmer overens med 
Krybdyrets. Det blev i andet Afsnit (Fig. 88 og 89) fremhævet, 
at Hjærnens stærke Udvikling hos Fuglene og den deraf føl- 
gende Forskydning af Hjærnekassens Knogler gav Fuglenes Kra- 
nium et fra Krybdyrenes afvigende Udseende. Fuglenes Be- 
vægelsesmaade i Luften har naturligvis ogsaa bidraget til at 
uddybe denne Forskel, thi hos Kridttidens Tandfugle var Hjær- 
nen endnu forholdsvis lille. Ogsaa hos mange Nutidsfugle er 
Hjærnen ikke stor i Forhold til Kraniet, idet de Benvægge, som 
omgiver Hjærnehulheden, er af en svampet Bygning og stærkt 
luftfyldte. I Fig. 166 har jeg sammenstillet nogle Kranier, som 
viser dette i forskellig Grad. Hos Uglen er Hjærnens Hulrum 
dog ret stort tiltrods for Kraniets tykke Loft, medens Drontens 
Hjærne aabenbart har været af en paafaldende Lidenhed. Owen 
siger derom: »Hjærnen er mærkværdig lille hos denne Dronte- 
art, og hvis man ser dette som et Maal for dens Forstand, saa 
kan den godt kaldes ineptiis<.< (klodset, taabelig). Ikke alene er 
Hjærnen lille i Forhold til Kraniets Masse, men Hulheden for 
Storhjærnen synes at være mindre i Forhold til Rummet for 



105 



den lille Hjærne og Synshøjene end hos nogen anden kendt 
Fugl. Vi ser altsaa, at selv en Fugl fra den nuværende Jord- 




Fig. 165. I Venstre Vinge af Hoatsinunge (Opisthocomiis cristahis) og II samme 
af en noget ældre Hoatsinunge, begge set fra Indsiden. Gengivelse efter Foto- 
grafier taget specielt til denne Afhandling af Dr. R. W. Shufeldt efter Eksem- 
plarer opbevaret i Alkohol og godhedsfuldt udlaant fra Brooklyn Institute 
Museum; begge i naturlig Størrelse, 1 forste, 2 anden og 3 tredje Finger. 

periode kan have en Hjærne, der næppe overgaar Krybdyrenes. 
Lad os da se, om vi skulde kunne finde Forbindelseslinjen i 
Hjærneudviklingen hos de to Klasser. 

For at forstaa denne er det ikke nødvendigt, at vi fordyber 
os særligt i Centralorganets mange Enkeltheder og sammensatte 
Bygning. Fig. 167 vil give en tilstrækkelig Oversigt over Hoved- 
trækkene deri. Hjærnens forreste store Parti kaldes Storhjær- 
nen (cerebriim, C) og er ved en dyb Længdespalte delt i to syrn- 



106 

metriske Halvdele (Fig. 168). Paa Gennemsnittet ses den at be- 
staa af et øvre Lag, Hjærnebarken {palliiim, P), og et nedre, der 
indeholde de saakaldte Stammeganglier (Nerveknuder, S). Stor- 
hjærnen er hos Fugle og Krybdyr ganske glat; den fremviser 
ingen af de Vindinger, som er ejendommelige for de mere ud- 
viklede Pattedyrhjærner (Fig. 167, 7), og som i høj Grad forstør- 
rer Hjærnebarkens Overflade. Ret hyppigt findes dog en enkelt 
Fure, der i Fig. 168, 6 kan ses ved Enden af Stregen fra C, og 
som ogsaa efterlader et Mærke i Hjærnekassens Indre. Den for- 
reste Del af Storhjærnen indtages af Lugtelabberne [lobi olfac- 
torii, ol), der er meget stærkt udviklede hos Krybdyrene. — Der- 
efter følger Mellemhjærnen, der hos Pattedyrene helt er skjult af 
Storhjærnen, medens den hos Krybdyr og Fugle fremtræder som 
to, nærmest kugleformede. Sidepartier, Synshøjene {lobi optici, op), 
der hos Pattedyrene er skudt ind i Storhjærnen. Bagved Stor- 
hjærnen ligger den lille Hjærne {cerebellum, Cb), som navnlig 
hos Fuglene er stor; bagved denne igen gaar Hjærnen umiddel- 
bart over i den forlængede Rygmarv {meduUa oblongata, M). 

Endelig maa vi lægge Mærke til en meget ejendommelig Frem- 
ragning, der udspringer fra forreste Del af Mellemhjærnen, nem- 
lig den saakaldte Epifyse [glandula pinealis, E). Jeg har gjort 
den helt sort i Snittene, saa den er let at faa Øje paa. Dette 
Organ er nu kun en Ruin, imod hvad det var i gamle Dage; 
dets Glansperiode tilhører Fortiden. Vi saa af Fig. 129 Ph 7, 
hvorledes Hjærnen begyndte at danne sig som tre smaa sam- 
menstødende Blærer, ganske ens hos Krybdyr og Fugle, og af 
Fig. 130 vil kunne ses, hvorledes Epifysen fremtræder hos begge 
paa samme Maade, idet Spidsen af den viser sig som en vorte- 
agtig Fremragning (E) foran den største Hjærnebule. I de to 
første Smaabilleder af Fig. 135 er den iøvrigt ogsaa tj^delig. Hos 
enkelte Nutidskrybdyr (Hatteria, nogle Firben, Staalorm) ender 
Epifysen helt oppe i et Hul i Kranietaget som et uparret Isse- 
øje (Parietalorgan), der har Form som en noget affladet Blære 
(Fig. 167, 1) og er af en tydelig øjeagtig Karakter, idet det inde- 
holder Linse, Glaslegeme og Synsceller. Det paavirkes af Lys- 
indtryk, men kan næppe fungere som noget egentligt Synsorgan. 
Hos adskillige Fortidskrybdyr og Urpadder (Stegocephali), naaede 
det sikkert en betydelig Udvikling og er træffende bleven kaldt 
Kyklopøjet. Hos Fuglene kan findes Spor af dette Isseøje i 
Fosterudviklingen (Wiedersheim), hos Pattedyrene er det al- 



107 



deles forsvundet. Vi ser af Fig. 167, 3, hvor ringe Epifysens Ud- 
vikling er hos disse; — som Kuriosum kan anføres, at den spe- 
kulative Filosof Descartes antog den for at være »Sjælens 
Virkepunkt«. 

Naar vi sammenligner Hjærnerne af Firben og Spidsand med 
hinanden (Fig. 168, 1 og 6), synes der ikke at være nogen Lighed 







Fig. 166. Fuglekranier gennemskaarne ved et lodret Længdesnit for at vise 
Størrelsen af Hjærnehulheden, som er tegnet mørkere end de øvrige Partier. 
1 Skovhornugle (Otus vulgaris), 2 Havørn (Haliaétiis albicilla) efter dAlton, 
3 Næsehornsfugl (Biiceros rhinoceros) tildels efter Gadow, 40due (Treron chlorio- 
gaster) efter S trickland og Melvil le, 5 Dronte (Didiis ineptus) efter Owen. 

imellem dem. Thi Storhjærnen er ganske dominerende hos Fug- 
len i Modsætning til Krybdyret, og det omvendte er Tilfældet 
med Lugtelabberne. Desuden dækker Storhjærnen næsten gan- 
ske Synshøjene, naar man ser Andehjærnen fra oven, og den 
lille Hjærne støder umiddelbart op til denne, medens hos Fir- 
benet Synshøjene skyder sig ind mellem den store og den lille 
Hjærne. Hos Krybdyret (Fig. 167, 1) er desuden i Almindelighed 
den lille Hjærne (Cb) kun saare ringe i Forhold til Fuglens 
(Fig. 167, 2); hos Krokodillerne er den dog ret vel udviklet 
(Fig. 167, 4). En anden Ejendommelighed ved Fuglehjærnen er 
den saakaldte flocciihis, en Fremragning paa hver Side af Hjær- 
nens bagerste Del ud for det indre Øre (F'ig. 168, 6 og 7), hvis 
Buegange tildels er lejrede omkring den; Hørenerven udspringer 
lige under den. Den fmdes ikke hos Krybdyr. 

Hvis vi derfor ikke var i det heldige Tilfælde at kende Hjær- 
nerne af nogle uddøde Fugle og Krybdyr, vilde vi næppe være 
i Stand til at forsone disse Modsætninger. Men ved at betragte 



108 

den Række af Hjærner, som jeg har opstillet i Fig. 168, vil man 
se, at Overgangene er ganske jævne. 

Navnlig er Hjærnen af Flyveøglen, Scaphognathns Piirdoni, 
interessant, fordi den viser os, hvor meget en Krybdyrhjærne er 
i Stand til at omforme sig i Fugleretning. Den fandtes i Stenen 
som en Afstøbning af Øglens Hjærnehulhed (Fig. 167, 5 og 168, 3} 
og kunde blottes helt ved Borttagelse af Hjærnekassens Knogler. 
Formen var særdeles vel bevaret, kun den lille Hjærne mang- 
lede næsten fuldstændigt, men hele dens Basis kunde tydeligt 
ses. I Profilbilledet maa vi altsaa tænke os den indtagende en 
meget større Plads; jeg har ved en punkteret Linje angivet den 
Udstrækning, som man efter det andet Billed maa formode, at 
den har haft. Rimeligvis har den været endnu større, thi den 
lille Hjærne er et Organ for Ligevægt og vel udviklet hos Dyr, 
der skal bevæge sig frit i Mediet (Fugle, Krokodiller, Havskild- 
padder). Flyveøglens Storhjærne ligner i Prol'il langt mere Fug- 
lens end Krybdyrets: set fra oven er Ligheden med Kridtlom'ens 
og Tandtærnens paa faldende, — eller rettere disse to sidste er 
meget krybdyragtige. Mærkeligt nok fremviser den endog en 
udpræget Fure, der vel ikke ligger ganske som i Fuglens Stor- 
hjærne (Fig. 168, 6), men som dog tyder paa en Specialisering i 
denne Retning. Lugtelabberne er lidet øgleagtige og meget smaa, 
endog mindre, forholdsvis, end hos Kridtlom. Ogsaa Synshøje- 
nes Størrelse og Stilling viser henimod Fuglen, og i den Maade, 
hvorpaa den lille Hjærne skyder sig ind mellem Synshøjene og 
nærmer sig til Storhjærnen, er Flyveøglens Hjærne ganske fugle- 
agtig. Den er desuden i Besiddelse af vel udviklede flocculi, og 
E. T. Newton, som undersøgte og beskrev denne Hjærne, har 
fundet, at disse er i nøjeste Overensstemmelse med Fuglenes. 
Han siger, at »Hjærnen af Scaphognathns Pnrdoni i Sandhed 
kan tages som en Mellemting mellem Hjærnerne af Fugl og 
Krybdyr, navnlig kan man ikke undgaa at lægge Mærke til, 
i hvor høj Grad den nærmer sig til Hjærnen af Hesperornis re- 
galis«. Som en Forskel fremhæver han, at medens Kridtlom'ens 
Hjærne er c. V5 af Kraniets Længde, er Flyveøglens kun om- 
trent Vs. 

Dette kan dog næppe tillægges nogensomhelst Betydning, thi 
vi har jo af Fig. 166 set, hvor forskellige Længdeforholdene mel- 
lem Hjærne og Kranium er indenfor selve Fugleklassen. Ganske 
morsomt er det, at endog Epifysen kan ses paa denne Flyve- 



109 



øglehjærne. Noget Isseøje havde Flyveøglerne ikke; der findes 
intet Hul dertil i Kranietaget (Fig. 99, 2), deres udmærkede Øjne 




Fig. 167. 1 , 2 og 3 skematisk Længdesnit gennem Hjærnerne af 1 Krybdyr, 
2 Fugl og 3 Pattedyr; de modsvarende Partier i de tre Hjærner har samme 
Skravering, efter Edinger, Hesse og Kupffer. I 1 er et Stykke af Hjærne- 
kassens Loft medtaget for at vise Stillingen af Isseøjet. 4, 5, 6 og 7 Hjærner 
set i Profil af 4 Alligator, 5 Flyveøgle (Scaphognathus Piirdoni), 6 Due (Columba 
dom.) og 7 Hønsehund (Canis familiaris sagax). 4, 6, 7 efter Wiedersheim, 
5 efter E. T. Newton. C Storhjærne (cerebrum), Cb Lille Hjærne (cerebellum) , 
E Epifyse (glandula pinealis), f Flocculus, M forlængede Rygmarv (mediilla 
oblongata) ol Lugtelab (lobiis olfactoriiis) afskaaret i 1 , op Synshøj (lobiis 
opliciis), P Hjærnebarken (palliiim), S Stammeganglier. 

(store Synshøje) og Bevægelsen i Luften havde ligesom hos Fug- 
lene gjort det overflødigt. Hvis vi vil høre en anden Forfatter 
udtale sig om en Flyveøgles Hjærne, saa skriver H. G. Seeley: 
»Jeg var i Stand til at fjærne det tykke Lag af porøse Knogler, 
som laa over den, og saaledes skaffe Bevis for, at i For- og Bag- 
hjærnes indbyrdes Forhold var Fugl og Flyveøgle praktisk talt 
identiske« (Dragons of the air S. 55). 

Hos Kridtlom'en er Storhjærnen lille i Forhold til den lille 
Hjærne, og man maa heri, ligesom i dens vel udviklede Lugte- 



110 

labber, se en Knkbd\Tlighed. Storhjærnen dækker heller ikke 
Svnshojene. men dette kan dog genfindes hos Nutidens Honse- 
og Rovfugle Fig. 168. 7 . Naturligvis vilde det have været endnu 
mere spændende, hvis %-i ogsaa havde kendt Oldfuglens Hjærne: 
men af det Materiale. \i har. fremgaar det dog med tilstrække- 
lig Tvdehghed. hvorledes Krybdyrhjærnens Omformning til Fugle- 
hjærne kan være gaaet for sig. 

Ogsaa en Betragtning af Hjæmens Funktion vil vise os. at 
Fuglehjærnen er en Kr^bdyrhjærne i den højeste Potens af den- 
nes særlige Udviklingsmuligheder, medens Pattedyrhjærnen er 
slaaet ind paa nye Baner. Xavnhg L. Edingers Undersogelser 
giver os en god Forestilling om dette. Han skelner mellem to 
forskelligartede Partier i Hvirveldyrhjærnen: Nyhjæmen. der re- 
præsenteres af Hjærnebarken 'palliamK og Urhjæmen, der be- 
staar af alt det ovrige lige fra Lugtelabbeme til Rygmarven, og 
som skulde være den ældste, oprindeligste Del af Centralorganet. 

Trhjærnen minder om en moderne, automatisk Telefoncentral, 
der ved Opringning rent mekanisk foretager en Omstilling til det 
onskede Nummer. Naar vi f. Eks. brænder en Finger, trækker 
vi uvilkaarligt straks Haanden tilbage, uden at dette er naaet 
til Bevidstheden. Det angiver en underordnet Ledningsforbin- 
delse, som kaldes Refleksvirksomhed. Urhjæmen har her fore- 
taget OmstilUngen fra sensitive folsommei til motoriske . bevæ- 
gende > Nervegangher Nerveknuder d: Ophobninger af Nerveceller 
med grenede Udløbere . Men den rummer ogsaa Ledninger for 
de kombinerede Bevægelser. Gang. Svommen og Flyven, saaledes 
byggede, at Dyret selv ved Tab af Nyhjæmen i nogen Tid kan 
udfore dem. Allerede for 2lHX) Aar siden lagde man i Roms 
Cirkus Mærke til Strudse, der formaaede at Lobe rundt paa Are- 
naen, uagtet deres Hoveder var gennemborede af Pile, Den lille 
Hjæme icerebeHnirif er en meget vigtig Del af Urhjæmen. idet 
den efter Munks Forsog dels vækker, dels ordner disse kombi- 
nerede Bevægelser; navnlig synes den at være Oi^an for den 
finere Ligevægtsregulering. I samme Retning viser Edingers 
Undersogelser. idet han fandt, at denne Urhjæmedel hos fast- 
siddende Dyr var ganske forsvunden, hos daarlige Svømmere 
kun lille, medens den hos gode Svømmere og Flyvere var enorm. 
Dette viser selv nærbeslægtede Dyr. idet den lille Hjæme hos 
Landskildpadder næppe er halv saa stor som hos Havskildpad- 
der. XI har ovenfor paapeget den tydelige Samklang i den lille 



111 



Hjærnes Udvikling lios Flyveøgler, Krokodiller og Fugle. Man 
kalder Urhjærnens Virken for Refleks og Instinkt og regner der- 
til Flugt ved uventede Sanseindtryk, Vandringer, Redebygning, 
Parringslege o. lign. Denne Urhjærne kan ogsaa lære at sammen- 
føje et nyt Sanseindtryk med Bevægelser, som ikke tidligere har 
udløst sig efter dette. 

I iModsætning hertil skulde Nyhjærnen være Sædet for de 
mere sammensatte Forbindelser ved Bearbejdelsen og Sammen- 





Fig. 168. Sammenligning mellem Hjærner af Krybdyr og Fugle. 1 Æglæggende 
Firben (Lacerta agilis) efter Leydig, 2 Alligator efter Wieder sheim, 3 Flyve- 
øgle (Scaphog nathus Piirdoni) efter E.T. Newton, 4 Kridtlom (Hesperornis 
regalis) efter Marsh, 5 Tandtærne (Ichthyornis) efter Marsh, 6 Spidsand 
(Dafila aciita), 7 Musevaage (Biiteo vidgaris) efter Bumm. C Storhjærne 
(cerebrum), Cb Lille Hjærne (cerebellum), E Epifyse (glandiila pinealis), f Floc- 
culus, ol Lugtelab (lobiis olfactorius], op Synshøj (lobiis options). 

knytningen af Sanseindtrykkene (Associationer) og tillige et Ma- 
gasin for Erindringsbilleder og deres Udnyttelse. Altsaa et Cen- 
trum for meget af det, vi kalder Tanker, Følelser og selvstæn- 
dige Handlinger hos de mest udviklede Dyr. I sin reneste Form 
findes Urhjærnen hos Benfiskene, men der er en svag Antydning 
af Nyhjærne hos Hajerne. Dog først hos Krybdyr bliver Ny- 
hjærnen mere fremtrædende, og dens Vækst forandrer i høj Grad 
hele Dyrets Opførsel. Sanseindtrykkene virker hurtigere paa 
Øgler end paa Padder, de formaar at sammenknytte dem paa 
en anden Maade og anvende dem erfaringsmæssigt; de lærer 
hurtigere end Fisk og Padder, er endog lejlighedsvis forudseende 
og viser indenfor samme Art individuelle Karakterforskelligheder. 
Hos Fuglene er selve Hjærnebarken eller Nyhjærnen næppe mere 
udviklet end hos Krybdyrene (Fig. 167, 1 og 2), men den bety- 
delige Forøgelse af Storhjærnen skyldes væsentligt Urhjærnens 
Stammeganglier, der naar en Fuldkommenhed som hos ingen 
anden Hvirveldyrklasse. Efter denne Bygning af Fuglehjærnen 



112 

kan man paa Forhaand opstille den Formodning, at de mere 
instinktive Handlinger hos denne Klasse maa optræde med en 
særlig Fylde og Fuldkommenhed, og maaske at Fuglenes Ævne til 
Associationer er noget større end Krybdyrenes. Alt dette passer 
jo ogsaa godt nok med Virkeligheden. Pattedyrhjærnens mest 
fremtrædende Ejendommelighed er i Modsætning til dette den 
stærke Forøgelse af Hjærnebarken (palliiim), og dens mange Vin- 
dinger (Fig. 167, 3 og 7), hvorved Dyrets Bearbejdelse af Sanse- 
indtrykkene er mangfoldigere og dets Samfatningsævne forøget. 

Disse Formodninger bekræftes nu paa det mest slaaende ved 
nyere mikroskopiske Undersøgelser. Chr. Jakob og Cl. Onelli 
har gennemarbejdet et meget stort Hjærnemateriale, navnlig af 
sydamerikanske Dyr, og de indvundne Resultater er overordentlig 
interessante. Hos Fiskene er forreste Del af Urhjærnen beklædt 
med en tynd Hinde, og denne har hos Padderne kun opnaaet 
en yderst ringe Merudvikling, idet den har bevaret sin hinde- 
agtige Oprindelse som et Dække over Hjærnehulheden, og den 
har ikke delt sig i forskellige Cellelag, heller ikke indeholder 
den særlige Celleformer. Alligevel maa den betragtes som en 
primitiv Storhjærnebark; men først hos Krybdyrene indtager 
dette Parti (pallium) et afgjort højere Trin, idet der her er en 
fuldstændig Adskillelse mellem det egentlige Barklag (Fig. 169, 
1 B) og Hjærnehulhedens Hinde (h). Imellem disse har der nem- 
lig som noget nyt dannet sig et Marvlag (M), der indeholder de 
marvindhyllede Aksecylindre for Barkens Ledningsbaner og der- 
ved Muligheden for en Adskillelse mellem Grupper af disse, for- 
løbende til og fra særlige Centra. I Barklaget (B), der kun be- 
staar af et enkelt Lag Celler, viser sig hos Krybdyrene for første 
Gang den Celleform, som karakteriserer alle højere Hvirveldyrs 
Hjærnebark, nemlig Pyramidecellerne. Fra disse store Celler ud- 
springer lange Traadbaner, som overfører Føleindskydelser til 
lavere Bevægecentrer, og som udelukkende forløber i Storhjær- 
nens indre (mediane) Væg (Fig. 169, 6T), altsaa den Væg, der 
ligger op mod den tilsvarende af den anden Storhjærnehalvdel. 

Som man vil se af Fig. 169, 1 og 2, er der ingen Forskel, i 
Bygningen af Hjærnebarken (pallium) hos Krybdyr og Fugl; som 
tidligere omtalt er det Urhjærnens Stammeganglier (S), der har 
fremkaldt Storhjærneforøgelsen hos Fuglene. Ved Sammenligning 
med Krybdyrhjærnen siger Chr. Jakob derom: »Fuglehjærnen 
har ikke gennemført nogen højere Differentiering, derimod viser 



113 



den en enorm Stigning af de allerede foreliggende gamle Appa- 
rater, og disse er gjort mere brugbare ved Uddannelse af Kom- 
missurer [forbindende Nervetraadstrænge] og Associationsbaner; 












Fig. 169. Tværsnit gennem Hjærnebarken (pallhimj af 1 Krybdyr, 2 Fugl, 3 
Pattech'r, noget skematisk og stærkt forstørret; 1 og 2 mest, men i samme 
Grad. 4 Rent skematisk Fremstilling af Traadbanerne til og fra Pyramide- 
cellerne i Hjærnebarken hos Krybdyr og Fugl, 5 det samme hos Pattedyr. 
6 og 7 Storhjærnens (ccrebriiin) Traadbaner rent skematisk hos Fugl og Kryb- 
dyr (6) i Modsætning til Pattedyr (7); begge viser et tænkt Snit gennem den 
ene Storhjærnehalvdel. 8 Tværsnit gennem den ene Storhjærnehalvdel af Orm- 
padde (Coecilia liimb ricoides) til Sammenligning med 9 samme af Pungrotte 
(Didelphijs azarae). Alle efter Chr. Jakob. B Barklag med Pyramideceller, 
HH Hjærnehulhed, h dennes Hinde, L Lugtelab, M Marvlag, ML Mellemlag, 
P, og P2 de to Lag af Pyramideceller, S Stammeganglier (corpus striatum), 
T Traadbaner i Storhjærnens mediane Væg. 

men et nyt Bygningsprincip er ikke fremkommet, den gamle 
Bygningsplan har her direkte udtømt sig.« 

Pattedyrenes Hjærnebark (Fig. 169, 3) viser derimod en Ny- 
dannelse i Modsætning til Krybdyrs og Fugles, idet der ved et 
indskudt Mellemlag (ML) er en tydelig Adskillelse mellem to 
Pyramidecellelag (P^ og Po), der i meget forskellig Udvikling 
findes hos alle Pattedyr. Desuden kan begge Lag af Pyramide- 
celler være delt i flere Enkeltlag efter Cellernes Størrelse. 

En anden ikke mindre væsentlig Nydannelse hos Pattedyret 
vil Fig. 169, 7 give en Forestilling om. Vi ser nemlig her, at der 



114 

foruden de Traadbaner, der hos Sauropsiderne forløber i den 
mediane Væg, tillige findes sidestillede Traadbaner, der gaar fra 
Hjærnebarkens øvre og ydre Væg, og disse betegner en helt ny 
Bygningsplan hos Pattedyrene. Som man vil se af Fig. 169, G, 
findes der ogsaa hos Krybdyr og Fugle sidestillede Traadbaner; 
de kommer dog ikke fra Hjærnebarken men fra Urhjærnens 
Stammeganglier (S). Disse Nydannelser hos Pattedyrene frem- 
bringer en langt fuldkomnere Arbejdsdeling mellem Cellerne, en 
bedre Isolering af Overføringsapparatet (Ledningsbaner) ved Marv- 
skedebeklædning, giver Anledning til Uddannelse af et Segmen- 
teringssystem (Hjærnevindinger) som Udtryk for Stedfæstning af 
forskellige Legemsdeles Centra i Hjærnebarken og udvikler denne 
til et mere fremragende Energidepot. Alle disse Karaktertræk 
viser sig i Hjærnebarken fra de laveste Pattedyr lige op til Men- 
nesket i mere og mere sammensatte Forhold, medens de hos 
de øvrige Hvirveldyr med Hjærnebark forbliver ret rudimentære 
(Chr. Jakob). 

For tilfulde at forstaa Betydningen af dette er det tilstrække- 
ligt at fremhæve, at medens man hidtil har været tilbøjelig til 
at opretholde en dyb Kløft mellem Mennesket og de øvrige Patte- 
dyr, i det mindste for Hjærnens Vedkommende, saa viser den 
mikroskopiske Undersøgelse, at der ingen saadan er. Menneske- 
abernes Hjærne har nøjagtig den samme Organisation i alle sine 
Enkeltheder som Menneskets; den eneste Forskel bestaar i en 
Forøgelse af de enkelte Cellers Antal i Menneskets Hjærnebark. 
Naar saaledes Orangutanen kan manøvrere med c. 1000 Millioner 
Celler i sin Hjærnebark, har Mennesket c. 10 000 Millioner. Der 
er altsaa ingen Væsensforskel, kun en Gradsforskel. Men mel- 
lem Sauropsider og Pattedyr er der netop en Væsensforskel, en 
dybtgaaende Uoverensstemmelse i Bj^gningsplanen, hvilket tyde- 
ligt vil fremgaa af det ovenfor anførte. 

At denne Uoverensstemmelse ogsaa i Stammeudviklingen er 
af dybtgaaende Art, synes et andet Forhold at tyde paa. Ved 
at undersøge de mærkelige Ormpadders (Apoda) Hjærne har 
Chr. Jakob nemlig fundet en Hjærnebark hos disse, der er total 
forskellig fra Paddernes og ligesom giver en Antydning af, hvor- 
ledes de sidestillede Traadbaner samt de to Cellelag i Pattedyrenes 
Hjærnebark kan være opstaaede. En Sammenligning med de lavt- 
staaende Pattedyrs Hjærne (Fig. 169, 8 og 9) viser dette ganske ty- 
dehgt. Man ser, hvorledes det ydre Cellelag (P^) staar i For- 



115 

bindelse med og aabenbart er opstaaet ved Udbredning fra Lugte- 
labbens (L) Cellevæv, det indre (Pg) er en Udløber fra Stamme- 
ganglierne (S). Begge Cellelags væsentligste Partier er saaledes 
muligvis Nydannelser hos Pattedyrene. 

Vi har i tredje Afsnit omtalt, at Ormpaddernes Ægudvikling 
i mange Henseender ligner Krybdyrenes; de danner i det hele 
taget en Gruppe, hvis Stilling i Systemet er ret usikker. De har 
flere Tilknytningspunkter til Urpadderne (Stegocephali), fra hvilke 
Krybdyrene maa være opstaaede, deres Hovedskal er stærkt sær- 
præget, men ligner meget Kraniet af Lysorophiis, et Dyr fra 
Permtiden, som af nogle Forskere (Williston, Case, Jaekel) 
anses for en Padde, af andre (Broili) for et Krybdyr (fordi det 
frembyder Træk fra begge), og Bygningen af deres Hjærnebark 
fjærner dem altsaa absolut fra de andre Padder. Man maa vel 
derfor nærmest antage, at de er et ældgammelt Sideskud fra den 
Gren af Urpaddernes Stamme, der førte til Theriodonterne og 
fra disse til Pattedyrene. Vi ser heraf, hvor dybt nede Patte- 
dyrstammen har sine Rødder; den har aabenbart paabegyndt 
sin Udvikling, længe før der var tænkt paa Fuglene, og staar 
ikke i nogetsomhelst Forhold til disse. 

Det vil blive for vidtløftigt at komme ind paa de Ligheder, 
der findes mellem Krybdyr og Fugle i det øvrige Nervesy- 
stem; de kræver indgaaende anatomiske Kundskaber for at 
kunne forstaas. Vi kan nøjes med at nævne en for Fuglene 
ejendommelig Længdestræng i den inderste Rygmarvshinde (pia 
mater); den genfindes hos Krokodiller, hos Firben og Staalorm 
(Berger). 

Mærkelig er desuden hos Fuglene den stærke Udvidning af 
Rygmarvskanalen i Bækkenegnen, hvor Rygmarvens to Sidehalv- 
dele viger ud fra hinanden, og der dannes imellem dem en dyb 
og bred Fure (sinus rhomboidalis), som er udfyldt af ikke-nerve- 
førende Væv (neiiroglia). Nogen Forøgelse af selve Rygmarven paa 
dette Sted er det altsaa ikke. Man har derfor haft nogen Van- 
skelighed ved at forklare denne Udvidnings Tilstedeværelse, og 
W. Krause opstillede den Formodning, at den var et Arvestykke 
fra Fortiden, idet Marsh havde paavist, at Kæmpeøglen Tveryg 
{Stegosauriis iingiilatns Fig. 79) ifølge Afstøbningen af dens Ryg- 
marvskanal maatte have haft en enorm Udvidelse af Rygmarven 
i Bækkenegnen, saa at man endog kunde tale om en »Sakral- 
hjærne«. Dette modtoges med Bifald af Gegenbaur og Gadow, 

8* 



116 

men G. Imhof, som har foretaget en meget nøje Undersøgelse 
af Fuglenes Rygmarv, baade embryologisk og mikroskopisk, siger 
os noget helt andet. Han påaviser, at denne Lejeændring af 
Rygmarven er en Nyerhvervelse hos Fuglene, idet den optræder 
forholdsvis meget sent i Fosterlivet, og dens Opstaaen skyldes 
en rent mekanisk Virkning, et Træk af Hoftenervens (nerviis 
ischiadiciis) Rødder, der udspringer paa dette Sted under en spids 
Vinkel. 

Ogsaa andre Grunde taler imod denne Arv fra Kæmpeøgler- 
nes Bagbærere (PostpiibiciJ. Thi medens Rygmarvssvulsten hos 
Tveryg er 10 Gange saa stor som dens Hjærne, er den hos an- 
dre Arter af Famihen Stegosaiiridæ meget ringe eller mangler 
helt. Den nærstaaende Familie Ceratopsidæ besidder den ikke; 
begge er stærkt specialiserede Grupper af Bagbærere fra saa sen 
en Periode, at Fuglenes Afstamning fra dem alene derved vilde 
være udelukket. Hos de lette, tobenede Forbærere (Præpiibicij 
fmdes en saadan Sakraludvidning heller ikke. For Oldfuglens 
Vedkommende er det paa Grund af Skelettets Lejring umuligt 
at afgøre, om den har været der eller ikke; men da vi har ret 
vel bevarede Bækkenhvirvler af baade Hesperornis, Ichthyornis 
og Apatornis, kan man af Sakrums Ydre og ved Sammenligning 
mellem Aabningen for Rygmarvskanalen i disse Hvirvler og i 
den øvrige Hvirvelsøjle let overbevise sig om, at Hesperornis slet 
ikke havde nogen Sakraludvidning af Rygmarven, Ichthyornis og 
Apatornis kun en saare ringe. Marsh omtaler den heller ikke. 
Og hvis den virkelig var en Krybdyrarv, maatte vi dog først og 
fremmest træffe den her. Dette stemmer jo iøvrigt godt nok 
med vor Undersøgelse i andet Afsnit af Fuglenes Forhold til 
Kæmpeøglerne. 

Det, vi kalder et Sanseorgan, er nærmest blot det ydre 
Modtagerapparat for Indtryk udefra, men selv om dette er gan- 
ske sundt, kan vor Bevidsthed intet Sanseindtryk modtage, hvis 
Organets Central i Hjærnen er beskadiget. Til et Sanseorgan 
hører derfor egentlig baade Modtager og Central. — For at for- 
staa et Sanseorgans Funktion skulde vi helst kunne frigøre os 
fra det menneskelige (anthropocentriske) Standpunkt, men dette 
er ikke let, fordi mange Dyrs Sanser indtager et helt andet Ud- 
viklingstrin, højere eller lavere, end vore. Saaledes kan vi næppe 
gøre os nogen Forestilling om Hundens, Muldvarpens, Fiskenes, 
Sommerfuglenes og Myrernes Lugtesans, om Flagermusens Hud- 



117 

sans, om Fuglenes Syn eller Stedsans, om Sneppens og Kiviens 
Næbfølsomhed, eller om en Amøbes Sansninger i det hele taget. 
Desuden har hvert Sanseorgan sin »specifike Energi«, d. v. s. at 
det selv overfor meget forskelligartede Pirringer kun formaar at 
overføre et særligt Sanseindtryk til Hjærnen. Et Tryk paa Øje- 
æblet opfattes saaledes som lysende Figurer, og paavirker en 
elektrisk Strøm Synsnerven, faar vi et Lysindtryk, medens dens 
Virkning paa Hørenerven opfattes som Lyd, og gaar den gen- 
nem Tungen, mærker vi en saltagtig, sød eller sur Smag. For 
den Undersøgelse, vi her beskæftiger os med, er det dog til- 
strækkeligt at vide, at jo mere sammensat Organet er bygget, 
desto finere Sanseindtryk er det i Regelen i Stand til at optage, 
og to Sanseorganer, der ligner hinanden i Bygning, vil ogsaa 
give nærstaaende Sanseindtryk til Hjærnen. 

Oprindelig laa alle Sanseorganer i Huden (se Fig. 121 H), fordi 
Indtrykkene kommer udefra. Huden indeholder da særlige Cel- 
ler, der sørger for Optagelsen af disse Indtryk. De kaldes Sanse- 
celler og er meget ensartede hos alle Hvirveldyr. De kan fore- 
komme i forskellige Former, være traad-, stift- eller pæreformede, 
og de ender i Regelen udadtil med en lille haarlignende Frem- 
ragning. Indadtil staar de i Forbindelse med Nervesystemet, og 
dette kan da enten ske saaledes, at der til hver enkelt Sanse- 
celle løber en Nervetraad (som ved Lugteceller, Fig. 170, 1), eller 
Nervetraadene forgrener sig mellem Sansecellerne (Smags-, Føle- 
og Høreceller). Disse Celler kan nu slutte sig sammen i Smaa- 
samfund, omgivet af Støtteceller, — Smagsløget, Fig. 170, 2, er 
f. Eks. en saadan Samling af Smagsceller — , eller disse Familier 
kan forene sig til en større Cellestat, der i meget højere Grad 
tager Omgivelserne i Brug til Støtte, som Bevægkraft og Ind- 
trykslbrstærkere. Disse ofte meget sammensatte Sansningssteder 
kalder vi da Sanseorganer. 

Lugtesansen, der baade hos Fisk og Pattedyr spiller en 
saa fremtrædende Rolle ved Dyrets Bedømmelse af Omgivelserne, 
er af ringere Betydning for Krybdyr og Fugle. Man har endog 
helt ville frakende Fuglene Lugtesans og har navnlig med Gribbe 
anstillet Forsøg, som skulde bevise dette. Tilstedeværelsen af 
smaa, men ægte Lugtelabber i F'uglenes Storhjærne godtgør dog 
uomtvisteligt, at de er i Besiddelse af denne Sans. Organet 
kræver for at sættes i Virksomhed, at det omgivende Medium 
i en stærk Strøm føres forbi dets Overlladeceller. Det er derfor 



118 

stedse knyttet til Aandedrætsorganerne og sidder i Forbindelses- 
gangen mellem ydre og indre Næsebor. Fuglenes Næsehulhed 
bestaar ligesom Krybdyrenes af to Rum, et større indre, hvori 
Lugtecellerne har deres Sæde, og et mindre ydre. Den indre 
Næsehule er ved et stort, let ombøjet Fremspring eller Skille- 
væg, den saakaldte Næsemusling, delt paa langs i to Partier. 
Af disse tjener det ene kun til Gennemgang for Aandedrætsluften, 
det andet tillige til Sansning af Lugtestoffer. Krumningen af denne 
Næsemusling er hos Krybdyrene ikke stor og kan hos enkelte 
Fugle (Due, Fig. 170, 8) være lige saa ringe; hos andre træffes 
den stærkere udtalt, saa at Muslingen ligner et sammenrullet 
Blad og i Tværsnit kan have Form mellem en Krog og en Spi- 
ral. Den er i Fig. 170 mærket med M, og uagtet dens ret af- 
vigende Udseende indenfor de forskellige Arter af Fugle og Krj^b- 
dyr er den hos begge Klasser baade af samme Grundbygning 
(homolog) og har samme Funktion (analog). 

Fuglene er desuden i Besiddelse af en forreste (uægte) Mus- 
ling (m), som dog hos de forskellige Arter er meget uensartet 
udviklet. Hos Stær (6), Krage (7) og Regnspove (5) har den Blad- 
form, hos Duen (ses ikke i Fig.) og hos Rovfugle er den kun en 
Fold, hos flere, f. Eks. Sekretær (9) og Uglesvale (Podargus), mang- 
ler den aldeles. Det er altsaa ikke nogen konstant Dannelse. 
Hvad der i Fig. 170 er betegnet med L, har man ligeledes kaldt 
en Musling, men den har ingensinde en Form, der minder om 
en Muslingeskal. Hvor den findes, er den blot en blæreagtig Op- 
drivning af ydre Næsevæg; den mangler aldeles hos adskillige 
Fugle (Due, Papegøjer, de fleste Sangfugle) og er hos andre meget 
uanselig. Stedet er af Vigtighed, fordi Lugtenerven udbreder sig 
der. Den findes meget tydelig hos Krokodillerne (4), er ogsaa 
her af Blæreform og tjener til Udbredning af Lugtenerven, men 
Gegenbaur mener alligevel, at denne Lugtehøj ikke kan paral- 
leliseres med Fuglenes. Da den imidlertid har samme Funktion 
og Stilling som hos Fuglene, synes næppe nogen alvorlig Grund 
at kunne tale imod, at det er samme Dannelse hos begge; ogsaa 
Wiedersheim formoder, at den er det. 

Som Resultat kan vi altsaa fastslaa, at Næsehulheden i det 
væsentlige er ensartet bygget hos Krybdyr og Fugle. — De ydre 
Næsebor er hos Skarver og Suler næsten altid helt sammen- 
voksede; derved svinder ogsaa største Delen af Næsehulheden 
samt Næsemuslingerne. Kun Lugtehøjene er bevaret, og disse 



119 



Fugle kan altsaa kun lugte Fødeæmner, som befinder sig inde 
i deres Mundtiule. 

Næsehulen har hos Pattedyrene naaet en langt rigere og mang- 
foldigere Udvikling end hos Krybdyr og Fugle. Den rummer flere 
ægte Næsemuslinger, der nærmest benyttes som Filter eller For- 
varmer for Indaandingsluften. En fuldstændig Nydannelse hos 




Fig. 170. 1 Lugteceller (primære Sanseceller), 2 Smagsceller (sekundære Sanse- 
celler), n Nervetraade, s Sansecelle, st Støttecelle. 3—9 Venstre Næsehulhed 
hos Krybdyr og Fugle set indvendig fra, 4 Alligator liicius, 3 Staalorm, Angvis 
fragilis, 5 Lille Regnspove, Niimeniiis phacopiis, 6 Stær, Stiirnus viilgaris, 7 Sort- 
krage, Corviis corone, 8 Due, Colmnba dom., 9 Sekretær, Serpentarius secreia- 
riiis. J Jacobsens Organ, L Lugtehoj, M Næsemusling, m forreste Næsemus- 
ling, Nb ydre Næsebor. 10 og 11 Skematisk Fremstilling af Afstanden mellem 
Næsehulheden, N, og Hjærnen, H, hos 10 Krybdyr og Fugl, og hos 11 Pattedyr. 
O Øje. 1 og 2 eft. H esse, 3 eft. Leydig, 4-9 eft. Gegenbaur, 10 og 11 eft. Fischer. 

Pattedyrene er desuden den saakaldte Sibenslabyrint, hvor Lugte- 
nerven udbreder sig. Selve Lugtecellerne (Fig. 170, 1) er næsten 
fuldstændig ensartede hos de forskellige Hvirveldyr. 

Bevægelsen i Luften synes at gøre Lugtesansen mere og mere 
overflødig. I det mindste saa vi, at Lugtelabberne var stærkere 
udviklet hos Kridttidens Fugle end hos Nutidens, medens Flyve- 
øglernes (Fig. 168) var meget mindre end de øvrige Krybdyrs; 
hos Flagermusen er Lugteævnen ogsaa ringere end de andre 
Sanser. Dette beror muligvis paa, at de flygtige Lugtestoffer har 
en høj Vægtfylde, hvorved de holder sig nær ved Jordoverfladen 
og derved faar mindre Betydning for flyvende Dyr, hvis Syn, Hø- 
relse eller Hudfølsomhed til Gengæld naar en meget høj Udvik- 
ling. Fuglenes og Krybdyrenes Hud er desuden fattig paa Kirt- 
ler, og Lugtesansens Styrke staar som oftest i Forhold til den 
mer eller mindre rigelige Afsondring af Lugtstoffer fra Dyret selv. 



120 

Hos Pattedyrene forøger disse Afsondringer Kønnenes gensidige 
Tiltræiining, tjener til lettere at holde en Flok sammen, eller for 
Rovdyret til at finde Byttets Spor. Lugtfornemmelsen griber 
meget dybt ind i Pattedyrets Liv; tænk blot paa det daglige Syn 
af Hunden, der snuser til alt for at opdage, hvad det er for en 
af Kammeraterne, som nylig har været der. Vi vilde aldrig falde 
paa at forestille os en Fugl eller et Krybdyr i en lignende Situation. 

At Pattedyrene besidder en ydre Næse, en ganske særlig Ud- 
formning af Næsebrusken, adskiller dem ogsaa stærkt fra Kryb- 
dyr og Fugle. Ligeledes støder hos Pattedyrene Næsehulheden 
næsten umiddelbart op til Hjærnen, medens hos Fugle og Kryb- 
dyr en benet Skillevæg (Sio i Fig. 140) mellem Øjehulerne gør 
Afstanden ret betydelig. Dette beror paa en Nydannelse hos 
Pattedyrene, idet Næsehulheden har forlænget sig bagud og saa- 
ledes skudt sig ind imellem og under Øjehulerne. Fig. 170, 10 
og 11 vil gøre dette klart. 

Pattedyrene har Smagsor ganerne siddende paa Tungen, 
men denne er hos Krokodiller og Fugle for det meste hornet og 
tør, og de udfører en Art Tygning ved at gnide Tungeryggen 
mod Mundhulens hornede Loft. Det vilde derfor være lidet 
hensigtssvarende, om Smagsløgene fandtes paa disse Steder. Det 
gør de da heller ikke; man har fundet dem længere tilbage i 
Mundhulen ved Indgangen til Svælget, hvor Slimhinden er blød 
og fugtig. Saaledes er det hos Krokodiller, Papegøjer (Psittaci) 
og Andefugle (Lamellirostres) . Men hos de fleste Sangfugle er 
Tungen saa smal, at den ikke naar ud til Siderne af Næbbet. 
Her ligger da Smagsløgene i den bløde Slimhinde paa de ind- 
vendige Sider af Over- og Undernæb. Hos andre Fugle er deres 
Beliggenhed igen en anden, og en bestemt Anordning af dem 
findes ikke, ligeledes veksler deres Antal i høj Grad. Smags- 
løgene (Fig. 170, 2) synes at være ret ensartede i de forskellige 
Dyreklasser. Krybdyrenes og Fuglenes Tunge er meget fladere 
end Pattedyrenes, idet hele Tungeryggen endnu ikke er uddannet, 
fordi den fuldendte Muskulatur, som findes i Pattedyrtungen her 
ganske mangler. 

Øjet (Fig. 171) kan nærmest betragtes som Naturens Model 
til et Fotografiapparat. Det er et Hulrum med sorte Vægge og 
har fortil en lille Aabning (Pupillen) i Regnbuehinden (iris), der 
ved Sammentrækning kan afblænde Lyset. Indenfor Pupillen 
ligger Linsen, som bryder Lysstraalerne saaledes, at der paa 



121 



Hulrummets Bagvæg dannes et omvendt Billed, som optages af 
den lysfølsomme Nethinde (retinaj, hvori Synsnerven (nerviis 
opticiisj udbreder sig. Nethinden omsluttes af et fint Blodkarnet, 
Aarehinden (chorioidea), og udenpaa denne igen, dannende et 
ydre, fast Hylster om Øjeæblet, ligger Senehinden (sclerotica). 
I forreste Del af denne er Hornhinden (corneaj, der minder om 




Fig. 171. 1 Øje af Havørn (Haliactiis albicilla) i vandret Gennemsnit, nat. St. 
efter V. Franz. C Aarehinde (chorioidea), Co Hornhinde (cornea), I Regnbue- 
hinde (iris), L Linse (lens), M den Del af Ciliarmusklen (musculus ciliaris), 
som gaar til Hornliindens inderste Blad, P Viften (pecten), PC Ciliarfremspring 
(processus ciliaris), R Nethinden (retina), S Senehinden (sclerotica). Sr Ben- 
plade i Sklerotikaringen. 2 Oje med Sklerotikaring af Gront Firben (Lacerta 
viridis), 3 og 4 isolerede Benplader af samme, 5 Sklerotikaringen af Staal- 
ormens (Angvis fragilis) Øje; 2 — 5 efter Leydig, Forstørrelse ikke angivet. 
R Øje med Sklerotikaring af Islom (Colymbus glacialis); 7 og 8 isolerede Ben- 
plader af samme. 9 Øje af Natugle (Syrnium aluco) , 10, 11 og 12 isolerede 
Benplader af samme. 13 Sklerotikaring og 14 enkelt Benplade af Toppet 
Skallesluger (Mergiis scrrator). 15 og 16 Isolerede Benplader af Duehogens 
(Astiir palnmbarius) Sklerotikaring. 7, 8, 10, 11, 12, 14, 15 og 16 nat. St. 

et hvælvet Urglas, indfattet. Øjets Indre opfyldes af en klar, 
geléagtig Masse, der kaldes Glaslegemet (corpus vitreiim). I sin til- 
syneladende Simpelhed er Øjet et lille Vidunder af Celletilpasning. 
Betragter vi det udtagne Fugleøje (Fig. 171, 6 og 9), ser vi, at 
den klare Hornhindes Indfatning bestaar af en Ring af Benplader, 
der ligesom Tagsten, men noget uregelmæssigt, skyder sig ind 
over hinanden. Denne Overdækning fortsætter sig ikke stedse 
til samme Side. Der findes gerne en eller to Plader, som med 
begge Kanter lægger sig ind over Naboerne (7), til Gengæld er 
saa begge Kanter af en eller to Plader dækkede fra begge Sider. 
Denne Ring ligger i Senehinden og er den saakaldte Skleroti- 
karing, som ogsaa fandtes hos Oldfuglen (Fig. 2 og 3). Det er 
en ganske utvivlsom Krybdyrarv; Benpladerne opstaar fra hud- 
agtigt Grundlag i begge Klasser og findes hverken hos Padder 



122 

eller Pattedyr. Blandt Nutidskrybdyr træffes Ringen navnlig vel- 
udviklet hos Firben og Skildpadder. Hos de første (Fig. 171,2) 
har de enkelte Benplader (8 og 4) " en særlig langagtig Form,^ 
medens de hos den nærbeslægtede Staalorm (5) er af et helt 
andet Udseende: Skildpaddernes Benplader er firsidede, men hos 
alle skyder Kanten af den ene sig et godt Stykke ind over den 
næste ligesom hos Fuglene. Flyveøglernes Sklerotikaring (Fig. 96) 
forholdt sig ganske paa samme Maade (Seeley), og hos Hvaløg- 
lerne (Ichthijosaiiriis) er den næsten altid meget vel bevaret i 
Fossilierne. Benpladerne findes hos alle Fugle og er meget for- 
skelligartede, i Regelen uregelmæssigt rudeformede; deres Antal 
veksler mellem 10 og 17. Selve Ringen kan være flad, lidt kegle- 
formet eller mere cylindrisk, som hos Uglerne (9), hvor den 
næsten antager Form af et Kikkertrør. 

Nethinden (retina) er ifølge sin Opstaaen et lille Stykke 
Hjærne, der er trukket ud i en Sj^isnerve og udbredt paa Øjets 
Indside (Fig. 172, G^). Dette er dog ikke noget særligt for Kryb- 
dyr og Fugle, men dens mikroskopiske Struktur frembyder Ejen- 
dommeligheder, som synes at vise disse to Klassers Samhørig- 
hed. Sansecellerne i Nethinden optræder under to forskellige 
Former, de langstrakte »Stave« og de mere flaskelignende »Tappe«; 
imellem dem ligger talrige Støttetraade og Nerveender. Hos Kryb- 
dyrene findes forholdsvis faa Stave, Tappene er i Overvægt og 
Doppelttappe hyppige. Alle Fugle har saavel Stave som Tappe, 
Doppelttappe er ogsaa her hyppige. Hos begge Klasser findes i 
Tappene ejendommelige Oljekugler af meget forskellige Farver. 
Saadanne træffes ellers kun hos Ganoider, enkelte Padder og 
laverestaaende Pattedyr, Kloak- og Pungdyr; men hos Saurop- 
siderne er disse farvede Oljekugler særlig fremtrædende. 

C. Hess har anstillet interessante Forsøg for at undersøge, 
hvorledes forskellige Dyr ser paa Farverne og opfatter deres 
ulige Lysværdi. I et almindeligt Solspektrum synes for et nor- 
malt Menneskeøje det gule Parti lysest, og Lysstyrken aftager 
hurtigere mod den blaa Ende end mod den røde. Hvis vi stærkt 
forringer hele Spektrets Lysstyrke og ser paa det, efterat vort Øje 
i nogen Tid har været i Mørke, saa viser det sig som et svagt, 
farveløst Baand, der nu er lysest, hvor den grøngule Farve skulde 
være, og hvis Lysstyrke aftager hurtigere mod den røde end mod 
den blaa Ende. Saaledes ser et fuldkommen farveblindt Men- 
neske ogsaa det lyse Spektrum. Undersøgelserne af Fisk viste, 



123 

at de opfatter Spektret ganske som det farveblinde Menneske, 
og de har derfor næppe nogen Forestilling om Farver. (Det 
maa dog tilføjes, at Nethindens Sanseceller frembyder paafal- 
dende indbyrdes Forskelligheder hos Hajer, Ganoider og Ben- 
fisk.) Forsøg blev desuden foretaget med Padder (Salamander 
og Tudse), med Krybdyr (mest Skildpadder), med Fugle (Høns 
og Duer) og med Aber. Og de udførtes saaledes, at eftertragtede 
hvide Fødeæmner, som tillige kunde bevæges, blev anbragt i en 
Række paa matsort Underlag og dernæst belyst med Spektret, 
saa at de hvide Genstande altsaa fik Farverne Rødt, Orange, 
Gult, Grønt, Blaat og Violet med alle de mellemliggende Farve- 
overgange. 

Det viste sig nu, at Padder og Aber opfattede Spektret gan- 
ske som et normalt, farvefølsomt Menneske gør det, medens 
Krj'bdyr og Fugle begge saa Spektret nogenlunde ens, men be- 
tydelig forkortet henimod den blaa Ende, saa at deres Syn alt- 
saa fjærnede sig ret betydeligt fra vor Opfattelse. En Høne tog 
hurtigt al den Føde, der var belyst af Rødt, Gult og Grønt, hdt 
tøvende det Grønhgtblaa, nien lod de blaagrønne, blaa og vio- 
lette Riskorn urørte. Disse kunde den ikke se, uagtet de er 
ganske tydehge for vort Blik. Det Ultrarøde kunde den, lige- 
som vi, heller ikke opfatte. Skildpadden formaaede at se det 
Gule og Røde, dog ikke det Ultrarøde, men Spektret var lidt 
kortere for den end for Hønen, idet den ikke kunde faa Øje 
paa det med Grønt belyste, ligesaalidt som det Blaa og Violette. 
Hess gjorde ogsaa talrige Forsøg for at maale den opfattede Lys- 
styrke, og disse bekræftede de andre, 

Hos de Høns, som Hess undersøgte, var de røde Oljekugler 
i Tappene forholdsvis sparsomme, de gule og grøn^ile derimod 
talrige. Hos Skildpadderne fandtes overvejende røde og orange, 
forholdsvis faa gule og kun enkelte grønne. Han mener derfor, 
at Hønsene ser deres Omgivelser, omtrent som vi vilde gøre det 
gennem et svagt rødgult Glas, medens Skildpaddernes Syn er, 
som om der var et noget mørkere, mere rødligt Glas for vort 
Øje. Disse Forsøg synes at vise et ret intimt Slægtskab i Net- 
hindens Bygningselementer mellem Krybdyr og Fugle. — Det 
ser ogsaa ud, som om Hønsefuglene foretrækker de omtalte Far- 
ver hos deres egne, idet Rødt, Gult og Brunt jo er fremherskende 
i deres Fjerdragt. Skildpaddernes Rygpanser er ofte brunt og graat, 
men der gives dog ogsaa adskillige Arter, hvor Rødt, Orange, 



124 

Gult og Brungult er meget fremtrædende i Skjoldet; altsaa netop 
de Farver, som Dyret opfatter bedst. 

I Bygningen af Nethinden viser Krybdyr og Fugle en Lighed 
med Padderne, idet de som Regel mangler Endekugler paa Sta- 
vene, men er i Besiddelse af visse pæreformede Nerveceller; 
begge Dele i Modsætning til Pattedyr. Som noget ganske sær- 
ligt for Fugle og Krybdyr nævner V. Franz Mangelen af nogle 
smaa stjærneformede Nerveceller, der findes i de andre Hvirvel- 
dyrklassers Nethinci^e. 

Denne Hindes Sanseelementer frembyder saavel kvalitative 
som kvantitative Forskelligheder gennem Hvirveldyrenes Række. 
Sammenligner vi det Antal af Seceller, som findes paa en vis 
Fladeenhed i de forskellige Klasser, saa kan der ikke være no- 
gen Tvivl om, at Padderne staar ret lavt, medens Fuglene ind- 
tager den øverste Plads, hvad Synets Skarphed angaar. Byg- 
ningen af Støttetraadene mellem Secellerne siger os det samme, 
men nærmest ved Fuglene staar Krybdyrene. I Modsætning til 
Padder og Pattedyr findes der som Helhed en langt rigere Form- 
udvikling (Differentiering) af Nethinden hos Krybdyr og navnlig 
hos Fugle, selv om et enkelt Pattedyr her skulde danne en 
Undtagelse. 

Vi saa af Fig. 129, Ph 7, at Øjets Dannelse allerede begyndte 
paa et meget tidligt Fosterstadium, ja endnu inden Sammen- 
voksningen af Medullarvoldene. Det første Anlæg er en Udbugt- 
ning fra hver Side af Rygmarvsrørets Forende, der ses i Tvær- 
snit i Fig. 172 G^. Go fremstiller et Tværsnit gennem dette Parti 
paa et senere Tidspunkt, da Linsen i Øjet allerede har afsnøret 
sig. Vi ser tydeligt, hvorledes Øjeskaalen, der senere bliver til 
Nethinde, dftnner en umiddelbar Fortsættelse af Hjærnerummets 
Væg. Den Udvikling, der foregaar mellem disse to Stadier (G^ 
og Go), er fremstillet i Smaabillederne Lo.^ og A^.g, som viser, 
hvorledes Øjets Linse opstaar hos Krybdyr og Fugl. Idet Ud- 
bugtningen fra Rygmarvsrøret naar den ydre Hud, opstaar der 
en Fortykkelse i denne (AJ. Fortykkelsen vokser hurtigt, og 
idet den udvider sig, trænger den i Dybden (Lg og Ao) og dan- 
ner en sækformet Indbugtning (L3.4 og Ag. 4) i Øjeskaalen. Snart 
afsnører Sækken sig til en fuldstændig Blære (L- og A^), og Lin- 
sen er anlagt (L^ og Ag). 

Øjets Udvikling foregaar i store Træk ret ensartet hos de 
forskellige Hvirveldyrklasser, men der er dog alligevel tydelige 



125 

Uligheder. Rabl, som har anstillet en meget grundig og om- 
hyggelig Undersøgelse af Hvirveldyrenes Linse, siger, at enhver 
Dyreklasse og Orden gaar sine egne Veje ved Udviklingen af 
denne, saa at det er umuligt at forveksle Pattedyrets Linseanlæg 




Fig. 172. G, Tværsnit gennem Hovedenden af et Hønsefoster (Gallus dom.) 
med c. 18 Ursegmenter (Somiter) efter Lillie og O. Hertwig. Ga Tværsnit 
af samme med 35 Ursegmenter efter Lillie; h Hjærneblære (øverste Del af 
Rygmarvsroret), L Linseanlæg, O Øjeblære, ØS Ojeskaal. L,.,-, Udviklingen af 
Øjets Linse hos Foster af Æglæggende Firben (Lacerta agilis), Aj.e Samme 
hos Foster af Tamand (Anas boscas dom.). Begge efter C. Rabl. De øvrige 
Smaabilleder fremstiller Tværsnit af den udviklede Linse hos Krybdyr og Fugle. 
An Tamgaas (Anser dom.), As Duehog (Astnr palumbarhis). C Tamdue (Coliimba 
dom.), Ch Kamæleon (Chamæleo viilgaris). Cy Sejler (Cypsehis apus), H By- 
svale (Hiiundo urbica), Lv Grønt Firben (Lacerta viridis). M Undulat (Melo- 
psittacus iindiilatus) , T Græsk Skildpadde (Testiido græca). Alle efter C. Rabl. 
Linsekransen ses i Tværsnittene som det ydre. mørkere Parti. 

med Fuglens, Krybdyrets eller andre Dyrs. Hvor store Ligheder 
denne Udvikling imidlertid frembyder hos Fugl og Krybdyr ses 
umiddelbart af Fig. 172; der er saa at sige slet ingen Forskel. 
Dette bekræftes yderligere af Cellernes Form og Stilling i Linsen. 
Ifølge Linsens Formudvikling kommer den til at bestaa af et 
forreste og et bagerste Celleparti (Lf- og Ag). Dette sidste tiltager 
stærkt i Tykkelse og danner den egentlige Linsekærne, medens 
det første kun som et tyndt Hudlag strækker sig over Linsens 
forreste Halvdel. Denne Cellehud frembyder hos Krybdyr og 



126 

Fugle en Ejendommelighed, som giver dem en Særstilling blandt 
Hvirveldyr. Der optræder nemlig høje, traadformede Celler i 
dens Sidepartier langs Linsens Ækvator, og disse kommer saa- 
ledes til at danne en tyk Krans omkring selve Linsen. Det hele 
kan trællende sammenlignes med en Ædelsten og dens Indfat- 
ning. De Gennemsnit af Krybdyr- og Fuglelinser, som ses i Fig. 
172, vil oplyse dette. Denne Linsekrans, som ikke fmdes i 
de andre Hvirveldyrklasser, er af meget forskellig Tykkelse hos 
de enkelte Arier. Slangerne maa helt undvære den, men ellers 
kan vi finde den næsten ligeligt udviklet hos det grønne Firben 
og Undulatpapegøje, hos Græsk Skildpadde og Tamgaas, hos 
Kamæleon og Sejler. Det maa være en fælles Fortidskim, som 
kan bringes til frodig Udvikling, naar der er Brug for den. 

Vil man opnaa et skarpt Billed paa den lysfølsomme Plade 
i et Fotografiapparat, maa man skyde Linsen frem eller tilbage, 
indtil man har truffet den rette Indstilling i Forhold til Genstan- 
dens Afstand. Noget saadant kan ogsaa foregaa i Naturens Ka- 
mera; Blæksprutternes fremragende Øjne har netop denne Ind- 
retning. Fiskeøjet er indstillet paa Nærsyn, og for at se længere 
bort maa dets Linse skydes tilbage. Padderne har derimod Øjet 
indstillet paa Fjærnsyn, og for at kunne se nære Genstande maa 
dets Linse skydes fremefter. De øvrige Hvirveldyrs Øje er ogsaa 
indstillet for det Fjærne, men Linsen forskydes ikke hos disse; 
dens Krumning forøges. Dette kaldes Øjets Akkommodation (Til- 
pasning eller Indstilling). Man mente tidligere, at Slangernes 
Øje forholdt sig ligesom Paddernes, men Carl Hess har paa- 
vist, at det akkommoderer ved Krumning af Linsen. 

Hvor Aarehinden (chorioidea) nærmer sig til Linsen, lægger 
den sig i fine Folder (Fig. 171). Endnu nærmere ved Linsen 
forener disse Folder sig til stærkere Fremspring (processus ci- 
liaris), der altsaa kommer til at staa som Radier eller Straaler 
udenom Linsen, og som holder denne i Stilling ved Hjælp af 
fine Traade. I Folderne ligger der Muskelfibre (miisciihis ciliaris), 
som er i Stand til at fremkalde Linsens stærkere Krumning. Det 
synes at fremgaa af Rabl s Undersøgelser af de traadformede 
Cellers radiære Stilling i Linsekransen, at denne staar i et be- 
stemt Forhold til Ciliarfremspringene, og at Akkommodationen 
foregaar ved Tryk paa denne Krans. Dette er senere bleven 
fuldtud bekræftet ved Forsøg af Carl Hess, idet han har paa- 
vist, at der hos Sauropsiderne kun er en hlle Afstand mellem 



127 

Ciliarfremspringene og Linsen, saa længe denne ikke akkommo- 
derer og altsaa er fladere. Men naar Ciliarmusklen trækker sig 
sammen, saa bliver disse Fremspring trykket fast ind mod Linse- 
kransen, og Linsens stærkere Krumning under Akkommoda- 
tionen frembringes ved dette Tryk. Højst mærkeligt er 
det, at netop lige det modsatte foregaar hos Pattedyr. Her holdes 
Linsen under Hvile udspændt (fladere) af de fine Traade; men 
naar Ciliarmusklen sammentrækkes, og Ciliarfremspringene altsaa 
nærmer sig til Linsen, slappes disse Traade, saa at Linsen ved 
sin egen Elasticitet krummer sig stærkere. Ciliarfremspringene 
udøver ikke her noget Tryk paa Linsen. 

Ciliarmusklen frembyder hos Fugle og Krybdyr tillige den 
Ejendommelighed, at dens Fibre er tværstribede, hvilket betyder, 
at den er underkastet Viljens Herredømme. Tværstribningen 
findes hverken hos Padder eller Pattedyr. Man forstaar ogsaa, 
at den stærke Sklerotikaring hos Sauropsiderne giver et fast 
Støttepunkt for denne Muskel, der hos Krokodillerne synes at 
bestaa af flere bag hinanden liggende Partier, med delvis Til- 
hæftning paa Hornhinden. Dette danner en Overgang til For- 
holdet hos Fuglene, hvor en Del af Ciharmusklen altid hæfter 
sig til Hornhindens Rand, som er delt i to Blade (se Fig. 171, 1). 
Det inderste af disse kan derved trækkes indad, saa at Horn- 
hindens Krumning forøges og en ny Art af Akkomodation frem- 
bringes. Efter Undersøgelse af Hess synes der ogsaa hos Slan- 
gerne at kunne iværksættes en Hornhindeakkommodation 
ligesom hos Fuglene. 

Pupillen, Aabningen i Regnbuehinden (iris) kan afblændes for 
Lyset ved Sammentrækning af en særlig Muskel (sphincter iridis), 
og denne er ligesom Ciliarmusklen tværstribet hos Krybdyr og 
Fugle. Padder og Pattedyr kan naturligvis ikke rose sig af 
denne lille Fikshed. 

Vi vender nu tilbage til Fuglenes Linsekrans. — Hos Uglerne 
er den hgesom hos Gekkoerne ikke videre fremtrædende; begge 
er jo Natdyr. Derimod har Dagrovfuglene, de smaa Sangfugle, 
og særligt Svalerne en meget tyk Krans; hos Sejlerne er den 
enorm, idet den indtager mer end Halvdelen af hele Linsens 
Rumfang. Efter Rabl er det i høj Grad paafaldende, at Linse- 
kransens Tykkelse synes at vokse i Forhold til Fuglens Flugt- 
hastighed. Ja denne ParalleUsme er saa tydelig, at man uvil- 
kaarligt fristes til at regne med en bestemt Aarsagssammenhæng 



128 

mellem disse to Størrelser. For selve Lysbrydningen kan Linse- 
kransen ikke have nogen Betydning, thi den dækkes altid fuld- 
stændig af Regnbuehinden (irisj og træffes ikke af de indfaldende 
Lysstraaler. At den derimod, som ovenfor angivet, staar i Akkom- 
modationens Tjeneste, er ganske utvivlsomt. 

Det er klart, at en Sejler, som bevæger sig med en Fart af 
c. 300 km. i Timen, maa være i Stand til at akkommodere gan- 
ske overordentlig hurtigt, langt raskere end en Due, der kan 
tilbagelægge 100 km. i samme Tid. Dette passer ogsaa godt nok 
med Linsekransens Udvikhng hos disse to Fugle (Fig. 172, Cy 
og C). Men nu Kamæleonen (Ch), hvis Krans næsten er hge 
saa stærkt udviklet og af samme kantede Form som Sejlerens? 
Den flyver jo ikke, ja den bevæger sig overhovedet saa sjældent, 
at den næsten synes fastlimet til den Gren, hvorpaa den sidder. 
Og dog maa den netop derfor være udrustet med fremragende 
Synsævner. Enhver véd naturhgvis, at denne pudsige Præmie- 
skytte ernærer sig udelukkende ved at række Tunge. Tavs og 
musestille sidder den paa Lur, kun Øjnene er i stadig Bevægelse; 
de afsøger uden Ophør alle Omgivelser. Lj^nsnart udslynger 
Dyret sit Tungespyd efter den forbisvirrende Flue, og den aldrig 
svigtende Træfsikkerhed overfor det letbevægelige Bytte skyldes 
netop Øjets enestaaende Akkommodationsævne. — Vi ser af alt 
dette, at Linsen baade i sin Opstaaen, Cellebj'gning (Linsekrans), 
Akkommodation og i den omgivende Muskulatur viser paafaldende 
og mærkelige Samklange mellem Krybdyr og Fugl. 

Man har ogsaa ment, at en anden Besynderlighed ved Fugle- 
øjet, den saakaldte Vifte eller Kam (pecten), skulde staa i For- 
bindelse med Akkommodationen. Fra det Sted, hvor Synsnerven 
træder ind i Øjehulrummet, løfter der sig et trekantet eller trapets- 
formet Blad, der for paa én Gang at kunne være tyndt og stift 
er foldet omtrent som Bølgeblik (Fig. 173 og 174). Bladets Folder 
er dog ikke parallelle, men løber sammen mod øverste Rand 
som Radierne i en Cirkel, hvis Centrum Linsen er. Foldernes 
Farvning er noget vekslende, men Bladets øverste sammensmel- 
tede Rand har næsten altid en dyb sort Farve, og der findes ikke 
sjældent spidse Fremragninger paa den, som peger hen mod Lin- 
sen. Smaabillederne i Fig. 174 vil give en Forestilling om denne 
Dannelses Udseende og Foldernes Antal i forskellige Fugleøjne; 
den ligner nærmest et Stykke af en halvt udfoldet Vifte, der er 
stillet omvendt og med sin ydre Rand fæstet til Nethinden. 



129 




Fig. 173. Længdesnit gennem Øjne af Krybdj'r og Fugle for at vise Viftens ipecten) 
Størrelse i Forhold til Øjets. 1 Kamæleon {Chamælco viilgaris), 2 Varan {Monitor), 
3 Stor Hornugle {Biibo maximus), 4 Australsk Uglesvale {Podargiis strigioides), 
5 Rødstrubet Lom (Colymbiis septcntrionalis), 6 Paafugl {Pavo cristatiis), 7 Rør- 
høne {Gallimila chioropiis), 8 Hvid \'ipstjært [Motacilla alba), 9 Flamingo {Phoeni- 
coptenis roseus), 10 Vendehals {Ign.v torqiiillu). 11 Strudsunge Slruthio camelus); 
alle nat. St. 1 efter H. Muller. 2 efter Soemmering, de øvrige efter V. Franz. 

Denne Vifte (pecten) findes ho.s alle Fugle uden Undtagelse, men 
i meget forskellig Udvikling, idet navnlig Foldningen kan være 
mer eller mindre fremtrædende. Sangfuglenes Vifte er i Regelen 
stor og tæt foldet, medens den hos Uglerne er forholdsvis lille 
(Fig. 173,3 og 174, 6 og 7), har faa Folder og er uden Liste for- 

Fig. 174. Viften {pecten) hos Fugle og Krybdyr. 1 Ravn {Corviis corax), 2 Stær 
{Sturniis vulgaris), 3 Bysvale {Hiriindo urbica), 4 Hvid Vipstjært {Motacilla alba), 
5 Paafugl {Pavo cristatus), 6 Skovhornugle {Otus vulgaris). 7 Kirkeugle {Athene 
noctua), 8 Uglesvale {Podargus strigioides), 9 Rosenkakadu {Cacatua roseicapilla), 
10 Rørhøne {Gallinula chloropus), 11 Lomvie {Uria troilé), 12 Havørn {Haliaetus 
albicilla). 13 Rødstrubet Lom {Colymbus septcntrionalis). 14 Flamingo {Phoeni- 
coplerus roseus), 15 Afrikansk Struds {Strutluo camelus), alle efter V. Franz, 
forst. 2 G.; 16 Kivi {Apteryx mantelli), 17 Varan {Monitor), 18 Grønt Firben {La- 
certa viridis), Pecten siddende i Øjeskaalen, 19 Staalorm {Angvis fragilis), 20 Ka- 
mæleon (C. vulgaris); 16 efter G.L.Johnson; Forst, ikke angivet, 17 efter 
Soemmering, 18, 19 efter Leydig, 20 efter H. Muller. 17. 18, 2 G. forst., 19 
Forst, ikke angivet, vistnok mindst 5 G. I 1-14 er den sorte Pigmentering udeladt. 




130 

oven (Fig. 174, 7), ja hos Uglesvale (Fig. 174, 8) kan Folderne 
næsten ganske mangle, h^n noget anden Form har Strudsens 
Vifte, idet Folderne udgaar til begge Sider fra et midtstillet Blad 
(Fig. 174, 15). Den kommer derved, flj^gtigt set, til at ligne en 
Buddingform eller en afstumpet Kegle og danner ligesom en 
Slags Overgang til Viften hos Kivi, der er kegleformet, men gan- 
ske uden Folder. G. L. Johnson kalder den en tyk, tæt pigmen- 
teret, brunsort Kegle med en moslignende Overflade (Fig. 174, 16). 

Hermed er vi naaet til en Dannelse, der minder stærkt om 
den tilsvarende hos Krybdyr, hvor Organets typiske Skikkelse 
er en kegleformet Tap, der rager frem i Glaslegemet, som om 
den var en Forlængelse af Synsnerven (Fig. 173, 1 og 2). Denne 
Form lindes hos Firben (Lacertilia) og Kamæleoner (Chamæ- 
leontidæ), den mangler ikke ganske hos Slanger (Ophidia), men 
er hos adskillige af disse mere pudeformet (Virchow); hos Kro- 
kodiller lindes blot en Pude ved Synsnervens Indtræden. Dens 
Tilstedeværelse hos Skildpadder er tvivlsom; i det hele taget 
lader Undersøgelserne af Viften hos Krybdyrene meget tilbage 
at ønske. Virchow mener, at den pudeformede Dannelse er 
en Tap i Svind; han har i Fosterøjet af Snoge (Coronella) fun- 
det en Tap, der blev til en Pude i det voksne Dyrs Øje. Soem- 
mering afbilder Øjet af en Varan (Monitor), og, som man vil 
se af Fig. 173,2, er Pecten her forholdsvis højere end i de fleste 
Fugleøjne. Han siger derom (»De oculorum etc. 1818«; S. 60): 
»Fra Stedet for Synsnervens Indtræden udgaar der en hindeagtig, 
næsten cylinderformet Tap, indhyllet i sort Pigment; den gennem- 
trænger Glaslegemet og naar helt op til Linsens Underside, den 
minder om en GritTel og er ved Stilling og Beskaffenhed ensartet 
med Fuglenes Pecten«. Endvidere: »Hos Igiiana [Leguan] er 
Tappen iøvrigt kraftigere og bredere; idet den danner to Folder, 
slutter den sig endnu stærkere til Fuglenes Pecten«. Foster- 
udviklingen taler ogsaa for, at Vifte og Tap er homologe Dan- 
nelser, thi paa tidlige Udviklingstrin frembyder Fugleviften lig- 
nende Billeder som Krybdyrtappen, idet Folderne først opstaar 
efterhaanden. Nussbaum fandt saaledes kun 7 Folder hos et 
elleve Dage gammelt Hønsefoster, men derimod 17 hos et tretten 
Dages; den voksne Høne har 18. 

I Pattedyrenes Øje kan ogsaa lindes en Fremragning, der 
minder om Krybdyrtappen. G. L. Johnson har afbildet saa- 
danne (Fig. 175), men kun givet en ret utilstrækkelig Beskrivelse 



131 



deraf. Han kalder dem Spor af Pecten (»vestiges of pecten«) 
eller ganske rudimentære, og betegner dem som kegle-, knap- 
eller pudeformede. Det vil fremgaa af Smaabillederne, at denne 
Dannelse hos Pattedyrene er saa overordentlig uensartet (se blot 
de to Agutiarter, 9 og 10), at noget fælles næsten ikke kan siges 
derom; hos Elefant og Zebu er den saaledes en Fordj'bning, og 
den mangler vistnok helt i de allerfleste Pattedyrøjne. Soem- 
mering afbilder Øjne af Magot, Los, Ulv, Bjørn, Grønlandssæl, 




Fig. 175. Spor af Pecten i Pattedyrøjne. 1 — 6 Pungdyr. 1 Langoret Pung- 
grævling [Perameles lagotis), 2 Rød Kænguru {Macropns ru fus), 3 Korthalet 
Kænguru (M. brachyurus), 4 Rottekænguru {Æpyprijmnus rufescens), 5 Rennetts 
Trækænguru {Dendrolagus benneltianus) , 6 Klippekænguru (Petrogale penicil- 
lata), 7 Frugtflagermus {Pteropiis poliocephalus), 8—15 Gnavere, 8 Palmeegern 
{Funambulus pcdmarum), 9 Azaras Aguti {Dasijprocta azaræ), 10 Aguti (D. 
aguti). 11 Tangeaguti [D. istbmica), 12 Ræver {Castor canadensis). 13 Indisk 
Springmus [Alactaga indicus), 14 Ræverrotte {Myopotamus coypus), 15 Marsvin 
{Cavia porcinus), 1(5 Zebu {Bos zebu), 17 Vildfaar {Ovis musimon), 18 Indisk 
Elefant {E. indicus) alle efter G.L.Johnson. Forstørrelserne er for de større 
Dyr (16, 18) c. 5 Gange; for de mindre c. 10 Gange. 

Elefant, Hest, Antilope, Murmeldyr, Bæver, Hulepindsvin, Kæn- 
guru (Macropus gigantens) og Grønlandshval uden at vise Pec- 
ten i noget af disse. Den findes aabenbart kun hos ret lavt- 
staaende Pattedyr (Pungd)^, Gnavere), og Størrelsen er i Forhold 
til Fuglenes ganske ubetydelig. Forstørrelsen i Hg. 175 er c. fem 
Gange saa stor som i Fig. 174. Pecten synes hos Pattedyret 
nærmest at være en svindende Rest af et nedarvet Organ, der 
i Tidernes Løb har mistet sin Betydning. I Paddernes Øje fin- 
des intet af denne Art. 

Hvis man spørger om Virksomheden af denne Fremragning 
i Fugleøjet, saa formaar Videnskaben endnu ikke at give noget 
sikkert Svar derpaa. Vifte, Tap og lignende Dannelser beslaar 
alle af et Netværk af Kar, en hindeagtig Basis og et Cellevæv, 
der indeholder sorte Farvekorn (Pigment). Man har gisset, at 
dette Organ skulde tjene til Ernæring for Glaslegemet, eller at 
det virkede som Udjævner af de forskellige Tryk i Øjets Indre 
under Akkommodationen, eller at det var et særligt Sanseorgan, 
der var følsomt for disse Trykforskelligheder og som saaledes 



132 

underrettede Fuglen om Akkommodationens Grad og derigennem 
om en Genstands Afstand fra Øjet. V.Franz mener endog at 
have fundet smaa Sansehaar paa Viftens Overflade, men at nogen 
Nerve førte til disse, har hidtil ikke kunnet paavises. En saadan 
Sansevirksomhed synes iøvrigt ikke helt usandsynlig, naar man 
ser hen til Viftens Form og Størrelse hos de forskellige Fugle- 
arter i Forhold til disses Syn med to eller ét Øje ad Gangen. — 
Vi maa derfor nøjes med at fremhæve, at Viften i Fugleøjel efter 
al Rimelighed er en Videreudvikling af et Organ, der allerede 
forefandtes i Krybdyrøjet. 

Øjelaagenes Forhold viser ligeledes Krybdyrs og Fugles 
Samhørighed. Det nedre Øjelaag er hos Fuglene (med Und- 
tagelse af Stor Hornugle) det største og mest bevægelige. Det 
samme er Tilfældet hos de fleste Krybdyr, men Gekkoers og 
Slangers Øjelaag er helt sammenvoksede og fuldstændig gennem- 
sigtige, saa at de danner en Slags Briller foran Dyrets Øjne. 
Paddernes Øjelaag indtager et lavl Udviklingstrin ; de er næppe 
specialiserede som saadanne; hos Pattedyrene er det øverste 
størst, og flere nye Hjælpeapparater traadt til. — Desuden er 
Blinkhinden veludviklet hos Sauropsiderne; den ligger ved 
indre Øjekrog og spiller en betydelig Rolle som beskyttende og 
rensende Dække for Øjet. Mennesket har kun en ubetydelig og 
ubevægelig Rest tilbage af Øjets Blinkhinde. Den hører til vore 
rudimentære Organer. 

Uagtet vi her kun har kunnet kaste et flygtigt Blik paa Fugle- 
øjets Bygning og Sanseævne, vil dette dog være tilstrækkeligt til 
at vise, hvilken fremragende Plads det indtager. Næppe noget 
Pattedyrøje kan ligestilles med det i Synets Skarphed og Lin- 
sens enestaaende Indstillingsmekanik. Saa meget desto mere 
maa det forbavse os at se, hvorledes dette overlegne Sanseorgan 
paa alle afgørende Punkter dels er ganske det samme som Kryb- 
dyrøjet, dels ligner det i allerhøjeste Grad og egentlig kun er en 
lidt videre Udvikling af de Ejendommeligheder, som allerede 
fandtes hos dette. Det er et dybtgaaende Slægtskab af samme 
Art, som vi fandt i Bygningen af Hjærnebarken hos Krybdyr og 
Fugl. — At Krybdyrøjet ogsaa i ydre Skønhed kan maale sig 
med P'uglens, vil ses af Fig. 177. 

Vi har allerede i tredje Afsnit omtalt en Del af det indre 
Øre og Høreknoglerne (Fig. 139). Hos Fosteret er det første 
Anlæg til Høreorganet en let indsænket Celleplade paa Over- 



133 

huden. Denne Indsænkning vokser, bliver til en dyb Grube og 
afsnører sig derpaa til en Blære eller Sæk. Denne, som danner 
Forgaarden, deler sig ved Indsnøring i to Dele, lille Sæk (sac- 
cnliis) og lille Blære (utricuhis), og fra denne sidste udvokser 
tre krumme Rør, de saakaldte Buegange, der ligger i de Planer, 
hvormed man betegner Rummet; Retningerne forstaas lettest, 
naar man tænker paa de tre Planer, der mødes i Hjørnet af en 
Tærning. Buegangenes Længde er forskellig; hos Krybdyr og 
Fugle er som Regel den forreste den længste, hos Pattedyrene 
den bagerste. Alt dette kaldes den hindede Labyrint, og den 
ligger helt indstøbt i Knoglemasse, den benede Labyrint (se 
F\g. 139). Det er ved Forsøg godtgjort, at Buegangene er et 
Ligevægtsorgan; de forsynes med Nerver fra den lille Hjærne 
(cerebeUiimJ, der, som tidligere nævnt, er Centrum for den finere 
Ligevægtsregulering, og de tjener til Orientering i Rummet under 
Dyrels Bevægelser. 

De tleste Fisk har paa den lille Sæk (sacciilus) en lille Ud- 
bugtning, der kaldes Lagena. Hos Padderne er en Del af denne 
fastvokset til en Aabning i den benede Labyrint , hvorved der 
dannes en paa ringformet Ramme udspændt Hinde. Denne 
Hinde bliver hos Skildpadder, Slanger, Øgler, Krokodiller og 
Fugle i stigende Grad Organ for Opfattelse af Lydbølger. De 
to førstes Høreorganer staar Paddernes ret nær, hos Øglerne har 
Hinden en Udbugtning, hos Krokodiller og Fugle er denne Ud- 
bugtning bleven til et længere, fladt Rør (Fig. 139, 2), der hos 
Fuglene begynder at bøje sig krogformet. Det modsvarer den 
langt mere udviklede Snegl i Paltedy røret (Fig. 139, Sn). I Snegle- 
kanalen hos Krybdyr og P'ugle sidder Hørecellerne paa en over 
en Knogleramme udspændt Hinde, der bestaar af fine, parallelt- 
løbende, spændte Strænge af ens Længde, ligesom paa et Strj^ge- 
instrument. Pattedyrenes Snegl ligner i sin Grundplan Fugle- 
nes Lagena, men den er spiralformet oprullet og saaledes ind- 
rettet, at de spændte Strænge bliver af forskellig Længde; de 
underste er saaledes kun halvt saa lange som de øverste (deres 
Antal er hos Mennesket c. 24000), og de kan derfor nærmest 
sammenlignes med Strængene i et Klaver. 

Det synes utvivlsomt, at Hørecellerne paa de spændte Strænge 
er Organet for Opfattelse af Toner, og at Strængenes Længde 
modsvarer ligestemte Svingningsbølger. Her træfTer vi altsaa det 
overraskende Faktum, at medens man var berettiget til at vente 



184 

en betydelig Forskel i delte Organs Bygning mellem de syngende 
Fugle og de nærmest stumme Krybdyr, saa findes Forskellen 
tværtimod mellem Krybdyr og Fugle paa den ene Side og Patte- 
dyr paa den anden. Dette synes ogsaa at støttes af de F'orsøg, 
som Kalischer har gjort med Hunde. Han gav dem kun Lov 
til at gribe et fremlagt Kødstykke, naar man anslog en bestemt 
Tone. Nogle Dage efter blev foruden denne ogsaa andre Toner 
anslaaet, men naar disse lød, forhindredes Hundene i at faa fat 
paa Kødet. Snart begyndte disse derfor at forstaa, at kun en be- 
stemt Tone tillod dem at holde Maaltid, de andre Toner der- 
imod ikke. Selv efter flere Dages Pause genkendte Forsøgs- 
dyrene denne Tone ganske ufejlbarligt og viste saaledes et »Ge- 
hør«, der var de tleste Menneskers overlegent. — Man maa 
nærmest antage, at Fuglene selv hører Fuglesangen paa en no- 
get anden Maade, end vi gør. 

Hvorledes Udviklingen af de smaa Høreknogler aabenbarede 
en dyb Kløft mellem Sauropsider og Pattedyr, saa vi i tredje 
Afsnit. Ved det her antydede af Ørets Bygning og Funktion 
drages ogsaa en snævrere Kres om Fugle og Krybdyr i Mod- 
sætning til Pattedyr. 

Fordøj elsesorga neme er, som man kunde vente, i store 
Træk ens hos de to Klasser, men ved speciel Tilpasning efter 
forskelligartet Næring kan der fremkomme betj'delige Forskellig- 
heder. Mange Fugle, som f. Eks. Andefugle, Struds, Hønsefugle, 
Duer, Traner og kornædende Spurvefugle har en kraftig Muskel- 
mave (Kraase), hos andre, hvis Næring bestaar af bløde Frugter, 
Kød eller Fisk, er den kun meget ringe udviklet. Kraasens Ud- 
viklingsgrad staar saaledes i et bestemt Forhold til Karakteren 
af den indtagne Næring. Naar vi derfor hos Krokodillerne fin- 
der en veludviklet Muskelmave med to Seneskiver, der efter 
Wieder s heim i sin Særformning nærmer sig til Fuglenes, saa 
er det vanskeligt at sige, om dette er Tegn paa virkeligt Slægt- 
skab med Fuglene, eller om det ikke snarere skjaldes en Art 
Konvergens. Baade Krokodiller og Fugle nedsluger Sten til at 
knuse Føden med. Det samme berettes ogsaa om den austral- 
ske Korthale (Trachijsaiiriis nigosiis) og Blaatunge (Tiliqiia scin- 
coides). Det blanktpolerede Udseende af disse Mavesten gør dem 
let kendelige blandt fossile Knogler. Vi har allerede omtalt dem 
under Moa (Dinornis) i første Afsnit; ogsaa blandt Knogler af 
Kæmpe- og Svaneøgler har man fundet saadanne. Selv Nutidens 



i 



135 

Sælhunde sluger Sten for at hjælpe paa Fordøjelsen. — Gadow 
bemærker, at Fuglenes Blindtarme (coeca) er en Arv fra Kryb- 
dyrene. I begge Klasser er de stærkest udviklede hos Plante- 
ædere, ringe hos Kødædere. 

Kønsorganerne udmunder baade hos Fugle og Krybdyr i 
Kloaken, og navnlig Hannens Parringslem (penis) synes at frem- 
byde mærkelige Fællestræk hos de to Klasser. Vi maa derfor 
lidt nærmere betragte dette Organ. 

I sin mest barokke Udvikling træffes det hos Firben og Slan- 
ger, idet Lemmet her er dobbelt. Hos disse Dyr ligger der un- 
der Halerodens Hud lige bag Kloakaabningens Tværspalte to hule 
Blindsække, der udvendigt føles som lette Opsvulmninger. Tryk- 
ker man paa dem, saa træder de frem, en paa hver Side i Kloak- 
spaltens Vinkler ved en handskefingeragtig Udkrængning. Den 
tidligere Indside krænges altsaa nu udad. Hver af dem bærer 
paa sin Overflade en dyb, spiraldrejet Fure, og deres Spids kan 
hos nogle Arter være gaffeldelt. Af disse Parringslemmer be- 
nyttes kun et ad Gangen under en Parring, og efter denne dra- 
ges de af en Muskel tilbage i deres tidligere Leje. 

Hos Skildpadder og Krokodiller bestaar Lemmet af en upar- 
ret, symmetrisk Længdevold paa Midten af den bugvendte (ven- 
trale) Kloakvæg, og det har i Midtlinjen af sin frie Flade en 
Længdefure til Overføring af Sæden (Fig. 176, 1, 2 og 3). Det 
er ikke hult, men et solidt Legeme, der med sin frie Ende kan 
rage et godt Stykke udenfor Kloakaabningen i erigeret Tilstand. 
Længdefuren er nemlig udklædt med svampet (kavernøst) Væv, 
der kan udvides og gøres stift (erigeres) ved Blodfyldning, og 
dette Svulmevæv hviler paa fibrøst Støttevæv (se Fig. 176, 6). 

En ganske lignende Penis findes hos Afrikansk Struds (Strii- 
thio camehisj. Den er ogsaa et uparret, fyldigt, solidt Legeme, 
fæstet til den bugvendte Kloakvæg og med en Længdefure paa 
sin Rygflade (5). Den indeholder baade Svulme- og Støttevæv (7) 
samt et elastisk Parti. Ogsaa Kivien (Apteryx) har en Penis af 
lignende Art; den eneste Forskel fra Strudsen synes at være 
Mangelen af elastisk Væv. Hos begge er Støttevævet kun ved 
Lemmets Basis sammenflydende, men udadtil deler det sig i to 
adskilte Partier, af hvilke det højre er betydeligt ringere udvik- 
let end det venstre, og Lemmet bliver derfor altid bøjet eller 
drejet noget til venstre, mest hos Kivi. Denne Venstrekrumning 
findes hos alle Fugle med Penis, og Grunden dertil er Bygningen 



136 

af Hunnens Kønsorganer, idet jo som Regel kun den venstre 
Æggeleder er udviklet. — Ligesom en Rest af denne Dannelse 
findes hos nogle faa andre Fugle. En lille, tungeformet Penis (9) 
har en Tinamuart (Cryptiirus), noget mere pyramideagtig er den 
hos to Hønseslægter (Crax, Penelope). En endnu mindre, tunge-, 
eller vorteformet Rest kan findes hos Hejre (Ardea stellarisj, 
Sort Stork (Ciconia nigra). Flamingo (Phoenicopteriis rosens) og 
Skehejre (Platalea leucerodia). Endnu svagere Spor med Over- 
gange til fuldstændig Forsvinden er iagttaget hos nogle Sump- 
fugle og større Rovfugle. 

En hel anden Form af Kønslem træffes hos de øvrige Struds- 
fugle, Nandu, Kasuar og Emu, samt hos Andefuglene, Ænder, 
Gæs og Svaner. Mærkeligt nok minder dets Bygning en hel Del 
om Firbenenes og Slangernes, men det er ikke parret. Penis 
bestaar her af en mindre, stærk fibrøs Fremragning fra den 
bugvendte Kloakvæg, og paa dens Top er der en Aabning, som 
fører ind til en udkrængelig Blindsæk. Hvorledes den ser ud i 
krænget Tilstand hos Nandu (Rhea arner icana) viser Fig. 176, 8; 
den har en Retning mod venstre, og en noget spiraldrejet Fure, 
begrænset af fremtrædende Rande, forløber langs dens Overflade. 
Ganske ensartet dermed er den hos Kasuar (4, ikke udkrænget) 
og Emu. Hos Stokand (Anas boscas) er den vel udviklet og 
af et noget ormeagtigt Udseende; Spiraldrejningen er meget tj'de- 
lig (11). Andefuglenes Penis er iøvrigt af ret forskellig Størrelse 
hos de enkelte Arter. Alle de øvrige Fugle mangler ganske en 
Penis men benytter den udkrængede Kloak i Stedet. — Furen 
til Sædens Overføring er hos Pattedyrene bleven til en lukket 
Kanal og fungerer dér tillige som Urinrør. 

At der er en ganske paafaldende Overensstemmelse mellem 
Strudsens og Krokodillers og Skildpadders Kønslem behøver in- 
gen nærmere Paavisning. Kivien har et lignende. »Penis hos 
Apteryx viser de samme Bestanddele som de nævnte Krybdyrs; 
den eneste P'orskel bestaar i den stærke Asymmetri hos Fuglen« 
siger U. Gerhardt. 

Men hvorledes skal vi forsone de store Modsætninger mellem 
Penisformerne indenfor hver af de to Klasser? Henvender vi os 
til »det levende Fossil«, Hatteria, faar vi intet Svar; dette Kryb- 
dyr mangler ganske Parringslem. Saa har vi kun Fosterudvik- 
lingen tilbage. Og her foreligger heldigvis ret fyldige og nøjag- 
tige Undersøgelser. 



137 



At Udviklingen af Strudsens Kønsleni vilde være ensartet med 
Krokodillers og Skildpadders, kunde man paa Forhaand tænke 
sig. Dette bekræftes ogsaa, idet Fosteranlægget hos dem alle 
først viser sig paa Tarmaabningens forreste (orale) Rand eller 
Læbe. Dette er iøvrigt ogsaa Tilfældet med de andre Fugle. 
C. Pomayer, som særligt har undersøgt Andefostre, siger der- 




Fig. 176. Hannens Kønslem {penis) hos Krybdyr og Fugle. 1 Græsk Skild- 
padde Tcstiido græca) efter Gadow, 2 Krokodil (Crocodilns) efter U. Ger- 
hardt, 3 Sumpskildpadde {Emijs eiiropæa) efter R. Wagener og Bojaniis, 
4 Kasuar (Casiiariiis) Tarmaabningen, Penis ikke udkrænget, og 5 Struds {Strii- 
thio canielus), begge efter Geoffroy St. Hilaire, 6 Havskildpadde {Thalasso- 
chclys corticata). Tværsnit efter U. Gerhardt, 7 Struds, Tværsnit efter Boas, 
8 Nandu {Rhea americana), med Blindsækken udkrænget, efter J. Muller, 9 Ti- 
namu {Cri)ptiinis) eft. J. Muller, 10 Andefoster paa 22de Dag forst., eft. C. Po- 
mayer, 11 Stokand {Anas boscas) udkrænget, men ikke erigeret, bagved ses et 
Stykke (K) af Kloakvæggen (nat.Storr). F Fure, hvorigennem Sæden ledes, P Penis, 
R sek. Ringvold, St Støttevæv, Sv Svulmevæv, T Tarmaabningens furede Ringvold. 

om, at Parringslemmet »opstaar hos Fuglene ligesom hos Kryb- 
dyrene fra den orale Tarmaabningslæbe og er sikkerlig et til 
det specielle Formaal afpasset Afsnit af denne«. Omtrent ved 
8de Dag tilspidser dette Parti sig kegleformet og bliver til et 
Penisanlæg. Først senere dannes fra dennes Spids Blindsækken; 
senere igen optræder der en spiralagtig Drejning af Fremrag- 
ningen, og denne begynder at drages indad (Ilte— 13de Dag). 
Der opstaar nu en sekundær Ringvold, som omslutter Anlægget 
hesteskoformet (Fig. 176, 10 R), men Tarmaabningens furede Ring- 
vold (T) vokser sig hurtigt saa stor, at Penisanlægget dækkes 
deraf og ikke mere kan ses udefra. Efter Pomayer foregaar 



138 

Udviklingen af Strudsefostrets Penis ganske som Andefostrets, 
men Dannelsen af en Blindsæk har han (naturligvis) ikke iagttaget. 

Anlæggel til de to Parringslemmer hos Firben og Slanger paa- 
begyndes mærkeligt nok ogsaa fra Tarmaabningens forreste Læbe, 
men som et Par solide Tappe fra dennes Sidepartier. De opstaar 
altsaa ligesom hos de øvrige Krybdyr og hos Fuglene ved ud- 
vendig Fremvoksning fra den bugvendte Kropvæg, først senere 
omformes de til indkrængede Poser (Unterhøssel). Efter Hell- 
muth følger Skildpaddernes Kønslem »den samme Dannelses- 
maade som Firbens og Slangers«, og han har hos Skildpadde 
(Emys) fundet Anlægget paabegyndt som to Fremragninger. 
Det samme beretter Rathke om Læbeskildpadder (Trionyx). 
Hos flere Slægter indenfor denne Familie (Trionychidæ) ender 
den udviklede Penis ogsaa i tvidformede Udløbere paa begge 
Sider af Spidsen (C. K. Hoffmann) og bærer saaledes Præget 
af sin parrede Oprindelse. 

Ganske vist tiltrænges der yderligere Fosterundersøgelser paa 
dette Omraade, før man kan udtale sig med fuld Sikkerhed om 
disse Dannelser. Men de foreliggende Resultater viser os dog 
den ganske paafaldende Overensstemmelse baade i Udviklingen 
og hele Opbygningen af Krybdyrs og Fugles Kønslem. 

Som ovenfor antydet er Fuglenes Penis et Organ, der er ved 
at svinde, og hos de allerfleste Fugle er det allerede svundet 
helt. Pomayer har hos Foster af Sortkrage (Corvus corone), 
Allike (Corvus monedula) og Blishøne (Fiilica atraj paavist et 
Penisanlæg, som var overensstemmende med Andefostrets. Men 
de voksne Fugle mangler ganske dette Organ. Vi ser atter heraf, 
hvorledes P'osterudviklingen peger mod Fortiden. 

De Ejendommeligheder, som, rent bortset fra Kønskirtlerne, 
gør Hannen til Han og Hunnen til Hun, kalder man sekun- 
dære Kønskarakterer. De optræder under mangeartede, sær- 
egne og iøjnefaldende Former hos Krybdyrene, og disse overgaas 
i saa Henseende kun af Fuglene. Pladsen tillader desværre ikke 
her at gaa dybere ind paa dette store og overordentlig interes- 
sante Afsnit af Dyrelivet, hverken i Tekst eller Billeder. 

At de sekundære Kønskarakterer ikke kommer til Udvikling, 
naar Kønskirtlerne fjærnes hos unge Dyr (Kastrering), véd en- 
hver. Mangelen skyldes dog ikke det, at Dyret er berøvet selve 
Kønsfunktionen, thi Steinach har ved sine omfattende Forsøg 
vist, at de sekundære Kønskarakterer kan fremkomme, selv om 



139 

Kønskirtlen er ude af Stand til at frembringe et eneste Køns- 
produkt (Sædfim eller Æg). Han har navnlig eksperimenteret 
med Rotter og Marsvin. Naar han f. Eks. kastrerede en ung 
Rottehan og indsyede Testiklerne et ligegyldigt Sted under dens 
Hud, og Operationen lykkedes, saa udviklede alle Hannens sær- 
egne Karaktertræk sig alligevel hos Dyret, eftersom det voksede; 
men den mikroskopiske Undersøgelse af de indsyede Testikler 
viste, at disses sæddannende Partier var fuldstændigt degenere- 
rede, medens deres øvrige Væv var vel udviklet. Indsyede han 
Æggestokke (Ovarier) under Huden paa en ung kastreret Han, 
fik denne alle Hunnens sekundære Kønskarakterer. Og alle 
Hunkønnets Ejendommeligheder kom til fuldesle Udvikling; saa- 
ledes fik den Pattevorter og rigelige Mælkekirtler; Haarlag, Ske- 
let, Vægt, Størrelse, alt blev hunligt, og den fik ligeledes en fuld- 
stændig hunlig »Psyke«. Den forholdt sig som Hun overfor 
normale Hanner, tog sig af smaa Unger og lod dem die, op- 
førte sig ganske som en Moder. Hannens Kønskarakterer ud- 
viklede sig derimod hos en kastreret Hun med indsyede Testikler. 

Ved disse Forsøg er det med absolut Sikkerhed bevist, at 
Kønskirtlerne, foruden Frembringelsen af Kønsstofferne, har en 
indre Afsondring (Sekretion) til Blodet, hvorved den særegne 
hanlige eller hunlige Kønskarakter frembringes hos Dyret. An- 
dre Forsøg af S tein ae h har vist, at det er Hjærnen, som di- 
rekte paavirkes, og at denne altsaa udformer det endnu ikke køns- 
udviklede Individ til en Han eller en Hun. Det er Hjærnen, der 
»erotiseres«, som Steinach udtrykker det. 

Disse Forhold viser os det erotiske Liv under nye og uanede 
Synsvinkler, og da vi nylig har set de store Overensstemmelser 
i Hjærnens Bygning hos Krybdyr og Fugle, forstaar vi ogsaa 
bedre, hvorfor de sekundære Kønskarakterer hos disse ligesom 
har en noget anden Tone end hos Pattedyrene. 

Vi saa i tredje Afsnit, hvor overordentlig forskellig Sædcellen 
(spermium) var fra Ægcellen (ounm) baade i Bygning, Form og 
Bevægelighed (Fig. 113). Den optraadte derfor under Befrugt- 
ningen som aktiv, medens Ægcellen forblev passiv. En natur- 
lig Følge af dette er, at de sekundære Kønskarakterer ogsaa har 
faaet Præget af denne Forskel. Hannen bliver før og under 
Parringen den aktive, Hunnen den passive, den ombejlede, ofte 
af mange Hanner. Det gælder derfor for disse at udmærke sig 
paa en eller anden Maade. Steinachs Forsøg viste, at de in- 



140 

dre Afsondringer fra Hannens og Hunnens Kønskirtler ikke er 
ensartede; der er meget bestemt Forskel imellem dem. De paa- 
virker da Dj^rets Hjærne paa forskellig Maade, idet Hannen ud- 
formes med fristende, mærkelige og paagaaende Karaktertræk, 
medens Hunnen bliver mindre særpræget, tilbageholdende og 
knibsk; hendes Kønsejendommelighed bliver mere Omsorgen for 
Afkommet, og hun udvikler ingen ydre Pragt. Hannen bliver 
derfor Udgangspunktet for Nydannelser af forskellig Art, han re- 
præsenterer Fremskridtet i Udviklingen, medens Hunnen er det 
konservative Element; hun holder fast ved Stammeegenskaberne. 
Ungen ligner derfor Moderen , men Hannens nyerhvervede Ka- 
raktertræk kan i Tidens Løb nedarves paa Hunnen og saaledes 
give Stødet til Udviklingen af nye Arter. 

Enhver kender Hanløvens Manke og Hovdyrenes Horn, men 
ellers er den ydre Forskel mellem Kønnene hos Pattedyrene 
gennemgaaende ikke særlig tydelig; man skal for de fleste Arters 
Vedkommende se ret nøje til for at opdage den. Hannen er vel 
i Regelen større og kraftigere end Hunnen, men saa at sige al- 
drig i Besiddelse af særlig iøjnefaldende Prydfarver fremfor 
denne. Mandrillens grelle Knaldfarver paa de haarløse Steder 
ses hos begge Køn, om end noget svagere hos Hunnen, men 
naar der undtagelsesvis findes stærke Farveforskelligheder mel- 
lem Kønnene som f. Eks. hos den røde Kæmpekænguru (Macro- 
pus rufus), hvis Hun er blaagraa, Bjærgkænguru (M. robustiis), 
enkelte Antilopearter, nogle Halvaber (Lemiiridæ) samt hos nogle 
amerikanske Aber (Pithecidæ og Mycetes), saa gør Farven næppe 
Indtryk af at være noget særligt Smykke for Hannen. Farven 
er som Helhed ret afdæmpet hos Pattedyrene, og saadanne 
Prydelser som Hudkamnie paa Hovedet o. lign. udvikles ikke 
hos disse. 

Helt anderledes er dette hos Krybdyr og Fugle. Vi træffer 
blandt Krybdyrene ligesom Forløbere for den overdaadige Ud- 
vikling af Kønspræget i Fugleklassen. Hos begge er Farverne 
ofte paasatte ligesom mere ublandede fra Naturens Palet, og 
der synes navnlig hos Fuglene at herske en mere umiddelbar 
Pragtglæde end hos Pattedyrene. Jeg kan vel forudsætte, at de 
sekundære Kønskarakterer hos Fuglene er kendt af de fleste 
Ornitologer og skal derfor hovedsagelig nævne nogle af Kryb- 
dyrenes. De ydre Kønsforskelle viser sig her som Hud- og Horn- 
udvækster (Horn, Strubesæk, Kamme og Sporer), Størrelsesfor- 



141 

skelligheder (Hovedstørrelse, Halelængde, Totallængde) og Afvi- 
gelser i P'arve og Tegning samt i Antallet af Skælrækker. 

Horn findes hos flere Agamers (Agamidæ) Hanner; Horn- 
agame (Ceratophora) har saaledes et paa Snudespidsen; hos andre 
Arter kan Horntappene paa Hovedet gaa over til at blive Ryg- 
kam. Men navnlig hos Kamæleoner fra Afrika og Madagaskar 
trætTer vi en mangeartet Hornudvikling fra Partiet foran Øjnene. 
Der kan optræde et, to, tre, ja fire Horn, som er vandret fremad- 
rettede; hos enkelte Arter er en svagere Horndannelse ogsaa be- 
gyndt hos Hunnen. 

Kamæleonernes Hoved kan tillige være prydet med afrundede 
eller langagtigt tilspidsede Hudlabber. Saadanne udvikles ogsaa 
hos en Leguanslægt, Basiliskerne, hvis Hanner hos alle fire 
Arter paa Baghovedet bærer en høj Hudlab ; Basilisciis pliimi- 
frons har endog to Hudlabber bag hinanden paa Pande og Nakke, 
og tillige en mægtig Rygkam. Ogsaa flere af de øvrige Leguaner 
(Igiiana) viser Hududvækster hos Hannen, saaledes Næshorns- 
leguan (Metopocerus conmtusj, hvis stolte Hoved med det skønne, 
livfulde Øje er afbildet i Fig. 177. Den har ligesom de øvrige 
Leguaner og en stor Mængde andre Øgler en Strubesæk, som 
kan blæses op, naar Dyret er bevæget af Vrede eller Erotik. 
Jeg skal her blot minde om Hønsefuglene (Fig. 178), hvor Hud- 
labber ogsaa forekommer som Smykke for Hannen, desuden for- 
skelligartede Hudvorter, der tildels kan opblæses eller erigeres. 
Saaledes er Luftsækken paa Prærihanens (Tympaniichiis ameri- 
caniis) Halssider i opblæst Tilstand som en lille Appelsin, en 
Hokkoart (Crax globicera) har ved Næbroden en stor gul, rund- 
agtig Fremragning. Lord Derbys Guan (Oreophasis derbianiis) 
bærer paa Panden midt imellem Øjnene et opret Horn af en 
dyb skarlagenrød Farve, og Satyrhanen (Tragopan satyraj har 
bag hvert Øje et lille kegleformet, kødet, fortil krummet Horn, 
der i Parringstiden kan erigeres. Ogsaa flere Klokkefuglehanners 
(Procnias) mærkelige, erektile Hududvækster ved Næbroden kan 
nævnes her. Horndannelser paa Overnæbbet findes hos adskil- 
lige Næshornsfugle (Biicorax, Ceratogynna, Dichoceros, Rhytido- 
ceros, Bycanistes, Rhinoplax), ganske vist hos begge Køn, men 
svagere hos Hunnen. Sir Harry Johnston siger om Cerato- 
gynna elata (»Liberia«): »Hos Hunnerne og de unge Hanner er 
der meget ringe Afvigelse i den afrundede Kontur af Næbaasen 
(»ridge«), men hos de gamle Hanner svulmer denne til Siderne 



142 




og danner et blivende Horn«. Næshornsfuglene har ogsaa stærkt 
farvede, nøgne Hudprydelser. 

Ligesom i Fugleklassen er hos Krybdyrene Hannen i Rege- 
len ogsaa større end Hunnen, men der er i begge Klasser Und- 
tagelser (de fleste Rovfugle, nogle Vadere, Levendefødende Fir- 
ben, Staalorm, Arter af Læbeskildpadder, Havslanger). 

Forskelligheder i Farve og Tegning hos de to Køn kan og- 
saa være meget frem- 
trædende i begge Klas- 
ser, og Farvernes Pragt 
forøges i Parringstiden, 
.leg skal her blot nævne 
Hannens Afvigelser fra 
Hunnen hos nogle faa 
Arter. Halteria (Sphen- 
odon) har en sort Skul- 
derplet, smukt violet 
farvet Strube med hvi- 
de Længdestriber. Ef- 
ter Reese indtræder 
hos Alligator niissisi- 
piensis en livligere Farv- 
ning under Parringstiden, Pletter, Striber og lysere Gult i Stedet 
for snavset Grønt, rød Plet under Øjet. Murhrben (Lacerta mu- 
ralis) har rød Bug, punkteret Ryg og lasurblaa Pletter paa Si- 
derne; Hunnen hvid Bug og uplettet Ryg. Ligeledes har Karst- 
firben (L. fiumana) og Peloponnesfirben (L. peloponnesica) gul- 
rød Bug, den første tillige blaa Skulderplet. Hos Grønt Firben 
(L. viridis) er Struben blaa eller rosenrød, medens Hunnen hyp- 
pigt er længdestribet og har hvid, lyseblaa eller blegrosa Strube. 
Kølfirben (Psammodromiis algirns) fremviser en eller to gyldne, 
sortindfattede Længdestriber paa Kroppens Sider og en lysende 
blaa Øjeplet i sort Krans ved Skulderen. Sortplettet Kølfirben 
(Algiroides nigropunctatiis) har pragtfuld blaa Strube og ildrød 
Bug. Hos Hanner af Skønøgler (Calotes) er der rig Farveveksel 
i Modsætning til Hunnerne. Ligesaa hos Sommerfugleøgle (Li- 
olepis belli); Hannen kan desuden afflade sin Krop for at vise 
Farverne. Hos flere Anolisarter bliver den knaldrøde Strubesæk 
opblæst i Parringstiden af kamplystne Hanner. Dragens (Draco 
volans) Strubesæk er citrongul med glimtvis Opblussen af Farven; 



Fig. 177. Hoved af Næshornsoglehan (^.Ife/opoccnis 
corniiiiis) efter Fotografi af L. Med land. 



143 



Hunnens uanselig blaalig. Flow er siger om Hannen, at den 
under Flugten ligner en lynblinkende Ædelsten. Hos Tornøgle 
(Agama stellio) fremkalder Parringsdriflen en teglrød Farve paa 
Nakken og Hovedets Overside. Ganske pragtfuld er Nyboagame 
(Agama colonorum), hvis Hoved er ildrødt, Krop og Ben der- 
imod glinsende mørkt staalblaa, langs Ryggen ofte en hvid Stribe; 



Halen er rød og blaa. 
linje, og de unge Han- 
ner ligner den. Andre 
Agamer frembyder lig- 
nende Forhold. Strube- 
sækken kan her være 
smukt blaa, gul eller 
rød, eller prydet med 
blaaLængdestriber.Hos 
en Art Skink (Mabiiia 
qiiinquetæniata) er Køn- 
nene ligeledes meget for- 
skellige ; Hunnen har bi- 
beholdtUngernesLæng- 
destribning.— Her er det 
tilstrækkeligt at minde 



Hunnen er ensfarvet brun med lys Ryg- 




Fig. 178. Hoved af vild Kalkunhane {Meleagris 
(/(tllopavo) efter Fotografi af Will. Beebe. 



om Farveforskellen hos Kønnene af Paradisfugle, liere Arter af 
Pragtfinker og Honningsugere, Kolibrier, Hønsefugle og Struds. 
Pattedyrene har ingen egentlige Parringslege; i ethvert Til- 
fælde ikke noget, der i fjærneste Maade minder om Fuglenes, 
derimod træffes hos Krybdyrene de første Antydninger af saa- 
danne. Kamp mellem Krybdyrhanner finder saa godt som al- 
tid Sted. Om Ringgekkoen (Tarentola annnlaris) berettes nat- 
lige Kampe med Kvækken, svære Saar og Lamning af Kæberne. 
Leguanerne er meget opirrede i Parringstiden; med opblæst 
Strubesæk springer Hannen løs paa sin Modstander; de forsøger 
at bide sig fast i hinanden og uddeler Slag med de stærke Ha- 
ler. Nicolson beretter om Anolis, at »saasnart en Han be- 
mærker en anden, løber den hurtigt hen til den, og denne ven- 
ter den som en tapper Helt. Før Kampen drejer de sig om hin- 
anden ligesom Haner, idet de raskt og hæftigt bevæger Hovedet 
op og ned, blæser Struben op og tilkaster hinanden funklende 
BHkke. Derefter angribes, og naar begge Modstandere er lige 
stærke, vedvarer Kampen længe. Den ender i Regelen med Ta- 



144 

bet af en Hale, der opædes af Sejerherren. Hunnerne nærmer 
sig for at se til, som om de fandt Fornøjelse i Kampen, men 
de blander sig ikke deri«. Om Perlefirbenet (Lacerta ocellata), 
som er en af de skønneste Øgler, fortæller Tofohr, at Han- 
nerne jager pilsnart efter hinanden og udkæmper forbitrede 
Kampe, bider hinanden i Hoved, Bug, Ben eller Kæber og 
hvirvler rundt om hinanden i den vildeste Fart. W. A. Lam- 
born har iagttaget, at naar to Hanner af Nyboagame (Agama 
colonorum) slaas, saa stiller de sig med Kroppene parallelle, 
saaledes at den enes Hoved vender mod den andens Hale, og 
omvendt. Hver bestræber sig for at opnaa den bedste Stilling, 
thi det gælder om at overvælde Modstanderen ved enkelte vel- 
rettede Slag med Halen. Dyrene springer meget behændigt til 
Side for hinanden for at undgaa Slagene, der høres som lyde- 
lige Klask. Krokodiller og Skildpadder kæmper ligeledes, de 
første frembringer en Slags Gøen under Kampen. 

Som Parringsleg maa det derimod betragtes, naar Alligator- 
hannen driver opblæst om paa Vandet med hævet Hoved og 
Hale, idet den drejer sig rundt foran Hunnen. Hos de forskel- 
lige Firben er Parringslegene ret ensartede. Hesse fortæller om 
L. muralis, Leydig om L. agilis, hvorledes Hannen med ejen- 
dommelig krummet og kantet Ryg, sammentrykt Krop og bue- 
formet løftet Hale nærmer sig til Hunnen og griber den blidt i 
Nakken. Hunnen gør sitrende Bevægelser med Bagkrop og Hale, 
»aabner Munden mod Hannen, som om den vilde sige noget til 
ham, men det bliver aabenbart siddende den i Halsen.« Efter 
Tofohr nærmer Perlefirbenets (L. ocellata) Han sig til Hunnen 
med dybt sænket Hoved, Ryggen pukler sig som paa en Hankat, 
hele Kroppen bliver paa en ejendommelig Maade sammenpresset, 
saa at den ser betydelig højere og mere hvælvet ud. Benene 
rejser sig saa lige som Lys, og med gravitetiske Skridt bevæger 
den elskovsfyldte Han sig omkring den udkaarne. Det skal være 
et højst pudsigt Syn. Bauhof beretter om Landskildpadder, at 
Hannen bejler uafladeligt, løber uroligt omkring, snuser til Hun- 
nen og søger ved Bid eller Banken at vække hendes Opmærk- 
somhed. En morsom Iagttagelse kom Escherich og Katha- 
riner til at gøre i Lilleasien af et Par Skildpadders {Testudo 
ibera) Parringsleg. En varm Dag i April hørte de paa en Ud- 
flugt en høj Banken og Støden, som fra et fjærnt Stenbrud. Da 
de gik efter Lyden, opdagede de en Skildpaddehan, som med 



145 

forreste Del af sit Rygpanser rettede stærke Stød mod Hunnens 
Skal. Den trak Hovedet ind, stemte Forbenene mod Jorden, 
lænede sig noget bagover, og idet den pludselig strakte Bag- 
benene ud, stødte den med stor Hæftighed mod Hunnens Pan- 
ser. Efterat have fortsat dette i nogen Tid, afvekslende med 
Bid, lod den med fremstrakt Hoved og aaben Mund Toner høre, 
som erindrede noget om en fjærn Skrigen af et lille Barn, lang- 
trukne »Aeh, Aeh«. Under dette strakte ogsaa Hunnen Hovedet 
langt frem og bevægede det i regelmæssig Takt tilhøjre og til- 
venstre efter Hannens Toner. Tiltrods for denne stormende Kur 
blev han alligevel ikke bønhørt af den skønne. 

Alt dette er naturligvis kun svagt i Forhold til, hvad Fugle- 
hannen kan præstere i Retning af Farveudstilling, Sang og Dans. 
Men naar Skønøglen (Calotes emmaj nærmer sig Hunnen med 
højt oprejst Forpart og opblæste Strubesække, hvor en mørk 
Plet paa gulrød Grund fremhæves stærk (Doflein), saa er det 
dog den samme Trang til at fremstille sin Skønhed, som ogsaa 
bevæger Paafuglehannen til at udfolde sin Hales Vidunderpragt. 
Egentlig Sang kan Krybdyrene ikke frembringe, men det er jo 
ogsaa kun de færreste og højest udviklede Fuglearter, der virkelig 
kan synge. Lydfrembringelse af anden Art er derimod meget 
almindelig i Parringstiden. Naar saaledes Krokodillehannen brø- 
ler (som en Kalv eller Tyr, siger Hagmann) for at tiltrække 
sig Hunnens Opmærksomhed, saa kan nævnes Rørdrummens 
(Botauriis stellaris) og Nanduens (Rhea americana) Parringsraab, 
der ogsaa er en Art Brølen. Storken knebrer med Næbbet; Spæt- 
ten formaar ved at hamre paa en tør Gren at sætte denne i 
Svingninger, saa at en snurrende Tone høres. Horsegøgen (Galli- 
nago scolopacina) frembringer under sine Flyvekunster i Parrings- 
tiden en ejendommelig brægende Lyd, idet Luften passerer de 
særligt omformede Halefjer. En nordamerikansk Skildpaddehan 
(CinosterniimJ har paa Bagbenene to Rækker Hornvorter, og naar 
disse gnides mod hinanden, opstaar en Tone, der har Klanglighed 
med Græshoppernes. Saadanne Toner kan ogsaa fremkaldes af 
Gekkoer (Teratoscinciis og PtenopiisJ ved Hjælp af Halens særegne 
Skælringe, der dog forefindes hos begge Køn. 

Blandt Fuglene kan man tydeligt iagttage, hvorledes de op- 
rindeligt alvorlige Kampe mellem Hannerne hos adskillige Arter 
er gaaet over til at blive rene Skinfægtninger, og fra disse til 
Danse er Overgangen ganske naturlig. Doflein har paa Ceylon 

10 



146 

iagttaget Kampe ude i Junglen mellem de vilde Haner (Galliis 
stanleyi), og Kampene var ofte saa hæftige, at den ene af Mod- 
standerne laa død paa Pladsen. Vore Brushaner (Machetes pug- 
naxj kæmper derimod under en halvt legende Form , og Ur- 
hanerne opfører en Mellemting mellem Kamp og Dans. Det 
samme kan enhver iagttage under vore Graaspurves (Passer dom.) 
erotiske Betagethed om Foraaret. Schomburgk beskriver den 
pragtfuldt orangerøde Klippefugls (Riipicola aiirantia) Dans som 
noget overordentlig yndefuldt, idet Hannerne fremstiller sig, den 
ene efter den anden, paa en flad Klippeblok omgivet af talrige 
Tilskuere, blandt hvilke de uanseligt brunklædte Hunner giver 
deres Bifald lydeligt tilkende efter hver enkelt Optræden. Andre 
Fugle er gaaet et Skridt videre, idet begge Køn deltager i Ballet. 
Navnlig Tranernes (GriiidæJ Dans anses for at være saa bekendt, 
at den er bleven et Ordsprog; ogsaa ved en sydamerikansk Vand- 
rikses (Armides ypacaha) og ved Jassanas (Jacana jacana) Par- 
ringsdanse tager begge Køn Del i Lystigheden. 

Blandt Krybdyr er Dans endnu ikke bemærket; men de Iagt- 
tagelser, der foreligger af deres Parringslege, er saa faa og til- 
fældige, at det ikke er muligt at danne sig noget virkeligt Bil- 
lede af, hvad der i saa Henseende foregaar hos disse Dyr. Hvis 
nogle af de mange Øgler, som man efterhaanden har opdaget 
formaar at bevæge sig paa Bagbenene alene (Fig. 70 og 71), ogsaa 
skulde forlj'ste sig ved Dans, saa vilde dette ikke klinge helt 
usandsynligt. Efter Hilzheimer skal der hos Havskildpadder 
forekomme Elskovslege, der minder om Fuglenes. Dette lyder 
straks forbavsende; men naar man hører, at Brehm sammen- 
ligner deres Svømmefærdighed og vidunderlige Bevægelighed i 
Vandet med store Rovfugles, naar disse tumler sig i Luften, da 
bliver det let forstaaeligt. Særligt Rovfuglene udfører jo netop 
under Parringstiden deres mest pragtfulde Flyvekunster. 

Man mærker ligesom Rytmen af store Samklange i de sekun- 
dære Kønskarakterers Udfoldelse hos Krybdyr og Fugle, rime- 
ligvis begrundet i deres ensartede Hjærnebygning, medens Patte- 
dyrenes synes at bevæge sig i andre Tonearter. 

De fleste Fugle lever parvis, men den største Del af Hønse- 
fuglene (Galli) er dog polygame, medens f. Eks. de egentlige Gøge 
(Cuciilidæ) driver Parring i Flæng. Hos Krybdyrene er den sid- 
ste Form den almindeligste, men nøjagtige Undersøgelser særlig 
vedrørende dette Punkt findes saa godt som ikke. 1 den nyeste 



147 



stærkt 



Hønsefuglenes. 




Tid har W. A. Lamborn paavist, at Nyboagame (Agama colo- 
norum) slutter sig sammen i Smaasamfund, der bestaar af 6 — 7 
gamle Hunner og en Han. De betragter ham som deres Herre, 
kan findes Dag efter Dag paa samme Sted, og begge Køn søger 
samme Hvileplads om Natten. Hannen holder stræng Disciplin, 
og Hunnerne har stor Respekt for ham. Det er aabenbart en 
Form for Samliv, 
der minder 
om 

Et længere Sammen- 
hold mellem enkelte 
Par finder blandt 
Krybdyrene meget 
sjældent Sted. Den 

nordamerikanske 
Goferskildpadde (Te- 
stiido pohjphemus) 
skal dog leve parvis 
i en selvgravet Hule. 
Det samme gør Som- 
merfuglefirbenet (Li- 
olepis belli), og An- 
na n dale fortæller, at Parret holder trofast sammen. Efter Wer- 
ner lever Perlefirben (Lacerta ocellata) i Algier (var. pater) par- 
vis udover Parringstiden, ligesaa Grønt Firben (L. viridis); Swin- 
hoe beretter ogsaa dette om en kinesisk Art. 

En Udrugning af Æggene ved forhøjet Legemsvarme kan fore- 
komme hos Krybdyr. F. Doflein kunde i Colombo studere det 
Eksemplar af en Kæmpeslange, som er afbildet i Fig. 179. Mo- 
deren laa 11 Uger igennem sammenrullet om sine mer end hun- 
drede Æg uden at tage nogensomhelst Føde til sig. Eflerat Un- 
gerne havde forladt Æggene, saa Doflein til sin Forbavselse, at 
de hver Aften vendte tilbage til Æggeskallerne, om hvilke Mode- 
ren endnu laa sammenrullet. En rugende Slanges Temperatur 
kan være 10— 12^ C. højere end Omgivelsernes. Alligatorer og 
Kajmaner bygger af afbidte Plantedele en Rede, hvis Undergrund 
altid ligger paa et fugtigt Sted, lægger Æggene deri og tildækker 
dem. De ved Fugtigheden raadnende Plantestoffer frembringer 
da saa høj en Temperatur i Redens Indre, at Æggene udruges. 
Alle Iagttagere samstemmer i, at en saadan Rede damper, naar 

10* 



Fig. 179. Ostindisk Kæmpeslange {Pijthon moliiriis), 
der rnger sine Æg; efter F. Doflein. 



148 

man afdækker den. Nilkrokodillens Æg nedgraves derimod i 
tørt Sand og udruges ved Solvarme. 

Mærkeligt nok træffes den samme Form for Udrugning og- 
saa hos Fugle. Saaledes skal Krokodilvogteren (Pluvianiis cegyp- 
ticiis) om Dagen nedgrave sine Æg i Sandet og kun ruge om 
Natten. Rey siger rigtignok, at den graver dem 10 — 12 cm ned 
for at beskytte dem mod Solvarmen, der paa Sandet kan stige 
til 60 ** (2. Muligvis er Grunden til, at Strudsen undertiden ned- 
graver sine Æg, af lignende Art. Men at Tallegallahønsene 
(Megapodiidæ) ganske har opgivet den direkte Rugning, synes 
utvivlsomt. Hammerhønen (Megacephalum mako) paa Celebes 
laver ifølge Wallace en Grube i Kystens Sand, lægger deri 
efterhaanden sine Æg og tildækker disse. Fuglen bekymrer sig 
ikke mere derom, men lader Solvarmen besørge Resten. Un- 
gerne graver sig selv ud af Sandet og løber straks ind i Skoven. 
Sara sin har ogsaa set dem benytte Sandet ved de varme Kil- 
der eller Vulkanerne i samme Øjemed. Der findes ligelydende 
Beretninger om andre Arter (Megapodius wallacei og M. hrench- 
leyi) fra andre Øer. Et noget ændret Stadium af denne Ud- 
klækningsmaade repræsenteres af den sydaustralske Termometer- 
fugl (Lipoa ocellata), der kaldes saaledes, fordi den forstaar at 
regulere Temperaturen i sin selvlavede Rugehøj , der bestaar af 
Sand og gærende Plantestoffer. Den anvender baade Sol- og 
Gæringsvarme til Klækningen, alt eftersom Vejret er. En tredje 
Rugningsmaade er ejendommelig for Tallegallahønsene i Nord- 
australien og Nyguinea. De laver af forskellige Plantestoffer en 
flere Meter høj Hob, som staar i den tætte Underskov, hvor den 
ikke kan beskinnes af Solen. Disse Fugle benytter altsaa ude- 
lukkende Gæringsvarme til Udrugning af Æggene ganske som 
Kajman og Alligator, og Hammerhønen forholder sig aldeles 
som Nilkrokodillen. Naar vi tilmed hører, at Da vi son har 
udgravet en halv Snes Æg, der tilhørte et stort Firben, af en 
Tallegallahønes Rugehøj, da kan Krybdyrligheden i denne Ruge- 
maade vel næppe drives videre. 

Det synes, som om Naturen her har moret sig med at an- 
lægge en fiks lille Faldgrube for ubetænksomme Forskere. Ad- 
skillige er da ogsaa plumpet i den med Glans, — nomina sunt 
odiosa — idet de fortæller os, at Tallegallahønsenes Udrugning 
af deres Æg er en direkte Krybdyrarv. Det er imidlertid let at 
bevise, at dette ikke er Tilfældet. Pycraft har, som tidligere 



149 

nævnt, paavist, at der hos Megapodiidæ er den samme Standsning 
i Udviklingen af de yderste Haandsvingfjer som hos de andre 
Hønsefugles Unger (PMg. 164). Dette siger os med Sikkerhed, at 
ogsaa disse Fugle i en tidligere Jordperiode byggede Rede i 
Træer, og at deres Unger dengang klatrede om i Grenene. Deres 
nuværende Rugemetode er derfor en sekundær Tilpasning, en 
Atavisme, om man vil, men ikke nogen direkte Fortsættelse af 
en oprindelig Tilstand. 

En Yngelpleje som hos Fuglene kan man naturligvis ikke 
vente at træffe hos Krybdyrene. Kun enkelte Arter viser svage 
Antydninger af en saadan. Kajmanhunnen bevogter sin Rede- 
høj til Stadighed, og Hagmann har fotograferet en Caiman 
sclerops, der hviler med Hovedet mod denne Skat. Moderen 
drager ogsaa Omsorg for Ungerne og forsvarer dem med den 
største Dødsforagt (Schomburgk). Nilkrokodillen sover om 
Natten paa det Sted, hvor den har nedgravet sine Æg, og Voel tz- 
kow gjorde paa Madagaskar den morsomme Opdagelse, at Kro- 
kodilungerne i Ægget lige før Udklækningen giver Toner fra sig 
ved enhver Rystelse af Jordsmonnet, hvori Æggene ligger; Lam- 
born kalder Lyden kvækkende. Moderen kan altsaa høre, naar 
det er Tid at grave dem ud, og Ungerne skriger aabenbart, fordi 
de har en ubevidst Fornemmelse af, at et eller andet er forkert, 
som de ikke selv kan klare. De kan nemlig ikke selv grave sig 
ud af Sandet og dør, hvis det ikke sker. Noget lignende er 
mærkeligt nok iagttaget hos Fugleunger. A. L. V. Manniche 
beretter, at da han 1907 i Nordøstgrønland besøgte en Rede 
af Jagtfalk (Falco gyrfalco) for at sætte sig i Besiddelse af de 
formentlig nys udklækkede Unger, viste det sig, at Æggene end- 
nu var ganske hele. Han medtog da disse, men de var imidler- 
tid bleven stærkt afkølede, og han hørte nu meget tydeligt Un- 
gernes hæse Skrigen inde i Æggene. Ved at tage Æggene ind 
paa Maven under sin Klædning lykkedes det ham at erstatte 
Moderen, indtil den første Unge udklækkedes næste Dag. 

I tredje Afsnit er nævnt, hvor ganske ensartet Udviklingen af 
de fleste indre Organer er hos Krybdyr og Fugle. Hos begge 
har ogsaa de røde Blodlegemer Form som ovale Skiver, medens 
de hos Pattedyrene er kresrunde (hos Kamel og Lama dog ovale). 
Pattedyrene er i Besiddelse af en fuldstændig Skillevæg mellem 
Hjærte-Lungehule og Underlivshule; den kaldes Mellemgulvet 
(diaphragma) og er en vigtig Aandedrætsmuskel. Hos Saurop- 



150 

siderne findes ikke noget ganske tilsvarende. Krokodillerne ind- 
tager her en Sæistilling, idet de, hvad dette Parti angaar, hver- 
ken kan ligestilles med Pattedyrene eller med Fuglene. Hos 
disse sidste bestaar det af to Dele med Luftsække imellem, men 
har hverken den Stilling, Funktion eller Bygning som Pattedyrenes. 

Som bekendt l'øres Luften ned i Lungerne gennem Luft- 
røret (trachea), der deler sig i to Grene (bronchij, en til hver 
Lunge. Indgangen til Luftrøret dannes af Strubehovedet (larynx), 
et ringformet Bruskparti, der støtter to Hudfolder, de saakaldte 
Stemmebaand. Ved Forsnævring af Spalten mellem disse kan 
den udstrømmende Luft sættes i Svingninger og Toner dannes. 
Fuglene frembringer dog ingen Lyd ved Hjælp af Strubehovedet, 
saaledes som Krybdyr og Pattedyr gør det; de har til Sang og 
Tonedannelse desuden et andet, et nedre Strubehoved (syrinx), 
der sidder paa det Sted, hvor Luftrøret deler sig i de to Lunge- 
bronchier. Det maa utvivlsomt opfattes som en Nyerhvervelse 
indenfor Fugleklassen og findes hos begge Køn, men hos de 
særlige Sangfugle er Hannens Syrinx af langt mere sammensat 
Bygning end Hunnens. 

Fra Tvedelingen af Luftrøret kan hos flere Pengviner (Sphenis- 
cidæ) og Stormfugle (Tiihinares) strække sig en Skillevæg et 
Stykke op gennem dets Midte. En saadan Deling af Luftrøret 
findes ogsaa hos mange Skildpadder. Efter flere Forfattere 
(Wunderlich, Watson, Fiirbringer) repræsenterer denne 
Skillevæg vedvarende en Tilstand, der svarer til Fostrets, hvor 
de to Lungebronchier endnu ikke er smeltet sammen til et en- 
kelt Luftrør (Fig. 180, b), og den er altsaa ligesom et Fingerpeg 
om de to Klassers P'ortidsfællesskab. 

Anlægget til Lungerne sker nemlig hos Fostret som to smaa 
Udkrængninger fra Fortarmen (der senere bliver til Spiserør og 
Mave). Disse vokser til langagtige Sække, hvis øverste Del er 
de fritliggende Bronchier, medens den nederste danner Grund- 
laget for Bronchierne inde i Lungen. Fra disse sidste udvikles 
ved Knopskydning ind i den bindevævsagtige Lungesæk flere og 
flere smaa Kanaler og Blærer, indtil efterhaanden Lungehul- 
hedens mangfoldige fine Forgreninger er dannede. Forholdet 
forstaas lettest ved at betragte Fig. 180, a-e. 

Lungens Udformning gennem Stammeudviklingen (F'ylogene- 
sen) er utvivlsomt sket paa ganske samme Maade. Vi kan nem- 
lig endnu finde alle dens forskellige Udviklingstrin op gennem 



151 



Hvirveldyrklasserne. Hos nogle Padder er Lungerne endnu kun 
to slanke, tildels rørformede Sække, hvis Indside er fuldkommen 
glat; hos andre findes mer eller mindre talrige Udbugtninger fra 
denne, hvorved lltningsfladen naturligvis forøges. Noget lignende 
H \\ n\ V k \ cr a, Jii b 




Fig. 180. Genneniskaarne Lunger af Krybdyr: H Hatteria (Sphcnodoii piincta- 
tiis'), U Jordaganie (Uromastix), V \'aran {Varanus bengalensis), alle fotografiske 
Gengivelser efter Hesse; Cr Krokodil {Crocodiliis palnstris) efter Fotografi af 
H. G. Herring. a, b, c, d og e viser Udviklingen af Lungerne hos et Honse- 
foster. L Lungeanlæg, S Spiserør; 1 — 5 Anlæg til Luftsækkene, 1 Halssæk, 2 Sæk 
under Nogleben, 3 forreste og 4 bagerste Rrystsæk, 5 Bugsæk; efter Selen ka. 

træffes hos Hatteria (Sphenodon), hvis Lunge kun bestaar af en 
Sæk med blæreformede Udposninger i Væggen (Fig. 180, H). De 
Dele af Sækkens Væg, der modstaar denne Udbugtning, ses som 
Lister, der rager ind i Lungerummet. Dette bliver hos højere 
Krybdyrformer stedse mere sammensat (U og V), saa at Hul- 
rummet mere og mere forsvinder, hvorved Lungen ophører at 
være en Sæk og faar en mere svampet Beskaffenhed (Cr). 
F. Moser, som har undersøgt Lungeudviklingen hos Fostre fra 
de forskellige Hvirveldyrklasser, skriver: »Der kan næppe være 
Tvivl om , at de højere Krybdyrs Lunger danner en direkte 
Overgang til Fuglenes paa den ene Side og Pattedyrenes paa 
den anden«. Desuden: »Krybdja-enes Lunge udvikler sig nøj- 
agtigt ligesom Fuglefostrets«. 



152 




End mere mærkeligt er det, at de Luftsække, der er knyt- 
tede til Fuglenes Aandedrætsorganer, og som synes særlige for 
disse, ogsaa har deres Forbilled i Krybdyrlungen. »Ligesom hos 
Fuglene besidder hver Bronchus [hos Krybdyrenej Ævnen til ved 
stærk Udvidning af sin Ende at blive til en Luftsæk« (F. Mo- 
ser). Vi ser i Varanens Lunge (Fig. 180, V), hvorledes Luftrørs- 
grene baade i øverste og 
nederste Spids ender i 
en saadan Udposning, og 
en Sammenligning med 
Hønsefostrets Lunge (e) 
vil vise ganske det sam- 
me Forhold. Her findes 
Anlægget tilLuftsækkene 
netop som Blærer i En- 
den af Luftrørsgrenene. 
Det smukke Fotografi i 
Fig. 181 af en Kamæleon- 
lunge fremstiller klart, 
hvad en Krybdyrlunge 
kan drive det til i Ret- 
ning af Luftsække. 
I Slutningen af andet Afsnit blev det paavist, at Flyveøglerne 
efter al Rimelighed maatte have været i Besiddelse af Luftsække 
ligesom Fuglene. Ligeledes fremhævedes der det uholdbare i den 
tidligere Anskuelse, at Fuglenes Luftsække og hule Knogler havde 
det Formaal at gøre dem lettere under Flugten. Pladsen her til- 
lader desværre kun en ganske kort Fremstilling af disse interes- 
sante Organers Virksomhed i Fuglekroppen. 

Enhver har vist iagttaget en Frø, der sidder stille, og maaske 
undret sig over, at man slet ikke ser noget til en Udvidning af 
Brystkassen under Indaandingen. Blot det, at den løse Hud 
mellem Underkæbens to Grene stadig bevæger sig op og ned, 
kan man ikke undgaa at lægge Mærke til. Dette er i Virkelig- 
heden Frøens Aandedrætsbevægelser. Naar nemlig denne Hud 
sænkes, fyldes Mundhulen med Luft, og idet den løftes, samti- 
digt med at Munden holdes lukket, drives eller presses denne 
Luft ned i Lungerne. Det er en primitiv Trykpumpe. De højere 
Hvirveldyrs Indaanding frembringes derimod ved en Sugning. 
Hos Krybdyrene bliver Krophulen, og derved Lungerne, skifte- 



Fig. 181. Lunge n{Kamæ\eon{ChamælcovnIgaris) 
med Luftsækkene, eft. F'otografi af H. G. H err i n g. 



153 



vis udvidet (Indaanding) og forsnævret (Udaanding). Dette sker 
ved Hjælp af Ribbenene, som har en leddet Forbindelse med 
Hvirvelsøjlen og derfor kan bevæges af de mellemliggende Musk- 
ler. Kamæleonens Aandedrætspauser er overordentlig lange (c. 
30 Minuter), fordi den i sine Luftsække 
er i Stand til at optage en meget stor 
Mængde Luft, hvis Ilt saa efterhaanden 
udnyttes af Lungerne, indtil en ny Ind- 
aanding sker. Dyret har nemlig For- 
del af at sidde ganske ubevægelig. Luft- 
sækkene er her et Slags Luftreservoir. 

Hos Fugle og Pattedyr har Kryb- 
dyrenes Aandedrætsmaade udviklet sig 
til større Fuldkommenhed, men ad for- 
skellige Veje. Meget ejendommelige er 
Forholdene hos Fuglene. — De fleste 
af mine Læsere har rimeligvis parteret 
et Stykke Fuglevildt og derved lagt 
Mærke til Lungerne, der ligger saa 
fast indkilede mellem Ribben og Hvir- 
velsøjle, at naar de udtages, ser man 
de dybe Furer, som Ribbenene har 
dannet i Lungevævet. I Fuglelungen 
er Fintfordelingen af Luftvejenes Grene 
drevet til det yderste; de ender i haar- 
fine Smaarør og Blærer, hvorved Ud- 
strækningen af Lungens Aandedræts- 
flade i Forhold til det Rum, den indtager, bliver større end hos 
noget andet Dyr. Men selve Lungens Elasticitet og Udvidelses- 
ævne er overordentlig ringe, og den vilde derfor ved en Indaan- 
ding kun komme til at indeholde en ubetydelig Mængde Luft. 
Her er det, at Luftsækkene træder til som Hjælpeorganer; de er 
ikke i Stand til at foretage nogen Afiltning af Luften, men er 
Oplagssteder for Reserveluft ligesom hos Kamæleonen. 

Naar Fuglen ikke flyver, trækker den Vejret paa lignende 
Maade som Krybdyret; men dens Ribben bestaar af to bevæge- 
lige Stykker, der danner en Vinkel med hinanden (ligesom P'lyve- 
øglernes), og idet denne forstørres, fjærnes Brystbenet fra Hvir- 
velsøjlen, og Krophulen udvides. Da Brystbenet hos de fleste 
Fugle strækker sig temmelig langt bagud, er denne Udvidning 




Fig. 182. Skematisk Fremstil- 
ling af Luftsækkene hos en 
Due, efter C. Heider. 2 Sæk 
under Nogleben, 3 forreste og 
4 bagerste Brystsæk, 5 Bugsæk, 
6 Luftror, 7 Lunge, 8 Overarm. 



154 

meget virkningsfuld, og Luftsækkene suges fulde, samtidig med 
at Luften passerer Lungerne. Den modsatte Bevægelse tømmer 
atter Luftsækkene, og Ilten udnyttes paany af Lungerne. Fig. 
lcS2 vil give en Forestilling om, hvor stort et Rumfang Fuglens 
Luftsække indtager i Forhold til dens Lunger. Man vil derfor 
kunne forstaa, at Fuglens Aandedræt ikke er saa hurtigt, som 
man efter dens raske Stofskifte skulde formode. Vel kan den i 
saa Henseende ikke maale sig med Kamæleonen, men en Ka- 
suar trækker dog kun Vejret 2 — 3 Gange i Minutet, Pelikan og 
Marabu 4, Kondor (3 og Due 30 — 00 Gange. Ligesom Kamæ- 
leonen kan Fuglen ogsaa blæse sig op ved Hjælp af Luftsæk- 
kene under Huden; samt rejse Fjerene. 

Men denne Aandedrætsmekanisme har Vanskelighed ved at 
virke, naar Fuglen flyver. De store Muskler, som hæfter sig til 
Brystbenet, holder dette i en bestemt Stilling; det kan ikke be- 
væges op og ned under Flyvningen. Atter her gør Luftsækkene 
Aandedrættet muligt. Et simpelt Forsøg vil vise dette. Lægger 
man en Fugl paa Ryggen og forhindrer den i at løfte og sænke 
Brystbenet, saa indtræder der hurtigt Aandenød, og Fuglen bli- 
ver meget urolig. Men retter man derimod ved Hjælp af en 
Pumpe en stærk Luftstrøm mod Fuglens Næsebor, saa ophører 
Aandedrætsbevægelserne næsten fuldstændigt, og Fuglen viser 
ikke den ringeste Aandenød (Hesse). Ogsaa under Flugten 
føres jo en stærk Luftstrøm mod P'uglens Næsebor, og denne 
blæser da Luftsækkene op, saa at Aandedrættet kan foregaa, 
uden at Brystet bevæges. Tømningen sker rimeligvis ved Sam- 
mentrækning af Bugmusklerne. — Hos Pattedyrene deltager, i 
Modsætning til Krybdyr og Fugle, ogsaa Mellemgulvet i Aande- 
drætsbevægelserne. 

Det vilde kræve altfor stor Plads, hvis vi her vilde fordybe 
os i de enkelte Muskler hos Krybdyr og F'ugle. En ikke ringe 
Del af dem findes ogsaa hos Pattedyrene, naturligvis ændrede 
efter Lemmernes forskelligartede Brug. Vi maa derfor nøjes med 
at nævne en Muskel, som er særegen for Krybdyr og Fugle, idet 
den ikke træffes hos Padder og Pattedyr. Den kaldes Ambiens- 
musklen fmiisciihis amhiens) og udspringer hos Krybdyr (Fig. 
183, 1) fra Hoftebenet (ilium) lige ved dettes Forbindelse med 
Bæreknoglen (piibisj; Musklen gaar derfra langs Laarets indre 
Flade og ender i en lang smal Sene, som strækker sig skraat 
over Knæleddet (2) til Udsiden af dette, hvorpaa den løber mel- 



155 



lem de forskellige Sener af m. femoro-tihialis, og under disse for- 
binder den sig saa med Udspringssenen af m. peroneus poste- 
rior (3). Forholdet er hos Fuglene et ganske lignende. Den kan 
hos Struds udspringe fra samme Sted af Hoftebenet som hos 
Krybdyrene, men i Almindelighed udspringer den fra Processus 





?-v|f-. -t 







IvMm/É 



Fig. 183. 1 — 6 Fremstilling af Ambiensmusklen {musciilus (imbiens) hos Kryb- 
dj'i- og Fugl, 1 og 4 Laarets Iiidside, 2 og 5 Knæleddet set forfra ved strakt 
Ben, 3 og 6 Baglemmets Udside. 1 , 2 og 3 Alligator missisipiensis efter Ga- 
dow; 4, 5 og 6 Urhøne, Tetrao tetrix. 7 — 13 Knæskallen og de tilstødende Knog- 
ler af 7 Toppet Skallesluger, Mergus senator, 8—13 forskellige Skarvarter: 
8 Phalocrocorax carbo, 9 og 10 Nannopterum harrisi (For- og Bagside), 11 Ph. 
auritus, 12 Lige udklækket Unge af Ph. atriceps, 13 Ph. iirile; 9 — 13 efter 
R. W. Shufeldt. a Ambiensmusklen og dens Sene, et Skinnebenstap, crista 
tibiae, f Laarben, femur, fi Lægben, fibiila, fp m. flexor pcrforatus dig., ft m. 
femoro-tibialis, ge, gm og gi m. gastrocnemiii.'i e.vternus, mediiis og iiiternus, if m. 
ilio-fdnilaris, il Hofteben, ilium, p Bæreknogle, piibis, pa patella, pp m. pero- 
neus posterior, t Skinneben, tibia. 

pectinealis, der jo ogsaa tilhører Hoftebenet (se Fig. 150, 6), eller 
den kan i nogle Tilfælde, som hos Lom og en Del Ænder, ud- 
springe fra forreste Del af Bæreknoglen. Musklen Hgger ellers 
aldeles som hos Krybdyrene, dens lange Sene gaar skraat over 
Knæleddet og forbinder sig med Senen af m. flexor perforatiis 
(Fig. 183, 4, 5 og 6), der efter Gadow for en Del kan afledes 
fra Krybdyrenes m. peroneus posterior. En yderligere Støtte for, 
at Ambiensmusklen hos Fuglene er en Arv fra Krybdyrene fin- 
der vi deri, at den hos flere Fugle er stærkt i Svind, medens 
den hos andre allerede er svunden helt. Nogle Storke har den, 
hos andre er den bleven meget svag, ja næsten Iraadformet; to 



156 

Alier mangler den helt. Det samme kan ses hos forskellige 
Skarvarter samt hos Papegøjer og Duer. Musklen findes ikke 
hos Ugler, Sejlere, Kolibrier, Isfugle, Næshornsfugle, Hærfugle, 
Trogonider, Spætter, Spurvefugle, Hejrer, Alkefugle og Labbe- 
dykkere (Alf. Newton). 

Det er af en vis Betydning, at denne Muskels Udspringssted 
hos Krybdyrene netop er Hoftebenet. Thi hvis Marsh's Antagelse, 
at Proc. pectinealis er Fuglenes egentlige Bæreknogle, var rigtig 
(se Teksten til Fig. 150), saa vilde den sikkert ogsaa hos Kryb- 
dyrene have fæstet sig til Bæreknoglen og ikke til Hoftebenet. 

Et ganske morsomt Eksempel paa omformende Tilpasning 
frembyder Ambienssenens Forhold til Fuglenes Knæskal (pa- 
tella). Idet nemlig Senen glider stramt hen over dette lille Ben, 
udøver den naturligvis samtidigt et ret betydeligt Tryk derpaa, 
og derved kan der i Knæskallen dannes en Fure, hvori Ambi- 
enssenen glider (Fig. 183, 7). En Del svømmende Fugle har haft 
Brug for en stærk Bentap fra Skinnebenets øverste-forreste Parti 
for Muskeltilhæftning. Dette har aabenbart foraarsaget en yder- 
ligere Stramning af Ambienssenen, saa at den har skaaret sig 
endnu dybere ned i Knæskallen, hvorved Furen i Tidens Løb 
er bleven til et Hul, saaledes som det ses hos vor almindelige 
Skarv (Fig. 183, 8). R. W. Shufeldt har paavist, at Knæskal- 
len hos Skarverne i Virkeligheden er et sammensat Ben (»On 
the Patella in the Phalacrocoracidae« ; Proc. Zool. Soc. London 
1913), idet dens øverste og bagerste Totredjedele bestaar af den 
egentlige Patella, medens Resten udgøres af en Del af Skinne- 
benets Fremspring, der er løsnet fra sin Forbindelse med Skinne- 
benet og sammenvokset med den egentlige Patella. I 11 kan 
tydeligt iagttages, hvorledes Knæskallen bestaar af to Partier, og 
hos en nys udklækket Skarvunge ses de to Forbeningscentrer 
endnu adskilte (12). Forholdet har rimehgvis været det samme 
hos Kridtlom (HesperornisJ, hvis Knæskal ogsaa har et Hul til 
Gennemgang for Ambienssenen (Marsh). Det høje Benfremspring 
fra Skinnebenet hos Lom'erne (Fig. 30, C) er sikkert ligeledes dan- 
net ved en Sammenvoksning med Patella; det lille skællignende 
Ben i Senen af m. extensor femoris, som nogle Forfattere tidligere 
antog for at være Lom'ernes Patella, har senere vist sig at være 
en af de tilfældige Sesamdannelser, som Knæleddet jo hyppigt 
er Sædet for. 

Krybdyrs og Fugles Hud er i Modsætning til Paddernes og 



157 




Fig. 184. 



Næb af Albatros {Dioiuedea melano- 
phrys) efter Reich enow. 



Pattedyrenes kun sparsomt forsynet med Hudkirtler; de sveder 
jo f. Eks. ikke. Det yderste Hornlag af Krybdyrenes Overhud 
skiftes enten som Helhed eller i mindre Stykker, og noget af det 
samme kan findes hos enkelte Fugle; en Lunde (Fratercula arc- 
tica) skifter saaledes den ydre Næbhud hvert Aar. Det hornede 
Overtræk er paa adskillige Fugles Næb sammensat af flere Styk- 
ker, saa at de kan minde om de store Skæl eller Skjolde paa Kryb- 
dyrenes Kæber. Navnlig 



Albatrossens Næb (Fig. 
184) viser dette tyde- 
ligt. Krybdyrets uparrede 
Overkæbeskjolderblevet 
til den mægtige Krog paa 
Næbspidsen, ligeledes ses 
Skællet om Næseboret og 
Sideskjoldet langs Kæbe- 
randen. Sulens (Siila has- 
sana) Næb har endnu to 
Skjolde paa Næbsiden, og hos Skarv, Nandu og Emu kan iagttages 
lignende. Nogen særlig Betydning kan dette dog næppe tillægges. 

Den mest udprægede Ejendommelighed ved Fuglene er deres 
Fjerklædning, og denne synes ikke i fjærneste Maade at kunne 
sættes i Forbindelse med Krybdyrenes Skælovertræk. Desto mere 
forbavsende er det, at den mikroskopiske Undersøgelse af disse Dan- 
nelser viser os, at Fjeren ikke er andet end et videre udviklet Skæl. 

Det første Anlæg til Krybdyrskællet er en lille Pukkel, som frem- 
bringes ved stærkere Vækst af Læderhudens Bindevævsceller tæt 
ved Overhuden (Fig. 185, 1). Dernæst opstaar en lav Læderhuds- 
vorte (Cutispapil), beklædt med Overhud. Denne omdannes til en 
rundagtig Tap (2), der bøjer sig bagud (i Haleretning) og efter- 
haanden bliver affladet (3). Tillige opstaar Farvestof (Pigment) 
som stjærneformede Bindevævsceller, der fra Læderhuden ind- 
vandrer i Overhuden (3, p). 

Forud for den blivende Fjer opstaar hos Fuglene Dunet. 
Dette anlægges som en Gruppe af Bindevævsceller i Læder- 
huden, og udenfor denne er Overhudens to Cellelag fortykkede 
(Fig. 185, 9). Derpaa vokser Læderhudens Cellegruppe stærkt, 
trænger Overhuden udad og danner en lav Vorte, der kaldes 
Fjerpapil (10). Denne omdannes til en rundagtig Tap, der bøjer 
sig bagud (11) ligesom Krybdyrskællet. Tappen bliver til en lang- 






T 



158 



'^t's I c 




5 . -^ . 6 <n e , ^#^4^.^ - ..^^ 



-»*» 



9 s 10 










Fig. 185 1—4 Kr3i)dyrskællets Udvikling fremstillet ved Snit gennem Huden 
af 1 — 3 Snogefoster (Tropidonotiis nntri.i) og gennem 4 Skæl af Scheltopusik 
{Ophisaurus apns). 5 — 8 Udviklingen af Skællet paa Fuglefoden fremstillet ved 
Snit gennem Huden paa Løbet af Honsefoster, 1 — 8 efter C. Kerbert. 9—12 
Fjerens Udvikling, 9 og 10 ved Snit gennem Hud og Fjerpapil af Duefoster 
efter Da vi es, 11 og 12 efter Wo hl au er. e og s er Overhudens to Lag, e det 
ydre {epitrichium), s det indre Slimlag {stratum germinativum) ; derunder ligger 
c Læderhuden (ciitis). h er Hornlaget, som dannes af Overhudens Slimlag. 

strakt Kegle, den saakaldte Fjerkim, der efterhaanden nedsænkes 
i en sækformet Fordybning, og fra denne Fjerkim (12) udvikler 
Fosterdunet sig saa. 

Ved at betragte Skællene paa Fuglefoden træder denne Ens- 
artethed mellem Fjer og Skæl endnu tyderligere frem. Kerbert, 
som har undersøgt Skællenes Udvikling paa Hønsefostrets Fod, 
siger derom: »Paa Udviklingens syvende Dag finder vi, ganske 
som ved den anden Udviklingsperiode hos Snogen, Overhuden 
bestaaende af to Lag« (Fig. 185, 5); øverst et Lag af flade Celler 
(epitrichiuin), og under dette et Slimlag (stratum germinativum) 
af runde Celler. Det senere Hornlag dannes ogsaa her ikke af 
det øverste, men af Slimlaget. »Vi ser altsaa, at der her fore- 
gaar nøjagtigt det samme, som vi havde Lejlighed til at iagttage 
ved Dannelsen af Snogens Overhud«. Paa ellevte Dag ses det før- 
ste Anlæg til det fremtidige Skæl (Fig. 185, 5), og der finder en 
livlig Celleforøgelse Sted, navnlig i Læderhuden. Den derved op- 
staaede Vorte (6) er fra først af regelmæssig rundagtig, men fra 
trettende Dag begynder den at bøje sig bagud, og paa femtende 
Dag ses dens affladede Bygning tydeligt (7), saa at man kan tale 
om en øvre og nedre Skælflade. »Overhuden viser under denne 



159 



Udviklingsperiode endnu flere Ejendommeligheder, som levende 
erindrer om Skællets Udvikling hos Snogen« (Kerbert). En af 
disse er Optræden af forgrenede Pigmentceller i Overhuden, og 
ligesom hos Krybdyret er disse indvandrede fra Læderhuden (7, p). 
Dette er saa meget desto mere paafaldende, som disse Pigment- 
celler atter fuldstændigt forsvinder i Løbet af Udviklingen; de 
findes ikke hos den voksne Høne. Overensstemmelsen i Udvik- 
lingen af Skællet hos Krybdyr og Fugl fortsættes saa at sige fra 
Dag til Dag, og paa den treogtyvende er Skællet paa Hønsefostrets 
Fod ganske overordentlig krybdyragtigt (8). Forskellen mellem 
øvre og nedre Skælflade er ligeledes meget udpræget, medens 
Skællet hos den voksne Høne er mere skjoldformet. 

Nu er der det morsomme, at vi ved nærmere at undersøge 
Skællene paa Fuglefoden kan blive Vidne til Overgangen fra 
Skæl til Fjer. »Det hele Skæl kan bedst sammenlignes med en 
voksende Fjer, en for Fylogenesen [Stammeudviklingen] af Fje- 
ren meget vigtig Omstændighed«, siger Gadow. Fuglefodens 
Løb kan jo hos ret nærstaaende Arter være enten skæl- eller 
fjerklædt (Fasan og Urhøne), ja Fjerklædningen kan strække sig 
helt ud til Neglene (Fig. 186, 7). Ogsaa Strudsfuglenes Fod kan 
vise alle Overgangene fra Skæl til Fjer. Omformningen foregaar 
paa følgende Maade: Fra et Skæl med bred Basis hæver en Del 
sig over Resten og danner et bagudrettet Fremspring. Hornover- 
trækket er paa dette Sted fortykket, og der opstaar her smaa 
Vorter, som gør Fremspringets Rand tandet. Paa og omkring 

Fig. 186. Skæl af 1 Gront Firben (Lacerta viridis), 2 Levendefødende Firben (L. vi- 
vipara) begge efter F. Leydig. Fod af 3 Alligator, 4 Graakrage iCorviis cornix), 
5 Fasan {Phasianiis colcliiciis), 6 Urhøne (Teirao tetrix), 7 Rype {Lagopiis miitiis). 




160 

enhver ai' disse Vorter vokser Overhuden ud som et Antal korte 
Hornfremspring. Selve Skællets flade Form omdannes til en mere 
rundagtig. Deraf opstaar Dunet med flere ligestore Skafter. 

Man kan altsaa nærmest betragte Fjeren, som et cylinder- 
formet, udfrynset Skæl, men en Forskel synes dog at bestaa ved 
den almindelige Fjerdannelse, idet den Fjerpapil, hvoraf Fjeren 
opstaar, forsvinder igen, medens Skællets Læderhudspapil be- 
staar hele Livet igennem. Efter Kerberts Undersøgelser for- 
svinder den imidlertid ikke hos alle Fugle, men er blivende hos 
Pengvinerne, hvis skælagtige Fjer ikke har noget Skaft, men 
bestaar af utallige sammenvoksede Straaler. Paa Fuglenes Fod 
kan denne Papil jo i Virkeligheden ogsaa anses for at være 
blivende, idet, som vi har hørt, en Fjer kan udvikle sig af 
Skællet. Nu har Da vi es imidlertid paavist, at Skællene paa 
Fuglefoden er opstaaet af smaa Fjer, og han mener derfor, at 
de morfologisk (formligt) maa adskilles fra Krybdyrskæl, der er 
primære Dannelser, medens Fugleskællet altsaa skulde høre til 
de sekundære. Dette synes ganske vist rigtigt, men, som vi 
har set, stemmer de to Arter af Skæl nøje overens i Fosterud- 
vikling og mikroskopisk Bygning, saa der kan ikke være nogen 
Tvivl om deres fuldkomne Ensartethed. — Desuden forekommer 
det mig, at Davies' Opdagelse nærmest angiver, at Naturen 
endog formaar at levere Kontraprøve paa Bevisets Rigtighed, 
idet der saaledes ikke alene kan opstaa Fjer af Skæl, men Fje- 
ren kan endog blive til Skæl igen. 

Vi har nu undersøgt Krybdyr og Fugle fra inderst til yderst, 
i Fortid og Nutid, og har sammenlignet de enkelte Dele. Vejen 
var lang og ofte vanskelig nok, men til Gengæld opdagede vi 
overraskende og dj'btgaaende Overensstemmelser mellem de to 
Klasser og som oftest netop paa de Punkter, hvor man paa 
Forhaand skulde tro, at Forskellighederne særligt maatte vise 
sig. I femte Afsnit skal vi nu betragte de Slutninger, man er 
berettiget til at drage af det samlede Bevismateriale, og den op- 
mærksomme Læser kan forhaabentlig ikke være i Tvivl om, hvad 
Resultatet vil blive. 



LIDT OM PRÆSTEKRAVEN, AEGIALITIS 
HIATICULA L., OG DENS RACER. 



E. LEHiN SCHIØLER. 

I Julinummeret 1914 af det bekendte engelske ornithologiske 
Tidsskrift »Ibis« findes en Afhandling af Mr. Percy R. Lowe: 
»A Note on the Comnion Ringed Plover of the British Isles 
(Charadrius hiaticola major Seebohm), and on Coloration as a 
Factor in Generic Differentiation«, i hvilken Opmærksomheden 
henledes paa den af Seebohm opstillede Race af den alminde- 
lige Præstekrave. 

»It is« — skriver Forfatteren — »rather a remarkable faet that 
in spite of the exceedingly close scrutiny to which every British 
species has of late been subjected, the case of the Gom- 
mon Ringed Plover has been entirely overlooked, or perhaps, to 
speak more correctly, ignored. Thus, if one refers to the latest 
»Handlist of British Birds«, compiled under the joint authority 
of Messrs Hartert, Jourdain, Ticehurst, and Witherby, one finds 
the Gommon Ringed Plover of the British Isles designated as 
Charadrius hiaticola hiaticola Linn., while in the synonymy of 
this species we get the foUowing nole: — » »Gharadrius hiaticola 
major Seebohm, Hist. Brit. B. III p. 20 (1885) — Seebohm se- 
parated a larger race, supposed to be resident in the British Is- 
les, but other ornithologists have not followed him, and the sta- 
tus of this race remains very doubtful««. 

Som nævnt beskrev Seebohm »major« i Aaret 1885 i sin 
»History of British Birds« III Side 20 (se ogsaa Seebohm: »Geo- 
graphical Distribution of the Gharadriidae«, Side 126 — 127) som 
større end den typiske Præstekrave, fra hvilken den desuden 
skulde kunne skelnes ved sin blegere Farve og ved sine »stou- 
ter legs and feet«. Han skriver 1. c: 

»It is impossible to ignore the faet that there are two races 
of the Ringed Plover. A small dark race, with somewdiat slender 
legs and feet, with a length of wing varying from 4,8 to 5,2 inch, 

11 



162 

is a migratory bird and very widely distiibuted ; whilst a larger 
paler race, with stouter legs and feet, and with a lengtli of wing 
varying from 5,o to 5,6 inch, appears to be a resident in Ihe Bri- 
tish Islands and on the adjoining coasts. Many writers have 
remarked that these two races, like the large and small races 
of the DunUn, migrate in separate flocks and have difTerent 
areas of distribution. 

So far as I have been able to ascertain, the Ringed Plovers 
breeding in the British Islands and Western Europe lay larger 
eggs than those breeding elsewhere. The small dark race ar- 
rives on our shores late in spring and does not remain here to 
breed, but soon passes northwards on migration to its breeding- 
grounds in Arctic Europe. The two races can only be sub- 
specifically distinct, as they not only intergrade in colour, but 
large examples of the eastern exceed in length of wing small 
examples of the western race«. 

Mr. Percy R. Lowe, der har haft Adgang til British Museums 
og andre engelske Samlingers Stof, har kunnet undersøge hen- 
ved 200 Pra^stekraver, af hvilke dog mere end Halvdelen lodes 
ude af Betragtning, fordi de enten vare unge, ikke kønsbestemte 
eller »otherwise wanting in the data attached«, og Undersøgelsen 
bringer Mr. Lowe til følgende Slutning: »There are undoubtedly 
two easily recognised races of the Common Ringed Plover, viz., 
the eastern Continental or typical race, C. h. hiaticola, and a 
western continentai race, C. h. major, whose chief habitat is the 
British Isles. The points of distinction between the two races 
are, that C. h. major is a larger bird in almost every respect — 
that is to say as regards the length of the wings, the length and 
stoutness of the legs and feet (this on an average very notice- 
able); the size of the skull (the head appearing more rounded, 
wider, and larger); the bill (on a average); and the body gener- 
ally. As regards coloration, the upper parts of British breeding 
hirds, as compared with hirds of the typical race at a like sea- 
son, are also very obviously paler, the coloration being a pale 
drabby brown as compared with a very noticeably deeper and 
more chocolate-brown. It is to be noted, however, that freshly 
moulted (autumn) specimens of C. h. major are distinctly darker 
on the upper parts as compared with examples in summer- 
plumage. To sum up, we thus have a large pale race (C. h. 
major) and a small dark race (C. h. hiaticola)«. 



163 

Gennemsnitslængden af Vingen af 9 Hunner og 16 Hanner 
af Charadriiis hiaticola hiaticola o: typica finder Mr. Lowe at 
være 124 mm (ens for bægge Køn), medens Gennemsnitsmaalet 
af Vingen af 10 Hunner og 24 Hanner af C. h. major er hen- 
holdsvis 132 og 131 mm. 

Mr. Lowe har ganske vist — skriver han — ikke haft Præste- 
kraver fra Sverige, som paa Grund af Linnés første Beskrivelse 
af Fuglen maa betragtes som terra typica, til Undersøgelse, men 
blandt de undersøgte Stykker findes Dyr fra Yenissey, Petschora 
og Norge. 

Om den Seebohm'ske Races Udbredelse siger Mr. Lovse der- 
næst, at den synes at staa i et vist Forhold til »the Wyville- 
Thomson, Faroe-Icelandic, and Icelandic-Greenland submarine 
ridges«, idet han mener, at de store Præstekraver i det Væsent- 
lige findes vest for den af disse dragne Linie, medens »the smal- 
ler darker Continental race«, altsaa den typiske, skulde lindes 
øst derfor. Denne er dog ikke sjælden i Træktiden i England. 

Seebohms Race »major« har i adskillige Aar beskæftiget mig, 
uden at det dog lykkedes at komme til Klarhed over Spørgs- 
maalet; Vanskeligheden laa i Farveforskellen, thi medens det 
var let at se, at vi her i Danmark havde en stor, ynglende, 
Form og en mindre paa Gennemrejse, var der mellem disse 
ingen nævneværdig Forskel at opdage i Farve. Størrelsesfor- 
skellen derimod er saa paafaldende, at det mere end én Gang 
er hændet, at jeg har modtaget Præstekraver, bestemte som den 
lille — Aegialitis diibiiis — skønt det var hiaticula (jfr. P. R. 
Lowe 1. c. Side 398). Ganske naturligt frembyder sig nu Spørgs- 
maalet: Hvilken Præstekrave-Form have vi da her i Landet? 
Det er ikke Seebohms Form major, thi vel ere danske Præste- 
kraver i Størrelse overensstemmende med engelske, men ved 
Sammenligning med disse vise de sig meget mørkere i Farve. 
Hvis de af Mr. Lowe opgivne Maal for Charadriiis hiaticola hiati- 
cola ere rigtige, det vil sige virkelig gælde for typiske o: svenske 
Præstekraver, tilhøre de danske Præstekraver heller ikke den 
typiske Form, thi skønt de overensstemme med disse i Farve, 
overgaa de dem i betydelig Grad i Størrelse. 

Hvorledes ser da den typiske Præstekrave ud, og hvilken Stør- 
relse har den ? Linnés korte Beskrivelse S. 150 Systema Naturae E^d. X 
1758 giver os kun delvis Svar paa Spørgsmaalet, og om Udbredel- 
sen af Fuglen siges kun: »Habitat in Europa & America ad ripas«. 

11* 



164 

Da vi ikke kende den Præstekrave, Linné ved sin første Be- 
skrivelse havde for sig, maa den svenske Præstekrave betragtes 
som den typiske, men da Præstekraven i Sverige er underkastet 
en ikke ringe Svingning i Størrelse fra Syd til Nord, er det nød- 
vendigt først at undersøge dette Forhold lidt nærmere. Mr. Lowe 
mener med »typical birds« aabenbarl saadanne, der ere mindre 
og mørkere end engelske, men vi skulle se, at det næppe er 
ganske berettiget at kalde disse Fugle typiske. 

Præstekraver af mørkere Farvetone, men lige saa store som 
engelske, findes langt op i Sverige t. Eks. paa Gotland, og Styk- 
ker fra den bohuslånske Kyst i min Samling ere af ganske samme 
Størrelse som engelske og danske. Længere nordpaa i Sverige 
linde vi smaa Præstekraver, og fortsætte vi mod Nord og Øst, 
træffe vi de smaa, mørke Præstekraver, som vare Seebohm paa- 
faldende og gave ham Anledning til at udskille den engelske 
Form. Paa Trækket ses disse smaa Stykker ogsaa her i Lan- 
det, og de ere, som allerede nævnt, ikke vanskelige at skelne fra 
de hjemlige. Hvor Grænsen mellem store og smaa Præstekraver 
kan drages i Skandinavien, formaar jeg ikke at afgøre, og det 
kan paa Forhaand siges, at man rimeligvis vil finde Overgangen 
mellem de to Former ganske jævn, hvor de mødes. I efterføl- 
gende Undersøgelse ere da indtil videre de Fugle betragtede som 
typiske, som svare til de Egenskaber, som ynglende mellem- og 
sydsvenske samt danske Præstekraver udvise, idet denne Syns- 
maade har forekommet mig naturligst. Vi skulle senere se, 
hvad der kan tale for og imod denne Afgørelse. 

Til Raadighed har været nedennævnte Stof af voksne ud- 
farvede Fugle. 

Fra Danmark 70 »store« og 8 »smaa« ; desuden en Række 
Skeletter og Hovedskaller af hægge Former; fra Sverige og Nord- 
skandinavien 4; fra England og Skotland 8; fra Færøerne 1; fra 
Island 60 og fra Grønland 48. Desuden en betydelig Række af 
unge Fugle. — Stoffet findes hovedsagelig i zoologisk Museum 
her, og i min egen Samling, men nogle Skind ere venligst laant 
mig af Læge Krabbe, Forpagter Valentiner, Revisor Koefoed og 
Mr. Ticehurst, Lowestoft, SufTolk, England. Desuden har Pro- 
fessor, Dr. Einar Lønnberg været saa venlig i Brev at give mig 
Oplysninger om Størrelsen af de Præstekraver, som findes i Riks- 
museet i Stockholm. 

Jeg bringer disse Herrer min Tak for den venskabelige Bistand. 



165 

Undersøge vi først StolYet med Hensyn til Størrelsen, ses af 
omstaaende Maaloversigt for danske Fugle Gennemsnitsmaalene 
at være for: 

\'inge N;L-b Mellcmfod Mellemtaa 

35 Hanner 180,9 15,2 27 21,8 

35 Hunner 132,2 14,9 26,6 21,9 

Sammenligne vi nu disse Fugle med det Stof, der har været 
til Raadighed fra Mellemsverige : de mig af Professor, Dr. Lonn- 
])erg venligst meddelte Maal af Præstekraver i Riksmuseet i 
Stockholm og 2 Hanner fra Bohusliin i min egen Samling, 

Vinge Na-b Mellemrocl Mellemt;i;i 

mm mm mm mm 

c^ Bohusliin ^o/^ 1894 131 15 27 21,5 

S" — -0/4 1904 131 15 28 22 

^ Visby Gotland... Ve 1882 130,5 

c? Ronehamn — ... ^e 1906 130 

? Visby Gotland .. . Ve 1882 133,5 

? Ronehamn — . . . -^/^ 1906 129,5 

se vi, at danske Præstekraver svare ganske godi til disse Maal. 

For engelske Præstekraver af Racen major opgiver Mr. Lowe 
1. c. Gennemsnitsmaalet af Vingen af være for 

mm 

10 Hunner 132 

24 Hanner 131 

Selv har jeg kunnet undersøge nedennævnte Stof af gamle 
Fugle: 

Vinge Næb Melleml'oil Mellemtaa 

mm mm mm mm 

c^ Pentland Skerries ^Vs 1912 131 16 27 22 

^ Anskerry Orkneys 25/9 1913 _ 15^5 28 23 

c? SutTolk 25/2 1913 131 15 26 22 

c^ England ^Ve 1913 130,5 17 26 23 

d^ — 18/9 1913 131,5 16 28 24,5 

? Anskerry Orkneys 23/9 1913 _ 15,5 28 22 

? — ' — 26/9 1913 — 15 27 22,5 

? — — 26 3 1913 _ 15 g 27,5 23 

Som det ses, stemme disse Maal paa det nøjeste med Maa- 
lene af typiske Præstekraver. 



16B 



DANSKE. 



^^ 



mm 
Vinge 



mm 
Næb 



mm 
Mellem- 
fod 



mm 

Mellem- 

taa 



'V4 

"/s 1 

"/4 I 
'/s I 
^V3 
'«/4 

V6 
'8/4 

-Vs 

■V5 

"/s ! 
■-■8/4 

74 

■V4 

^V3 

■-'Vs 

-«/4 

•-«/s 
20/3 

74 



1912 1 

1909 

1903 

1895 

1892 

1892 

1901 

1910 

1902 

1913 

1907 

1903 

1911 

1909 

1912 

1894 

1900 

1898 

1900 

1891 

1912 

1891 

1908 

1912 

1898 

1901 

1892 

1912 

1897 

1902 

1902 

1910 

1912 

1908 

1907 



Eskildø 

Lyngvig Fyr 

Nord Fyen 

Roskilde Fjord 

Avedøre 

Hoskilde Fjord 

Æbelø 

Avedøre 

Hirtsholmene 

Nord Fyen 

Roskilde Fjord 

Lodbjerg Fyr 

Avedøre 

Amager 

Saltholm 

Draab}' Vig, Mors . . . . 

Lindholm 

Kalvebod Strand 

Roskilde Fjord ...... 

Horns Rev 

Amager 

Skagens Fyr 

Draaby Vig, Mors . . . . 

Bøtø, Falster 

Taarnbj'. Amager 

Jyllinge 

Bøtø, Falster 

Æbelø, F"yen 

Lyngvig F3'r 

Lodbjerg Fyr 

Amager 

Anholt Fyr 

Gennemsnit af 35 Stk, 



137,5 

135 

135 

135 

135 

133,5 

133 

133 

132,5 

132,5 

132 

132 

132 

132 

132 

132 

131 

131 

131 

131 

130 

130 

130 

129 

129 

128 

128 

128 

128 

128 

128 

127,5 

127 

127 

126 



15 

1(5 

l(j 

15 

15 

16 

15,5 

15 

15 

14,5 

15,5 

15,5 

15 

15 

15 

15 

16 

15,5 

15 

15 

15 

15 

14,5 

15 

15 

16 

16 

16 

15 

15 

14,5 

15 

15 

15 

15,5 



27,5 

27,5 

26 

27,5 

27,5 

27 

26,5 

27 

28 

27 

27 

26 

28 

28 

26 

26 

28 

26 

27 

26 

27,5 

27 

27 

27 

26,5 

27,5 

27 

26 

28,5 

26 

27 

27 

27 

27 

27,5 



130,9 



15,2 



27 



23 

21 

23 

23 

21 

22 

21 

21 

22 

23 

22 

21,5 

24 

22 

22 

21 

22 

22,5 

22 

21 

22 

22 

21 

22,5 

21 

21 

22 

21 

21,5 

22 

22 

21 

22,5 

21 

22 

21,8 



167 



DANSKE. 



?? 



mm 
Vinge 



mm 
Næb 



mm 
Mellem- 
fod 



**/b 1914 Stadil Fjord 

■-*/s 1894 Taarnby, Amager 

■*U 1892 Amager 

^8/5 1911 Roskilde Fjord 

»f'/e 1895 — — 

"/5 1900 Lindholm 

"/s 1898 Draaby Vig, Mors 

"/s 1902 Æbelø 

^3 1907 Esbjerg Omegn 

31/3 1913 Avedøre 

-V5 1898 Draaby Vig, Mors 

i^/s 1894 Amager 

'V4 1907 : Hirtsholmene 

'«/s 1907 jl Lyngvig Fyr 

*»/4 1893 ! Taarnby Overdrev 

-V4 1914 Avedøre 

-"/s 1914 Lyngvig Fyr 

-Vs 1913 Avedøre 

"/s 1909 Sejrø Fyr 

*/4 1904 Nord Fyen 

18/5 1911 Roskilde Fjord 

1^6 1892 Saltholm 

-«/4 1912 Roskilde Fjord 

=*V8 1896 ji — — 

1^5 1868 Danmark 

-»/b 1908 Lyngvig Fyr 

"/s 1900 Saltholm 

'^/e 1892 Avedøre 

'Vs 1904 Tranekjær Fyr 

'V4 1912 Eskildo 

^^/3 1904 Lodbjerg Fyr 

*'/3 i 1902 Æbelø, Fyen 

8/3 j 1910 i Hanstholm Fyr 

"3/4 1911 I Lodbjerg Fyr 

-»/4 1912 ' Roskilde Fjord 

Gennemsnit af 35 Stk 



137 
136 
136 
136 
136 
136 
135,5 



15,5 

16 

15 

15 

15 

14,5 

15 



28 

27,5 

28 

25 

25 

28 

25,5 



mm 

Mellem- 

taa 



24 
23 
22 
21,5 

21,5 

23 
21 



134 


15,5 


25 


22,5 


134 


15 


28 


23 


134 


15 


26 


21,5 


134 


14 


27 


24 


133,5 


14,5 


27,5 


21,5 


133 


15 


26 


21 


133 


15 


26 


20 


133 


14,5 


27 


22,5 


133 


14,5 


26,5 


22 


133 


14,5 


26 


21 


132 


16 


25 


24 


132 


15 


27,5 


22 


132 


15 


26,5 


20,5 


132 


14,5 


26,5 


23 


132 


14,5 


26 


21 


131 


14,5 


26 


23 


130 


15 


28 


23 


130 


15 


27,5 


21 


130 


15 


26,5 


21 


130 


15 


26,5 


20,5 


130 


14,5 


28 


22 


130 


14,5 


27,5 


21 


129,5 


14 


22 


23 


129 


15 


28 


23 


129 


15 


26 


20,5 


129 


14 


28 


22 


128 


15,5 


28 


21 


127 


14,5 


25,5 


20,5 


132,2 


14,9 


26,6 


21,9 



168 

Fra Nord-Skandinavien findes nedennævnte Stof i min egen 
Samling og paa zoologisk Museum her: 

Vinge Næb Mellemfod Mellemtaa 

mm mm mm mm 

cT Lule Lappmark.. Vv 1914 127,5 14 25 21 

c? Østfinmarken . . . . 28/5 1902 123,5 13 28 21 

Professor Lonnberg opgiver følgende Maal af Skind i Riks- 
museet i Stockholm : 

Vinge 
mm 

Jemtland, Ramsjøn . . . ^Ve 1894 125,6 
^ Vassijaure Lappland .. ^% 1906 121,5 
? Ortojak — .. ^77 1906 126 

I Vega-Expeditionens Vetenskapliga Arbeten (Sibiriska Ishafs- 
kustens Fogelfauna) findes Side 341 følgende Maal, tagne af J. 
A. Palmen: 

Vinge 
mm 

Nr. 336 Jinretlen . . -% 1879 125 

- 366 Pitlekaj . . . ^s/e 1879 126 

- 370 Jinretlen .. ^e/g 1879 c? 123 

som af Forfatteren sammenstilles med Maal af »europeiska ex- 
emplar« i Sv. Riksm. 

Vinge Næb Mellemfod Mellemtaa 

mm mm mm mm 

cJ* Lappland Karesuando 123 12,6 24 22 

? — Juekasjårvi 124 14 25,5 23 

Mr. Percy Lowe opgiver som Gennemsnitsmaal for Vingen af 
9 Hunner og 16 Hanner »of the small dark typical race« Cha- 
radriiis hiaticola hiaticola 124 mm. Dette Maal naaes dog ved 
Sammenstilling af Fugle fra næsten alle Aarets Maaneder og fra 
baade Yngle- og Vinteropholdssted. 

Af det her fremførte er det ikke vanskeligt at se, at der fin- 
des en lille Form af Præstekraven, og denne træffes som før 
nævnt ogsaa her i Landet om Efteraaret paa Gennemrejse, naar 
vore hjemlige Præstekraver have forladt Danmark i første Halv- 
del af August Maaned; om Foraaret har jeg hidtil ikke truffet 
den. Nedenfor findes Maalene af nogle saadanne smaa Stykker, 
alle gamle Fugle: 



Næb 


Mellemfod 


Mellemtaa 


mm 


mm 


mm 


14 


23 


20 


14 


23,5 


21 


12 


24 


21 



Vinge 


Næb 


Mellemfod 


Mellemtaa 


mm 


mm 


mm 


mm 


127 


14,5 


24 


21 


126 


13,5 


26 


21 


124,5 


15 


26,1 


22,5 


124 


14,5 


26 


20,5 


121,5 


15 


25,5 


20 


128,5 


14 


26 


21 


128 


14 


26,5 


22 


122 


14 


25 


21 



169 

Hanner: 
Jyllinge : . . . . ^V« 1914 

— 1% 1914 

Vestervig V9 1914 

Lyngvig Fyr ^/u 1906 

Nymindegab V« 1913 

Hunner: 

Lynæs Vs 1911 

Amager ^Vs 1905 

— ^9 1887 

Gennemsnitsmaalet af disse 5 Hanners og 3 Hunners Vinge 
er henholdsvis 124,6 og 126 mm, som man ser, nærmest slut- 
tende sig til Størrelsen af de nordøstlige Præstekraver. 

Af islandske Fræstekraver have, som nævnt, (>0 Stykker kun- 
net undersøges; omstaaende Maaloversigt viser, at Gennemsnits- 
maalet af 37 Hanners Vinge er 128,8 mm, 23 Hunners 129,4 mm. 
Disse Maal, saavel som Maalene af Næb og Fødder, ses at staa 
lidt tilbage for dansk-svenske Præstekravers. De islandske Fugle 
staa med andre Ord i Henseende til Størrelse paa det nærmeste 
midt imellem den typiske og den nordøstlige F'orm, og staa saa- 
ledes ogsaa tilbage for Racen major, Seebohm. 

Kun 23 af de foreliggende 48 grønlandske Præstekraver ere 
kønsbestemte; af Maaloversigten fremgaar, at Gennemsnitsstør- 
relsen af Vingen er 131, 1 mm for Hunnernes og 128,2 mm for 
Hannernes Vedkommende; de slutte sig aabenbart meget nær 
til de islandske, ja vilde maaske være faldne ganske sammen 
med disse i Størrelse, hvis et større Antal havde foreligget. 

Sammenstille vi nu Vingemaalene af Præstekraver fra de for- 
skellige Steder, idet Decimalerne bortkastes, 

Hanner Hunner 

Danske 131 132 

Svenske (4 Stk.) 131 (2 Stk.) 132 

Engelske 131 132 

Nord-østlige (6 Stk.) 124 (2 Stk.) 125 

Mr.P. Lowe's Maal af den lille Race 124 124 

»Smaa« danske Trækfugle (5 Stk.) 125 (3 Stk.) 126 

Islandske 129 129 

Grønlandske 128 131 



170 
ISLANDSKE. 



<?<? 



mm 

Vinge 



mm 
Næb 



mm 
Mellem- 
fod 



mm 

Mellem- 

taa 



"/5 


1 

1904 


»V6 


1906 


^»/b 


1908 


i'/e 


1906 


'Ve 


1906 


'Vs 


1905 


'*/6 


1909 1 


"/g 


1899 i 


^«/6 


1910 1 


-/5 


1910 ' 


"/« 


1911 


'«/5 


1906 ! 


■v^ 


1909 1 


'Vb 


1909 


«/5 


1906 


V6 


1909 : 


'«/5 


1909 ' 


'Vs 


1909 


-V5 


1906 1 


•-»/e 


1899 


■-'V- 


1911 


^"/5 


1906 


-V5 


1906 


19/5 


1911 


2B/, 


1909 


"/5 


1905 


"/7 


1907 


28/, 


1906 


25/, 


1899 ; 


'»/6 


1906 


26/^ 


1909 


^»/7 


1905 


«/t 


1910 


^Vb 


1909 


^Vt 


1909 1 


"/e 


1909 ' 


22/, 


1909 

1 



Husavik . 
Rej'kjavik 
Husavik . . 
Reykjavik 



Husavik .... 
Mid Fjorden 
Husavik .... 



Reykjavik 
Husavik . . 



Reykjavik 
Husavik . . 



Reykjavik . 
Vopnafjord 
Husavik . . 
Reykjavik . 

Husavik . . . 



Reykjavik 

Myvatn 

Hrafnagil i Eyjafjorden 

Ejlisvik 

Reykjavik 

Husavik ' 

Reykjavik 

Husavik 



134 

133,5 

133 

133 

132 

131,5 

131 

131 

131 

131 

130,5 

130 

130 

130 

130 

130 

130 

129 

129 

129 

129 

128,5 

128 

127 

127 

127 

127 

127 

126,5 

126 

126 

126 

125,5 

125,5 

124,5 

123 

122 



15 

14 

14,5 

14,5 

14 

14 

13 

14 

14 

14 

14 

15 

14,5 

14,5 

14 

14 

13 

15 

14,5 

14 

14 

14 

14,5 

15 

15 

14 

14 

14 

14 

15 

14 

14 

14,5 

14 

14,5 

15 

13,5 



Gennemsnit af 37 Stk. 128,8 



14,3 



27 

27 

27 

26 

25,5 

26 

26 

26 

24 

22 

26 

26 

25 

25 

27 

25 

26 

26 

27 

27 

25 

24,5 

27 

27 

26 

26 

25,5 

25 

27 

25,5 

24 

24 

27 

27 

24 

25 

26 



21 

19,5 

21 

21 

20 

20 

21,5 

20 

21 

19,5 

22 

21,5 

21,5 

20,5 

21 

20 

21 

21 

21 

20,5 

20,5 

20 

21 

21 

20,5 

21 

19,5 

19,5 

19,5 

21 

20 

19 

21 

21 

20 

19,5 

19 



25,7 



20,5 



171 
ISLANDSKE. 



?? 




mm I mm 
Mellem- Mellem- 
fod taa 



^«/6 


1910 


i»/b 


1909 


2«/6 


1905 


>«/6 


1910 


^«/5 


1908 


"/s 


1910 


"/6 


1899 , 


-/e 


1910 


Vs 


1906 i 


"/t 


1909 


«»/5 


1910 


Ve 


1911 ! 


Vs 


1906 


•^"/e 


1909 


"/t 


1908 j 


l«/5 


1906 i 


»Ve 


1912 i 


^V5 


1906 j 


^^7 


1909 


"/5 


1909 j 


»Ve 


1906 1 


-»/e 


1901 ! 


«V7 


1909 ' 

1 



Husavik 



Reykjavik 
Husavik . . 



Mid Fjorden 
Husavik .... 
Reykjavik . . 
Husavik .... 



Reykjavik 
Husavik . . 



Reykjavik 
Grimsø . . . 
Reykjavik 
Husavik . . 



Reykjavik . 
Hornefjord . 
Husavik . . . 



Gennemsnit af 23 Stk. 



136 

134,5 

134 

134 

133 

133 

133 

133 

131,5 

131,5 

131 

131 

128 

128 

126,5 

126 

126 

125,5 

125 

125 

125 

123 

122 

129,4 



15 

13 

15 

14,5 

16 

15 

15 

14,5 

14 

14 

15 

14 

13,5 

14 

14 

14 

14,5 

14,5 

13,5 

13,5 

14 

15 

14,3 



24 

24,5 

25 

25,5 

26,5 

26,5 

26 

25,5 

24 

26 

26 

25 

25 

24,5 

26,5 

26 

26 

24,5 

25 

24 

26 

25 

25,3 



21 

22 

22 

20,5 

22 

21 

20 

20,5 

21 

21 

20,5 

20 

20 

20,5 

19,5 

21 

21,5 

21 

21 

21 

19 

20,5 

20 

20,7 



se vi, at Præstekiaven er størst i sin sydlige Udbredelse og af- 
tager i Størrelse mod Nord, mest mod Nord-Øst. Som det af de 
opgivne Maal fremgaar, er Størrelsen som Skelnemærke dog ikke 
at lide paa i de enkelte Tilfælde, thi vi finde blandt de grøn- 
landske Fugle nogle, der ere lige saa store som den typiske, og 
blandt de af Mr. P. Lowe maalte Stykker fra Siberien (1. c. Side 899) 
findes ogsaa nogle, der i Størrelse ikke staa tilbage for typiske. 
Ikke desto mindre synes det rimeligt at anse de Præstekraver, 
som leve og yngle i Danmark og Mellemsverige, for de typiske, 
med hvilke altsaa den Seebohm'ske Race major i Størrelse stem- 
mer overens. 



172 



GRØNLANDSKE. 



^^ 




mm 

Mellem- 

taa 



"/« 


1914 


Juni 


1880 


^0/6 


1901 


»«/e 


1909 


^e 


1909 


^Ve 


1907 


"/s 


1906 


»/6 


1908 


Juni 


1880 


"/s 


1906 


'«/e 


1888 


l«/7 


1893 


Ve 


1907 


29/^ 


1893 



Nanortalili | 133 ' 14,5 

Kangatsiak jj 133 i 14 

Holsteinborg j 130,5 I 15 

Julianehaab | 130 | 15 

Nanortalik i 129 ' 15 

Stormkap. Øst Grenland 128 j 14,5 

Kap Bismarck. Ost Grønland jj 128 ' 14 

Stormkap, — ^ i 128 j 13 

Kangatsiak i 126,5 14 

Harefjæld, Kap Bismarck, 0. G. |! 126,5 I 14 

Upernivik j 126 14 

Øerne ud for Isa Havn, V. G. i 126 13 

Godthaab 125 14,5 

Arsuktjorden i 125 14 

Gennemsnit af 14 Stk ' 128,2 ! 14,2 



27 

26 

25,5 

25 

27 

27 

27 

25 

25,5 

26 

26 

26 

26 

26 



22,5 

21 

21 

21 

22 

20 

21 

20 

20 

21 

19 

19,5 

21,5 

21 



26,1 



20,8 



GRØNLANDSKE. 



?? 



mm 
Vinge 



mm 
Næb 



mm 
Mellem- 
fod 



mm 

Mellem- 

taa 



Ve 


1907 


Ve 


1908 


'»/e 


1846 


-^5 


1908 


-Vs 


1908 


76 


1907 


'Ve 


1888 


">/7 


1893 


.9/, 


1893 



Stormkap, Øst Grønland . . . . 

Fiskenæsset, Vest Grønland. 
Igaliko, Vest Grønland 



Godthaab 

Upernivik 

Øerne ud for Isa Havn,V 
Arsukfjorden 



Gennemsnit af 9 Stk. 



136,5 

133 

132 

132 

132 

129 

129 

125,5 

128 



14,5 

14 

15 

14,5 

14 

14 

13 

14 

14 



131,1 



14,1 



26,5 

26,5 

28,5 

26 

26 

26 

24 

27 

26 



26,3 



22 

21 

22 

21 

21 

21 

20,5 

20,5 

21 



22,2 



173 

Naar Mr. P. Lowe 1. c. Side 397 skriver: »The points of di- 
stinction between tlie two races are tliat C. li. major is a larger 
bird in almost every respect — that is to say as regards the 
length of the wings; the length and stoutness of the legs and 
feet (this on an average very noticeable); the size of the skull 
(the liead appearing more rounded, wider, and larger); the bill 
(on an average); and the body generally«, gælder dette altsaa 
ikke som Skelnemærke for Vingens Vedkommende mellem ty- 
piske og engelske Fugle, men vel mellem engelske og nordøstlige. 

Hovedskaller af engelske Fugle har jeg ikke kunnet under- 
søge, men sammenholdes engelske Skind med danske og mel- 
lemsvenske (de bohuslån'ske Stykker), ses Hovedets Form i et 
og alt at være den samme, og Lidtrykket »the head appearing 
more rounded« o. s. v. passer udmærket, naar atter de nordøst- 
lige Fugle indgaa som andet Led i Sammenligningen. Hoved- 
skallerne af to gamle Hunner af den lille Form^, udfarvede men 
i Fældning paa Ryggen fra den noget falmede Sommerdragt til 
Vinterdragten, vise Orbitarandene i noget ringere Grad hævede 
og udviklede, end Tilfældet er paa Hovedskaller af danske 
Ynglefugle. 

Næbbet hos dansk-svenske og engelske Fugle synes ens baade 
i Længde og Bredde ved Roden, men større og navnlig bredere 
ved Roden end Næbbet hos de smaa nordøstlige Fugle. 

Ogsaa med Hensyn til »the length and stoutness of the legs 
and feet . . . and the body generally« stemme typiske og engelske 
Præstekraver overens og overgaa i denne Henseende de nord- 
østlige. (Det ses t. Eks. meget tydeligt ved at sammenligne Bryst- 
ben og Lemmeknogler af de to F'ormer.) 

En Sammenstillen af Næb og Benmaal 

Næb Mellemfod Mellemtaa 

nunilcl . nim mm mm 

Danske 15 27 22 

Svenske (2 Stk.) 15 28 22 

Engelske (5 Stk.) 16 27 23 

Nordøstlige 13 25 21 

»Smaa« danske Trækfugle.. 15 26 21 

Islandske 14 26 21 

Grønlandske 14 26 21 

^ De ere ganske vist skudte her i Landet, "Vs 1907, men altsaa efter vore 
hjemlige Præstekravers Afrejse. Bægge havde brede, nedsunkne Ægledere og 
havde saaledes ynglet, i det mindste én Gang. 



Mellemfod 


Mellemtaa 


mm 


mm 


27 


22 


28 


23 


26 


28 


26 


21 


25 


21 


26 


22 



174 

Hunner: "^^^ 

Danske 15 

Svenske — 

Engelske (3 Stk.) 15 

Nordøstlige (1 Stk.) 14 

»Smaa« danske Trækfugle.. 14 

Islandske 14 

Grønlandske 14 

viser ogsaa ganske godt dette, men det er dog nødvendigt at 
tage disse Tal med noget Forbehold paa Grund af det ringe 
Antal Stykker, der har foreligget fra nogle af de paagældende 
Egne. 

Fra Norge har intet Stof foreligget til Undersøgelse, men vi 
finde hos R. Collett i »Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1877 — 
80«, Side 360 og »Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92« 
Side 236—237 gode Oplysninger om Præstekraven. 

Den yngler, skriver Prof. Collett, langs Norges Kyster fra 
Hvaløerne til Varangerfjord, og i Landets nordligste Dele fore- 
kommer den ligeledes ved de fleste Indsøer i det Indre, »hvor 
der findes passende Localiteter«. 

»Den hører til Kystens tidligste Trækfugle og indtræffer paa 
Jæderen i den første Halvdel af Marts; i Begyndelsen af April 
ere i Regelen de fleste ankomne«. Nogle Maal fra Jæderen 
(? 26/, 1877 Vingen 132 mm, ? ^Vs 1884 133 mm, ^ ^i/g i884 
132 mm) synes at tyde paa, at den typiske Præstekrave fra 
Norges Sydkyster gaar et Stykke op langs Vestkysten, medens 
de Maal, der opgives for Præstekraver fra Nordcap og Porsanger, 
nærmest svare til Maalene af islandske Fugle. Til de nordligste 
Dele af Landet ankommer den senere; iflg. H. Tho. L. Schaan- 
ning (Østfmmarkens Fugle Side 61) 27de — 28de Maj i Aarene 
1901—02—05 og 06, 16de Maj 1904. Paa Novaja Semlja ind- 
traf Vaartrækket 5te Juli 1902 — 03«. (Se iøvrigt ogsaa Pieske: 
»Die Såugethiere und Vogel der Kola-Halbinsel« Side 325, 326. 
»In Enare notirte Malm den 21 Mai als Ankunftstag der ersten 
zwei Exemplare, und in Utsjoki erschien er nach Julin am 1 Juni 
1795 und am 27 Mai 1797«). 

Danske Præstekravers Æg have en Gennemsnitslængde af 
35 mm og en Bredde af 25 mm. Blandt de 92 maalte Stykker 



175 

var det længste 39,5 mm, det korteste 32 mm, det bredeste 27 mm, 
det smalleste 24 mm. 

J. Alb. Sandmann opgiver i »Fogelfaunan på Karlo« (Meddel, 
af Societas pro Fauna et Flora Fennica 17. 1892) Side 226 Maa- 
lene af 4 Kuld; Gennemsnitslængde- og Bredde er 34 X 24 mm; 
Største og mindste Længde og Bredde er 35,6—32,3 og 25 — 23,8. 

FARVE. 

Betragte vi det foreliggende Stof med Hensyn til Farve, skille 
de engelske Præstekraver sig straks ud fra alle de øvrige ved 
deres blegere Ryg. »It is to be noted, however«, skriver Mr. Lowe 
1. c. Side 397, »that freshly moulted specimens of C. h. major are 
distinctly darker on the upper parts as compared with examples 
in summer-plumage«. Ganske det samme gælder for danske 
Præstekravers Vedkommende; herved maa dog bemærkes, at 
vore hjemlige Præstekraver forlade Danmark i deres slidte og 
afblegede Yngledragt, inden de fælde, saa man ser saa at sige 
aldrig en gammel Præstekrave her i Landet i Vinterdragts De 
smaa nordøstlige Præstekraver, der trække igennem i August- 
September, vise derimod ofte nye mørke Rygfjer frembrydende 
mellem de slidte Sommerfjer. 

Men Præstekraven vender tidligt tilbage hertil, oftest i Be- 
gyndelsen af Marts, og stundom kunne nogle ses allerede i Slut- 
ningen af Februar. Disse Fugle have da paa det nærmeste den 

* Det er en bekendt Sag, at de tleste arktiske Vadefugle forlade deres nord- 
lige Ynglepladser gamle for sig og unge for sig, og sidstnævnte trække senest 
igennem. Hos nogle Arter komme de gamle Hunner først i Flokke for sig, de 
gamle Hanner, til hvem Ungernes Pleje har været overdraget, lidt senere; jfr. 
Gustaf Kolthoff: Herbstwanderung der nordischen Sumpfvogel, Upsala 1896. 
Vi se de gamle Fugle i Sommerdragt af Kobbersnepper, Limosa lapponica, 
Ryler, Tringa islandica, alpina, siibarqiiata, temmincki , Kærløber, Limicola 
platyrh., Strandhjejle, Sqiiatarohi helvetica o. s. v. paa Tilbagerejse allerede fra 
Slutningen af Juli eller endnu tidligere her i Landet, og ofte har jeg set de 
paagældende Arter med begyndende Fældning af Svingfjerene paa denne Tid. 
Det ligger nær at tro, at det er denne Svingfjersfældning, der foraarsager den 
tidlige Bortrejse fra de nordlige Egne paa et Tidspunkt, hvor disse endnu 
byde Fuglene rigelig Næring; tøvede de, som de unge Fugle, tre Uger eller en 
Maaned længere, vilde de ved Begyndelsen af den lange Rejse staa midt i 
Vingefældningen, og denne gaar saa langsomt for sig, at det nordlige Hjem 
vilde være ubeboeligt, hvis de ventede, til den var tilendebragt. Denne Vane, 
at forlade Ynglepladserne saa snart Ungerne nogenlunde kunne klare sig selv, 
er bevaret ogsaa hos mindre nordligt ynglende Vadefugle og saaledes ogsaa 
hos Præstekraverne her i Danmark. 



176 

friske Vinterdragt paa Ryggen og ere da meget mørkere end 
senere hen i Juni-Juli. 

Sammenligne vi nu saadanne frisk-fjerede Fugle med engelske 
Præsiekraver i Et'teraarsdragt {(^ ad. ^Vs 13, $ ad. Orkney ^^A 13), 
er Forskellen meget iojnefaldende, og sammenligne vi falmede 
danske med falmede engelske, er Forskellen lige saa paafaldende. 
De dansk-svenske Præstekravers Farve er mørkere og varmere, 
de engelskes blegere og koldere, og i falmet Tilstand viser den 
typiske Præstekraves Ryg en rødligere Tone end den engelskes. 
I min Samling findes en Præstekrave skudt ved Damiette i 
Ægypten 13de Decbr. 1887; det er en Hun i første Vinterdragt 
med en Vinge paa 181 mm; den er netop saa mørk som en 
dansk Fugl fra Marts og skelnes ved første Øjekast fra engelske 
Fugle fra September Maaned. En engelsk Han, skudt 25 Febr. 
1913, er ligeledes meget lysere end de danske Hanner fra Esbjerg 
Omegn Vs 1907, Æbelø, Fyn Vs 1902 og Bøtø pr. Gjedser 'Vs 
1901 ; mørkest af sidstnævnte 3 er den vestligste, Esbjerg-Fuglen. 

Hvad Næb- og Benfarve angaar, har ingen Forskel været at 
se paa de tørre Skind. 

Seebohms Race major kan da godt skelnes fra den typiske 
Præstekrave paa sin gennem hele Aaret lysere Rygfarve. I Stør- 
relse stemme de to Former overens. 

Derimod ere Præstekraver fra nord-nordøstlig Yngleplads i 
Farve ganske som typiske, og det samme gælder om islandske 
og grønlandske. Disse sidste falder i Farve ingenlunde sammen 
med engelske. 

Norske Præstekraver har jeg som nævnt ikke set. 

Ville vi nu se, hvilke Former af Præstekraver, vi kunne skelne, 
er det som før sagt nødvendigt, at vi først fastslaa Begrebet den 
typiske Præstekrave. Hvis vi vilde betragte de i hele Sverige 
forekommende o: ynglende Præstekraver som de typiske, er det 
af det foran oplyste ret klart, at vi som den typiske vilde faa 
en Præstekrave, der var mindre end den danske og engelske, 
og desto mindre jo større et Antal nordsvenske Præstekraver vi 
toge med i Tallet for at udregne Gennemsnitsstørrelsen; hvis et 
lige stort Antal Præstekraver fra Nord- og Sydsverige medtoges, 
kunde man vente at naa en Gennemsnitsstørrelse, der laa om- 
kring ca. 127 mm for Vingens Vedkommende, altsaa noget min- 
dre end danske og engelske, lidt mindre end islandske og grøn- 
landske og lidt større end russiske og asiatiske. Følgen vilde 



177 

være, at vi fik en typisk Præstekrave med en dansk, en engelsk, 
en islandsk-grønlandsk og en østlig russisk-asiatisk Race, thi 
denne sidste kunde vanskelig medregnes til den typiske, dels 
fordi den er mindre, dels fordi der hos den findes en ret ud- 
præget Forskel i Hovedets Bygning, og endelig fordi Linné skri- 
ver om Præstekraven »habitat in Europa & America« uden at 
nævne Asien. Ganske vist forekommer den lille Form ogsaa i 
det europæiske Rusland, og Overgangsformer med Hensyn til 
Hovedets Bygning findes vel sagtens ogsaa, men alt i alt fore- 
kommer det, synes mig, naturligst at betragte som de typiske 
de Præstekraver, som leve fra omkring Upsala's Bredde sydpaa 
i Sverige, desuden i Danmark, paa Norges Sydkyster og paa 
Kysten af Nordtyskland, thi disse stemme alle overens i Størrelse, 
Farve og Hovedets Form. 

Den nordøstlige lille Form har flere Gange tilforn været om- 
talt i Literaturen og har end ogsaa faaet et Navn. 

I 1882 beskrev E. Ménétries i »Catalogue raisonné des objets 
de Zoologie recueillis dans un voyage au Caucase« Side 53 en 
Præstekrave, der efter alt at dømme er den lille Form, og som 
han kaldte (Iharadrius intermedius, »Par la taille«, siges der 1. c, 
»il est intermédiaire entre les C. hiaticula et mi nor, le bec est 
noir, si ce n'est la base de la mandibule inférieure qui est 
orange; ... le reste du plumage ne différe que peu du C. minor, 
seulement la queue a la penne extérieure blanche, et toutes les 
autres de la couleur du dos ... il a du reste la taille beaucoup 
plus svelte que le C. minor«. Dette sidste »C. minor« er dog 
utvivlsomt — som ogsaa Prof. A. Newton i Ibis lcSB5 pag. 466 
i Fodnoten bemærker — en Trykfejl for C. hiaiicnla. 

I Ibis 1860 Side 101 henleder Mr. G. D. Rowley fra Brighton 
Opmærksomheden paa de »smaa« Præstekraver, som paa Gen- 
nemrejse ankomme til Englands Sydkyst i Maj, naar de der 
ynglende store Præstekraver alt have Unger, og ibid. 1865 Side 
465 skriver Mr. Charles A. Wright (Second Appendix to a List 
of Birds observed in the Islands of Malta and Gozo): 

»In my first list I have included C. hiaticula believing that 
the large kind of Ringed Dotterell found here belonged to this 
species. Since then my attention has been drawn to the obser- 
vations of tlie Brighton naturahsts (Ibis 1860, p. 101). It appears 
that there are two races in England confounded under one 

12 



178 

name, one of which had been overlooked. The gunners on the 
coast of Sussex are lamiliar with this faet and have noticed that 
the smaller and darker race arrives about a fortnight later than 
the larger one and when this last already possesses eggs or 
young, whilst the smaller race apparently continues its migra- 
tion further northward to breed. I am not aware if the larger 
one is found in southern Europe; but now that the existence 
of two kinds is known, light will doubtless be thrown on the 
matter. I have a specimen of each from Brighton for comparison, 
and hitherto all the Malta specimens agree vsåth the smaller and 
darker race. Within the last month I have shot two of these 
here, agreeing with the smaller Brighton bird in every particular 
of size and colour. Which is the true hiaticula of authors it is 
at present difficult to determine.« Hertil føjer Prof. Newton i en 
Fodnote følgende: »We have been for some time at a loss how 
to regard the smaller Ringed Plover which yearly makes its 
appearance on the south coast of England. It probably bears 
the same relation to Aegialites hiaticula that Tringa schinzi does 
to T. alpina. In some respects it answers to the description of 
Charadrius intermedius of Ménétries (Cat, Voy. au Caucase, p. 53); 
but that bird should have only the base of the under man- 
dible orange and the feet ash-colour, whereas the specimens we 
have seen of the smaller race of A. hiaticula have always the 
base of the upper mandible orange al so, and the feet yellow. 
Notwithstanding these discrepancies and a few others, we are 
almost inclined to think this was the bird M. Ménétries had 
before him when describing his Charadrius intermedius, which 
he found to be not rare on the river Lenkoranko, near the 
Caspian. 

In the last line of his description, where he says, »il a du 
reste la taille beaucoup plus svelte que le C. minor«, there is a 
manifest misprint, C. hiaticula being doubtless the bird intended 
to be referred lo. We are indebted to Mr. Gurney for a speci- 
men of a Ringed Plover from Natal, which seems to agree in 
every essential respect with those of the small race killed at 
Brighton, or rather Slioreham«. 

Endelig henleder Mr. J. H. Gurney i »Notes on Mr. Layard's 
Birds of South Africa«, ibid. 1868 Side 255, Opmærksomheden 
paa Newtons her anførte Fodnote og anvender Ménétries's Navn 
paa den af ham trufne og i Ibis 1860 Side 218 omtalte Præste- 



179 

krave fra NataF. Om denne siges ganske vist »legs yellow«, 
hvilket passer godt paa saavel store som smaa hiaticula, medens 
Ménétries om sin Form bruger Udtrykkel »les pieds sont de 
couleur cendrée«, gengivet af Newton paa engelsk: »the feet ash 
colour« ; paa dansk vilde man vel gengive »cendrée« med graa- 
guUig (askeblond), og denne Betegnelse vilde maaske sluttelig 
findes ret passende i alle Tilfælde, hvis »tørre« Skind skulde 
beskrives. Værre er det ganske vist med Ménétries's Næb Be- 
skrivelse: »rostro nigro, basi inferiore aurantiaco«, thi dette 
passer ingenlunde paa »the specimens we have seen of the 
smaller race of A. hiaticula« — som Newton siger 1. c; men 
ogsaa her kan Udtrykket maaske i nogen Grad skyldes Be- 
skrivelse af tørre Skind; i hvert Fald findes mellem de Skind, 
jeg har haft for mig, af den lille Form et enkelt, hos hvilket 
den gule Farve paa Overnæbbet er saa indskrænket, at den let 
kunde overses. Muligt er det ogsaa, at Ménétries's Præstekrave 
ikke har været en helt gammel Fugl — maaske udfarvet for 
første Gang og derfor ikke saa stærkt farvet paa Næbbet; de 
unge Fugle have jo intet gult paa Næbbets inderste Tredjedel. 

Det Skelnemærke, der skulde ligge i den yderste Halefjer: 
»la queue a la penne extérieure blanche«, kan ikke tillægges 
nogen Betydning. Hos de foreliggende smaa hiaticula er den 
yderste Halefjer snart med, snart uden Plet, og ganske det samme 
gælder saavel typiske som engelske Stykker. Palmens Bemærk- 
ning om Vega Expeditionens 3 før omtalte Præstekraver er i 
denne Henseende af Interesse; 1. c. Side 340 siges: »De tre ex- 
emplaren skilja sig i intet våsentligt från europeiska^. Nr. 366 
och 370 hafva en brungrå flåck på infanet af yttersta stjert- 
pennan; . . . Nåbbens basala hålft var hos exemplaren Nr. 336 
och 366 rødgul, hos 370 åter smutsgul paa ryggsidan, undertill 
renare gul«. 

Det er da i hvert F'ald indtil videre rimeligt at anvende 
Ménétries's Navn intermedius for den lille Form ; med interme- 
dius er tænkt paa dens mellem hiaticulas og dubiiiss interme- 
diære Størrelse, og medens dette vel kunde passe, er Valget, 
som Sagen nu stiller sig, mindre heldigt, da Navnet kommer til 
at betegne Præstekravens mindste Bace — thi som Art kan in- 

' Rimeligvis en Trækfugl fra Siberien. 

- Med :>europeiska< har Palmen, som det fremgaar af Maaletabellen 1. c. 
Side 341, ment nordskandinaviske. 

12* 



180 

termedius ikke opfattes — , men forresten bliver Seebohms Navn 
til den engelske Præstekrave ikke stort bedre, da denne ikke er 
større, »major«, end den typiske. 

Det staar tilbage at omtale de islandsk-grønlandske Præste- 
kraver. Brehm har i sin Handbuch der Naturgesch. aller Vogel 
Deutschlands 1831 Side 448-49 nævnt to Former af Præste- 
kraven: 1: Der nordische Uferpfeifer, Aegialitis septentrionalis, 
Br. og 2. Der buntschnåblige Uferpfeifer, Aegialitis hiaticula, 
Boje. (Char. hiaticula, Linn.). Førstnævnte skulde have »der 
buckelartige Scheitel so hoch als die sehr aufgeworfenen Stirn- 
seiten« og skulde leve »von Island bis nach Kiel herab«, medens 
»der buntschnåblige« skulde have »der Scheitel viel niedriger 
als die wenig erhohten Stirnseiten«. Den skulde desuden være 
nogle Linier »kiirzer und schmaler als Nr. 1, unterscheidet sich 
aber von ihm: 1) durcli den gestrecktern Schnabel, 2) den etwas 
långern Fliigel, und 3) vorziiglich durch den viel niedrigern Kopf, 
welcher von dem stark gewolbten des vorhergehenden sehr ab- 
weicht. Er bewohnt die Kiisten der Ostsee, besonders den See- 
strand und die Ufer der Binnenwasser von Riigen . . .« 

Som man ser, ere disse Beskrivelser lidet tilfredsstillende. 
Sidstnævnte Form skulde vel nærmest være den typiske, medens 
førstnævnte skulde være hjemmehørende paa Island; men at 
islandske Præstekraver skulde aflægge Besøg ved Kiel, er ikke 
sandsynligt ; desuden ere de vitterligt lidt mindre og ikke større 
end typiske, medens man derimod med Rette kan sige, at ty- 
piske have »gestrecktern Schnabel«, naar man derved forstaar 
længere; det er ogsaa rigtigt, at typiske have længere Vinger 
end islandske (skønt hele Fuglen skulde være um einige Linien 
kiirzer und schmaler (!)«), men Udtrykket »den viel niedrigern 
Kopf, -welcher von dem stark gewolbten des vorhergehenden 
(den islandskes) sehi- abweicht«, synes ikke meget træffende efter 
Skind at dømme. Da jeg ikke har kunnet undersøge Hoved- 
skaller af islandske og grønlandske Præstekraver, er det for 
nærværende ikke muligt at sige noget bestemt om dette Punkt; 
men at bibeholde Brehm s Navn septentrionalis for den islandsk- 
grønlandske Præstekrave vilde i det mindste byde den Fordel, 
at man slap for at blive bebyrdet med et nyt. 

Med Hensyn til Pletten paa den yderste Halefjer forholde 
islandsk-grønlandske Præstekraver sig ganske som de andre 



181 

Former. Efter det foran oplyste kunne vi da erkende neden- 
staaende Former af Præstekraven, Aegialitis hiaticula, der korte- 
lig kunne beskrives saaledes : 

1. Den typiske, Aegialitis h. hiaticula L., med en gennem- 
snitlig Vingelængde af 131 mm for Hanner og 132 mm for Hun- 
ner; Oversidens Farve brungraa; Orbitarandene stærkt hævede, 
hvorved Hovedets Form bliver hvælvet og rundagtig. 

Den bebor Mellem- og Sydsverige, Danmark, Norges Syd- 
kyster, og Tysklands Nordkyst. 

2. Den nordøstlige, Aegialitis h. intermedia Ménétries, med en 
gennemsnitlig Vingelængde af ca. 124 — 125 mm: Oversidens Farve 
er som hos den typiske, men hele Fuglen er lille, dens Næb og 
Ben ere svagere, og da Orbitarandene ikke ere saa udviklede, 
synes Hovedet mindre hvælvet. 

Den bebor det nordlige Sverige, Kola, Nord-Rusland og Si- 
beriens Ishavskyst øst paa til Tschuktsch-Halvøen. (Fra sidst- 
nævnte Sted stammer formentlig det af Gould omtalte Stykke 
fra Australien (Palmen)). 

3. Den engelske, Aegialitis h. major Seebohm, der i Størrelse 
er ganske som den typiske og ligner denne i Hovedets Form. 
Den skelnes ved sin bleggraa — ikke brungraa — Farve paa 
Oversiden. 

Den bebor de britiske Øer og muligvis Kysterne af Holland, 
Belgien og Vest-Frankrig. 

4. Den islandske — hvortil rimeligvis slutter sig den grøn- 
landske, — Aegialitis h. septentrionalis Brehm ; den staar i Stør- 
relse imellem den typiske og den nordøstlige; den ligner disse 
Former i Henseende til Ryggens Farve; det er uvist, hvorledes 
Hovedets Form stiller sig. Denne Race behøver nøjere Prø- 
velse og Undersøgelse. 

Den bebor Island, Grønland og rimeligvis Spitzbergen ; maa- 
ske tilhøre ogsaa nordvest-norske Præstekraver denne F'orm. 



182 



SILKEHALEN. AMPELIS GARRULUS I DANMARK 
VINTEREN 1913—14. 

Al- 

SYLVESTER MATHIAS SAXTORPH. 

Da Silkehalen i Efteraaret 1913 nu og da begyndte at op- 
træde i Sniaallokke rundt i Egnen om København, og der ret 
snart hørtes om iagttagne Fugle fra mange Dele af Landet, stod 
det vel klart for de fleste Ornithologer, at vi her havde med en 
Masseindvandring at gøre, saaledes som slige Fænomener nu og 
da viser sig; som det f. Eks. var Tilfældet med Nøddekrigen 
i Vinteren 1911 — 12. Da vi den Vinter havde denne store Ind- 
vandring, paatog stud. mag. P. Jespersen sig at samle Iagt- 
tagelser fra alle Dele af Landet om Nøddekrigens Forekomst, 
og Resultatet blev, som bekendt, meddelt i D. o. F.s Tidsskrift 
(Aargang 7, S. 97). 

Da det nu sikkert vilde have en mindst lige saa stor Interesse 
at undersøge Silkehalens Forekomst her i Vinteren 1913 — 14, 
paatog den private ornithologiske P'orening »Ornithologia« sig 
at indsamle Materialet. Vi udsendte en Mængde Spørgebreve og 
fik en Opfordring om at tilsende os Oplysninger indrykket i 
dette Tidsskrift. 

Det indsamlede Materiale skulde oprindelig være bearbejdet 
af Kommunelærer C. A. Rasmussen; men da denne paa Grund 
af Indkaldelse til Militærtjeneste blev forhindret deri, fik jeg 
Materialet, som altsaa foreligger her i bearbejdet Form. 

Vi maa i et og alt sige, at vi er tilfredse med Resultatet af 
dette »Samlearbejde«, idet en Mængde Ornithologer fra de mest 
spredte Dele af Landet med stor Velvilje har sendt os Oplys- 
ninger. 

Idet det jo saaledes paa en Maade er disse Meddelere selv, 
der har skabt efterfølgende, finder jeg det rigtigst her at nævne 
deres Navne med den bedste Tak for ydet Hjælp. 

De er: 

Andersen, N,, Plantør, Bøtøgaard. — Albrechtsen, P., 
kgl. Fasanjæger, Amager. — Arctander, H., Distriktslæge, 
Storehedinge. — Balsløw, C, kgl. Skovfoged, Frederiksværk. — 



183 

Eckardt, K., stud. med., Hellerup. — Fløystrup, A., Prof., Dr. 
med., København. — Hager up, A., Arkitekt, Kolding. — Ham- 
mer, K., stud. med., Holte. — Hansen, A., cand. pharm., Vi- 
borg. — Hansen, H. P., Konservator, Herning. — Helms, O., 
Overlæge, Peirup. — Holck, J., Skovrider, Fuglsang. — Inge- 
mann, S., Gymnasiast, Rungsted. — Jørgensen, Th., Skor- 
stensfejermester, Horsens. — Kalkau, H., Oberstløjtnant, Klam- 
penborg. — Klinge, M., Forretningsbestyrer, Randers. — Knud- 
sen, V. S., Lærer, Aarhus. — Koefoed, A., Revisor, København. 

— Kongsdal, V., Kunstmaler, København. — Kræmer, P., 
Husejer, Langaa. — Lakjer, T., stud. art., Hellerup. — Lange, 
A., Overgartner, København. — Larsen, J., Lærer, Næstved. — 
Leth, H., Inspektør, Livø. — Madsen, J., Kunstmaler, Odense. 

— Madsen, P., Læge, Taasinge. — Monrad, F., Skovrider, 
Skovby. — Mortensen, H. Chr. C, Overlærer, Viborg. — Møl- 
ler, F. H., Lærer, Horslunde. — Olsen, C, Typograf, Nykøbing 
F. — Oppermann, H. G., Skovrider, Skelund. — Pedersen, 
A., Gaardejer, Lou. — Petersen, Nørager. — Petersen, E., 
Hellerup. — Petersen, W., kgl. Bygningsinspektør, Odense. 

— Rasmussen, H. P., Konservator, København. — Rendtorff, 
E., Lærer, Korsør. — Rendtorff, G., stud. med., København. 

— Rosenkrantz, H., Baron, Guldborg. — Scavenius, J., 
cand. jur., Borre. — Schiøler, E. L., Veksellerer, København. — 
Scholten, G., Premierløjtnant, København. — Skovgaard, 
H. G., stud. art., Hillerød. — Skovgaard, P., Premierløjtnant, 
Viborg. — Teisen, K., Etatsraad, København. — Ter mansen, 
G., Systofte. — Thorsøe, H., kgl. Skovfoged, Ringsted. — 
Traustedt, J., Læge, Gjedsted. ^ Tulstrup, N., Landmand, 
Bjerringbro. — Weismann, C., Skovrider, Skørping. ~ Wil- 
hjelm, G., Orehoved. — Windeballe, C. N., Konservator. 
Fredericia. — Winge, H., Viceinspektør, Hellerup. 



L Forekomst paa Trækket. 
SJÆLLAND. 

København og nærmeste Omegn: Ret alm. omkring i 
Anlæggene i selve Hovedstaden. Den iagttoges saaledes følgende 
Steder: Botanisk Have (December— Februar) dog kun faa Stkr. ; 
Rosenborg Have ca. 14 — 20 Stkr. i Tidsrummet ^Vi^ — ^Vi- I Bu- 



184 

skadserne ved Langelinie og i Grønningen (Januar). I Fælled- 
jiarken saas de i P'ebruar, dog kun faa, forskræmte Individer. 

1 Østre Anlæg blev de set i længere Tid af Prof. Fløystrup. 
29/12 saas en enkelt. 7-2 1 Stk., 172 1, ^^2 1, 1V2 1, ^'/2 1, 25/2 1, 
272 1 og endelig ^Vs 1 Stk. — Det er jo aabenbart et enkelt In- 
divid, der har overvintret i Anlægget. 

Paa Kristianshavns Vold opholdt der sig mange i Januar 
Maaned. Flere Steder paa Frederiksberg f. Eks. i Landbohøj- 
skolens Have i Januar. I Rosenvænget saas den ^'■'/2. Paa Fugle- 
bakken 2 Stkr. 5/2. 

I Hovedstadens nære Omegn var den ganske naturlig noget 
talrigere end inde i Byen, og den er iagttaget næsten overalt. 
Paa Amager var den talrig og blev set næsten daglig. De første 
saas i Begjmdelsen af November ved de militære Skydebaner. 
Konservator Rasmussen modtog i første Halvdel af November 

2 unge (^ ^ fra Taarnby. Den var talrigst i November og første 
Halvdel af December, hvor den saas i Flokke paa op til ca. 30. 
De sidste saas 7 Februar. I de lavere Bevoksninger i Udkanten 
af Kongelunden var den talrig i samme Maaneder. 

Vest for Byen er den iagttaget f. Eks. ved Flaskekroen. 

Hellerup. Fra Hellerup foreligger en Mængde Oplysninger 
om dens Forekomst, som tydeligt viser, hvor talrig den har 
været paa et Sted, der frembød gode Betingelser for dens Trivsel 
i de sene Maaneder af Aaret. 

Viceinspektør Winge skriver: »Ved København kom Silke- 
halerne i Vinteren 1913 — 14 i større Tal end nogensinde siden 
Vinteren 1891—92. De første, jeg saa, viste sig i Hellerup 7de No- 
vember: 9 siddende i Toppen af et højt Træ i min Have, der 
ligger paa Bredden af Øresund; meget muligt var de lige lan- 
dede efter at være Højne over Sundet; Kl. 1 fløj de bort mod V. 
— 9de November sad en enkelt i en Have i Nærheden, den fløj 
bort mod N. — 12te var her 8 i min Have, og i den nærmest 
følgende Tid var her daglig en lignende Flok indtil 12 sammen. 
17de Kl. 1 kom mindst 50 flyvende i Flok fra Syd og satte sig i 
Toi)pen af de højeste Træer i Haven. 18de sad mindst 52 en Tid 
lang i Trætoppene i samlet Flok; senere spredtes de i mindre 
Afdelinger; men Kl. 3^/2 fløj alle bort mod Syd. I den følgende 
Tid af November var der næsten daglig større og mindre Flokke 
paa mellem 10 og 50 i min Have eller i Nærheden. — Decem- 
ber igennem viste nogle sig jevnligt; men Tallet var øjensynligt 



185 

indskrænket; ote December var dog 20 i Flok at se, ellers viste 
de sig kun enkeltvis eller i Smaaflokke, indtil 8 sammen. 1ste, 
2den, 7de og 8de Januar var lier enkelte eller nogle faa sam- 
men; 18de 5 i Flok, ellers ingen i Januar. 1ste Februar var der 
i Haven 4 sammen, 2den ligeledes 21, der fløj bort mod Nord- 
vest Kl. 4"^^. 6te viste sig en enkelt. Siden har ingen været at se«. 

Andre Oplysninger Ira Hellerup viser hen til en endnu tal- 
rigere Forekomst. Saaledes saa stud. med. Eckardt 25 November 
90 Stkr., og alt tyder paa, at der har været større og mindre 
Flokke spredt rundt over hele Egnen. 

Flokke iagttoges endvidere i Gentofte, Lyngby og Bag- 
sværd. Sidstnævnte Sted saas omkring Jul adskillige Smaa- 
flokke. •'/i blev 2 skudt af en Flok paa 10—15 Stkr. 

1 Nordsjælland iagttoges den ofte; selv om ganske vist 
Oplysningerne om den er noget mere spredte, er der dog ingen 
Grund til at antage, at den ikke dér skulde have været lige saa 
talrig. 

I de gamle Tjørne i Dyrehaven saas daglig en Mængde. 
Konserv. Rasmussen lik 2 unge c^^^ i December herfra. 

Hillerød: Alm. i Slutningen af November og Begyndelsen 
af December. H. P. H.^ modtog 4 Stkr. V12 herfra. W.^ flk et 
Eksemplar ^'Vi2 fra Hillerød. 

Rungsted: En Flok paa ca. 20 sidst i November. 

Espergærde: ^/i en gammel J* skudt. 

Helsingør: »I Midten af December skal der have været 
Flokke paa flere Hundrede« (W.). W. modtog 3 til Udstopning 
og H. P. H. modtog 2 ^/i2. 

Hellebæk: Her forekom den en Tid saa talrig, at Kroværten 
serverede stegte Silkehaler som Delikatesse for sine Gæster (K. 
Teisen). H. P. H. modtog da ogsaa ^^/n 1 Stk. og -^/n 6 Stkr. 
til Udstopning. 

Frederiksværk: Enkelte Eksemplarer blev skudt i Smaa- 
skovene ved Tisvildeegnen. 

Esbønderup: ^Vu modtog H. P. H. et Eksemplar herfra. 

Frederikssund: ^^/n og ^^/n modtog H. P. H. Eksemplarer. 

Slangerup: 1 Stk. blev indsendt til Kons. Rasmussen. 

Holte og Omegn: Saas meget alm. i November i Flokke 

^ H. P. H. o: Konservator H. P. Hansen, Herning. 
- W. O: Konservator Windeballe, Fredericia. 



186 

paa op til 50. De sidste saas 19 Februar. ^/i2 modtog Veksellerer 
Sciiiøler en ^ ad. herfra. 

Roskilde: V12 fik H. P. H. 1 Stk. herfra. 

Svebølle: ^^lu 1 Stk. 

Kai lund borg: Vu modtog W. ikke mindre end 10 Stkr. 
herfra. 

Korsør: Et enkelt Eksemplar saas ^Vu- I Begyndelsen af 
December blev de talrigere, ca. 30 — 40 i Flok, og opholdt sig der 
i ca. 14 Dage. »løvrigt er denne Fugl en meget alm. Vintergæst 
her«, skriver Lærer E. Rend tor ff. ^^/u modtog H. P. H. den 
herfra. 

Skelskør: Via 1 Stk. til H. P. H. 

Næstved: Skal have optraadt »massevis« i Stenskoven 5 km 
fra Byen. 

Lou: Iagttoges i Januar, men ikke i særlig stort Antal. 

Store hedinge: ^Vn saas en stor Flok, ca. 50, i Rønnebær- 
træerne, ^^/u fandtes en dræbt ved at være fløjet mod en Tele- 
fontraad. ""^'Iii fik H. P. H. 1 Ekspl. 

Vallø: I Skovene omkring Vallø saas mange i November 
og December. V12 og ^Via modtog H. P. H. den herfra. 

Køge: 1 Egnen lidt Nord for Byen opholdt der sig mange 
indtil Decembers Begyndelse. 

Borup: Iagttaget af stud. med. G. Rend tor ff. 

Ringsted: Konservator Jakobsen, København har herfra 
modtaget Fugle til Udstopning. 

Sorø: V12 saas en Flok paa 23 N. O. for Byen. »Jeg har 
tidligere kun set Silkehaler i Januar 1893 og i December 1903« 
skriver Skovfoged Thorsøe. 

FYN. 

Naturligvis viste Silkehalen sig ogsaa paa Fyn; men det sy- 
nes ikke, at den der har været saa talrig som paa Sjælland; 
skønt man skulde tro, at de mange levende Hegn maatte have 
budt den gode Livsvilkaar. Endelig kunde imidlertid dette For- 
hold ogsaa skyldes, at Fyn er forholdsvis fattig paa Ornithologer, 
saa det ligefrem kan skyldes Mangel paa Oplysninger, hvad 
maaske er det rimeligste at antage. 

Odense: 24 Januar saas nogle faa Stkr., og kgl. Bygnings- 
inspektør Petersen meddeler, at det var de første, han saa. 



187 

Kunstmaler Madsen skmer, at enkelte Flokke har vist sig der 
i Egnen. 

Bogense: En enkelt Flok. 

Middelfart: En enkelt Flok. 

Assens: W. modtog 2 Stk. herfra. 

Den er ikke iagttaget i Egnen om Nakkebølle (O. Helms). 

Svendborg: W. modtog 2 Stk. 

Kerteminde: H. P. H. modtog følgende Data Fugle herfra: 
«/u 2 Stkr., Vn 2 Stkr., ^Vu 1 Stk., ^Vn 4 Stkr., ^Vn 1 Stk. 

Kunstmaler Johannes Larsen havde flere i længere Tid i 
Fangenskab. Veksellerer Schiøler modtog herfra en (^ juv. død 
^Vi efter 3 Dages Fangenskab. Medio Februar modtoges en 
gammel Fugl efter 1 Maaneds Fangenskab. 

Paa Taasinge saas den et Par Uger før Jul. 

Fra Marstal modtog H. P. H. 1 Ekspl. 8/12 

Tranekjær: 2 Ekspl. ^Vn (H. P. H.). 

Rudkøbing: 1 Ekspl. ^^12 (H. P. H.). 



LAALAND — FALSTER. 

Flere Meddelelser foreligger fra Nykøbing gaaende ud paa, 
at den skal have vist sig talrig der i Egnen; saaledes har Kon- 
servator Nielsen i Nykøbing haft ca. 40 Fugle til Udstopning 
fra de to Øer. Den 10 November saa Typograf Olsen en Flok 
paa 40 Stkr. i selve Byen, ^^/i saas 6 Stkr. I Systofte Skov i 
Byens Nærhed er den set, men ikke i stort Antal. 

Ved Bøtøgaard blev der set en lille Flok paa (5-7 Stkr., 
»hvilke er de eneste, jeg har set i Aar. Lejlighedsvis har jeg 
ogsaa andre Aar set dem her paa Egnen« (N. Andersen). 

I Fuglsang Skovdistrikt er den ikke set. 

Det synes i det hele, som om den ikke har været saa talrig 
paa Laaland. Der foreligger kun spredte Oplysninger om en- 
kelte Eksemplarer. 

Den er set ved Oreby Slot og 2 Januar i Haven til Guld- 
borg. 

Lærer Møller i Korslunde har ikke selv set den, men 
beretter, at der er set et enkelt Eksemplar ved Langesø i Vester- 
borg Sogn 18 Januar. En Flok paa ca. 20-30 skulde have op- 
holdt sig i længere Tid i Nøbbøllelunder Skov, hvor de levede 



188 

højl paa Bærrene af bornholmsk Røn. De blev set baade i 
Januar og i Februar, og endnu 4 Marts blev der set nogle Eks- 
emplarer i Skoven. 

MØEN. 

Den blev ogsaa her set i Smaatlokke i Tiden kort før Jul. 

BORNHOLM. 

Der foreligger kun Meddelelser fra Østbornholm, hvor der er 
skudt flere Eksemplarer i Egnen om Svaneke, saaledes ^/n 2 Stkr., 
"/ii 1 Stk. fra Ibsker, ^Vn 2 Stkr; '""/n blev en ung d" skudt 
ved Svaneke. 

JYLLAND. 

I længere Tid skortede det os paa Oplysninger fra denne 
Del af Landet, idet vi kun havde faaet faa spredte Meddelelser 
fra dette store Omraade. Imidlertid har det hjulpet os meget, 
da d'Hrr Konservator Windeballe i Fredericia og H. P. Han- 
sen i Herning sendte os en Mængde Oplysninger. Særlig er vi 
Konservator Hansen Tak skyldig for meget nøjagtige og detail- 
lerede Oplysninger fra hans Journal. Følgen er da nu ogsaa 
blevet, at vi har Meddelelser om Silkehalens Forekomst fra næ- 
sten hele Omraadet. Dog haves ingen Oplysninger fra Vend- 
syssel. 

Kolding: W. modtog 4 herfra. Arkitekt Ha ger up saa 'Vi 
en Flok paa mindst 13 i en Rosenbusk ved Slotsruinen. ^^/i var 
der endnu mindst 4 samme Sted. 

Fra Eltang modtog W. 2 Stkr. 

Børkop: 2 J^c? blev skudt 7 Januar (G. Scholten). W. 
modtog 8 Stkr. 

Jelling: H. P. H. modtog herfra ^^n 1 og V12 2 Ekspl. 

Vejle: Reservelæge S c ha f fer paa Sanatoriet meddeler, at 
han hverken har set eller hørt Silkehaler der paa Egnen. 

W. modtog 2 Stkr. herfra. 

Fredericia: Konservator Windeballe meddeler, at han ialt 
fra forskellige Dele af Landet har modtaget 62 Stkr. — Tids- 
rummet, i hvilket Fuglen er indsendt, strækker sig fra ^/n (Kal- 
lundborg) til ^^/2 (Hillerød). Fra selve Fredericia blev der mod- 
taget ikke mindre end 28 Stkr. — Der blev i Byen i længere 



189 

Tid iagttaget en Flok paa ca. 30 Stkr., der holdt til paa Voldene. 
10 Februar var de imidlertid forsvundne. 

Horsens: Skorstensfejermester Jørgensen meddeler føl- 
gende: »^Vi faldt en Silkehale ned paa Gaden med brækket 
Vinge. Den blev »indsat« paa Politistationen!! — Her levede 
den højt paa Hyldebær og Rønnebær: men den holdt mest af 
Enebær«. 

Fra Palsgaard modtog E. L. Schiøler 3 unge (^J* 11 No- 
vember. 

Bryrup: Herfra modtog H. P. H. 1 Stk. ^^/n, 1 c? ad. ""^/n, 
1 Stk. 28/n og 1 Stk. 15/12. 

I Haven ved Vedels lund Skovridergaard (mellem Aarhus 
og Silkeborg) blev der set en P'lok paa 40 Stkr. 8 Januar, og 
disse var de eneste, der blev iagttaget. 

Langaa: En Flok paa ca. 10 Stkr. opholdt sig her en halv 
Snes Dage i Midten af Januar. 

Skern: Vu 2 Stkr. til H. P. H. 

Kibæk: Vn 2 Stkr. d" og ? til H. P. H. 

Herning og Omegn: Konservator Hansen har ialt fra for- 
skellige Dele af Landet modtaget ikke mindre end 71 Eksem- 
plarer til Udstopning strækkende sig i Tidsrummet fra Vii (Ki- 
bæk) til 21/12 (Vallø). 

I selve Egnen nær op om Byen blev set og skudt enkelte, 
der dog ikke blev indsendt til Udstopning. 

Fra Tanderupkær modtoges (S Stkr. -^/ii, S vej bjærg 
1 Stk. iVi2 og fra Sunds 2 Stkr. 18/12. 

Paa Djursland saas 7 November en Flok Silkehaler paa 
ca. 30 Eksemplarer. 

Randers: M. Klinge iagttog 10 Stkr. i Værum Krat i Nær- 
heden af Byen. I Midten af December blev 2 Stkr. set 1 Mil 
Nord for Byen. 

Mariager: ^/vj blev der iagttaget en Flok paa ca. 40 Stkr. 
af Skovrider Op permann, Visborggaard. De er ikke iagttaget 
siden 20 December. 

Viborg: ^/i2 modtog H. P. H. et Eksemplar herfra. Cand. 
pharm. A. Hansen skriver: »Omkring 1 December begyndte 
den at vise sig paa Viborg-Egnen og blev hyppig i smaa Flokke 
i Skov og Plantager. Overlærer H. Chr. C. Mortensen iagttog 
flere Gange før Jul en mindre Flok. 2^/12 saas 20 Stkr. 



190 

Bjerringbro: N. Tulstrup meddeler, at den ikke er iagt- 
taget der i Egnen. 

Skørping: Skovrider Weismann, Grevskabet Lindenborg, 
har iagttaget den et Par Gange. ^Vu modtog H. P. H. et Ekspl. 

Støvring: ^0/12 1 Stk. til H. P. H. 

Livø pr. Løgstør: Inspektør Leth saa i et gammelt Læbælte 
af Gran en Flok paa 6 Stkr. ^^/i2. — Dette Sted er det nordligste, 
hvorfra Oplysninger foreligger, idet vi som nævnt intet har mod- 
taget fra Vendsyssel. 

BIOLOGISKE MEDDELELSER. 

I det følgende har jeg fra de forskellige Breve til os samlet, 
hvad jeg mener har biologisk Interesse som en Karakteristik af 
Silkehalen. 

Af en Mængde Oplysninger til os faar man et ganske tydeligt 
Billede af Silkehalens hele Færd hos os under dens sidste Op- 
hold her. 

Den viser sig ret tam og tillidsfuld som de fleste højnordiske 
Fugle ; men samtidigt er der noget underligt uroligt og hvileløst 
over dens Væsen. Man saa straks, naar man havde en Flok 
for sig, at det var Fugle, der ikke var vant til at færdes i 
disse Omgivelser. Viceinspektør Winge skriver: »Hvor mange 
Silkehaler, der i det hele kom til Egnen, er uvist. Om det væ- 
sentligst har været de samme, der stadig opholdt sig paa Stedet, 
eller om der har været skiftende Ind- og Udvandring, er ikke 
muligt at sige. Mere end 52 i Flok saa jeg ikke i min Have; 
men Gæsternes Tal har sikkert været langt større; der har sik- 
kert samtidigt været andre Flokke i Nabohaverne. Flokkene 
spredtes i Afdelinger, samledes og spredtes igen og fløj hid og 
did, saa at det ikke var muligt at faa et Overblik over dem. 
I min Have opholdt de sig ofte det meste af Dagen, men aldrig 
hele Dagen igennem, og de overnattede der ikke«. 

Samme urolige Adfærd omtaler Skovrider Monrad, Wedels- 
lund i sit Brev. »Sidensvanser iagttog jeg en Flok af d. 8 Ja- 
nuar. Den var paa ca. 40 Stkr. og sad fordelt paa to Ælme- 
træer i Haven Hge uden for mine Vinduer. De fløj uafladelig 
frem og tilbage mellem de to Træer; det saa aldeles ud, som 
om de legede »bytte Gaarde*. Som Hovedopholdssted valgte de 
sig Haver, Sniaaplantager, levende Hegn og Udkanterne af Sko- 



191 

vene, og det er næsten altid saadanne Steder, at de blev iagt- 
tagne«. 

Hvad angaar deres Fødeemner, har vi modtaget en Mængde 
Oplysninger, der vil fremgaa af følgende Citater fra Breve. 

H. Winge skriver: »De levede for en stor Del af Hyldebær 
og Rønnebær; da Forraadet af disse Frugter blev indskrænket, 
gav de sig til ogsaa at æde Hyben, som de, med nogen Vanske- 
lighed, slugte hele. Men November igennem levede de allermest 
af Insekter, i min Have i hvert Fald; Vejret var saa mildt, at 
store Myg stod i Mængde i Luften, og dem fangede Silkehalerne; 
de sad i Trætoppene og gjorde derfra Udflugter efter Myggene, 
ganske paa Fluesnappernes Maade og med samme Færdighed. 
Jeg har ikke tidligere set Silkehalerne her øve deres Sommer- 
vaner fra deres Hjemland«. 

E. Petersen, Hellerup: »(^*^/ii) Ca. 15 Stykker opholdt sig i 
og omkring Hr. Viceinspektør Winges Have, hvor de paa stærevis 
fangede Insekter; desuden lagde de deres Top, naar de fløj; men 
de rejste den atter, saa snart de satte sig«. 

T. Lak jer, Hellerup: »^Vn 5 — 6 set fangende Insekter ved 
Øresund.« 

Men med Novembers Udgang hørte Insektfaunaen op, og de 
var fra nu af nødt til at søge deres Føde andetsteds, hvad der 
ogsaa faldt dem meget let. Nu kom det for Alvor til at gaa ud 
over alt, hvad af Frugter de kunde finde. 

Lærer Møller, Horslunde, meddeler, at de levede højt paa 
Bærrene af bornholmsk Røn. 

Stud. med. Eckardt skriver: »De afsøgte de forskellige Villa- 
haver, hvor de aad Rønnebærrene. 17 November saa jeg ca. 50 
ved Hellerup Havn. De opholdt sig i et stort Træ og »kvidrede« 
i Kor, og idelig fløj enkelte ned til de nærliggende Villahaver 
med Rønnebær. 7 December saa jeg 6 Stkr. i Røn paa Lande- 
vejen til Farum ikke langt fra Lille- Værløse. De opholdt sig dér 
sammen med nogle Sjaggere; men medens disse sidste fløj bort, 
naar man nærmede sig, blev Silkehalerne roligt siddende. De 
øvrige omtalte var heller ikke sky, men noget urolige. Noget 
forskræmte var derimod 4 Stkr., som jeg saa 17 Februar 1914 
i Fælledparken i København.« 

Gaardejer Petersen, Lou, saa Vi 1914 en Silkehale, der 
kvidrende fløj mod Syd. Af 4 Fugle modtaget til Udstopning 
havde 2 unge (^^/i) Hyben i Kroen, 2 gamle (^Vi) Hvidtjørnebær. 



192 

Distriktslæge A ret ander skriver: ». . . . 50 Silkehaler opholdt 
sig her i Byens (Storehedinge) Rønneba>rtræer; da Bærrene var 
fortærede, forsvandt Fuglene. De var i Modsætning til andre 
Silkehaler ret vilde«. 

Lærer Rendtorff, Korsør: »De opholdt sig her i Byen 8 — 14 
Dage og afsøgte Hvidtjørn, Hyld, Kristtjørn, Paradisæble og^Sne- 
hær, ligesom de gjorde sig tilgode med raadden Træfrugt, der i 
den Tid blev kastet ud af Frugtkælderen i et større Gartneri. 
Solsorterne jog de paa Flugt og var meget lidt sky, hvorfor og- 
saa en stor Del blev skudt«. 

Baron H. Rosenkrantz, Guldborg, skriver: 2 Januar dette 
Aar fløj en Silkehale lige hen mod mig her i min Have i Guld- 
borg; den satte sig kun ca. 3 Alen fra mig i et Kirsebærtræ og 
betragtede de røde Bær af Busken Cotoneaster hibernea; den 
var ikke i mindste Maade sky eller ængstelig. . . . Under mit Op- 
hold som Student i København købte jeg 1881 en »Sidensvans« 
(som vi den (iang kaldte P\iglen). 1 Løbet af en Uge blev den 
ganske tam ; — fløj rundt i min Stue, aad Sukker, Æblestykker, 
Brød o. s. V. — den badede sig næsten daglig. Rønnebær var 
dens kæreste Føde; men i Modsætning til Bemærkningen i Kjær- 
bølling Pag. 181 (Udgave 1877) kan jeg tillige anføre, at den med 
stort Behag aad Insekter, særlig Snudebiller, naar jeg trak disse 
ud af gammelt Træ til den. — Efter Fjerfældningen i Septem- 
ber 1882 var den aldeles pragtfuld. Den levede indtil Septem- 
ber 1884, og Dødsaarsagen skyldtes vist — Vellevned!« 

Konservator Windeballe skriver: »Vi har undersøgt Mave- 
indholdet paa flere af dem, og det viste sig, at de har ernæret 
sig af Rønnebær, Tjørnebær og Hyben«. 

Konservator H. P. Hansen: »Fløden var sædvanlig Tjørn — 
en enkelt havde proppet sig med Hyldebær«. 

Skovrider Oppermann skriver følgende: Den (i December 
1913 blev her set en Flok Silkehaler paa ca. 40. De holdt til i 
nogle store Hvidtjørne, som staar ved en offentlig Vej ca. 100 
Alen fra Skoven. Der var overordentlig mange Tjørnebær, som 
Silkehalerne aad i Mængde. De tog sig i det hele taget ikke 
stort andet for end at æde Tjørnebær. Naar Tilskuerne blev 
dem for nærgaaende, lettede de under livlig Kvidren og fløj over 
i Skoven, hvorfra de snarest vendte tilbage for at kile paa Tjørne- 
))ærrene. Efter 20 December er de ikke bleven observerede. 1905 
var her ogsaa mange Silkehaler, der i Januar og Februar holdt 



193 

til i et Kær, hvor der er mange Enebær. Enebærkoglerne var 
hovedsagelig deres Føde den Gang; men jeg saa dem paa en 
mild Solskinsdag, hvor der viste sig nogle Myg og andre Insek- 
ter, være meget ivrige efter at fange disse i Flugten. Et Par Aar 
efter saa jeg en Dag en halv Snes Stykker; men siden har jeg 
ikke set Silkehaler før nu i Vinter«. 

Skovrider Oppermann slutter sit Brev saaledes: »Det er vist 
smaat med F'øden oppe mod Nord i denne Vinter. Foruden de 
nævnte Fuglearter bemærkes, at Dompapperne kom ualmindehg 
tidligt i Efteraaret; allerede først i September' var her mange og 
er det endnu (Brevet er dateret V2 1914). Kvækerfinker er her 
Tusinder af, men det er her rigtignok næsten hver Vinter. For 
en Uges Tid siden var jeg en Tur over Strandengene langs Ma- 
riager Fjord. Her saa jeg en mægtig Flok Sneværlinger«. 

Hvad angaar dette Forhold med en usædvanlig Indvandring 
af andre højnordiske Fuglearter i Vinteren 1913 — 14 skal jeg 
blot oplyse, at adskillige af Meddelelserne til os indeholder saa- 
danne Oplysninger. Jeg har imidlertid ikke villet indlade mig paa 
at undersøge det eventuelle Sammenhæng mellem disse forskel- 
lige Fugles Træk, da Pladshensyn forbyder mig at udvide Ar- 
tiklen saa meget. 

Skønt det heller ikke er min Opgave i denne Afhandling at 
gaa ind paa nogen Omtale af Fuglenes Fjerdragt eller Særpræg, 
skal jeg dog citere et Brev fra Hr. Konservator H. P. Hansen 
angaaende de ejendommelige »Lakpletter« paa Fuglens Styrefjer. 
Brevet lyder: 

»Af de Silkehaler, jeg modtog i 1913, har egentlig kun en (^ 
ad. Bryrup ^*/ii særlig Interesse, idet den havde 7 ualmindelig 
store »Lakpletter« paa Halen — hvortil jeg ellers kun har set 
Spor hos andre gamle Individer. De to mellemste Pletter var 
temmelig smalle — de største var 0,9 cm lange og ca. 0,i cm 
brede (Naumann: ». . . . die långsten an den Mittelfedern etwa 
2 bis 3 mm lang sind«). En af Styrefjerene var skudt over, og 
en anden ikke helt udvokset. Pletternes Farve var bleg lak- 
farvet. Paa Vingerne var der 7 »Pletter« og af disse maalte de 
største 0,9 cm (Naumann: ». . . . zuweilen iiber 8 mm). Over- 
raskende var det ogsaa, at de gule Baand paa Svingfjerene ikke 
var brudt af i Vinkler (eller Tværbaand), men kun dannede en 
Længdestribe. 1ste Svingfjer uden Baand, 2 — 4 havde næsten 
helt hvide og de næste 5 gule Baand, dog med lidt hvidt i begge 

13 



194 

Ender. Eksemplarets hele Længde var 20 cm; Halen 6,3 cm, 
Vingen 14 cm. Tarsen 4 cm, mellemste Taa 1,6 + 0,8 (Kloen) og 
Bagtaaen 0,7 + 0,7 cm«. 

En videre Betragtning over Fjerdragten skal jeg ikke komme 
ind paa. 

II. Det vesteuropæiske Træk. 

Jeg skal blot lige som Slutning give en kort Oversigt over 
Silkehalens Træk, saaledes som det formede sig ned gennem 
hele Vesteuropa. Ogsaa her kan jeg imidlertid kun lige antyde 
det vigtigste, idet jeg ellers vil henvise til de forskellige Tids- 
skrifter, hvis Artikler jeg har sammenfattet for at faa et Hel- 
hedsindtryk. 

Disse Fagtidsskrifter og Bøger er: 
»Le Gerfaut«. Revne beige d'ornithologie 4^ année. 

»Faune de Belgique« par le Chevalier (i. van Havre. 
»Le Jaseur de Boheme« par Laurent Coofman. 
»Ornithologisches Jahrbuch«, XXV. Jahrg., Heft. 3 — 4. 

»Uber das Auftreten des Seidenschwanzes , Bombycilla gar- 
rula (L.) im Sauerlande auf dem Wanderzuge von 1913/14« 
von W. Hennemann. 
»tJbersicht des Vogelzuges in Ascania-Nova, Taurien, Sud- 
russland« von Hermann Grote. 
»Revue francaise d'ornithologie« 6^ année. 

»Der ornithologische Beobachter«. Officielles Organ der Schwei- 
zer. Gesellschaft fiir Vogelkunde und Vogelschutz. »Der Siid- 
zug des Seidenschwanzes im Winter 1913/14« von Karl Daut. 
»Aqvila«. Zeitschrift fiir Ornithologie. 1913. 
»British Birds«. A monthly illustrated magasine. 1914. 



Fra sine nordlige Ynglepladser (nordlige Norge, Lapland, Fin- 
land, Rusland og Siberien) begiver Silkehalen sig ved Høsttid 
langsomt mod Syd. Saa højt oppe som ved Uleåborg lindes den 
kun som Trækfugl. Trækket foregaar sikkert langsomt mod Syd. 

Jeg har for mig liggende et Brev fra Hr. Kunstmaler Kongs- 
dal, som er af betydelig Interesse, omhandlende Efteraarstræk- 
ket i Vårmland 1913. Det lyder: 

»Den 12 Oktober om Eftermiddagen ankom der en Flok 
Sidensvanser paa ca. 50 Stkr. til den Gaard ved Søen, hvor jeg 



195 

boede — fra Nordost — . De slog sig ned i de store Rønnebær- 
træer og holdt fremdeles til der paa Egnen. Med faa Dages 
Mellemrum — og undertiden flere paa en Dag — ankom der 
saa den ene Flok efter den anden undertiden endog j)aa flere 
hundrede Individer. De var overalt oppe i Skovene og nede 
paa Sletten, hvor der var talrige Rønnebærtræer ved Gaarde og 
Huse. Saa en Dag i første Halvdel af November var tilsyne- 
ladende hele Egnens Sidensvansbestand forsamlet paa Markerne 
uden for min Bopæl. Der var talløse Skarer — som en Stære- 
sværm en Efteraarsdag herhjemme — hele Marker og alle Går- 
desgårde var aldeles tæt besat med Sidensvanser. 

Derefter forsvandt de fra Egnen Syd paa. 

Sidst i Marts arriverede der saa nu og da en lille Flok paa 
(i å 10 Individer sydfra for nordgaaende. Individerne var da 
smaa, magre og medtagne — medens de, da de kom i Efter- 
aaret, var store og pragtfulde. Da Egnen laa i et bredt Dal- 
strøg, der fører fra Nord til Syd, er der rimeligvis gaaet en meget 
stor Del af Trækket fra Nordsverrig — og tildels Norge — ned 
igennem denne Dal«. 

Dette viser blandt andet, at Fuglene kom en hel Maaned tid- 
ligere til Vårmland end her til os, hvor de først begyndte at 
komme i Dagene 10 — 20 November. 

Det er imidlertid ret rimeligt, at der indenfor det samlede 
Træk har været betydelige Divergenser i Retningerne af Træk- 
kene. Thi samtidig med at Invasionen breder sig ned gennem 
Sverige, ankommer Silkehalerne ogsaa til Ungarn. Dette sidste 
tyder paa, at vi her har et fra Øst (Nordost?) kommende Træk, 
hvilket ogsaa stemmer med, at der i Oktobers Midte saas Silke- 
haler ved Ruslands Sortehavskyst. 

Fra Østrig-Ungarn har Trækket sandsynligvis bredt sig mod 
Vest, samtidig med at det nordfra kommende (i egentlig For- 
stand vesteuropæiske) Træk har bredt sig ned i Vesteuropa, saa- 
ledes at der er Lande, som f. Eks. Schweitz, hvor begge Ret- 
ninger mødes, som Tilfældet sikkert ogsaa har været i Frankrig. 

Tyskland har dem væsentlig kun paa Gennemrejse, Belgien lige- 
ledes. Det synes, som om de har fulgt visse bestemte Landstræk- 
ninger som »Folkeport«. Saaledes har Invasionen i Belgien bredt 
sig fra Ardennerne mod Vest. I Frankrig er Invasionen ogsaa 
væsentlig begyndt i Egnen om den tyske Grænse, hvor der taltes 
Flokke til op paa 1000 i Slutningen af December og Januar. 

13* 



196 

En usædvanlig Kulde i Mellemfrankrig drev dem stadig sydpaa, 
saaledes at de iagttoges meget almindeligt ved den franske Mid- 
delhavskyst i Januar, hvor de ikke skulde være set siden 1853. 
Kulden i Frankrig har sikkert drevet mange af Fuglene over til 
Storbritannien, hvor vi træffer Silkehalen som virkelig overvin- 
trende. Storbritannien har imidlertid ogsaa nok mere direkte 
modtaget skandinaviske Fugle. De første optræder enkeltvis i 
November lige fra Orkney-Øerne og Landet ned igennem; men 
først efter Nytaar blev Fuglen en almindelig, men dog ikke over- 
vættes talrig, Vintergæst. Invasionen fra Kontinentet fandt først 
for Alvor Sted i Januar, og endnu i Februar og Marts iagttoges 
et Træk kommende østfra. 

1 det centrale Europa bredte Trækket sig ned over hele 
Schweitz, hvor Fuglene ofte iagttoges i betydelige Højder. En 
stærk Mangel paa Bærfrugt i dette Land har bevirket et endnu 
sydhgere Træk, idet Fuglene i betydelige Flokke søgte ned i 
Norditalien, bredte sig ud paa Posletten og et godt Stykke ned 
paa selve Halvøen, hvor det sydligste Sted, jeg har set angivet, 
er Siena, hvor de saas lige ved Aarsskiftet. 

Nordtrækket er selvfølgelig langt vanskeligere at følge end 
Sydtrækket, fordi det er foretaget langt mere spredt og næppe 
over helt de samme Egne som om Efteraaret. Over Danmark 
foregik der f. Eks. næppe noget Nordtræk af Betydning. Grun- 
den hertil ligger muligvis deri, at de paa Sydtrækket saa fuld- 
stændigt har raseret Egnene for Fødemidler, at de om Foraaret 
paa Nordvandringen har maattet søge andre Egne. 

Foraarstrækket er desuden vanskeligt at iagttage nøjagtigt, 
fordi mange Fugle sikkert har overvintret i forholdsvis nordlige 
Egne (som f. Eks. her i Danmark), mens dog Hovedtrækket gik 
længere sydpaa. 

Jeg har endelig som Slutning forsøgt at lave en Oversigt over 
Trækket ved at sammenføje det vigtigste, der i grove Træk skulde 
vise Vandringerne i de to Aars Vintermaaneder. At dette i alle 
Enkeltheder afspejler det virkelige Forhold, tør jeg naturligvis 
ikke paastaa, dertil var hele Vandringen for kompliceret et Fæ- 
nomen; men at det vil give et nogenlunde anskueligt Billede, 
saa nær Sandheden som tænkeligt, er jeg overbevist om. 

A =^ Maanedens første Halvdel. 
B := Maanedens sidste Halvdel. 



197 

Oktober: 

A. Trækket begynder gennem Varm land (ca. 60° N. Br.). An- 
kommer til Ungarn (46*>— 48" N. Br.). 

B. De opholder sig endnu i Vårmland. Ankommer til Ruslands 
Sortehavskyst. 

November: 

A. Forsvinder fra Vårmland. Invasionen begynder i Danmark, 
ved Maanedens Midte i Nordtyskland. De første ved Orkney- 
0erne og Skotland (kun faa). 

B. Ankommer til Holland i Maanedens Midte. Kommer til Bel- 
gien. Stort Træk gennem Nordtyskland. Træk begynder gen- 
nem Rhindalen — Sydschweitz mod Posletten. Antallet af 
Fugle kulminerer i Danmark. Enkelte ankommer til England. 
December: 

A. Kun faa i Nordtyskland. Begynder at vise sig i Østfrankrig. 
Tager af i Antal i Danmark. 

B. Er nu særlig talrig i Belgien. Bliver talrigere i Frankrig — 
naar ved Nytaar til Middelhavet. Uhyre stærk Invasion i 
Østfrankrig. Trækket er naaet ned i Italien til Siena. P'lokke 
i Jurabjergene. I Maanedens Midte Invasion i Schweitz. Svag 
Invasion paa Irland. 

Januar: 

A. Trækket til Frankrigs Middelhavskyst tiltager. Er naaet ud 
til Frankrigs Vestkyst (Vendée). Trækket ned mod Nord- 
italien vedvarer. Almindelig i Schweitz. Et konstant, forholds- 
vis ringe Antal i Danmark. Først nu almindelig i England. 

B. Nordtræk gennem Nordtyskland. 
Februar: 

A. Kun faa i Belgien. Træk mod Nord gennem Nordtyskland. 
Lidt talrigere paa Gennemtræk i Danmark. 

B. Nordtræk gennem Belgien og Nordtyskland. Der finder sta- 
dig en Indvandring Sted til England kommende østfra. 
Der begynder et ringe Tilbagetræk i nogle Egne af England. 
Marts: 

A. Nordtræk gennem Nordtyskland. ¥A enkelt Eksemplar endnu 
i Nordfrankrig. Iagttages adskillige Steder i England. 

B. Nordtræk gennem Nordtyskland. 
April: 

A. Nordtræk gennem Nordtyskland. Enkelte i England. 

B. Nordtræk gennem Nordtyskland. 



198 



NØDDEKRIGENS (NUGIFRAGA CARYOCATACTES, L.) 
INDVANDRING I DANMARK I EFTERAARET 1913. 

VED 

P. JESPERSEN. 

Nærværende Beretning om Nøddekrigens Indvandring i Efter- 
aaret 1913 er baseret paa Oplysninger, der er indkommet fra 
Foreningens Medlemmer. En Opfordring til at indsende Oplys- 
ninger desangaaende fandtes i dette Tidsskrifts Hefte III, Aarg. 
8, og i Januar 1914 udsendtes desuden paa Privatforeningen 
»()rnithologia«s Bekostning en Række Skemaer til en Del fugle- 
kyndige Mennesker her i Landet. Der indkom paa denne Maade 
et ret anseeligt Materiale af Oplysninger fra forskellige Egne af 
Landet. De udsendte Skemaer modtoges af Kommunelærer C. 
A. Rasmussen, København, der paabegyndte en Ordning af 
Materialet, men paa (irund af Indkaldelse til Sikringsstyrken i 
August 1914 blev forhindret i at fuldføre Arbejdet, som han der- 
efter overlod mig at publicere. 

Om Nøddekrigens sidste Indvandring her i Landet (Efter- 
aaret 1911) gav jeg en Beretning i nærværende Tidsskrifts 7 Aarg., 
hvorfor jeg giver den følgende Beretning en tilsvarende Form, 
idet jeg til Slut foretager en Sammenligning mellem Indvan- 
dringerne i Aarene 1911 og 1913. Paa Grund af Ophold i Ud- 
landet fra Juni 1913 til April 1914 har jeg imidlertid ingen per- 
sonlige Erfaringer vedrørende disse Fugles Optræden her i Lan- 
det i Efteraaret 1913. De modtagne Oplysninger stammer i alt 
væsentligt fra de samme Kilder de to nævnte Aar. 

Til følgende Medlemmer skyldes Tak for velvilligst tilstillede 
Meddelelser: P. Albrechtsen, Skovfoged, Kongelunden, Amager; 
N. Andersen, Plantør, Bøtøgaard; H. Arctander, Distrikts- 
læge, Storehedinge; C Balsløw, kgl. Skovfoged, Tisvilde; J. 
Bruun, Lærer, Aalestrup; Chr. Cridland, Dyrlæge, Holbæk; 
O. Fabricius, Forstkandidat, København; J. D. Friderich- 
sen. Godsejer, Høvængegaard, Nysted; Amor Hansen, cand. 
pharm., Randers; H. P. Hansen, Konservator, Herning; J. 
Holck, Skovrider, Sundby pr. Nykøbing F.; A. Jakobsen, 
stud. polyt., København; J. Jeppesen, Forstander, Staby pr. 



199 

Ulfborg; H. Kalkau, Oberstløjtnant, Klampenborg; M. Klinge, 
Forretningsfører, Randers; V. Kongsdal, Kunstmaler, Køben- 
havn; A. Larsen, Lærer, Karrebæksminde; Leth, Inspektør, 
Livø pr. Løgstør; F. Monrad, Skovrider, Wedelslund pr. Skovby; 
C. Olsen, Typograf, Nykøbing F.; H. G. Oppermann, Skov- 
rider, Visborggaard pr. Skelund, A. Pedersen, Risegaard pr. 
Lou St.; Petersen, Proprietær, Ømark pr. Nørager St.; E. 
Rendtorff, Lærer, cand. phil., Korsør; H. Rosenkrantz, 
Baron, Guldborg; S. Scavenius, cand. jur. Klintholm, Møen; 
G. Scholten, Premierløjtnant, København; K. S c ha f fer, Re- 
servelæge, Vejlefjord Sanatorium; P. Skovgaard, Premierløjt- 
nant, Viborg; N. Tu Is trup, Nørre Tulstrup pr. Bjerringbro; 
L. Jensen- Tusch, kgl. Skovfoged, Naaege pr. Silkeborg; C. 
Weismann, Skovrider, Lindenborg pr. Skørping; G.Wilhjelm, 
Skovrider. Orenæs pr. Orehoved; C. N. Windeballe, Konser- 
vator, Fredericia samt L. J. Østergaard, Førstelærer, Skør- 
ping. 

D'Hrr. Konservatorerne H.P.Hansen, Herning, og C. N. 
Windeballe, Fredericia, har atter, ligesom ved Indvandringen i 
1911, indsendt udførlige Lister over de Nøddekriger, der mod- 
toges til Udstopning. Enkelte Meddelelser om Nøddekrige, der 
var indsendt til Red. af nærværende Tidsskrift, er velvilligst 
blevet overladt mig af Overlæge O. Helms. 

SJÆLLAND. 

Fra Nordsjælland foreligger der kun Meddelelser om faatal- 
lige og, som det synes, ret spredt forekommende Nøddekriger. 
— 1 Oktober blev et Eksemplar set i Tisvilde Hegn (G. Scholten), 
og i Brev af 8 Marts 1914 meddeler kgl. Skovfoged C. Balsløw, 
at der kun er set faa Nøddekriger i Oktober — November Maa- 
ned 1918, medens de paa daværende Tidspunkt syntes atter at 
have forladt Tisvilde Hegn. — 2 Oktober blev en Nøddekrige 
set i Vejtræerne ved Landevejen ca. 1 km S. for Slangerup (A. 
Jakobsen) — 29 December iagttoges den i Tyvekrogen ved Hil- 
lerød. (P. Skovgaard, G. Scholten). 

I Kongelunden paa Amager opholdt der sig enkelte Nødde- 
kriger i Oktober Maaned. (P. Albrechtsen). 

Fra Kallundborg modtoges 5 November et Eksemplar til Ud- 
stopning (C. Windeballe). — 14 Oktober saas en Nøddekrige paa 



200 

Krusesminde ved Korsør. (.1. D. Friderichsen). — 2 Stkr. blev 
skudt paa Halskov Rev ved en lille Granplantage 12 September 
og 17. s. M. et Eksemplar paa en Klapjagt i Korsør Skov (E. 
Rendtorff). — Fra Slagelse modtoges en Nøddekrige 18 Oktober 
(H. P. Hansen). 

Fra forskellige Lokaliteter i Sydsjælland foreligger Meddelel- 
ser om Nøddekrigen, men overalt synes den ogsaa her at have 
optraadt ret sparsomt. — Distriktslæge H. Arctander, Storehe- 
dinge, meddeler saaledes ingen selv at have set, men at der blev 
set 2 Nøddekriger paa en Jagt i Gjorslev Skovene i November 
Maaned. — 24 Oktober 1 Stk. fra Magleby pr. Klippinge (H. 
P. Hansen). — Iflg. »Næstved Tidende« er et Eksemplar skudt 
i Toksværd ca. 1 Mil N. O for Næstved i Oktober (A. Petersen). 
— Lærer A. Larsen, Karrebæksminde meddeler: Den 14 og 18 Ok- 
tober 1913 præparerede jeg to Nøddekriger. Begge Eksemplarer 
blev skudt ved vestre Skovbryn af Karrebækstorp Skov (Næst- 
ved). Skoven er Bøgeskov; paa den omtalte Side findes en 
Masse forskellige Bærbuske. Fuglene var ikke videre sky«. — 
I Vallø Skove var der mange Nøddekriger hele Oktober overalt; 
man kunde træffe dem enkeltvis eller et Par Stykker sam- 
men. Nogle kom før Oktober, og enkelte holdt sig til Juletid. 
I Svansbjerg ved Køge blev en Nøddekrige skudt i November 
(G. Scholten). 

MØEN. 

Baron H. Rosenkrantz, Guldborg, giver følgende Oplysninger 
angaaende Nøddekrigens Forekomst ved Liselund: »Baron F. 
Rosenkrantz, Liselund, skriver: Af Nøddekriger har der, som an- 
ført i Jagttidende for Oktober 1913, sidste Efteraar været usæd- 
vanlig mange her paa »Liselund«. Den første blev set og skudt 
paa »Haveøen« i Parken her den 6 Oktober, og senere er der 
paa samme 0, der næsten udelukkende er bevokset med fme 
Nødder, skudt ialt 16 Stkr., næsten alle i Oktober Maaned. Un- 
derlig nok har jeg ingen Nøddekriger set, hverken i Forsøgs- 
haven, ret nær ved omtalte 0, eller i de ægte Kastanier lige ved 
Øen, hvor de tidligere, ligesom Egernet, stadig har holdt til i de 
Aar, de har været her paa Træk«. Aarsagen til, at der er gaaet 
saa haardt frem mod Nøddekrigen paa Liselund, er den, at den 
har gjort stor Skade i en Kultur af sjældne Nøddesorter paa 



201 

den omtalte Haveø — det eneste Sted, hvor Nødderne kan være 
i Fred for Egernet. — Sidste Efteraar har der været mange 
Nøddekriger i KHnteskoven, antagehg omkring 50 Stkr. Henimod 
Vinteren trak de fleste bort, men der blev dog nogle tilbage, og 
endnu er der i hvert Fald 2 Stkr. i en lille Kratskov nær Møens 
Fyr (S. Scavenius i Brev af 15 Marts 1914). 



FALSTER. 

En lille Flok paa 5 Stkr. opholdt sig ved Orenæs ved Ore- 
hoved i første Halvdel af Oktober. Et Stk. skudt og indsendt 
til Professor Boas ved Landbohøjskolen (G. Wilhjelm). — Plantør 
N. Andersen, Bøtøgaard, har kun set et enkelt Eksemplar, som 
opholdt sig i Plantagen i nogen Tid i Oktober Maaned. — Til 
Konservator O. Nielsen, Nykøbing, er indsendt 1 Stk. fra Hasselø 
11 Oktober og 1 Stk. fra Nykøbing 22 November (C. Olsen). — 
En Nøddekrige blev 18 November set i Resle Skov paa Nord- 
falster (J. D. Friderichsen). 



LOLLAND. 

Til Konservator O. Nielsen, Nykøbing F. er indleveret til Ud- 
stopning: 1 Stk. fra Radsted B Oktober, 1 Stk. 10., 1 Stk. 14., 
1 Stk. 23. og 1 Stk. 24 Oktober, alle fra Egnen omkring Maribo 
(C. Olsen). 

FYN. 

Konservator H. P. Hansen, Herning, modtog i Efteraaret 3 Stkr. 
fra Syd- og Vestfyn, nemlig fra Brobyværk 30 September, Mid- 
delfart 11 Oktober og Thurø ved Svendborg 13 Oktober. — 
Konservator C. Windeballe, Fredericia, modtog fra Svendborg 
1 Stk. 30 September og 1 Stk. 30 Oktober. 



JYLLAND. 

I Modsætning til de andre Egne af Landet har Nøddekrigen 
øjensynlig optraadt talrig og jævnt fordelt over store Dele af 
Jylland. I særlig Grad gælder dette for Øst- og Midtjylland, 



202 

men der foreligger dog ogsaa en Del Oplysninger om dens Fore- 
komst i Vest-Jylland. 

Kolding- Egnen. Konservator C. Windeballe, Fredericia, mod- 
tog 29 September 1 Stk. fra Kolding samt i Oktober: 3. 1 Stk., 
7. 2 Stkr., 9. 3 Stkr., 14. 2 Stkr., 15. 2 Stkr., 22. 2 Stkr. og 
8 November 1 Stk. Endvidere 1 Stk. 21 Oktober fra Gravens, 
ca. 13 km N. for Kolding. — Fra Gjelballe pr. Lunderskov ind- 
sendtes 28 September 1 Stk. til Konservator H. P. Hansen, Her- 
ning, og 8 Oktober 1 Stk. fra Aakjærsdal pr. Lunderskov. 

Fredericia -Egnen. I September modtog Konservator C. 
Windeballe, Fredericia, 1 Stk. fra Herslev 29. og 1 Stk. Bræd- 
strup 30. Følgende Data i Oktober indsendtes Nøddekriger: 6. 
1 Stk. Fredericia, 7., 10;, 11. og 13. 1 Stk. fra Børkop, 20. 2 Stkr. 
Treide, 22. 1 Stk. Herslev og 25. 1 Stk. Fredericia. 5 November 
1 Stk. Fredericia og 9. 1 Stk. Herslev. Desuden indkøbtes 5 Stkr., 
hvorom der ikke foreligger Datoangivelse; de var skudt i Nær- 
heden af Byen. lait modtoges 51 Nøddekriger i Efteraaret 1913. 

Vej le- Egnen. Nøddekrigen har utvivlsomt optraadt i stor 
Mængde i denne t^gn, hvad nedenstaaende Meddelelser godtgør. 
— Reservelæge Kay Schåffer, Vejlefjord Sanatorium, meddeler at 
have set en Nøddekrige 5 Oktober og et Ekspl. fjorten Dage 
senere. Ifølge velvillig Meddelelse fra samme, har en Bundtmager 
i Vejle haft 18 — 20 Fugle til Udstopning i Oktober og Begyn- 
delsen af November Maaned. Desuden er der indleveret adskil- 
lige Eksemplarer, der ikke egnede sig til Udstopning. Endvidere 
meddeler Reservelæge Schåffer, at Hotelejer Petersen, Fakkegrav, 
der er Jæger og ret fortrolig med Dyrenes Liv og Færden, har set 
mange Nøddekriger i Oktober og November og karakteriserede 
Forholdet med følgende Udtalelse: »Der har været saa mange 
Nøddekriger i Aar som ikke før i Mands Minde«. Vedkommende 
Hotelejer saa 4 Morgener i Træk en Nøddekrige sidde paa samme 
Sted paa Jorden ved Indgangshullet til en Gedehamserede. De 
Gedehamse, der kravlede op af Hullet, snappede den, hoppede 
lidt bort fra Hullet med Byttet, hakkede det i Stykker og for- 
tærede det, hvorefter den atter vendte tilbage til Hullet. — Føl- 
gende Data i Oktober modtoges Nøddekriger til Udstopning — 
ialt 14 Stkr. ^ fra Vejleegnen: 1., 3., 2 Stkr., 12., 13., 14., 15., 17., 
18., 20., 2 Stkr., 21. 2 Stkr., 22. (C. Windeballe) — Fra Riis ved 
Jelling 1 Oktober 2 Stkr. (d* + ?), Givskudlund pr. Jelling 4 Ok- 



203 

tober 1 Stk., Børkop 17 Oktober 1 Stk., Give 27 Oktober 1 Stk. 
og Skovgaard pr. Gravens 26 November 1 Stk. (H. P. Hansen). 

Horsen s-Egnen. Forpagter Langhorn, Boller ved Horsens, 
har i Efteraaret 1913 set adskillige Nøddekriger i Skovene der 
(Petersen, Ømark). — Konservator H. P. Hansen, Herning mod- 
tog 6 November 1 Stk. fra Vrigsted pr. Braaskov. 

Aarhus- Egnen. En Nøddekrige (var. macror hynchus) skudt 
i Efteraaret og 1 do. J* skudt 23 Marts 1914 ved Frijsenborg 
(G. Scholten). — »Ret tidlig paa Efteraaret 1913 saa jeg i en 
Ugestid næsten daglig 1 a 2 Nøddekriger i Skoven. I de 5 Aar, 
jeg har bestyret Skovene her, er det første Gang, jeg har truffet 
denne Fugl. Den var slet ikke sky og lod mig komme den 
ca. 3 Alen nær«. (F. Monrad, Wedelslund pr. Skovby). — 20 Ok- 
tober 1 Stk. fra Ormslev V. for Aarhus (H. P. Hansen). 

Ran der s- Egnen. 5 Oktober blev en Hun skudt i Værum 
Krat ved Randers, og 19 Oktober iagttoges et Eksemplar i Værum. 
»Fra et Landevej stræ fløj den op paa Tagryggen af et straatækt 
Hus, delvis tilgroet med Mos, og opgylpede 5 a (i Hasselnødder, 
som den gemte i Mosset. Efter omhyggeligt at have tildækket 
dem, forsvandt den i en tilstødende Have« (M. Klinge). — Kon- 
servator H. P. Hansen, Herning, modtog følgende Nøddekriger 
fra Randersegnen: 4 Oktober 2 Stkr. (c^ 4- ?) GI. F^strup pr. Au- 
ning, 6 Oktober 1 Stk. ^ Randers, 17 Oktober 1 Stk. Bidstrup 
pr. Laurbjerg og 28 Oktober 1 Stk. Auning. 

Hobro-Mariager-Egnen. Lærer J.Bruun, Aalestrup, med- 
deler i Brev af 13 Marts 1914: »Den saas alm. her paa Egnen 
i alt Fald fra sidst i September til ind i November. Ikke sjæl- 
dent saaes smaa Flokke paa Marken eller i Granplantagerne 
her paa Egnen, tilsyneladende ivrigt beskæftiget med at finde 
Føde. Ogsaa her i Skolens Have, hvor der kun findes ganske 
smaa Træer, saa jeg flere Gange nogle Stykker af dem«. — I 
Visborggaards Skovdistrikt saas jævnlig Nøddekrigen i Oktober 
Maaned. Efter Meddelerens Udsagn — Skovrider H. G. Opper- 
mann var der dog næppe mere end 1 eller 2, og det er de 
samme Individer, der er set hele Tiden, da der aldrig saas mere 
end 1 ad Gangen. Ingen blev set efter Udgangen af Oktober. — 
I en af Skovene ved Mariager blev paa en Klapjagt i første 
Halvdel af Oktober skudt en Nøddekrige, meddeler Proprietær 
Petersen, Ømark pr. Nørager St. Ingen af de 12 andre Deltagere 
i Jagten havde set denne Fugl tidligere. — 2 Oktober 1 (^ Kjel- 



204 

ierup, 9 Oktober 1 $ Vive pr. Hadsund og 21 Oktober 1 Stk. 
Villestrup pr. Arden (H. P. Hansen). 

Grenaa- Egnen. Til Udstopning modtoges 14 Oktober 1 Stk. 
fra Gjerrild og 3 November 1 Stk. fra Tranehuse (H. P. Hansen). 

Silkeborg-P^gnen. Kgl. Skovfoged L.Jensen-Tusch, Naaege 
pr. Silkeborg meddeler: »Her i Midtjyllands Skove faldt et mindre 
Træk af Nøddekrige i Efteraaret 1913. De første Fugle saaes her 
22 Oktober (2 Stkr.). Senere saa jeg ofte — dog ikke daglig — 
Fugle til hen i November Maaneds sidste Halvdel. Fuglene op- 
traadte paa deres sædvanlige tillidsfulde Maade, saa man kunde 
komme dem ganske nær, før de fløj et kort Stykke hen. Her 
imellem Skovfogeddistriktet og Silkeborg, hvor der langs Aaen 
gaar en ret befærdet Sti, er der af mange spadserende Mennesker 
iagttaget Nøddekrige, der for de allerflestes Vedkommende var 
en ukendt Fugl, hvad der jo tyder paa, at Trækket af denne 
Fugl er sjældnere her end paa Bornholm«. — Nøddekrigen blev 
set paa Palsgaard Statsskovdistrikt fra sidst i September til midt 
i November, men dog kun faatallig. Meddeleren saa selv et 
Eksemplar 2 Oktober i Hastrup Plantage i nævnte Distrikt, men 
iøvrigt skyldes Oplysningerne Forstassistent Lindskov-Christian- 
.sen (O. F'abricius). — Premierløjtnant P. Skovgaard, Viborg, med- 
deler ligeledes om dens Forekomst ved Palsgaard. — Konser- 
vator H. P. Hansen, Herning, modtog følgende Nøddekriger: 
30 September 1 Stk. Palsgaard pr. Nørre Snede, 2 Oktober 1 $ 
Bryrup og 1 c? Rye Nørreskov, 3 Oktober 1 Stk. Frisbæk, Nørre 
Snede, 27 Oktober 1 Stk. Nørre Snede. 

Skanderborg-Egnen. 8 Oktober 1 J* Højlund ved Skan- 
derborg (H. P. Hansen) og 14 Oktober 1 Stk. fra Skanderborg 
(G. Windeballe). 

Viborg-Egnen. Et Eksemplar blev skudt i Nørre Tulstrup 
ca. 18 km 0. for Viborg i Slutningen af September. Den 10 No- 
vember saa Dr. Rossen, Bjerringbro, 6 — 8 Stkr. i Flok ved Kjæl- 
linghøl ca. 3 km 0. for Bjerringbro (N. Tulstrup). — »Blev i 
Oktober 1913 set i ikke ubetydelig Mængde i Skove og Plantager 
ved Viborg. Ved Skelhøje blev saaledes skudt 3 Eksemplarer, 
ved Stendalsgaard 2 og i Viborgs umiddelbare Omegn 1. Alle 
de Fugle, jeg har haft Lejlighed til at se, tilhørte var. macro- 
rhynchus. De første viste sig omkring 1 Oktober, og efter 1 No- 
vember syntes de fuldstændig at være forsvundne fra Egnen« 



205 

(Amor Hansen). — 1 og 2 Oktober 1 Stk. fra Aalestrup og 14 
Oktober 1 ^ fra Ulvedal ved Frederiks (H. P. Hansen). 

Livø. Inspektør Leth, Livø pr. Løgstør, meddeler, at han 
11 Oktober 1913 saa en Nøddekrige i en Granskov paa Øen. 

Aalborg-Egnen. Nøddekrigen var almindelig i Efteraaret 
paa Grevskabet Lindenborgs Skovdistrikt, men forsvandt i Be- 
gj^ndelsen af Vinteren (C. Weismann). — Førstelærer L. .1. Øster- 
gaard meddeler i Skrivelse af 7 November 1913 til Red. af nær- 
værende Tidsskrift: »Nøddekrigen vedbliver at gæste vor Egn 
(Skørping), og, som det synes, i endnu større Antal i Aar end 
nogensinde tidligere. Jeg modtog 10 Oktober 2 Stkr. fra Over- 
skovfoged Nielsen, Jægersborg, og han meddeler samtidig, at flere 
om ønskes var til Tjeneste, »da Skovene vrimler af disse Fugle«. 
27 Oktober modtog jeg en Nøddekrige fra en Jæger i Terndrup 
og 30. s. M. 2 Stkr., der var skudt ved Lindenborg. Alle 5 Eks- 
emplarer hører til Formen macrorhynchiis«. — Fra Skørping 
modtoges 14 Oktober 1 J* . l-J Oktober en <^ og 17 Oktober 
1 Stk. (H. P. Hansen). 

Vendsyssel. Konservator H. P. Hansen, Herning, modtog 
10 Oktober 3 Stkr. (c^ + cT + ?) fra Bjørnebo pr. Halvrim- 
men og 24 Oktober 1 Stk. fra Langholt, 0. N. 0. for Nørre 
Sundby. 

Sk i ve- Egnen. 3 Oktober 1 ^^ fra Simmelkjærhus, Feldborg 
pr. Skive (H. P. Hansen). 

Holstebro-Egnen. 28 September 2 Stkr. fra Raasted, Vemb 
(H. P. Hansen). 

Ringkøbing- Egnen. Oplysninger modtaget af Assistent E. 
Bloch, Letagergaard pr. Skern : 13 Oktober et enligt Eksemplar 
skudt i Dejbjerglund Plantage. Flere skal være set i samme Egn. 
Først i Oktober blev en Nøddekrige skudt ved en Klapjagt i 
Løvstrup Plantage pr. Lem St. (J. Jeppesen). — Enlige Nødde- 
kriger blev set flere Steder i Egnen omkring Staby pr. Ulfborg. 
Til Ulfborg er i Efteraaret og Vinterens Løb indkommet nogle 
faa Nøddekriger til Udstopning (J. Jeppesen). — 30 September 
1 Stk. fra No ved Ringkøbing (H. P. Hansen). 

Herning- Egnen. Konservator H. P. Hansen, Herning, mod- 
tog i Efteraaret 1913 ialt 51 Nøddekriger til Udstopning. Fra 
Herning-Egnen indkom følgende: 3 Oktober 1 ^ Vildbjærg, 13 Ok- 
tober 1 ? Herning, 20 Oktober 1 Stk. Videbæk og 1 Stk. Sdr. 
Omme, mellem Herning og Varde. Desuden blev Eksemplarer, 



206 

der ikke blev indsendt til Udstopning, skudt til forskellige Tider 
i Byens Omegn. 

Varde- Fignen. 7 Oktober 1 J* fra Vrøgum ved Varde (H. 
P. Hansen). 



Den Indvandring af Nøddekriger, der foregik i Efteraaret 1913, 
fulgte kun to Aar efter forrige Indvandring. At regne efter Op- 
lysninger fra forrige Aarhundrede^, forløber der ellers gennem- 
snitlig 8 — 10 Aar mellem hver større Indvandring. I dette Aar- 
hundrede er da foregaaet tre Indvandringer, nemlig i Aarene 
1900, 1911 og 1913. Overalt i Mellemeuropa iagttoges Nødde- 
kriger i Efteraaret 1913, og de har utvivlsomt bredt sig i syd- 
vestlig Retning som tidligere iagttaget ved saadanne Massevan- 
dringer af disse Fugle. I Lighed med tidligere Iagttagelser var 
det ogsaa denne Gang saa langt overvejende den siberiske Race 
Niicifraga caryocatactes var. macror hynchus. 

I denne Forbindelse er det af Interesse at anføre en Med- 
delelse, der er tilsendt af Kunstmaler V. Kongsdal: »Jeg opholdt 
mig sidste Vinter (1913 — 14) i Varmland og fik der Lejlighed til 
at gøre Observationer over Nøddekrige. Den 3 Oktober 1913 
kom en enkelt Nøddekrige over Søen fra N. O. og slog sig ned 
i et mindre Rønnebærtræ ved Stranden, hvor den aad nogle 
Rønnebær og derefter — i Løbet af Formiddagen — bevægede 
sig længere og længere mod Syd, op over Skovene, hvor den 
forsvandt for mig. Den blev observeret nogen Tid ved Bopladser 
i Skoven i den Retning, hvor jeg havde set den forsvinde. Det 
var den eneste Nøddekrige, jeg saa hele Vinteren«. — 

En Sammenligning mellem Indvandringen i 1911 og 1913 
frembyder forskelligt af Interesse. De først anmeldte Nøddekriger 
viste sig omtrent samtidig, nemlig 1911: 10 September og 1913: 
12 September, og Begyndelsen til Indvandringen har saaledes 
øjensynlig fundet Sted paa omtrent samme Tidspunkt de to 
Aar. Begge Aar saas de første Nøddekriger paa Sjælland. 

At dømme efter de indhentede Oplysninger viser der sig imid- 
lertid ret væsentlige Forskelligheder med Hensyn til Nøddekrigens 
Mængdeforekomst i forskellige Dele af Landet i 1911 og 1913. 

^ Se Nauniann: »Xaturgeschichte der Vogel Mitteleuropa.s«, Bind IV, pag. 58. 



207 



FREMSTILLING AF NØDDEKKIGENS FOREKOMST I 
JYLLAND I EFTERAARET 1911 OG 1913. 





1911 


1913 


25 Septbr.— 27 


Septbr 




oo 


28 - —30 







oooooooo 


1 Oktbr.— 3 


Oktbr 


O 


oooooooooooo 


4 - — 6 





o 


ooooooo 


7 - — 9 





oooo 


ooooooo 


10 - —12 





oooooo 


oooooo 


13 - —15 





oooo 


oooooooooo 


16 - -18 





ooooooo 


ooooo 


19 - —21 





ooooo 


oooooooooooo 


22 - —24 





ooo 


ooo 


25 - -27 





ooo 


oooo 


28 - —30 





ooo 


o 


31 - - 2 


Novbr 


ooo 


o 


3 Novbr. — 5 





ooo 


oo 


6 - — 8 





oo 


oo 


9 - —10 





o 


o 



Medens den i 1911 tilsyneladende optraadte i relativ størst Mængde 
paa Sjælland og Lolland-Falster, viste den sig i 1913 kun i ret 
ringe Tal paa disse Lokaliteter, hvorimod den i mange Egne af 
Jylland optraadte i forholdsvis langt større Mængde end paa 
Øerne. Hvorvidt Trækket i sin Helhed var størst i 1911 eller 1913, 
er det ret vanskeligt at udtale sig om, men det maa dog vist i 
al Almindelighed siges, at Indvandringen i 1911 her i Landet 
overgik den i 1913. Dette gælder i hvert Fald utvivlsomt for 
Øernes Vedkommende, hvorimod det om Jylland gælder, at 
Nøddekrigen i 1913 i adskillige Egne optraadte i betydelig større 
Mængde end i 1911. I særlig Grad synes dette at gælde for Øst- 
jyllands Vedkommende. 

I min Beretning om Indvandringen i 1911 findes en udførlig 
Omtale af Gangen i Nøddekrigens Udbredelse her i Landet, og 
den medfølgende grafiske Fremstilling (7 Aarg., pag. 119) viser 
ret afgjort, at Udbredelsen foregik fra Øst mod Vest, og at Fug- 
lene bredte sig over Øerne til Jylland i Løbet af et forholdsvis 
langt Tidsrum. En lignende Undersøgelse for 1913's Vedkom- 
mende fremviser noget tilsvarende, men man savner i høj Grad 
tilstrækkelige Oplysninger fra Øerne. De først anmeldte Nødde- 
kriger fra Sjælland og Jylland var henholdsvis 1911: 10 Sep- 



208 

teniber, 1913: 12 September og 1911: 1 Oktober, 1913: 27 Sep- 
tember. 

Det har nogen Interesse at se lidt nærmere paa Indvandringen 
i Jylland i 1911 og 1913. Da der desværre mangler tilstrække- 
lige Oplysninger fra Øerne i 1913, lader jeg disse ude af Be- 
tragtning og indskrænker mig til i foranstaaende grafiske Frem- 
stilling at foretage en Sammenligning for Jyllands Vedkommende. 

De først iagttagne Fugle kan muligvis bero paa mere tilfæl- 
dige Forhold, hvorfor man næppe tør tillægge dem altfor stor 
Betydning, men det synes, at Indvandringen i 1913 har fundet 
noget tidligere Sted end i 1911, og at denne har foregaaet mere 
pludseligt i 1913 end i 1911, hvor Indvandringen tilsyneladende 
er foregaaet noget mere gradvis. 



F0RP:K0MST i DANMARK i sommeren 1912. 

Efter den store Indvandring af Nøddekrige her i Landet i 
Efteraaret 1911 opholdt der sig i Sommeren 1912 endnu Nødde- 
kriger i forskellige Egne af Landet. I nærværende Tidsskrifts 
7 Aarg. pag. 122 og pag. 165 har jeg samlet en Del Oplysninger 
vedrørende dette Forhold, og efter dette at dømme turde det be- 
tragtes som en Kendsgerning, at Nøddekrigen ikke alene har 
opholdt sig her i Landet, men uden Tvivl ogsaa har ynglet 
flere Steder i nævnte Sommer. Jeg har yderligere modtaget føl- 
gende Oplysninger, der var tilsendt Red. af dette Tidsskrift, 
Overlæge O. Helms: 

Dyrlæge Chr. Cr id land, Holbæk, saa midt i August 1912 
en Nøddekrige i Hornbæk store Plantage umiddelbart ved Sand- 
agerhus; skønt han daglig færdedes i Plantagen i ca. 5 Uger, 
saa han kun den ene og den kun en Gang. 

Lærer L. J. Østergaard, Skørping, meddeler i Skrivelse af 
7 Novbr. 1913 til Red.: »2 Juni 1912 laa jeg ude i Stensballe 
Skov (ved Horsens) og hørte og saa paa Fuglene omkring mig. 
Da kom der pludselig flyvende en større Fugl og satte sig ca. 
10 Meter fra mig paa en Gren. Det var Nøddekrigen, en ung 
og meget tillidsfuld Fugl; den pillede et større Stykke Bark af 
Grenen, undersøgte det nøje, før den lod det falde, og indtog 
derpaa Hvilestilling, idet den lagde sig ned paa Grenen. 



209 

Skønt Nøddekrigen saaledes har optraadt adskillige Steder 
her i Landet i Sommeren 1912, forehgger der ingen Oplysninger 
om, at den i Vinteren 1912 — 13 er truffet her, hvorfor den tal- 
rige Forekomst af Nøddekriger i Efteraaret 1913 næppe har haft 
nogen direkte Forbindelse med Invasionen i Efteraaret 1911. 



HVIDE SANDE OG FUGLELIVET I RINGKØBING 

FJORD. 

AF 

SYLVESTER MATHIAS SAXTORPH. 
FOREDRAG HOLDT I D. O. F. 20 APRIL 1914. 

Vestjylland frembyder vel nok de ejendommeligste Naturfor- 
hold i vort Land med de udstrakte Klitpartier med de mange 
Kær og Klitsøer, de store Fjorde og Bredninger med vidtstrakte 
Engpartier, en Natur, der er saa vidt forskellig fra den mere 
harmoniske og idylliske her paa Øerne. 

Fuglelivet derovre præges ogsaa af denne mærkelige Natur. 
Forholdene i de Egne skaber en Rigdom af Vadere og Svømme- 
fugle, vi Øboere ikke er vant til at træffe. Og kommer vi der- 
over, møder vi Naturen som noget ganske nyt for os, og des 
klarere vil Indtrykkene staa for vor Erindring. — Vi glemmer 
aldrig Brokfuglenes stille Fløjten over Hedeegnen eller Sortter- 
nens elegante Flugt over Klitsøen. Vi glemmer heller ikke Livet 
paa Ove Sø med rugende Troldænder, Terner og Maager; men 
længst vil vi bevare Mindet om dansende Klyder, fløjtende Rød- 
vitter og rugende Terner paa Tippernes grønne Enge. 

Længe vil vi, der har været saa lykkelige at gæste disse Egne, 
bevare i vor Hukommelse Mindet om et Stykke dansk Natur, 
saa særpræget i hele sin Ejendommelighed og saa fuld af al den 
Ynde, den levende Natur kan byde en forstaaende Iagttager. 
Derfor vilde det glæde mig, om det kunde lykkes mig for 
Dem at oprulle Billedet af det rige Fugleliv, der i mange Aar 
har været paa disse Egne, og som nu ved Menneskers og Tiders 
Ugunst fuldstændig er forsvundet. 

I Foraaret 1912 søgte stud. mag. Poul Jespersen, Forststud, 
H.Weis og jeg Ministeriet om Tilladelse til at aflægge et læn- 

14 



210 

gere Besøg paa Tipperne i Juni Maaned. Det var først og l'rem- 
mest vor Agt at se, om den saa meget omtalte Hvide Sande 
Kanal maaske skulde have bragt nogen Forandring i Fuglelivet 
og hele Naturen derovre, dernæst skulde vi ogsaa ringmærke en 
Del Fugle tor Overlærer H. Chr. C. Mortensen. 

Det er dette Besøg, der ligger til Grund for, hvad jeg i det 
følgende skal meddele, og som jeg er saa heldig at kunne sup- 
plere med meget værdifulde Meddelelser fra Forretningsbestyrer 
M. Klinge, der i 1910 besøgte Tipperne, og sidst og ikke mindst 
fra Sognefoged H. Jepsen, der har givet mig en meget udførlig 
Skildring af Forholdene i 1913. 

Inden jeg imidlertid gaar over til de mere specielle Ting, vil 
jeg bede Dem betragte hosstaaende Kort. En nøjere Beskrivelse 
af selve Tippernes Naturforhold skal jeg ikke komme ind paa, 
da alt findes nøjagtig beskrevet i Distriktslæge Rambusch' Bog: 
»Ringkøbing Fjord, Kbhvn. 1900«. De Egne, jeg vil omtale, er 
de Strækninger, der danner en stor Halvø op i selve den store 
Fjord, lige nedenfor Engene om Sdr. Bork, hvor Værnsandene 
tager deres Begyndelse, og fra Gjødelen, hvor selve Halvøen stræk- 
ker sig mod Nord. Længst mod Syd ligger Bjaalund, som jeg 
dog har færrest Iagttagelser fra. Bjaalund gaar mod Nord, dels 
over i Halvøens eneste Klitparti store og lille Mjøl og dels over 
i Tangen Langpold. Saa følger mod Nord de store Værnenge, 
kaldet henholdsvis Stenpold og Skidenbugt, og først Nord derfor 
er de egentlige Tipper, som Staten har fredet. Der er dog slet 
ingen bestemt Grænse mellem disse Lokaliteter, hvis Naturfor- 
hold omtrent er ens. Mod Vest sender Tipperne en ret stor 
Tunge ud kaldet Rødsand Hage, ellers er hele Vestkysten ret 
øde og uden Polde eller Rørbevoksninger. Langt anderledes 
ovre paa Østkysten, hvor der omkring Skidenbugt er mange 
smaa Vige og Indskæringer og rigelig bevokset med store Rør- 
skove (jeg maa blot bemærke, at disse Forhold beskrives, som de 
var før 1912). Af større Polde paa Østkysten bemærkes Adams- 
pold og Tippepold ogsaa med rigelige Rørbevoksninger. Helt 
oppe mod Nordøst ligger saa den store Fold Anholt og den 
langt mindre, men af Fugle saa stærkt yndede, Fuglepold. 

Tidligere var hele Halvøen som en stor grøn Eng, hvor 
forskellige Græsarter, navnlig Harrildgræsset, voksede overor- 
dentlig frodig og gav hele Landskabet et eget frisk, grønt Udse- 
ende. Rundt omkring ligger mange smaa Søer og Kær spredt; 




14* 



212 

navnlig i Egnen om Stenpold findes der saaledes mange ret 
store Vandstrækninger, overalt med lavt Vand, saa man næsten 
kan vade alle Steder. Men ellers er hele Landskabet gennem- 
trukket af utallige smaa Render og Grøfter, saa der er Vand 
nok over hele Engen. 

Rørskoven stod i sin Tid i fuld Groning østpaa; Rørene var 
for største Delen plantet af Befolkningen dels for Rørskærets 
Skyld og dels for at indvinde nyt Land, idet de plantede dem 
i lange Rækker ud paa Sandene vinkelret paa Kyststrækningen. 

Da vi 22 Juni kom til Tipperne, maatte det straks falde i 
Øjnene, at Naturen herovre var i Færd med at forandre sig. 
Inde paa den grønne Engflade var der kommet en stor Mængde 
brune Pletter, mange af liere Tdr. Lands Størrelse; de var gan- 
ske blottede for Plantevækst, Græsset laa vissent og afsvedet i 
Bunden, og Vandet stod og sivede overalt paa disse ganske golde 
og nøgne Partier. De fandtes der slet ikke, da Klinge i 1910 
besøgte Egnen. Mange Steder stod der Vand og sivede faa Tom- 
mer over Bundfladen, hvor der plejede at være ganske tør Eng- 
bund. Rørene ovre østpaa var saa godt som ganske forsvun- 
det; de havde tidligere mange Steder været mandshøje og saa 
tætte, at man kun vanskeligt kunde trænge gennem dem. Nu 
var de allerfleste fuldstændig udgaaede, der stod kun sorte, stive 
Stubbe paa et Par Tommers Højde, og kun faa Steder stod en- 
kelte friske Rør; disse sidste er nu ogsaa ganske borte, og efter 
Hans Jepsens Udsagn er al Rørvækst nu forbi, hvad jo, foruden 
meget andet, ogsaa betyder et stort Tab for Befolkningen. 

Selve Græsset paa Tipperne og hele Halvøen er blevet gan- 
ske anderledes; det ér kun ganske lavt og ikke saa tæt som før; 
jeg skal blot nævne Dem som et Eksempel paa de forandrede 
Forhold derovre, at mens en Parcel paa c. IV2 ha. i 1911 ved 
Auktion til Høslet gennemsnitlig blev solgt for c. 100 Kr., kostede 
den sidste Aar fra 1 — 5 Kr. — Hvilken Tabsværdi det andrager 
er let at indse, naar hele Strækningen er paa c. 1600 ha. — 
Som et lille Eksempel paa, hvorledes Vandet er blevet salt der- 
ovre, skal jeg blot nævne, at der oppe i Nærheden af Tipper- 
huset, hvor vi boede, fandtes en udmærket og dyb Brønd, der 
tidligere har indeholdt fuldstændig ferskt Vand ; det var nu i 
1912 fuldstændig salt og ganske udrikkeligt, hvad vi fik at føle, 
da vi jo tildels selv lavede vor Mad og havde gjort Regning paa 
at træffe fersk Vand der. — Det Vand, der omgiver Tipperne, og 



213 

som betinger hele Halvøens Naturforhold, har jo forandret sig 
ganske enormt. Nu er det i Regelen fuldstændig salt Havvand, 
ofte saa salt som selve Vesterhavet udenfor; det er netop Salt- 
holdigheden, der har haft den omtalte Indflydelse paa Plante- 
væksten. 

Tidligere var Dyrelivet i Fjorden næsten udelukkende en 
Ferskvandsfauna, nu er den mere og mere gaaet over til fuld- 
stændig Saltvandsfauna. Der er blevet en meget rig Fiskebe- 
stand af Torsk og alskens Fladfisk; Krabber findes der i stor 
Mængde. Som et Eksempel paa, hvor forandret Fiskebestanden 
i Fjorden er blevet, skal jeg efter Dr. phil. A. C. Johansen 
nævne følgende: 

Der blev i 1905 fanget: 

Skaller for 5,335 Kr., i 1912 for O Kr. 
Gedder - 6,940 — — - 267 — 
Aborrer - 3,194 — — - O — 

Derimod viser der sig for Saltvandsfisk følgende Forhold: 

Aal i 1905 for 41,183 Kr., i 1912 for 80,923 Kr. 

Skrubber — - 11,233 - — - 73,965 — 

Rødspætter— - O — — - 10,912 — 

Men Hovedaarsagen til alle Forandringerne derovre er vel 
nok de ganske enorme Oversvømmelser, der som bekendt linder 
Sted forholdsvis hyppigt. Blæser der ude i Vesterhavet en Paa- 
landsstorm, sætter Havet ind i Fjorden med en kolossal Kraft 
og Hurtighed, og hele Halvøen og alt Land sydpaa har været 
fuldstændig oversvømmet, saaledes at Bølgerne ligefrem har skum- 
met højt over det ellers faste Land. Naar saa endelig Vandet 
trækker sig tilbage, vil det salte Vand bhve staaende i de lave 
Partier, og der vil vedblive at være ikke saa helt faa pletvise 
Oversvømmelser, og naturligvis vil der i hele den store Egn ikke 
findes fersk Vand at opdrive. De vil forstaa, at indtræffer disse 
Oversvømmelser hen paa Vinterens Slutning, vil Engen langt fra 
være vel egnet for Fuglene til at begynde Æglægning og Rugning 
paa, naar de kommer og finder deres tidligere Kolonipladser en- 
ten endnu oversvømmede eller ogsaa ganske vaade og sumpag- 
tige, hvor der tidligere var fast og tørt. Og De vil endelig for- 
staa, hvad en Oversvømmelse midt i Yngletiden vil betyde for 
en Fuglebestand, der tidligere var den mest enestaaende her 
i vort Land. 



214 

Jeg har omtalt disse Naturforhold maaske lidt for indgaaende, 
men jeg er overbevist om, at det er nødvendigt til fuldstændig 
Forslaaelse af den Forandring i Fuglelivet, der netop kan ses 
som en simpel Følge af disse F'orhold. Jeg skal nu søge at klar- 
lægge for Dem, hvorledes de enkelte Fuglearter har ændret hele 
deres Levevis, og hvor sørgelig Tilbagegangen og Ødelæggelsen 
er at spore overalt. 

Klyden (Reciirvirostra avoceUa). 

Om Klyden kunde der jo tales i Timevis, om man havde 
Evne til at skildre denne saa ejendommelige Fugls hele Levevis 
og Færd. Det er den, der sætter sit Præg paa hele Tippehalv- 
øen ; man ser altid dens fine Skikkelse lyse op ude i den grønne 
Eng om Redepladserne, eller naar den gaar og skummer i det 
lave Vand i Dammene eller længere ud over Sandene. 

Klyden er den første Fugl, der byder en velkommen paa Tip- 
perne, naar man kommer kørende over Sandene og har Falen 
Kro bag sig; det er den, der følger en langs Vejen hele Halvøen 
op, og dens Skrig er det sidste, man hører, naar man vender 
Engen Ryggen for at tage tilbage til Civilisationen. Den er let 
og elegant i alle sine Bevægelser, maaske noget nervøs og uro- 
lig, altid paa sin Post mod Ufred. Den træffes næsten over 
hele Terrænet, mindst oppe i den nordlige Del om selve Tipper- 
huset; men der er Forholdene heller ikke saa gode for den, idet 
Smaadammene mangler. De Steder, hvor den mest ynder at 
holde til og lægge sine Æg, er den faste Eng, hvor der er helt 
tørt og godt med Græs, og hvor der ikke er langt til Vandet. 
Derfor traf vi den i 1912 saa almindelig i Egnen om Stenpold 
og Nord derfor. Paa Afstand kunde vi se faa Par ligge spredte 
i Græsset paa Æggene, de fleste holdt til ude i Dammene, hvor 
de gik rundt og vadede i det grundede Vand og skummede paa 
deres ejendommelige Maade. 

I Distriktslæge Rambusch' Bog fra 1900 anslaas Antallet af 
Klyder til c. 500 Stk. De skulde da i nogle Aar have skiftet 
Rugepladser, saaledes ynglede de i 1896 paa Stenpold, 1897 paa 
Skidenbugt og 1898 paa Langpold. Dr. Rambusch bemærker 
udtrykkeligt, at de ruger i Kolonier, ja, der tales overhovedet 
kun om én Koloni, der skulde tælle alle de 500 Fugle. 

Da M. Klinge i 1910 besøgte Tipperne, var Billedet et andet, 
idet der for det første var mange flere Klyder end tidligere; An- 
tallet blev sat til c. 600 — 700 Par, hvad jo er mere end dobbelt 



215 




saa meget som 10 Aar før. Saa havde Klyderne skilt sig ud i 
mindre Kolonier. Talrigst fandtes de paa den sydlige Del af 
Stenpold og den nordøstlige Del af Langpold, hvor Kolonierne 
var meget udstrakte. M. Klinge talte da paa Stenpold c. 80 og 
paa Langpold c. 150 Fugle ved Rederne. Han beretter til mig i 
et Brev, at paa de smaa Polde (Fuglepold, Adamspold og Tippe- 
pold) fandtes Rederne saa 
tæt, som man træffer Re- 
dere i en Koloni af Sand- 
ternen ; hvor der derimod 
var bedre Plads, havde 
de Rederne liggende no- 
get mere spredte; men 
der bemærkes ud- 
trykkeligt, at kun faa 
Par ynglede som Ene- 
boere. 

Ganske anderledes var 
Forholdene i 1912; der 
var ikke en eneste virke- 
lig Koloni noget Sted. Paa 
Langpold og sydlige Del af Stenpold, hvor den tidligere havde 
været saa hyppig, saas kun et ganske enkelt Par, og vi fandt 
ingen Æg eller Unger paa Langpold, og kun 5 — 6 smaa Unger 
paa Stenpold. 

Nord for Stenpold, paa Skidenbugt og selve Tipperne, traf vi 
Klyderne spredte ud over Engen, med meget store Mellemrum 
mellem de enkelte Par. Paa Adamspold og Tippepold var ikke 
et eneste Par at trætTe til Stadighed. Paa Fuglepold var heller 
ingen. Paa Anholt fandt vi, siger og skriver, 3 Reder. 

Dette Tegn var jo i og for sig ikke lysteligt, og tristere bliver 
del, om vi vil betragte Bestanden som Helhed, thi da var der 
en mægtig Tilbagegang at spore. Det er naturligvis uhyre van- 
skeligt blot at skulle angive nogenlunde Antallet af Par, naar de 
ynglede saa spredt, men jeg er vist paa den rigtige Side, naar 
jeg regner dem til c. 150—200 Par gamle Fugle i 1912. Se, det 
er jo en sørgelig Tilbagegang, og at det ikke har været noget 
tilfældigt det Aar, fremgaar af Brev til mig fra Opsynsmanden 
H. Jepsen, der, i Paranthes bemærket, er en virkelig dygtig Ken- 
der af Fuglene derovre og nærer en varm Interesse for dem; 



Rugende Klyde. H. Weis Fot. 



216 

han skriver kort og godt, at i de sidste 2 Aar, altsaa 1912 og 
1913, er Klyderne taget meget stærkt af i Antal. 

Nu kunde vi dog i 1912 have ventet, da vi kom der i Slut- 
ningen af Juni, at træffe store Unger, der vel næsten maatte 
være flyvedygtige. Klinge havde jo i 1910 en Maaned tidligere 
allerede dengang fundet mange smaa og større Unger. Men det 
var ikke saaledes. Der var ikke en eneste flyvefærdig Klyde- 
unge paa Tipperne 1 Juli 1912. De vil forstaa. hvor smaat det 
var, naar De hører, at jeg kun kunde finde 3 — 4 Unger, der var 
egnede til Ringmærkning, mange af Fuglene havde Æg endnu, 
og næsten alle Ungerne var ganske smaa og dunklædte. Og 
endelig fik vi det bestemte Indtryk, at der var ikke nær saa 
stort et Antal Unger, som der burde være i Forhold til de 
Gamles Antal. 

Kort sagt maatte følgende gælde om Stillingen for Klyderne 
i 1912: 

En meget stærk Aftagen i Antal, Kolonierne opløste, de en- 
kelte Par spredte ud over hele Terrænet, Yngelen forsinket mindst 
én Maaned og en eventuel tidlig Tilintetgørelse af en Del Yngel. 

Spørger vi saa om Aarsagen til dette triste Forhold, finder vi, 
at de er saare mange og efter min Mening fuldt ud forklarer 
Tilbagegangen. 

Der er naturligvis først og fremmest Oversvømmelserne, der, 
naar de indtræder midt i Yngletiden, jo maa være forfærdelige 
og naturligvis reducere Bestanden i en uhyggelig Grad. Om 
Oversvømmelser i 1911 ved jeg intet, men der havde været en 
i 1912 16 Juni kort inden vor Ankomst; paa Tipperne havde 
den efter Sigende ikke været saa voldsom, skønt vi fandt sørge- 
lige Beviser paa dens Virkning; Klægbanken derimod havde 
været fuldstændig oversvømmet; jeg havde Brev fra Opsynsman- 
den, Sognefoged Holck i Stavning, der fortalte, at der havde 
staaet 8 Fod Vand over hele Banken, saa alt var ødelagt. I 
Begyndelsen af Juni havde Mr. Ral fe, velkendt af mange Med- 
lemmer her i Foreningen, været })aa Ture i Skærnaadalen, hvor 
han havde truffet megen Ødelæggelse, trods det, at det var in- 
den den store Oversvømmelse 16 Juni. 

Vi traf paa Tipperne i og for sig ikke synlige Rester af Øde- 
læggelse hos Klyderne, men det var øjensynligt, at der manglede 
en Mængde Unger i Forhold til de Gamles Antal, og det kan jo 
kun skyldes Vandets Ødelæggelse. Endelig var Yngelen meget 



217 



forsinket, hvad er til uvurderlig Skade saavel for Klyderne som 
for alle de andre Fugle paa Tipperne, da de ikke naar at være 
udvokset til Høhøsten begynder, og naar først flere hundrede 
Mennesker med Slaamaskiner befolker Egnen, gaar der jo en 
Mængde Fugle i Løbet, og desuden maa Fuglenes hele Mod- 
standskraft blive be- 
tydelig nedsat naar 
de er udvokset saa 
sent. 

Rent bortset fra 
Oversvømmelsernes 
direkte Skade paa 
F'uglene, kunde jeg 
tænke mig, at man- 
ge Fugle og deri- 
blandt vist ogsaa 
Klyderne maatte sø- 
ge andre Steder hen 
af Mangel paa den 
rette Føde. Vi maa 
jo tage i Betragtning, 
at i Tippernes Vel- 
magtsdage var Van- 
det om ikke helt 
ferskt, saa dog me- 
get brak, og hele Dyrefaunaen var nærmest Ferskvandsfauna; 
man maa gaa ud fra, at den lavere Dyrebestand dengang 
netop har været vel egnet som Føde for Fuglene, siden de var 
saa talrige; derfor kunde det godt tænkes, at den nuværende 
Fauna af lavere Dyr, der er saa udpræget Saltvands, ikke helt 
passer for alle Fuglene. Jeg synes f. Eks., at man har Indtryk 
af, at Fugle som Klyder, Rødben, Kobbersnepper og adskillige 
andre Vadere ikke helt kan undvære det ferske Vand med dets 
Dyreliv, og det findes der jo slet ikke mere paa Tipperne. Efter 
Dr. phil. Johansens sidste Bog er: 1) Insektfaunaen stærkt redu- 
ceret, 2) Ferskvandssnegle totalt forsvundne og 3) Saltvandssnegle 
som Blaamusling, Sandmusling, alm. Hjertemusling indvandret. 
Dr. Johansen siger, at til Karakterdyrene omkring Tipperne hører 
endnu det lille Krebsdyr, Corophhim, der uden Tvivl alle Dage 
har spillet en umaadelig Rolle som Fødeemne for Fuglene, men 




Dununser af Klyde. H. Weis Fot. 



218 

den har sikkert været talrigere i Brakvandsperioden. Som et 
ganske karakteristisk Træk, for hvorledes den skyer det salte 
Vand, nævnes, at paa 0,i m^ fandtes ved Nordsiden af Tipperne 
13 Stk., ved Vestsiden, hvor der er store Sandflader, kun 8, mens 
der derimod nede ved Gjødelen fandtes 288 paa samme Areal. 
Der er næppe Tvivl om , at netop dette lille Dyr har betinget 
for en væsentlig Grad den store Bestand af Vadere, saa det er 
højst sandsynligt, at et mindre Tal af dette Dyr forringer Livs- 
vilkaarene for Vaderne. Svømmefugle som Maager og Terner 
klarer sig jo sikkert godt med Saltvandsdyrene. 

Endelig maa man vist ogsaa tage i Betragtning, at hele In- 
sektfaunaen inde paa selve Engen maa være reduceret i høj 
Grad; det er jo umuligt andet, end at en total Oversvømmelse 
med 1 m Vandstand over hele Halvøen maa virke dræbende 
paa alle de Insekter, der ellers holder til i Engbunden, og dette 
Forhold maa ogsaa have indvirket paa Fuglebestanden. Jeg 
husker, at jeg fandt Mængder af Dækvinger af Glansbiller og 
Løbebiller omkring Rederne i Splitternekolonien ; den Føde maa 
de nu uden Tvivl savne. 

Den anden Fugl, der frem for nogen har sat sit Præg paa 
Tippernes Natur, er Stor Kobbersneppe (Limosa ægocephala). 
Det er vel nok den Fugl, der sammen med Klyden i størst 
Grad har øvet sin Tiltrækning paa Ornithologerne, og den for- 
tjener det ogsaa. Den er imidlertid ikke saa fast en Beboer 
paa Tipperlandet som Klyden. Da Dr. Rambusch skrev sin Bog 
1900, var den endnu ikke kommet der; efter Klinges Artikel me- 
nes den imidlertid netop at være indvandret omkring Aarhun- 
dredskiftet. Den er aabenbart hurtig taget til i Antal i Løbet af 
faa Aar, dog naaede den ikke noget forbavsende stort Tal, saa- 
ledes som Klyderne, men vi maa ogsaa huske, at den jo yngler 
adskillige andre Steder end just paa Tipperne; den findes vist- 
nok paa de fleste Engstrækninger omkring hele Fjorden, Sønden 
og Østen for den, og oppe om Stadil Fjord findes den ogsaa i 
ret stort Antal. M. Klinge angiver i 1910 Opholdssted for c. 30 
Par og mener, at der var c. dobbelt saa mange. F^ra det Aar 
er den imidlertid taget af i Antal igen, og i 1912 var der vel 
næppe mere end halvt saa mange, og siden den Tid skal Be- 
standen være aftaget stærkt ; og det er i og for sig rimeligt, naar 
man tænker paa, at Kobbersneppen jo helst vil have den noget 
lave og ret fugtige Eng til Opholdssted, hvor den kan søge Føde 



219 




uden at skulle gaa ud paa de store nøgne Sandflader, hvor vi 
aldrig saa den. Men det er netop de lave Engstrækninger, der 
er mest udsat for Oversvømmelsen, og hvor den Insektfauna 
skulde være, som nu næppe fmdes mere, saa det er ret rimeligt, 
at den forlader de Strækninger, som i og for sig kun for kort 
Tid har været dens 
Hjem. 

Hvad ellers Vaderne 
angaar, skal jeg fatte 
mig i Korthed, da jeg 
mener, at Terner og 
Maager i denne Sam- 
menhæng frembyder 
mere Interesse, saa jeg 
vil hellere beskæftige 
mig lidt nærmere med 
dem. 

Tipperlandet er egent- 
lig som Helhed ret fat- 
tigt paa Vadere. Har 
man været paa Salt- 
holmen og set den 

Mængde Rødben, Ryler, Viber og Brushøns eller kender Thys 
Rigdom af Vadefugle, bliver man noget skuffet, naar man kom- 
mer paa Tipperne. Der er ganske vist en Mængde Rødben over- 
alt, men Rylerne mangler næsten helt, og Brushøns, som man 
ellers skulde synes Forholdene er saa gode for, var meget faa- 
tallige i 1912. 

Vi fandt Rødbenen (Totanus calidris) overalt i hele Ter- 
rænet baade med Æg og Unger, vel nok mest med smaa Unger; 
nogle enkelte var omtrent flyvefærdige, men de fleste ganske 
smaa. Ungerne holdt særlig til ved Dammene, hvor der kun 
stod et Par cm Vand mellem de visne Sivrester; her kunde 
man næsten altid se dem vade rundt. En enkelt Rede, vi af 
Fejltagelse kom til at træde i, viste ganske friske Æg endnu. 

Brushøns (Machetes pugnax) fandt vi slet ikke Rede af, ej 
heller saa vi nogle Unger; der var i Regelen nogle enkelte Kokke, 
der sloges langs Kørevejen; men det var ogsaa alt. Rylen 
(Tringa alpina) var som nævnt meget sparsom, og vi fandt kun 
1 Rede med smaa Dununger. Ude over Sandene kunde man se 






Unge af Rodben. H.Weis Fot. 



220 

Smaaflokke paa 10 — 20 Stk. flyve rundt, men det var ogsaa alt. 
Klinge omtaler den i 1910 som ret alm. paa de lave Engstræk- 
ninger, han fandt dog ingen Reder, men mente, at en tidlig 
Yngel var gaaet tilgrunde ved en ret stor Oversvømmelse i Mid- 
ten af Maj. 

Strandskaden (Hæmatopus ostreologiisj kunde man maaske 
have ventet at finde lidt talrigere nu end før, da den absolut er 
en mere udpræget Saltvandsfugl end mange af de andre Vadere. 
Men jeg tror, at der var for lidt virkelig fast Sand og høj tør 
Bund, som den ynder mest, og de Steder, hvor vi traf den i 
enkelte Par, var netop omkring Egnen nede ved store og lille 
Mjøl og saa lige oppe Nord for Tipperhuset, hvor Forholdene 
var gode for den; sidstnævnte Sted fandt vi Dununger af den. 

Jeg har nævnt for Dem, at der tidligere var meget udstrakte 
Rørskove ovre paa Tippernes Østside omkring Adamspold og 
Tippepold. Her rugede tidligere Blishøns, Toppet Lappedykker, 
og paa selve Holmene mellem Sivene fandtes en Mængde Ænder. 

Jeg skal blot lige ordret citere hvad H. Jepsen skriver til mig 
om disse Forhold: »Det var et nydeligt Syn, at se saa store Mas- 
ser af Rør staa med deres uldne Toppe og saa tykke, at man 
næppe kunde arbejde sig igennem. Hundreder af Tdr. Land be- 
vokset, det var ret et Virkefelt for Ænder, ja, man kunde om 
Foraaret i Rugningstiden paa Adamspold og indtil paa Værnet 
kun gaa 20 Skridt, saa kom Rugeanden og hvæsede op ved en, 
ja, da var der Ænder af alle Slags; og saa naar Ællingerne kom 
frem, sikken et Mylder, naar man kom for nær til og se dem 
forsvinde under Vandet mellem Rørene. — Alt er væk, kun sorte 
Stubbe, som afbrændt staar tilbage!!« 

Allerede i 1910 var Rørene paa Retur, og det er stadig gaaet 
tilbage til nu. Og naturligvis forsvinder Rørenes Beboer ogsaa. 
Sivsanger ( Acrocephalus phragmitis) har været meget talrig, 
den var der slet ikke i 1912, og jeg tror kun vi saa en eneste 
Rørspurv (Emberiza schoeniclus) . 

Skønt dog Sivene stod i frodig Vækst, da M. Klinge besøgte 
Egnen, saa han kun meget lidt til Fugle der, saa de har øjen- 
synlig allerede dengang lidt under Oversvømmelsen 12 — 14 Maj. 

Der konstateredes dog endnu Blishøns (Fulica atra) og 
Graastrubet Lappedykker (Podicipes griseigena) som yng- 
lende; de fandtes der absolut ikke i 1912. Ændernes Tilbage- 
gang paa Tipperne staar ikke tilbage for de andre Fugles, naar 



221 

lige undtages Gravanden (Tadorna cormita), der holder lil ovre 
i Klitpartiet om Mjølerne, hvor den jo kan finde Fristed for 
Oversvømmelser. 

M. Klinge saa da heller ikke meget til Ænder i 1910, og dog 
vil jeg sige, at det var imponerende imod, hvad vi saa. Han 
saa dog f. Eks. Stokanden (Anas boscas) med Unger eller Æg af 
hele 9 Kuld, alle mer eller mindre i Nærheden af Sivene; der 
iagttoges en Flok Stokænder paa c. 30, og der saas nogle Par 
af Spidsænder (Anas acnta). Vi syntes næsten i 1912, at det var 
en hel Oplevelse, naar vi saa en And. Vi fandt ganske vist 
Skalleslugeren (Mergus serrator) rugende paa Adamspold, og en 
enkelt Stokanderede fandt jeg helt ovre paa Rødsand Hage; en 
enkelt Anderede fandtes ogsaa ude i nogle Rør paa Fuglepold, men 
dermed er ogsaa alt sagt, hvad siges kan om Ænder i 1912, og 
fra dengang skal der endog være Tilbagegang, saa De kan for- 
staa, der er ikke meget igen. 

Men denne Egn om Adamspold og østlige Del af Skidenbugt 
er ogsaa de Egne af Halvøen, der er lavest og hurtigst sættes 
under Vand, saa det er kun rimeligt, at her sker de største Øde- 
læggelser, hvad jeg nu skal meddele Dem under Omtalen af 
Maagerne og Ternerne. 

I og for sig skulde man synes, at Livsvilkaarene maatte være 
blevet meget bedre for Maager og Terner nu end tidligere. Deres 
Spisekammer er utvivlsomt langt rigere nu i det salte Vand end 
tidligere i det brakke. Ude paa Sandene ligger nu Blaamusling og 
Hjertemusling ligefrem i tætte Dynger, og Krabber kravler rundt 
i det lave Vand, hele Fjorden er blevet som en Opfostringsanstalt 
for alskens Fisk, særhg for unge Rødspætter, saa der er mere end 
nok af Æde. Der er ogsaa visse Tegn paa, at der var Mulig- 
heder for en øget Bestand af disse Fugle, om blot Rugepladserne 
var sikre mod Oversvømmelse. Se nu f. Eks. Svartbagen 
(Lams marinas), der jo ikke behøver at tænke paa, hvorledes 
Yngleforholdene kunde have været, den er blevet en overordent- 
lig talrig Fugl omkring Tipperne. Mens M. Klinge kun saa 3 — 4 
Stk., saa vi i 1912 Svartbager næsten i hundredvis. De stod al- 
tid i store Flokke ude paa Sandene, hvor den hede Middagssol 
ved Spejlinger kunde give dem de mest fantastiske Former og 
Størrelser. Ja, de var saa talrige, at de næsten var Karakter- 
fuglen ude paa Sandene. Graa Havmaager (Lams argenta- 
tusj var langt fra sjældne, og deies sære Gøen hørtes næsten 



222 

til alle Tider. Jeg fandt ogsaa Rede al dem med Æg paa Øst- 
siden af Tipperne. 

Skal vi derimod betragte vore fast ynglende Maager, møder 
det triste Faktum en, at vel er Spisekammeret fuldt, men Lej- 
ligheden er noget fugtig og risikerlig at bo i, og det har gjort, 
at der har været en rivende Tilbagegang i deres Tal. Desværre 
ved jeg ikke noget om Hættemaagen (Lams ridibundus) før M. 
Klinges Besøg, da Dr. Rambusch ikke omtaler den som værende 
paa Tipperne. Den var i 1910 meget talrig og tog stadig til i 
Antal. Den ynglede da i tætte Kolonier, ofte mange hundrede 
Par sammen. Den boede væsentlig i Sivbevoksningerne mel- 
lem Adamspold og Tippepolde, paa Fuglepold, Anholt og ned 
sydøst for Stenpold. De 4 Kolonier laa altsaa paa det mest ud- 
satte Sted, hvor der var saa lavt, at det maatte gaa galt under 
Oversvømmelser, hvad det altsaa ogsaa gjorde. Jeg husker endnu 
vor Begejstring over alle de mange Hættemaager, der fløj i Flokke 
ude over Tippepoldene, og hvor vi glædede os til ret at komme 
til at faa Brug for nogle af alle H. Chr. C. Mortensens Ringe; 
men vor Skuffelse blev stor; vi ledte og ledte og fandt ialt (i 
Unger til Mærkning. De gamle Fugle holdt til her endnu; men 
næsten al Yngelen var borte, Vandet maatte have taget det hele 
16 Juni. Her var nogle ganske enkelte Reder igen, som havde 
modstaaet Vandet; men jeg tror nok, at de mindst var bygget 
3 Kvarter højt op fra Bunden; samme Forhold med saadanne 
høje Reder traf vi ogsaa oppe paa Anholt. Det er ganske karak- 
teristisk for Hættemaagerne, at de saaledes forstaar at indrette 
sig efter Forholdene. 

Det var altsaa saaledes, at man i 1912 daarlig kunde tale om 
nogen egentlig Maagekoloni. Paa Anholt og Fuglepold ynglede 
en Del Par spredt rundt imellem Splitternereder og nogle Klyde- 
reder. Lidt nord for Stenpold holdt en lille Flok Hættemaager 
stadig til paa samme Sted, hvor de aabenbart har forsøgt at 
danne en ny Koloni; men vi fandt kun ganske faa Unger der. 
Hvad jeg sagde om Klydernes sene Yngel i 1912 kan ogsaa gælde 
for Maagerne; de allerfleste havde enten Æg eller ganske smaa 
Unger, og vi saa ikke en eneste befjedret Hættemaageunge saa 
sent som 1 Juli. 

Stormmaagen (Lams caniis) boede ifølge Rambusch i en Ko- 
loni paa c. 100 Stkr. De havde vist bredt sig en Del i de følgende 
10 Aar og samtidig spredt sig mere ud over Terrænet. M. Klinge 



223 

fandt 3 store Kolonier, 1 paa Tippepold og 2 paa Tippernes Østside 
og desuden nogle faa Par ved Dammene Nord for Stenpold. Jeg 
tror, at Stormmaagerne i 1912 endnu søgte at udholde Tilværelsen 
paa de gamle Steder, selv om det jo ogsaa saa trist ud for deres 
Yngel; men Koloni i Ordets egentlige Betydning var der aldeles 
ikke Tale om. Der var kun spredte Reder omkring de gamle 
Kolonipladser, og de var i det hele langt færre i Antal end 
Hættemaagerne; ogsaa de havde Æg og smaa Unger. 

Ternerne, der vel nok af alle Fugle er de mest karakteri- 
stiske for de vestjydske Egne, fandtes jo ogsaa paa Tipperne; 
baade Sandterne, Splitterne og Hætteterne, ved hvilken sidste og- 
saa maa forstaas eventuelle Kystterner, hvis de fandtes der, hvad 
de vist næppe gør (Viceinspektør Winge, der i Begyndelsen af 
Juni 1910 besøgte Tipperne, saa ingen macriira). Men baade 
Sandternen og Splitternen var i stærk Tilbagegang, hvad næppe 
gjaldt for Hætteternen, der rugede i ret smaa Kolonier spredt 
over næsten hele Terrænet dog talrigst paa selve Tipperne Nord 
for Værnengene. 

Hætteternen (Sterna hirundo) havde aabenbart, som Hel- 
hed betragtet, ikke lidt meget af Oversvømmelser; kun de Par, 
der havde lagt deres Æg ude omkring paa Flodvrag, havde 
maattet bøde for deres Letsindighed. Jeg husker saaledes, at 
Jespersen og jeg en Dag gik en Tur vestpaa fra Tipperhuset 
ud over Storetip, Bornholm og Kristiansø. Her holdt der sig 
stadig en Mængde Terner ivrigt skrigende langs Kystbræmmen, 
hvor der laa rigelig med Flodvrag; vi gav os da til at gennem- 
søge det sammenskyllede Tang og Rør, og her laa de sørgelige 
Rester af Terne- og Maagereder i Form af Æg eller smaa døde 
Unger kastede hulter til bulter mellem hinanden; nogle Reder 
var fuldstændig vendt om, saa de laa med Bunden i Vejret og 
Æggene nedenunder. 

Inde midt paa Engen havde Hætteternerne derimod mange 
Steder lige flyvefærdige Unger. Dværgternen (Sterna iniimta), 
som Dr. Rambusch omtaler, saa vi slet ikke. 

Sand tern en (Sterna anglica) havde i 1912 samme Rugested 
som tidligere, nemlig omtrent midt paa Anholt, og jeg tror, den 
var i samme Antal som da, c. 100 Par. Den og Splitternen fik 
netop Ungerne ud af Æggene i de Dage, vi opholdt os der. 

Anderledes var Forholdene desværre, hvad angaar Splitternen 
(Sterna cantiacaj. M. Klinge fandt den ynglende ude paa Tippe- 



224 

poldene i 6 store Kolonier og anslog deres Antal til c. 1000 Par; 
H.Winge talte imidlertid senere over 1700 Reder samme Sted. 
I 1912 fandtes ikke et eneste Par paa dette Sted. Derimod var 
Kolonien i meget forringet Antal flyttet op paa det langt højere 
liggende Anholt og Fuglepold. Flytningen var nok allerede be- 
gyndt i 1910, da H. Winge i Juni havde fundet et halvt Hundrede 
Reder deroppe. Men fra at have været en Bestand paa c. 2000 Par 
var Kolonien nu skrumpet ind — ja til højst 3 — 400 Par. De Par, 
der ynglede der, havde aabenbart ikke lidt Overlast i 1912, da Un- 
gerne fra mange Reder var nogenlunde store og ved at faa Fjer 
paa Kroppen. Men en sørgelig Tilbagegang var der jo at spore. 

Tilstanden taget som Helhed var altsaa i 1912 overordentlig 
betænkelig for hele Fuglebestanden ; der var en rivende Tilbage- 
gang over næsten hele Linien ; og Ulykken kunde blive fuld- 
kommen, hvilken Dag det skulde være. 

Og Dagen kom saa sidste Sommer; som det var at vente, 
maatte det ske, at Vesterhavet en Dag rejste sig og brød ind 
gennem Kanalen med en uimodstaaelig Kraft og oversvømmede 
alt Land omkring Fjordens Sydende. Foraaret havde været godt for 
Fuglene paa Tipperne. H. Jepsen fortæller, at de havde været hel- 
dige med Rugningen, og der var mange Kuld Unger af alle Fuglene, 
der løb om i Græsset, saa det kunde tyde paa en Opgangstid for 
F'uglene derude. Men saa skete Ulykken 10 Juni, da Vandet slog 
over hele Tipperhalvøen, saa der stod 1 m Vand over det hele. 
Alt, hvad Yngel der fandtes, druknede i Bølgerne, saa med et Slag 
var alle de tusinde Forhaabninger slaaet ned og alt ødelagt. 

En nærmere Beskrivelse af dette vil være overflødig; de sidste 
Aars tragiske Forhold paa Tipperne har fundet deres Afslutning, 
og med den slettedes altsaa, vel nok for lange Tider, et Stykke 
dansk Natur, der ikke fandtes Mage til her i Landet. Om Hvide 
Sande Kanalens Berettigelse er det ikke Stedet her at tale: men 
for eller imod, som Ornithologer og Venner af dansk Natur, 
kan vi kun beklage dens Bygning, der har nedbrudt for os det 
skønneste Fugleliv, vort Land kunde byde; tilbage er kun et 
sørgeligt Minde om en svunden Tids rige Fugleliv. Og maatte 
vi saa endda bevare det Haab, at disse stakkels hjemløse Fugle 
ad Aare maa linde Fristeder, der fra Menneskets og Naturens 
Haand er sikret dem bedre end deres gamle Hjem, saa at en 
Fugl som Klyden aldrig maa savnes i den danske Fauna lige 
saa lidt som nogen af de andre Tipperbeboere. 



225 



STORMFLODEN PAA TIPPERNE I JUNI 1913. 



M. KLINGE. 

Meget er der skrevet og talt om den store Oversvømmelse 
ved Ringkøbing Fjord i Juni 1913, og da navnlig om de store 
Værdier, der gik tabt. Den kom paa et saa uheldigt Tidspunkt, 
som tænkes kunde, mens Græsset paa de udstrakte Græsgange 
stod i sin bedste Grøde, og den bragte Ødelæggelse overalt, saa 
langt det salte Vesterhavs vand naaede frem. Jeg saa den første 
Beretning herom 13 Juni; den var fra »Ribe Amtslidende«, og 
den samme gik vel gennem alle Landets Blade. Den meddelte 
fra Tipperne: »Vandet staar saa højt, at kun Toppene af de 
største Klitter rager op over Vandet, medens alt omkring er som 
aabent Hav«. Den var maaske noget overdreven, men den var 
dog ikke til at tage Fejl af, og jeg gruede ved Tanken derom. 
Men det var ikke Tipperne som de frodige Græsgange, jeg var 
bekymret for; det var Tipperne som Danmarks berømte Fugle- 
fristed; thi jeg havde jo besøgt dem før, og jeg kendte Forhol- 
dene nøje; jeg havde lyttet til Borkernes Ængstelse for Hvide 
Sande Kanalen og indset, at der maatte forestaa store Foran- 
dringer i Fuglelivets Kaar; jeg havde valgt Sommeren 1910 til 
et Besøg derovre tildels af samme Grund ; men aldrig havde jeg 
dog tænkt mig en Ødelæggelse komme saa brutalt og paa et saa 
skæbnesvangert Tidspunkt. Det var midt i Fuglenes Yngletid, 
mens Tusinder af Fugle laa rugende paa deres Æg, og mens 
Tusinder af spæde, dunklædte Unger løb sorgløse omkring i 
Græsset. Det stod som malet for mig med al sin Uhygge: de 
store Skarer af Fugle, der, øjnende Faren, advarende søger til 
de rugende Mager, deres Ængstelse og Uro, mens Vandet nær- 
mer sig, deres Uvilje mod at lade Æggene i Stikken, og For- 
virringen, da de til sidst som hjemløse tvinges bort. Og de 
ulykkelige Fugle, som havde Ungerne om sig; deres Bestræbelser 
for at beskytte dem og for at lede dem bort til ophøjede Steder, 
deres Fortvivlelse, da Vandet naar frem, da Ungerne rives bort 
og svømmende kæmper for Livet, indtil de omkommer en for 
en, medens de selv, ængsteligt skrigende, vadende eller flagrende 
lavt over Vandet, har fulgt dem til det sidste, ude af Stand til 

15 



226 

at bringe yderligere Hjælp. Og de uhyre Skarer af hjemløse, 
sørgende Fugle, der nu drager om fra Pold til Pold og til Klit- 
terne i Vest og Syd, medens deres gennemtrængende Skrig blan- 
der sig med Bølgernes Brusen I 

Der kunde ikke være Tvivl : Fugleynglen paa Tipperne maatte 
være ødelagt; men Bladene meldte intet herom; de gav Beret- 
ning om Oversvømmelsen og den økonomiske Skade og føjede 
kun til: »Saa vidt vides, er der ikke gaaet noget levende tabt, 
idet man, da Faren kunde forudses, gik i Gang med at redde 
Kreaturer og Faar«. Dog ønskede jeg at faa nærmere Oplysning 
om Tilstanden derovre og rettede derfor en Forespørgsel til 
Sognefoged H. Jepsen i S. Bork, der har Opsynet med Tip- 
perne, idet jeg anmodede ham om samtidig at meddele mig, 
hvor vidt der forøvrigt var sket nogen Forandring med Tipperne 
og i Fuglelivet derovre siden mit Besøg i 1910. Beretningen, jeg 
modtog, siger i Korthed følgende: 

Store Forandringer er sket, siden vi fik Kanalen ved Hvide 
Sande. De store Strækninger, Værnsande og Tippersande, laa 
tidligere normalt med nogle faa Tommer Vand, i Sommertiden 
uden større Svingninger, men efter Hvide Sandes Aabning er 
Forholdene helt anderledes. Nu staar Vandet ofte for længere 
Tid saa lavt i Fjorden, at Sandene ganske tørlægges, og Sand- 
flugten over dem kan være saa stærk, at der, naar Strækningerne 
befærdes, ikke kan ses fra Land til Land ; men derefter kan der 
ske saa pludselige og saa store Svingninger i Vandstanden, at alt i 
Løbet af nogle faa Timer oversvømmes, og Sandene kommer til at 
staa med indtil 1 m Vand, tilmed Vand af langt større Saltindhold 
end tidligere. Før var Sandene Fuglenes mest yndede Opholds- 
plads, der søgte de deres Føde, og der var altid et rigeligt Forraad ; 
nu derimod umuliggøres deres Ophold derude, men de har ej- 
heller længere noget at komme der efter; thi det forhen saa rige 
Dyreliv er ganske forsvundet; det har ikke kunnet trives under 
saadanne Tilstande. Men Følgerne heraf er ogsaa tydelige. Kly- 
den er aftaget i Antal siden 1910, og af Kobbersneppen er næppe 
Halvparten tilbage. Brushanen er aftaget, og det samme gælder 
baade Hætteternen, Splitternen, Sandternen og Hættemaagen. En 
gennemgaaende Aftagen i Fuglebestanden er at spore. 

Og nu kom den store Oversvømmelse paa det for Fuglene 
mest skæbnesvangre Tidspunkt. Klyden og Kobbersneppen og 
mange andre havde allerede store Unger, medens Brushønen, 



227 

Ternerne og flere laa rugende. Det begyndte med Regn 9 Juni; 
10 Juni blæste det stærkt op, og Natten til 11 Juni kom Stor- 
men. Da steg Vandet i den Grad, at alt blev oversvømmet, 
baade Værnengene og Tipperengene; det hele stod som et aabent 
Hav. Kun de faa høje Banker viste sig senere at være gaaet fri. 
Det var et frygteligt Syn. H.Jepsen skriver: »Nu har jeg været 
Opsynsmand paa Tipperne siden 1896 og har kendt Forholdene 
i ca. 50 Aar, men aldrig har jeg set Mage eller anet, at jeg nogen- 
sinde skulde faa saadant at se«. Straks efter at Vandet var sun- 
ket og Sandene igen farbare, tog H. Jepsen derover, og overalt 
viste Ødelæggelsen sig. Det før saa frodige og kraftige Græs var 
nu gulnet og visnede bort; de store, jævne F'lader glimrede i 
Solen, thi et fint Lag Salt havde Vandet efterladt sig, og det 
dækkede alt. Og Strandkanten paa Tippernes Østside vidnede 
bedst om Ødelæggelsen paa Fuglelivet. Her laa Æg og Unger 
imellem hinanden i store Mængder, og Andereder, endnu fyldte 
med Æg, var løftet op og drevet omkring. »Det var et grufuldt 
Syn«, skriver H. Jepsen, »al Fugleynglen paa Tipperne, baade 
Æg og Unger, var ødelagt; havde De set det med Deres egne 
Øjne, da vilde De græmme Dem«. 

Saaledes var Beretningen derovre fra, og der er jo intet yder- 
ligere at tilføje. Men sørgeligt er det, at det skulde gaa vort be- 
rømte Fuglefristed »Tipperne« saa ilde. 



SLÆGTENS SIDSTE. 



GERHARD HEILMANN. 

Atter er et sørgeligt Dødsfald indtruffet i Fugleverdenen. Den 
sidste Vandredue (Ectopistes migratoriiisj døde i Cincinnatis zoo- 
logiske Have den 1 September 1914 Kl. 1. Det er et højtideligt 
Øjeblik, naar den allersidste af en Slægt forsvinder fra Jordens 
Overflade for aldrig mere at vise sig der igen. Arten er dermed 
udslettet af vor Klodes Fauna. 

Haven var oprindeligt i Besiddelse af otte Vandreduer, men 
disse døde lidt efter lidt, uagtet de ynglede, og »Martha« var den 
sidste — det var nemlig en Dame. Hun døde rimeligvis af Al- 

15* 



228 

derdom , efter at have henlevet 29 Aar i bedste Velgaaende — 
»comfortably«, som Havens Bestyrer, S. A. Stephan, udtrykker sig. 

Den hedengangne overgaves til Smithsonian Institution i 
Washington for at udnyttes af Videnskaben. Her blev den foto- 
graferet fra forskellige Sider af Dr. R. W. Shufeldt, som ogsaa 
har undersøgt Kroppen og senere har givet en anatomisk Be- 
skrivelse deraf (»The Auk«, Januar 1915); Skindet findes nu ud- 
stoppet i Nationalmuseet. 

Professor C. O. Whitman i Chikago har gjort sit yderste 
for at frelse Vandreduen fra Udslettelse, men alt har været for- 
gæves. Han begyndte med et enkelt, frisk indfanget Par, og det 
lykkedes ham i 25 Aar at opretholde en lille Flok af disse Fugle. 
Men da det efter den Tid viste sig umuligt at skaffe nye Indi- 
vider udefra, virkede Indavlen saa stærkt, at Antallet atter i høj 
Grad mindskedes. Han forsøgte nu at krydse Fuglene med Ring- 
duer, hvilket ogsaa lykkedes, men Bastarderne var ufrugtbare, 
og efterhaanden døde de alle. 

Vandreduen var den eneste Art af Slægten Ectopistes. Ske- 
lettet er uden Særpræg; den er saa typisk en Due, som man 
vel kan ønske sig, siger R. W. Shufeldt (»Osteology of the Pas- 
senger Pigeon« i »The Auk«, Juli 1914). Af Brystben og Forlem 
kan tydeligt aflæses Fuglens overlegne Flyveævne. Vandreduens 
Hovedfarve var skiferblaat, dens Iris og Fod stærkt røde; dens 
mest fremtrædende Ejendommelighed var den meget lange Hale, 
hvis midterste Fjer var de længste. 

Vi hører allerede om den henimod Slutningen af det syttende 
Aarhundrede (»Voyages du Baron de la Hontan dans l'Amerique 
septentrionale«, Amsterdam 1705), da store Sværme plyndrede 
Kolonisternes Afgrøde nær ved Montreal, saa at en Biskop maatte 
ud for at bortmane disse Djævelens Udsendinge ved at stænke 
Vievand efter dem. 

Endnu for en Menneskealder siden fandtes Vandreduen i 
Flokke paa Millioner. Den var i Stand til at flyve med en saa 
overordentlig Hurtighed, at den tilbagelagde 300—400 engelske 
Mil i mindre end 6 Timer eller en Mil i Minutet. Audubon, 
som vel er den, der har beskrevet denne Dues Liv mest ind- 
gaaende, fortæller bl. a., at en af dens Sovepladser i Kentucky 
var over 3 (eng.) Mil bred. Han ankom dertil to Timer før Sol- 
nedgang og traf en Masse Mennesker med Vogne og alle Slags 
Vaaben; 300 Svin var drevet hid for at mæskes med Duekød — 



229 

overalt laa der Hobe af nedlagte Fugle. Deres Ekskrementer 
bedækkede Jorden i flere Centimeters Højde saa tæt som Sne. 
Knækkede Træer og Grene saas i Mængde. 

Solen gik ned, og endnu havde der ikke vist sig en eneste 
Due, men hele den bevæbnede Folkeskare stod beredt og stir- 
rede mod den klare Himmel, der lyste mellem Træernes Kroner. 
Pludselig lød Raabet: »Nu kommer de!« Og de kom — , med 
en Drønen, som naar en Snestorm bruser gennem Rigningen 
paa et Skib. Tusinder af Duer blev hurtigt slaaet til Jorden 
med Stokke, men uafbrudt kom der nye F^lokke paa Tusinder 
og atter Tusinder, saa at ethvert Træ, enhver Gren var tæt be- 
sat. Grene knækkede under Fuglenes Vægt, faldt bragende ned 
og dræbte Hundreder af Duer, der sad nedenunder; hele Klumper 
af dem styrtede til Jorden. Imidlertid havde Folkene antændt 
Baal rundtomkring, og et ligesaa mærkeligt som grufuldt Skue- 
spil udfoldede sig nu for Audubons Blik. Støjen var saa stærk, 
at Menneskestemmer fuldstændigt tabte sig deri; Affyringen af 
Bøsserne mærkedes kun ved Glimtet. 

Det blev efterhaanden Midnat, men stadigt kom der flere Duer 
flyvende til, og Nedsablingen vedvarede hele Natten. Henimod 
Daggry aftog Larmen, men længe før man endnu kunde se noget 
tydeligt, begyndte Duerne atter deres Rejse; ved Solopgang var 
de alle borte igen. Nu hørte man de forskellige Dyrestemmer, 
Ulve, Ræve, Los, Kuguar, Bjørne og Pungdyr, medens en Mængde 
Rovfugle siedes om Byttet. Folkene opsamlede de døde, døende 
og anskudte Duer, der ophobedes i store Dynger; endelig fortæ- 
rede Svinene de sidste Rester. 

Ganske det samme Slagteri gik ogsaa for sig paa Yngleplad- 
serne. Saasnart Ungerne var nogenlunde udvoksne, drog Befolk- 
ningen fra de omliggende Egne hid og slog sig ned paa Stedet, 
idet de medbragte Vogne, Senge og Kogekar. De Træer, som 
var tættest besatte med Reder, fældede man ganske simpelt, og 
Ungerne dræbtes i Millionvis. Ogsaa her anvendtes en stor Del 
af dem til Svinefoder; Tusinder af de døde Kroppe laa dog paa 
Jorden og raadnede. 

Denne Ødelæggelse fortsattes fra Aar til Aar, men Audubon 
nærer alligevel ingen Frygt for deres Udryddelse. Han skriver: 
»Naar man ikke er kendt med disse Fugle, vil man ganske na- 
turligt slutte, at en saa forfærdelig Ødelæggelse snart maa gøre 
Ende paa Arten. Men ved lang Tids Iagttagelse har jeg overbe- 



230 

vist mig om, at det eneste, der vil kunne fremkalde en Aftagen, 
er den gradvise Formindskelse af vore Skove, thi Duerne fire- 
dobler ikke sjældent deres Antal hvert Aar, eller i det mindste 
fordobler de det«. Desværre tog den udmærkede Forsker ganske 
fejl i dette, thi Amerika rummer endnu uhyre Strækninger af 
Urskov, men der er ingen Vandreduer mere tilbage. Det er aa- 
benbart ogsaa først de sidste 30 Aar, der har gjort det af med 
dem, thi endnu i 1872 saa R. W. Shufeldt i Connecticut saa 
mægtige P'lokke af disse Duer, at de formørkede Solen, idet de 
drog forbi, og Bøsserne knaldede uafbrudt i adskillige Dage. Der 
er forlængst budt 1000 Dollars for en Rede med Æg, og et godt 
Skind vil rimeligvis snart blive lige saa meget værd. 

Meget har været skrevet om Grunden til Vandreduernes »m}'- 
stiske« Forsvinden. Man har tænkt sig Udbrud af epidemiske 
Sygdomme imellem dem, eller man har paastaaet, at de paa 
deres Rejse over den meksikanske Havbugt er bleven tilintet- 
gjorte af svære Uvejr, og Skibskaptajner skal have iagttaget store 
Skarer af disse Duer, der var saa udmattede af Kulde og Mod- 
vind, at de ufejlbarligt maatte gaa tilgrunde. Noget lignende 
berettes fra Øvresøen, hvor en Dampskibskaptajn vil have set 
talløse Masser af Vandreduer, der af Sne, Isslag og Storm blev 
kastede ned i Vandet, saa at en Stribe af døde Duer strakte sig 
milevidt. 

Det er sandsynligt, at en Del af Duerne er omkommet paa 
denne Maade, men iøvrigt er der ikke nogetsomhelst mystisk 
ved deres Forsvinden, saaledes som man har villet give det Ud- 
seende af. Skylden for deres Tilintetgørelse ligger alene hos det 
Rovdyr, som er det værste og mest graadige af alle, nemlig 
Mennesket, denne Pattedyrklassens Topfigur, der i Kraft af sin 
overlegne Hjærneudvikhng har formaaet at gøre sig til »Skab- 
ningens Herre«, og som nu benytter sin Magt til hensynsløst at 
nedsable sine Medskabninger, ja ligefrem finder en Fornøjelse 
deri. Man har nødigt villet tilstaa Sandheden og søgt at bort- 
forklare den paa forskellig Maade. Men de systematiske Øde- 
læggelser paa Sove- og Ynglepladserne formaar ingen Fugl i 
Længden at modstaa; man høre blot, at der f. Eks. i 1869 fra 
Byen Hartford i Michigan bortsendtes hen ved tolv Millioner 
(11,880,000) af disse Duer. 

I Oktoberhæftet af Maanedsskriftet »Outing« findes den Med- 
delelse, at en Tømmerhugger har set en Flok Duer i Juli 1914 



231 

i et af Staten Oregons Skovdistrikter. Nærmere Angivelse af 
Fuglens Art mangler dog, og Manden synes uvidende om, at 
der er udlovet 5000 Dollars til den, der kan give Underretning 
om et ynglende Par Vandreduer, for at dette kan blive fredet. 

Nordamerika har i det sidste Aarhundrede allerede mistet 
mange Fuglearter. Gejrfuglen (Alca impennis) fandtes paa New- 
foundlands Kyst, Labradoranden (Camptolaemiis labradoriiis) 
paa Labrador, hvor den var Genstand for en ubarmhjærtig For- 
følgelse i Yngletiden; det sidste Eksemplar blev dræbt i 1855. 
Samme Skæbne havde i 1852 den store, smukke Skarv (Phala- 
crocorax perspicillatiis) paa Beringsøerne, og Eskimospoven (Nu- 
meniiis horealis), hvis Kød var meget velsmagende, udryddedes 
vistnok i 1911. Den lille nydelige Karolinapapegøje (Comiropsis 
carolinensis) findes næppe heller mere blandt de levendes Tal; 
den faldt for Fjerjægernes Bøsser. Tager man Mellemamerika 
med, stiger Tallet meget stærkt. Alene paa St. Thomas og St. 
Croix er otte Fuglearter udryddede, og en af de faa overlevende, 
en Kilehaleart (Coniirus pertinax), var allerede for 25 Aar siden 
indskrænket til en enkelt Bjærgtop paa St. Thomas, saa den er 
rimeligvis nu aldeles forsvunden. Paa Øerne Guadeloupe og 
Martinique har Kolonisterne gjort Ende paa seks Arter af Pape- 
gøjer alene. — Hundreder af Fuglearter staar desuden lige ved 
Grænsen af Tilintetgørelse. Derimod har Spurven, som man i 
1850 — 54 var saa taabelig at indføre i Nordamerika, bredt sig 
ganske overordentlig stærkt, og den truer med at fortrænge ad- 
skillige indfødte Fuglearter. 

Man kan derfor ikke undre sig over, at R. W. Shufeldt ser 
meget mørkt paa Fuglenes Fremtid. Efter hans Mening vil saa 
godt som alle være udryddede i Løbet af dette og det næste Aar- 
hundrede. Og der vil kun blive de ganske faa Arter tilbage, 
som Mennesket mere eller mindre har gjort til Husdyr (»Vildt«). 
Deres Yngel er prisgivet, fordi de er æglæggende og ingen sikre 
Tilflugtssteder har. Deres Kød og deres Fjer efterstræbes uden 
Barmhjærtighed; alene ved at flyve mod Telegraftraade , Fyr- 
taarne o. lign., dræbes der Tusinder aarligt. Og naar en Art er 
nær ved at forsvinde, stiger Eksemplarerne stærkt i Pris, hvor- 
ved dens endelige Udslettelse hurtigt hidføres. 

Lad os sende en Tanke ud gennem Aarenes Millioner, helt 
ned til den uendelig fjærne Tid, da Oldfuglen endnu ikke eksi- 
sterede, da de første ubehjælpsomme Forsøg paa at hæve sig 



232 

op i den klare Luft blev gjort af lidet fugleagtige Væsner, der 
endnu helt bar Præget af deres lavere Fortid. Og lad os for- 
søge atter at lede Tanken ganske langsomt tilbage gennem denne 
uhyre Række af utalte Aar, saa at vor Fantasi dvæler ved de 
enkelte smaa, næsten umærkelige Fremskridt, der lidt efter lidt 
ligesom lod Fugleklassen træde ud af Svøbet, lod den udfolde 
sig i rig og sjælden Mangeartethed, til vidunderlige Finheder i 
Bygning, Farveskønhed og Formpragt, med overlegen Luftsvæven, 
med Sanseorganer af en uovertruffen Skarphed, i en Rigdom af 
særprægede Arter, udmærkede ved Bygningskunst, Sang og Dans. 
Hvor meget ligger der ikke bag denne næsten eventyrlige Ud- 
vikling af Fylde, Kraft, Skønhed, Sollængsel og Livsglæde, saa 
at alene Tanken derom formaar at varme vort Hjærte, hvor 
meget mere da ikke Fuglene selv! — Og alt dette er fordømt 
til Ødelæggelse i saa faa Aar, at de er som intet at regne i For- 
hold til den lange Tid, der medgik til Frembringelsen. Ethvert 
Menneske med blot nogen Følelse for Naturen kan kun tænke 
paa dette med dyb Sorg. En Verden uden Fugle! 



SORT IBIS (PLEGADIS FALCINELLUS). 

G. Scholten skød 3 November 1914 paa Agnø i Sydvestsjæl- 
land et Stykke af denne sydlige, her i Landet kun med Aaringers 
Mellemrum trufne, Art. En nærmere Redegørelse for de Forhold, 
hvorunder Fuglen blev truffet, vil komme i »Nyere Meddelelser 
om danske Fugle« i dette Tidsskrifts næste Aargang. 



AFDØD ORNITHOLOG. 

En af Europas mest kendte og virksomme Ornithologer, Otto 
Herman i Budapest døde 27 December 1914 i en Alder af 80 Aar. 
En nærmere Omtale af den Afdødes Virken vil findes i næste Hefte. 




F.HENDRIKSENS 

Tf e produkt ions -/^telter 

•KieBENHAVN- * 

STORMGADE 12 K 



^"m^ 



.*%*^r-. A.%***@1 ^9.%^^ 



S^^vT? 




INDHOLDSFORTEGNELSE 

DANSK ORNITHOLOGISK FORENINGS TIDSSKRIFT 
AARGANG 9, HÆFTE II— III 

IjERHARD Heilmann: Vor nuværende Viden om Fuglenes Afstam- 
ning. Fjerde Afsnit: Anatomisk-biologisk Sammenligning isiuttet) 97 

E. Lehn Schiøler: Lidt om Præstekraven, Aegialitis hiaticula L., 

og dens Racer 161 

Sylvester Mathias Saxtorph: Silkelialen (Ampelis garrulus) i 

Danmark Vinteren 1913—14 182 

P. Jespersen: Nøddekrigens (Nucifraga caryocatactes) Indvandring 

i Danmark i Efteraaret 1913 198 

Sylvester Mathias Saxtorph: Hvide Sande og Fuglelivet i Ring- 
købing Fjord - 209 

M. Klinge: Stormfloden paa Tipperne i Juni 1913 225 

Gerhard Heilmann: Slægtens sidste 227 



ORNITHOLOGISCHES JAHRBUCH. 

ORGAN 

fCr das palåarktische faunengebiet. 



„OrniTHOLOGISCHES JAHRBUCH", som udelukkende beskæftiger sig med 
den evropæiske, henholdsvis palæarktiske Fuglefauna, begynder med 1914 sin 
25, Aargang. Den udkommer (paa tysk) aarlig i 6 Hefter paa 2V2 — 3 Ark, 
Prisen for en Aargang er ved direkte at indsende Beløbet 10 Rmk. , i Bog- 
handelen 12 Rmk, 

Læreanstalter faar Aargangen til nedsat Pris af 6 Rmk. (kun ved di- 
rekte Henvendelse). Prøvenummer sendes gratis og franko. 

Manuskripter, Tryksager, Annoncer og Indmeldelse af Abonnement bedes 
sendt direkte til Udgiveren, Victor Ritter von Tschusi zu Schmidhoffen, Villa 
Tånnenhof bei Hallein, Østrig. 



FUGLE-, REJSE-, MÅBINE- 06 TEATER-KIKKERTER 




med største Felt og reneste 
Optik, 

Zeiss, BUsch, Goerz, Leitz etc. etc. 

med ^ 
3, 3V2, 4, 6, 8, 9, 10, 12 og 15 
Gange Forstørrelse. 



Literatur tilsendes fra 



15 



TIL MEDLEMMERNE. 

Breve og Henvendelser til Foreningen bedes sendte til Forman- 
den, Veksellerer E. Lehn Schiøler, Fredericiagade 57^. 

Artikler og Meddelelser til Tidsskriftet bedes sendte til Redak- 
tøren, Overlæge Helm s, Sanatoriet ved Nakkebølle Fjord pr. Pejrup. 

Avertissementer til Tidsskriftet og Regningskrav til Foreiiingen 
bedes sendte til Kassereren, Revisor A. Koefoed, Sraallegade 56^. 
Telefon Gothaab 942 x. 

Meddelelse om Flytning bedes tilstillet Kassereren. | 

Forfattere af større Artikler kan, naar det ønskes, gratis faa 25 ^ 
Særtryk. 

Ny tiltrædende Medlemmer kan, saavidt Oplaget rækker, faa Tids- 
skriftets første og anden Aargang for 10 Kr. hver (næsten udsolgt), tredje, 
fjerde, sjette og syvende for 4 Kr. hver, femte og ottende for 5 Kr. 

Indmeldelse kan ske til et af Bestyrelsens Medlemmer, til Kreds- 
formændene eller Redaktøren. Medlemsbidraget er 4 Kr. aarlig, heri 
indbefattet Betaling for Foreningens Tidsskrift, for udenlandske Med- 
lemmer 5 Kr. 



E. LEHN SCHIØLER, 

Formand, 
Kjøbenhavn. 

P. JESPERSEN, 

Sekretær, 
Kjøbenhavn. 



A. HAGERUP, 



Næstformand, 
Kolding. 



A. KOEFOED, 

Kasserer, 
Kjøbenhavn. 



R. JUL. OLSEN, 

Kjøbenhavn. 



TIL MEDLEMMERNE I UDLANDET. 

Da Omkostningerne ved Tidsskriftets Forsendelse til Udlandet 
er ret betydelig, vil Medlemsbidraget for de udenlandske Medlemmer 
fremtidig være 5 Kr. aarlig. 

DANSK ORNITHOLOGISK FORENINGS TIDSSKRIFT. Saa langt Rest- 
oplaget rækker, kan 1. og 2. Aargang iaas for 10 Kr., 3., 4., 6. og 7. for 4 
Kr., 5. og 8. for 5 Kr. pr. Stk. ved Henvendelse til Kassereren AXEL 
KOEFOED, Smallegade Nr. 56«. Telefon Gothaab 942 x. 



H. H. THIELES HOGTRYKKERI. KØ 



9. AARGANG 



HÆFTE IV 



DANSK ORNITHOLOGISK 
FORENINGS TIDSSKRIFT 







Kjøbenhavn 



REDIGERET AF 

O. HELMS 



August 1915 



I alle Boglader faas: 

8ALM0N8EN8 
KONVERSATIONS LEKSIKON 

i Hæfter å 0,50 — I Bind å 10 Kr. 
Indbundet j Shirting 12 Kr. 
„ i Skind 14 „ 

1ste og 2clet Bind er udkomne, 3die Bind udkommer i September, og derefter vil 
der udkomme 2 Bind om Aaret. 

Overlæge 0. HELMS er ornithologisk Medarbejder ved Værket. 

A.-S. J. H.Schultz Forlagsboghandel 

Havnegade 15. København. 

FUGLE MODTAGES 

TIL 

UDSTOPNING 

til Opstilling saavelsom til Skindlægning. Færdige Fugle 

haves altid paa Lager, 
SØLVMEDAILLE paa den dansk-norske Jagtudstilling 
i København 1913. 

Konservator A. STRØYER 
Værnedamsvej 17. Kbhv. V. Telef. Vester 4426 




F.HENDRIKSEN 

Tf c pro du kr ions -^tcUcr 

*iaeBENHAVN* 

STOR MG ADE 12 . K. 




233 
EN BERIGTIGELSE. 

AF 

GUSTAV HAGE. 

I Noten til Læge D. Bølling' s Optegnelser i Tidsskriftets 
7 Aargang S. 74 er Emil Hage forvekslet med sin Broder 
Hot her Hage (født 1816, Jurist og Politiker, Medlem af den 
grundlovgivende Rigsforsamling, og senere i mange Aar af Folke- 
thinget, død 1873 paa sin Ejendom Nybøllegaard som By- og 
Herredsfoged i Stege). 

Jens Emil Friedenreich Hage var ligeledes født i Stege, men 
allerede 1802 d. 7 April; blev Student fra Roskilde 1818, cand. 
phil. 1819, maatte derefter paa Grund af Sygdom, særlig Øjen- 
svaghed, opgive Studeringerne og tog da Ophold i Hjemmet i 
Stege, hvor han hovedsagelig anvendte Tiden til ornithologiske 
Studier, Indsamling og Udstopning af Fugle m. m. Senere var 
han en Tid Købmand i Næstved, men opgav Forretningerne og 
boede atter i Hjemmet; levede sine sidste Aar i Svendborg og 
døde der 5 Juni 1846. Hans store Fuglesamling har i væsentlig 
Grad afgivet Materiale til Kjærbølling's Afbildninger af nordiske 
Fugle; i 1853 skænkede hans Moder Samlingen til Aarhus Kate- 
dralskole, hvor den formentlig endnu er bevaret. 

E. Hage maatte hele sit Liv kæmpe med et svageligt Helbred, 
som hæmmede den rette Udvikling af hans rige Aandsevner. 
Sine bedste Timer har han uden Tvivl tilbragt med Iagttagelser 
af Fuglelivet og paa Jagten, navnlig i Ulvshale. 

Møen udmærkede sig dengang — og endnu langt senere — 
ved en ualmindelig rig Fuglefauna. Hertil bidrog vel baade 
Øens afvekslende Naturforhold og dens Beliggenhed som den 
sjællandske Øgruppes yderste Forpost i Østersøen. 

Ganske særlig var dog Ulvshale et sandt Eldorado for Jægere 
og Ornithologer. Alle Forhold var her ogsaa ualmindelig gun- 
stige. Først Beliggenheden: en ca. 440 ha stor Halvø, kun ved 
en smal Landtange forbundet med Hovedøen og ellers helt om- 
givet af Vand, mod Nordøst den aabne Østersø, mod Syd den 
flade Strand imellem Møen og Sjælland og endelig mod Vest 
Ulvshaleløbet, hvori en ganske smal, men dyb Rende skiller 
Møen fra den lille Nyord. Dernæst Naturforholdene: i Midten 

16 



234 

af Halvøen en langstrakt, ca. 80 ha stor, Skov af ganske urskov- 
agtig Karakter, bestaaende af gamle Ege, Linde og Bøge med 
frodig, tæt Underskov og et myldrende rigt Insektliv, særlig et 
Utal af Fluer og Myg, som udklækkes i de side, stærkt tilgroede 
Moser i Lavningerne mellem de gamle, parallelt løbende Hav- 
stokke, hvoraf Halvøen er opbygget; uden om Skoven dernæst 
til alle Sider udstrakte Strandenge, som fortsættes paa Nordsiden 
af Nyord. Dertil endelig Fred : paa Landtangen foran Indgangen 
til Skoven laa et ensomt beliggende Skovvoglerhus ellers paa 
hele Halvøen kun et eneste lille Fiskerhus yderst ude ved LTlvs- 
haleløbet, og Jagtretten var i Hænderne paa nogle faa kyndige 
og ivrige Fuglevenner og Jægere. 

Selv i Slutningen af 60'erne kunde en enkelt Mand i Ulvs- 
hale rose sig af i Løbet af vistnok kun en halv Snes Aar at 
have skudt ca. 100 Havørne (Haliaetiis albicilla). 

Nu er Forholdene i mange Henseender forandrede. Borthug- 
ning af Skovens gamle, store Træer, Udtørring af den Vig, som 
tidligere adskilte Ulvshale fra Hegneden, Udstykning af Skoven 
og Engene, Etablering af et Par Bøndergaarde med delvis Op- 
dyrkning af Strandengene og endelig den tiltagende, hensynsløse 
Jagt har ganske sikkert i høj Grad forringet Eksistensbetingel- 
serne for et frodigt Fugleliv. Endnu er dog Ulvshale et interes- 
sant og ejendommeligt Sted, vel værd et Besøg af Naturvenner. 



FAUNISTISKE OPTEGNELSER. 

AF 

H. F. HAGE. 

(DØD 1904 SOM OVERRETSASSESSOR I VIBORG) 

VÆSENTLIGST EFTER MEDDELELSER AF TELEGRAFBESTYRER 
N. P. PETERSEN i I STEGE. 

Red. har modtaget nedenstaaende Meddelelser fra Gustav 
Hage, der i et Brev af 15 Marts 1914 meddeler, at det er »Op- 
tegnelser, som jeg i denne Vinter har fundet blandt min afdøde 
Broders Efterladenskaber (Hother Friede nreich Hage, cand. 
theol. & jur. født i Stege 1849, død 1904 som Overretsassessor i 
Viborg; har ogsaa beskæftiget sig endel med topografiske og ar- 
kæologiske Undersøgelser paa Møen). 

1 Se Tidsskriftets 4 Aarg. S. 69. 



235 

Optegnelserne er, som det ses af Notitserne om Silkehalen, 
skrevne i Vinteren 1867 — 68, formodentlig i Juleferien, med en- 
kelte senere Tilføjelser. De er aabenbart ikke blevne fuldførte 
efter den oprindelige Plan, hvad adskillige Artsnavne uden nogen 
Vedføjelse viser. Begyndelsen er derfor fyldigst behandlet, men 
det forekommer mig, at det netop nutildags kan have sin sær- 
lige, smerteblandede Interesse at se, hvor talrige Rovfuglene den- 
gang forekom i den sydøstlige Del af Landet«. 

Nomenklaturen, der var taget efter den gamle Udgave af 
Kjærbølling, er ændret i Overensstemmelse med den nu i Tids- 
skriftet brugte, hvorimod den oprindelige Ordning af ]V^|ddelel- 
serne, der begynder med Rovfuglene, er bibeholdt ligesom de i 
Mskr. brugte Maal- og Vægtangivelser. — Som nævnt i Over- 
skriften stammer Meddelelserne for en meget væsentlig Del fra 
afd. Telegrafbestyrer N. P. Petersen; Petersen havde i sine 
yngre Aar boet i Augustenborg og Flensborg, hvorfor adskillige 
Iagttagelser fra disse Egne er kommen med, men det er ud- 
trykkelig anført hver Gang. Mechlenburg, som jævnlig nævnes, 
var Apotheker, vistnok i Flensborg; hos Kjærbølling træffes 
Mechlenburgs Navn meget ofte som Meddeler om sjældnere 
Arter fra Sønderjylland. 



Graa Grib (Vultiir monachus). Efter Apotheker Henning- 
sens Meddelelse blev denne Fugl skudt i Fiskbækskov^ 18— af 
en Jæger Lorentzen. Fuglen, som blev anskudt, gik løs paa 
Jægeren, som maatte flygte ud i en Mose, hvor han fik Tid til 
at lade Bøssen og dræbe Dyret. 

Efter Mechlenburgs Notitser er Gribben set 24 December 
1834 ved Lech og Lindenitt; der var 3 i Følge; sagkyndige 
Mænd, som i længere Tid betragtede dem, bekræfte dette. 

Kongeørn (Aqiiila fulva). En vingeskudt Han blev dræbt 
af en Vogterdreng ved Flensborg 6 November 1853. Vingeslag 
3 Al. 8", Længde 1 Al. 9", Halens Længde 1374". Samme Aar 
blev en Hund i Nærheden af Kobbermøllen overfaldet af en 
saaret Fugl, som ved tililende Hjælp blev dræbt. Oftere skudt 
paa Møen: Liselund; 12 Marts 1865 Rosenfeldt; 13 December 
1865 Røddinge; Dec. 1866, Dec. 1867 og Jan. 1868 fra Lolland 
til Udstopning. 

' Vistnok i Sundeved. 

16* 



236 

Havørn (Haliaetus alhicilla). Forekommer næsten aarlig ved 
Ulvshale. 1859 fik P. 6 Ekspl. derfra, 1862 2, 1863 blev mellem 
10 og 13 Dec. skudt 11 Fugle, hvoriblandt en gulhvid Varietet, 
som paa Ryggen havde et snehvidt Skilt; Bukser, Hale og 
yderste Vingefjer askegraa. (Alle de nævnte Ørne ere skudte af 
Indsidder Jørgen Knudsen, som i den Tid, han har opholdt 
sig der, har nedlagt c. 100 Stkr.). 

Modtaget som Foræring 1864 fra Rosen feldt en gammel Han. 
Førnævnte Varietet blev solgt til Grev Råben paa Lolland for 
23 Rdl. Januar 1865 fra Rosenfeldt 3 P'ugle, af hvilke den enes 
Udseende aldeles stemmer med Kjærbøllings Beskrivelse af 
H. leucocephalus (L. 37", Vingestr. 93", Halens Længde 13^4"). 
10 Januar (65?) 1 gi. Han fra Ulvshale og en ung Fugl. 3 Ekspl. 
fra Rosenfeldt; fremdeles 1865/66 fik P. 10 Stkr.; 1866/67 15 
Eksemplarer. 

Fiskeørn (Pandion haliaetus). Foraar og Efteraar bemær- 
kes denne lille Ørn flere Steder her paa Møen, navnlig opholder 
den sig længere Tid om Foraaret ved Gjeddesø (Løwe^), dog 
kan man ikke antage, at den yngler der, da den slet ikke iagt- 
tages der om Sommeren. Skudt flere Gange ved Ulvshale; 13 
April 1862 en meget smuk Han (L. 21", Vingestr. 2 Al. 3", Ha- 
lens Længde 8", Vægt 2 M 21 Lod). 

Glente (Milvus idinus). Yngler overalt i Møens Skovegne. 

Musvaage (Biiteo viilgaris). Ligesaa. 

V i n t e r m u s V a a g e (Biiteo lagopus). 1 863 ind fandt sig her et 
større Antal, hvoriblandt et meget sjældent Eksemplar, som ind- 
sendtes fra Kjeldby. 1865 temmelig almindelig; 1866/67 i Mængde. 

Hvepsevaage (Pernis apivorus). En meget smuk gi. Han 
skudt ved Stege 10 September 1862; Marts ^ 1864 i Hegningen; 
Septbr. 1863 blev en gi. Hun skudt i Tjørnemarke; 22 Maj tog 
Hr, Løwe paa Klintholm et smukt Ekemplar bort fra en Ræv. 
At enkelte Par yngle paa Møen, kan næppe betvivles. Endvidere 
er den skudt 3 Marts ^ 1865 [(^) i Svensmarke; i Sept. 1865 flere 
Ekspl.; 1866 og 67 3 Ekspl. 

Vandrefalk (Falco peregrinus). Ved KHnten skal aarlig 
forekomme enkelte Individer^, Ved Ulvshale har man set den 

^ Godsforvalter paa Klintholm. '^ Maa antagelig være Maj. Red. 

' I Juni 1893 havde F. peregrinus Rede paa Sommerspiret i det isskurede, 
vertikalt staaende Parti under Toppen mod Sj'd. Her har den haft Rede i 
adskillige Aar paa to forske Hige Steder, hvor der endnu fornylig saas Spor af 



237 

angribe en Flok Knortegæs (Anser torqiiatus), idet den lagde sig 
tilbage i Luften og nedenfra for ind paa en Fugl i Flokken, 
som den greb i Brystet og kastede til Jorden, saa at Røveren 
selv fulgte med næsten lige til Jorden. En Vogterdreng, hvem 
Fortællingen derom skyldes (som imidlertid havde et fuldkom- 
ment Præg af Sandhed) havde opsamlet paa en Gang 3 Gæs 
fra Jorden og derpaa dræbt dem, idet han hurtig løb til og for- 
drev Falken fra dens Bytte. 

Hr. Mechlenburg fik et Eksemplar, som i Kamp med Haliactns 
albicilla blev slaaet til Jorden og fanget levende. 1 Januar 1865 
gi. Han fra Rosenfeldt, endvidere 5 November 1865; 10 Decem- 
ber 1865 gi. Han fra Nordfeld; 2 September 1866 gi. Hun fra 
Klintholm. 

Lærkefalk, (Falco subbiiteoj. 2 Juni 1865 kom et Kuld af 
Fuglens Æg fra Ulvshale, ligesaa 10 Juni 1864 (3 Stkr.); 25 Juni 

1866 en gi. Hun fra Søndersognskov; 6 Juni 1867 Volden (ved 
Stege) c?. 

Dværgfalk (Falco cesalon). 3 September 1866 gi. Hun fra 
Tjørnemarke; 24 Maj 1867 Frenderup. 

Taarnfalk (Falco tinniinciihis). Under Sandfaldet og Dron- 
ningestolen yngle flere Par. Ved Sandfaldet har jeg fundet 
Skaller af dens Æg. Den er oftere skudt ved Stege og andre 
Steder. 1868 forekom den her i større Antal; 1866 ligeledes al- 
mindelig. 

Rødfodfalk (Falco vespertinus). 24 April 1865 blev en gi. 
Hun skudt i Frenderup (findes i Samlingen^). 

Due høg (Astiir palnmbariiis). Forekommer her i Mængde; 
i Vinteren 1863/64 udstoppet 14 Ekspl. P. har haft den i Fan- 
genskab, hvor den holdt sig temmelig vild. Han har i Dec. 

1867 her ved Stege i nogle Dage iagttaget 2 Hunner, af hvilke 
den ene havde Benene halvt overskudte, men fulgte med den 
anden og blev ernæret af den. P. antager dette interessante Til- 
fælde for et almindehgt Træk i Fuglelivet, da man saa ofte 
træffer paa saarede Fugle, og navnlig Rovfuglene aldeles ikke 
kunne skaffe sig deres Føde uden Kløernes Hjælp. 

Spurvehøg (Accipiter nisiis). Meget almindelig; dens Æg 

Rederne. I ældre Tid har den bygget i selve Toppen i en mod Syd vendende 
Hulning, hvor der endnu i 70'erne var svage Rester af Reden tilbage. Den 
yngler formentlig endnu paa Klinten. G. Hage. 

^ Petersens. 



238 

fra flere Steder. P. har 1867 fra en Rede faaet efterhaanden et 
Æg og Unger i 3 forskellige Stadier. 

Rørhøg (Circus æruginosiisj. Er her almindelig; yngler i 
Budseniarke og Røddingsø, hvorfra P. har faaet flere Kuld at 
dens Æg, og ved flere Steder paa Møen. 

Blaa Kær høg (Circus cyanens). 10 September 1862 blev 
en meget smuk gi. Han skudt ved Stege; en lignende i Marts 
1864 i Hegneden. 

Sneugle (Nyctea nivea). Skal vise sig ikke saa sjældent her 
paa Øen. I Vinteren 1860—61 saas den i længere Tid paa Lise- 
lund, var ogsaa paa Skud i Nærheden af Sønderby. 21 Februar 
1866 gi. Hun skudt i Søndervestud (Vingest. 54", Halens L. 8V/2", 
Vægt 4 j? 1 Lod). 12 og 13 April 18(56 set en halv Mil fra 
Stege. 21 November 1866 gi. Hun fra Lindersvold. 7 November 
gi. Hun fra Vordingborg. 

Natugle (Syrnium alnco). Meget alm. her. Æggene fra 
Mølletaarnet (12 Marts 1862, 3 Stkr.) og flere Steder. Jeg har 
dem selv fra Klinteskoven og fra Kalhrinedal (1 Maj 1864). 

Perleugle (Nyctale funerea). Skudt 13 Oktober 1864 paa 
Nordfeld. 

Slørugle (Strix flammea). 20 December 1866 fundet død i 
Raabylille, vistnok det første Bevis paa dens Forekomst her 
paa Øen. 

Skov-Hornugle (Otns vnlgaris). Her almindelig. 

Mose-Hornugle (Otns brachyotus). Forekommer her ikke 
sjældent om Efteraaret, skudt flere Gange ved Ulvshale, hvor 
den formodentlig ogsaa yngler. 

StorFlagspette(^/)('nrf/-oro/)ns major). Her overalt almindelig. 

Vendehals (Jynx torquilla). Sjældent bemærket paa Møen. 
Dens Æg fundne^ i en hul Pil i Hattemagervænget (9 Stkr.) 
3 Juni 1863 og 6 bevarede, som nu er i Hr. Erichsens Sam- 
ling. 

Hær fugl (Upupa epops). Synes at være bemærket i Fren- 
derup, ogsaa i de senere Foraar; tidligere skal den have været 
almindeligere paa Møen. 

Isfugl (Alcedo ispida). Iagttaget af P. ofte ved Ballastbroen 
i Flensborg, hvor den i længere Tid kunde sidde paa en Pæl 
med Hovedet nedadbøjet uden at forandre Stilling. Hr. Mech- 
lenburg har iagttaget den ved den aabne Strand, og jeg selv 

1 Af G. Hage. 



239 

har bemærket den ved Stokkerup (ved Øresund). Kjærbøllings 
Paastand er altsaa urigtig eller maa indskrænkes til det endnu 
mere aabne Hav^ 

Ellekrage (Coracias garrnlus). En ung Han skudt i Ulvs- 
hale Aug. 1863; den skal have ynglet dér flere Aar i Træk, tid- 
ligere ogsaa andre Steder paa Øen. 8 Juni 1865 gi. Hun fra 
Ulvshale, endvidere 3 Maj 1866 fra Raaby og Tøvelde, næste 
Dag fra Vollerup. Kan man ikke heraf slutte, at den endnu 
yngler her flere Steder? 

Pirol (Oriohis gallmla). Ikke sjælden i Nærheden af Flens- 
borg. P. har 1859 — 60 faaet ikke mindre end 8 Stkr. fra Ham- 
meved Skov; dens tomme Rede har jeg fra ham. 

Stær (Sturnus vulgaris). I en meget streng Vinter 1860 — 61 
opholdt 3 Stkr. sig flere Dage i Januar ved et lille Kildevæld 
nær ved P.s Bolig ved Ballastbroen i Flensborg. 

Ro s en s tær (Pastor rosens). Skudt i Juni 1859 ved Flens- 
borg; flere bemærkede der. 

Nøddekrige (Niicifraya caryocatactes). Denne Fugls Æg 
er af Hr. Erichsen fundne paa Bornholm 23 Marts 1864; »de 
4 friske Æg, der fandtes, ere aldeles karakteristiske og kunne 
ikke forveksles med noget andet Æg«. 3 Oktober 1864 blev en 
gi. Hun skudt i Hovmarken; næste Dag en gi. Han fanget i en 
Done paa Klintholm (begge i Samlingen); fanget 19 Oktober 
1864. 3 April 1865 viste sig 4 Fugle paa Marienborg; de 3 blev 
skudte. Hr. Nielsen forsikrer, at han har set den ved Stege 
8—9 Maj 1866. 

Ravn (Corims corax). Her overalt ynglende, men i næsten 
utilgængelige Træer. April 1866 fik P. dens Æg fra Nordfeld. 

Krage (Corims cornix). Et ret mærkeligt Æg har jeg fra 
Lukket, 25 April 1862. 

Raage (Coruiis friigilegns). Yngler her talrigt flere Steder. 

Skade (Pica candata). Her paa Møen fandtes i Efteraaret 
1863 en Del Eksemplarer, som vare blegt askegraa paa de Dele 
af Kroppen, hvor den alm. Skade er sort, forøvrigt hvide. I 
Selskab med de andre Skader bliver denne Afart hadet og for- 
fulgt, saa den blindt søger Tilflugt gennem Vinduer og Døre; 
P. fik saaledes en, grebet levende. Troværdige Folk forsikre at 
have set næppe flyvefærdige Unger af denne Afart, hvis Eksem- 

^ Kjærbolling skriver, at den forekommer »aldrig ved den aabne Strand- 
bred i . 



240 

piarer ogsaa synes stadig at være mindre end den alm. Skades. 
P. har 28 August 1864 indsendt et Ekspl. af denne Afart til 
Professor Reinhardt. 

Skovskade (Garrulus glandarius). Her paa Øen har P. 
trufTet den i April Maaned i Ulvshale, hvor den vel altsaa niaa 
yngle. I et Par Aar bemærkede P. ikke Fuglen her, men i Okt. 
1863 kom den i Flokke paa 40/50 Stkr. 

Silkehale (Ampelis garriila). Forekommer her næsten hver 
Vinter, men er dog hidtil ikke set i denne Vinter, 1867 — 68. 
1866 — 67 udstoppede P. 105 Eksemplarer. 

Nat ravn (Caprimiilgus eiiropæus). Her ej sjælden. Selv har 
jeg set den paa Skovbakken i Frenderup. 

Mursejler (Cypselus apiis). Yngler i Stege under Hus- og 
Kirketage. 

Forstuesvale (Hiriindo riistica). Ved Augustenborg ud- 
rugede flere Aar i Træk et Par af disse Svaler hvidgraa eller 
hvide Unger. Her paa Møen fik P. 15 Juli 1864 en hvid Svale 
(indsendt til Prof. Reinhardt) fangen paa et Sted, hvor et Par 
3 Aar efter hinanden har haft en hvid Unge, medens de andre 
Sødskende beholdt deres naturlige Farve. 

Digesvale (Hirundo riparia). Yngler i alle Mergel- og Sand- 
grave i Frenderup og Bidsinge. 

Hvidhalset Fluesnapper (Muscicapa collaris). Det af 
Hr. Scheel ved Stege skudte Eksemplar findes i P.s Samling. 

Stor Tornskade (Laniiis exciihitor). Set paa Klintholm. 

Misteldrossel (Tiirdus viscivorus). Her om Vinteren alm. 

Sangdrossel (Turdus musicusj. Yngler paa Volden ved 
Stege. 

Ringdrossel (Turdus torquatus). I Slesvig traf P. den hvert 
Aar. 19 April 1866 en gi. Han fra Udby. 

Vandstær (Cinclus aquaticus). 24 Januar 1865 fra Lise- 
lund. Hr. Mechlenburg har faaet dens Æg fra Krusaa Mølle. 
To Stkr. fra Vordingborg Januar 1869. 

Hvid Vipstjert (Motacilla alba). Dens Æg fra Stranden 
ved Stege. 

Høgesanger (Sylvia nisoria). Truffet ynglende ved Flens- 
borg af P. 

Gul bug (Hypolais iderina). Alm. ynglende her. 

Sivsanger (Acrocephalus phragmitis). Ynglende i Tørve- 
moser i Frenderup. 



241 

Gulspurv (Emberiza citrinello). To mærkelige Æg har jeg 
fra Hattemagervænget og Ulvshale (Hosnæs). 

Kærnebider (Coccothranstes vulgaris). Set her før i en 
Have. 

Irisk (Cannabina Unota). Ynglende paa Grøftevolde bag en 
høj Plante eller kun imellem Græsset, ogsaa i Krattet paa 
Skrænten ved Østersøen. 

Korsnæb (Loxia ciirvirostra). Truffet her ved Byen i Slutn. 
af Juli 186G. 

Turteldue (Tnrtiir aiiritiisj. Forekommer ej sjældent i Om- 
egnen af Flensborg, yngler ved Jæ'gerslyst. Her paa Møen blev 
31 April 1863 en smuk gi. Han skudt i Hjelm (indsendt til 
Museet). 4 Maj 1866 skudt i Udby. 

Agerhøne (Perdix cinerea). Findes sparsomt ynglende paa 
Markerne i Frenderup. 

Vagtel (Coturnix communis). Skal yngle udenfor Stege. 

Trane (Grus cinerea). Skudt ved Raaby, senere i Sønderby 

(gi- c?). 

Rørdrum (Botaurns stellaris). Findes vistnok ikke mere 
paa Møen. 

Vandrikse (Ralhis aquaticns). 26 December 1864 modtog 
P. et Ekspl. med Længde 11 V2", Vingeslag I5V2", Næbbets 
L. IV2", midterste Taa 2". 

Thors hane (Phalaropns fnlicarius). Skudt ved Stege den 
15 Januar 1864. 

Dværgterne (Sterna minuta). Yngler her ved Kysten. 

Mellemkjove (Lestris pomatorhina). Skudt 28 November 
1864 i Ulvshale (ung Fugl). 

Fløjlsand ("Oedem/a /«sca). Blev i Vinteren 1855 fangen og 
holdt levende en Dag. 

Havlit (Pagonetta glacialis). Alm. her om Vinteren. 

Graaand. {Anas boscas). Ynglende alm. i Moser. 

Spid sand (Anas acuta). Ynglende paa Lindholm. 

Toppet Skallesluger (Mergus serrator). Ynglende ved 
Ulvshale, Noret og flere Steder. 

Lille Skallesluger (Mergus albellus). Han og Hun ud- 
stoppede i Vinteren 1867—68. 



242 



FUGLELIVET PAA AVEDØRE HOLME 
VED KØBENHAVN. 

AF 

H. PEDERSEN. 

Da jeg i godt 4 Aar, nemlig i Tiden fra Efteraaret 1910 til 
Udgangen af 1914, hver Uge har besøgt Avedøre Hohne, der 
Hgger ca. 5 km fra Hovedstaden og er omtrent 140 ha store, har 
jeg haft god Lejhghed til ved alle Aarstider at iagttage Fuglelivet 
der, og mulig kan denne Fortegnelse have Interesse for »D.o. F.«s 
Medlemmer. 

De mange gunstige Forhold, der er paa Holmene, har bevir- 
ket, at et meget stort Antal af mange forskellige Arter Fugle er 
repræsenteret der, saaledes at jeg har kunnet notere 121 Arter. 

Naar man fra Avedørefortet gaar ud til Holmene, kommer 
man lige udenfor dette til et bredt Bælte af Brakvand, tildels 
overgroet af Græs og Rør. Paa den anden Side af dette Bælte 
findes talrige Vandhuller, store Græsmarker, flere Sandbanker og 
Mosedrag, der tilligemed den flade Strand, der omgiver Holmene 
ud til Kallebodstrand , afgiver særlig gode Betingelser for en 
Fuglefaunas Trivsel der. Tæt ved Holmene findes 2 store Tjørne- 
hække, ved Fæstningsgravene og paa Voldene en Del Buske og 
høje Træer, som giver saavel Opholdssted som Redeplads for en 
hel Del Smaafugle. Desuden maa der ikke skydes paa Holmene 
fra 1 April til KiJuli. Af de der græssende Kreaturer ødelægges 
selvfølgelig en Del Reder, men da Terrainel er stort, og der 
findes mange forskellige Skjulesteder, er Yngelen der alligevel 
ganske antagelig. Af nedenstaaende 121 Arter er 27 ynglende. 

Krikand (Anas crecca). Almindelig paa For- og Efteraarstræk. 

Atling (Anas querquedula). Et eller muligvis to Par yngler 
der hvert Aar. Er ret almindelig om Eftersommeren. 

Pibeand (Anas penelope). Ret almindelig paa Efteraarstræk. 

Spid sand (Anas acuta). Ses mest om Foraaret, et Par yng- 
lede der i Sommeren 1913 og 1914; efter Sigende skal der tid- 
ligere have ynglet flere. 

Stokand (Anas boscasj. Almindelig hele Aaret, nogle Par 
ynglende. 



243 

Skeand (Anas clypeata). Ses af og til udenfor Yngletiden 
næsten altid parvis, mest om Foraaret. 

Gravand (Tadorna cornutaj. Ret hyppig paa Stranden om 
Foraaret og hele Sommeren. 

Sangsvane (Cygniis miisiciis). Ret hyppig hele Vinteren, i 
mindre Flokke fra 3 til 10 Stkr., siddende paa Isen eller i Vaager. 

Taffeland (Fiilignla ferina). Hyppig hele Vinteren, i Flokke 
sammen med andre Dykænder. 

Havlit (Pagonetta gladalis). Færdes undertiden i meget store 
Flokke paa Kallebodstrand; syge eller anskudte Eksemplarer 
søger ind til Land og fanges eller skydes der. 

Fløj el sand (Oedemia fusca). Færdes ligeledes om Vinteren 
i Flokke og flj'ver da undertiden ind over Land. 

Eder fugl (Somateria mollissima) . Ligeledes. 

Toppet Skallesluger (Mergus serrator). Ret hyppig, fær- 
des mest parvis. 

Sædgaas (Anser segetum). Ses paa Træk i Flokke. 

Knortegaas (Anser torquatus). Kommer hvert Aar paa Træk, 
undertiden kaster mindre Flokke sig paa Holmene og søger 
Næring. 

Agerhøne (Perdix cinerea). Temmelig hyppig, yngler paa de 
tilstødende Marker. 

Plettet Rørhøne (Porzana manietta). Træffes faatallig hvert 
Efteraar. 

Vandrikse (Ralhis aqnaticns). Enkelte Par yngler der hvert 
Aar. 

G røn ben et Rørhøne (Gallinnla chloropus). Temmelig hyp- 
pig som ynglende, Reden findes stadig i de høje Rør, og hvor 
Vandet kun er lidt salt. 

Blishøne (Fulica atra). Yngler i stort Antal, kommer me- 
get tidlig om Foraaret. 

Vibe (Vanellus cristatus). Yngler meget hyppig og paa alle 
Lokaliteter, færdes underliden i store Flokke til Slutningen af 
November. 

Strandbrokfugl (Charadrius squalarola). Ret hyppig, flyver 
ikke sjelden i Flok sammen med Ryler og andre Smaavadere. 

Hjejle (Charadrius pluvialis). Ligeledes. 

Præstekrave (Ægialitis hiaticula). Meget hyppig som yng- 
lende; Reden findes fornemlig, hvor der er bare Pletter paa 
Græsmarken. Er set i Februar Maaned paa Isen. 



244 

Hvidbrystet Præstekrave (Ægialitis cantiana). Nogle en- 
kelte Par yngler der hvert Aar, i 1914 flere end sædvanlig, vist- 
nok 7 Par. 

Strandskade (Hæmatopus ostreologus). Ret hyppig baade 
For- og Efteraar, færdes i Reglen i mindre Flokke. 

Lille Regnspove (Numenius phæopns). Træfl"es i Reglen 
hvert Efteraar. 

Stor Regnspove (Numenius arqiiahis). Almindelig baade 
For- og Efteraar, optræder undertiden i store Flokke. 

Kobbersneppe (Limosa lappoinca). Faatallig paa Træk. 

Mudderklire (Aditis hypoleiica). Almindelig om Efteraaret, 
Hovedparten dog unge Fugle. 

Tinksmed (Totamis glareola). Ligeledes. 

Svaleklire (Totamis ochropus). Ligeledes, dog færre i Antal 
end de to foregaaen de Arter. 

Rødben (Totanus calidris). Almindelig som ynglende; Reden 
fmdes i Reglen godt gemt i store Græstotter. 

Sortklire (Totanus fusens). Temmelig sjælden, er kun truf- 
fet om Efteraaret. 

Hvidklire (Totanus glottis). Almindelig om Efteraaret. 

Brushane (Machetes pug nax). Paa Holmene yngler ca. 10 Par. 

Klyde (Recurvirostra avocetta). Et Par har ynglet der i flere 
Aar, men i Yngletiden 1913 blev Hunnen skudt af en Pramjæger 
i Kallebodstrand. I 1914 har ingen Klyder vist sig paa Holmene, 
og maa denne ejendommelige Fugl vel dermed betragtes som 
udryddet. 

Dværgryle (Tringa minuta). Almindelig hvert Efteraar, 
undertiden i temmelig store Flokke. Ses undertiden ogsaa om 
Foraaret. 

Temmincks Ryle (Tringa temminckii) . I Efteraaret 1911 
saas 2, 18 August 1912 saas en Flok paa 11, 14 August 1913 saas 
en Flok paa 6; den kendes let fra Dværgrylen ved sit spæde 
Trillefløjt. 

Sortgraa Ryle (Tringa maritima). Nogle ganske enkelte 
træffes i Reglen hvert Efteraar. 

Islandsk Ryle (Tringa canutus). Ligeledes. 

Alm. Ryle (Tringa alpina). Almindelig som ynglende. 

Krumnæbbet Ryle (Tringa subarquata). Træffes først paa 
Efteraaret i temmelig stort Antal. 

Brednæbbet Kærløber (Limicola pygmæa). Faatallig paa 



245 

Træk. Den 30 August 1910 saas 2, 13 August 1911 saas lige- 
ledes 2, de holdt sig stadig sammen og var meget tillidsfulde. 
Odinshane (Phalaropiis hijperboreus). Den 3 September 

1911 saas en Odinshane, som fløj langs med Stranden i Flok 
sammen med Tringa alpina og Tr. suharquata; den 25 August 

1912 saas 1, som ganske alene svømmede i et Vandhul paa 
Holmene ca. 500 m fra Stranden. 

Enkelt Bekkasin (Limnocryptes gallinula). Almindelig om 
Efteraaret og først paa Vinteren. 

Dobbelt Bekkasin (Gallinago scolopacina). Almindelig For- 
og Efteraar. 

Hættemaage (Lams ridibundiis). Søger Føde langs Stranden. 

Stormmaage (Lams caniisj. Ligeledes. 

Havmaage (Lams argentatiis). Ligeledes, dog i mindre Antal. 

Svartbag (Lams mariniis). Ligeledes, betydelig færre og 
mest unge Fugle. 

Tretaaet Maage (Lams tridacty lus). Sjælden Gæst. En ung 
Fugl blev truffet 8 December 1911. 

Dværgterne (Sterna minuta). Ret almindelig. De gamle fly- 
ver langs Stranden sammen med de fuldvoksne Unger og sø- 
ger Føde. 

Almindelig Terne (Sterna himndo). Ret almindelig. 

Sortterne (Sterna nigra). Kommer af og til i enkelte Ekspl. 

Grylletejste (Cepphus grijlle). Undertiden ret almindelig i 
Kalleboderne og flyver derfra over Holmene. 

Lom vie (Uria troile). Fundet et Skelet, sandsynligvis Re- 
sterne af et Rovfuglemaaltid ; af Næb og Fødder kunde det tyde- 
lig ses, at det var denne Fugl. Opholder sig i Mængde hver 
Vinter i Kalleboderne. 

Alk (Alca torda). Færdes om Vinteren overalt i Kalleboderne 
og ved Kysten i større og mindre Flokke. 

Hejre (Ardea cinerea). Furagerer paa Kysten og i Moserne 
hele Aaret undtagen om Vinteren. 

Stork (Ciconia alba). En sjælden Gæst paa Avedøre Holme, 
kun set 2 Gange, den ene Gang Høj den ind over, den anden 
Gang beærede den Holmene med sin notable Visit og spiste et 
Par Frøer. 

Taarnfalk (Falco tinniincalusj. Meget almindelig. 

Dvergfalk (Falco æsalon). Ses ret ofte hastende ind over 
Markerne. 



246 

Vandrefalk (Falco peregrinus). Træffes kun sjældent. ^ 
blev skudt 5 September 1912. 

Musevaage (Biiteo uiilgaris). Ret almindelig. 

Vinter- Musevaage (Biiteo lagopus). Ikke sjælden først 
paa Vinteren. 

Hvepsevaage (Pernis apiuoriis). Ret almindelig om Efter- 
aaret. 

Blaa Kær høg (Circiis cyanens). En ung Fugl holdt til der 
en 14 Dages Tid i Marts Maaned 1913, men den er ikke set der 
før eller senere. 

Spurvehøg (Accipiter nisns). Træffes paa alle Tider af 
Aaret, dog særlig om P^fteraaret. 

Mose ugle (Otns brachijotns). Almindelig paa Efteraarstræk. 
I Oktober 1911 fandtes saavel paa Holmene som paa de tilstø- 
dende Marker store Mængder af Moseugler; da der dette Aar var 
umaadelige Masser af Markmus, var der rigelig Næring til dem. 

Ringdue (Cohimba pahimbus). Ses af og til flyvende paa 
sine Vandringer til eller fra Kongelunden, sohi ligger lige over for. 

Natravn (Caprimulgus enropæus). Enkelte træffes hvert Efter- 
aar og om Eftersommeren. 

Mursvale (Cypselns apus). Meget almindelig paa Efter- 
aarstræk. 

Gøg (Cuculus canorus). Ret almindelig særlig i Parringstiden. 

Stor Flagspet (Dendrocopus major). Er truffet der en Gang 
(16 Juli 1912), men da der ingen gamle eller hule Træer findes, 
maa det vel nærmest betragtes som en Tilfældighed. 

Skade (Pica caudata). Træffes ikke sjældent ved Avedørefortet. 

Allike (Corvns monedula). Trækker undertiden ind over 
Holmene uden at tage Ophold, da der ikke findes Betingelser 
for den der. 

Raage (Corvns frngilegns). Ligeledes. 

Krage (Corvns cornix). Enkelte træffes hele Aaret. Om Efter- 
aaret færdes de i store Flokke paa Stranden for at søge Føde. 

Sort krage (Corvns corone). To af denne Varietet blev set 
5 Oktober 1911, den ene (J^ ad) blev skudt og udstoppet. 

Tornskade (Lanins colhjrio). Et Par yngler hvert Aar i en 
Tjørnehæk. 

Stor Tornskade (Lanins e.vcnbitor typicns). Enkelte besøger 
Fortet og Hækkene hver Vinter. 

Silkehale (Ampelis garrnla). Ved det store Træk i Efter- 



247 

aaret 1913 saas mange større og mindre Flokke af denne Fugl 
i Hækkene. 

Digesvale (Hirundo riparia). Flere Par yngler tæt ved 
Stranden i et Par Sandbrinker, hvoraf den ene kun er ^'2 m 
høj ; om Efteraaret flyver den ved Stranden i umaadelige Skarer 
sammen med Forstuesvalen. 

Forstuesvale (Hirundo riistica). 2 a 3 Par har hvert Aar 
ynglet i et stort Bræddeskur, et Par ynglede i 1912 i et lille 
Skur, ea. 3 m^ stort, og saa lavt, at en voksen Mand kunde 
staa paa Jorden og se i Reden; flyver om Efteraaret langs 
Stranden i utallig Mængde sammen med den foregaaende Art. 

Lærke (Alauda arvensis). Dens Reder træffes i Mængde paa 
Græsmarken. Paa Foraarstræk er den bemærket først i Februar 
Maaned. 

Bjerglærke (Alauda alpestris). En enkelt set ved Stranden 
26 December 1911. 

Stær (Sturnus vulgaris). En Del opholder sig der om For- 
aaret, og senere store Flokke af Gamle og nylig udfløjne Unger. 

Gærdesmutte (Troglodytes parinilus). Opholder sig hver 
Vinter i Tjørnehækkene og de smaa Buske ved Fæstningsgraven. 

Jernspurv (Accentor modularis). Enkelte overvfntrende, hol- 
der undertiden til mellem Tjørnehækkene. 

Musvit (Pams major). Almindelig hele Vinteren i Hækkene, 

Blaamejse (Parus coeruleus). Ligeledes. 

Tornsanger (Sylvia cinerea). Al mindelig om Eftersommeren 
i Hækkene. 

Gærdesanger (Sylvia curruca). Ligeledes. 

Havesanger (Sylvia hortensis). Ligeledes. 

Rørsanger (Acrocephalus arundinaceus). Ret almindelig som 
ynglende i de høje Rør. 

Sivsanger (Acrocephalus phragmitis). Enkelte Par ynglende 
i Nærheden af Rørene. 

Løvsanger (Phyllopseustes trochilus). Træffes om Efteraaret 
i Hækkene. Paa Efteraarstrækket 1914 saas en Del paa Ind 
hegningerne imellem de forskellige Holme. 

Fuglekonge (Regulus cristatus). Ret almindelig i Hækkene 
om Efteraaret og henad Vinteren. 

Engpiber (Anthus pratensis). Almindelig som ynglende, dens 
Rede findes overalt paa Græsmarken. 



248 

Skærpiber (Anthiis obsciirus). Enkelte træffes hvert Aar 
ved Stranden i September og Oktober Maaned. 

Gul Vipstjert (Motacilla flava). Almindelig som ynglende, 
opholder sig der til meget sent paa Efteraaret. 

Hvid Vipstjert (Motacilla alba). Ikke sjælden Foraar og 
Efteraar. 

Sjagger (Turdus pilaris). Kommer ved indtrædende Kulde 
og Sne, undertiden i store Skarer, og renser da Hækkene for 
Bær, træffes ogsaa ved Stranden, hvor den søger Næring i den 
opskyllede Tang. 

Solsort (Turdus merula). Almindelig som ynglende og træf- 
fes hele Aaret. 

Stenpikker (Saxicola oenanthe). Almindelig om Efteraaret. 

Bynke fugl (Praticola rubetra). Almindelig som ynglende. 

Rødstjert (Ruticilla phoenicura). Ikke sjælden paa Efter- 
aarstræk. 

Rødkjælk (Erithacus rubecula). Almindelig i Hækkene hele 
Aaret undtagen i Yngletiden. 

Graa Fluesnapper (Muscicapa grisola). Træffes om Efter- 
aaret ved Fæstningsgraven, dog kun i ringe Antal. 

Graa spurv (Passer domesticus). Yngler i en stor Tjørnehæk; 
et Par ynglede i 1911 under Taget paa et stort Bræddeskur. 

Skovspurv (Passer montanus). Træffes i store Flokke paa 
Markerne. 

Bogfinke (Fringilla coelebs). Enkelte træffes ved Hækkene 
og ved Fortet, særlig om Vinteren. 

Kvæker (Fringilla montifringilla). I Februar 1912 opholdt 
en Del sig i Haverne og ved det yderste Fort. 

Sti Hit s (Carduelis elegans). Udenfor Yngletiden træffes den 
i temmelig stort Antal paa Græsmarken, særlig afsøgende de 
store Tidsler. 

Svenske (Ligurinus chloris). Ses den meste Tid af Aaret, 
om Efteraaret og Vinteren undertiden i store Flokke, hvor de 
ved Stranden søger Føde i den opskyllede Tang, 

I ri sk (Cannabina linota). Almindelig som ynglende og træf- 
fes overalt. 

Bjergirisk (Cannabina flavirostris). Meget almindelig hele 
Vinteren, optræder i større eller mindre Flokke overalt. 

Graasisken (Cannabina linaria). Var ikke bemærket før 16 
November 1913, da en lille Flok havde slaaet sig ned i Hækken, 



249 

iblandt disse fandtes en omtrent hvid Fugl. Ved Udgangen af 
November 1914 var endnu ingen bemærket denne Vinter. 

Rørspurv (Emberiza schoeniclus) . Almindelig som ynglende. 
En Del ses i Rørene hele Vinteren, selv om denne er nok saa 
barsk. 

Gul spurv (Emberiza citrinella). Yngler flere Steder ved 
Buskene og ses og høres hele Aaret. 

Bom lærke (Emberiza miliaria). Træffes faatallig paa de tør- 
reste Steder og ved Vejen. 

Snespurv (Emberiza nivalis). Almindelig om Vinteren og 
træffes i Reglen i store Flokke overalt, dog mest i Nærheden af 
Stranden. 



EN VILDANDEPARK. 

AF 

F. MOURIER-PETERSEN. 

Udenfor mine Vinduer her i Haven har jeg en lille Dam, der 
sammen med nogle Thujabusketter er indhegnet med Traadnet. 
Dammen blev gravet for 6 a 7 Aar siden, da vi havde en ret 
langvarig og streng Frostperiode. Graaænderne (Anas boscas) 
led paa det Tidspunkt meget. De tyede til Gaarden fra Stran- 
den, der var tillagt i lang Tid, og søgte Mødding og Stakke- 
plads. Ænderne blev under en Snestorm saa matte, at Beboerne 
her omkring fangede en Mængde. Selv fangede jeg ogsaa en 
Snes Par, som blev anbragte i Svinehuset, hvor de straks gav 
sig til at æde Havre. Da Tøvejret omsider indtraf, slap jeg de 
fleste ud, men beholdt en 4 a 5 Par, som blev stækkede og sat 
ud i Dammen. Fra Svenstru[) købte jeg 3 Par fra Anderiet der. 
Resultatet blev godt, jeg fik over 50 Ællinger. Siden den Tid 
har jeg haft en Bestand af ca. 150 Graaænder her i Haven til 
uhyre Fornøjelse. Om Foraaret ruge de ude i Skoven og Heg- 
nene, men adskillige Par blive i Indhegningen, og andre møde 
med Ællingerne og blive lukkede ind. Naar Ællingerne er ud- 
voksede, begynde de straks at trække hver Aften, og senere paa 
Efteraaret gaa de hver Aften i Stranden og komme saa igen om 
Morgenen. Stranden her ved Gaarden er Aunøfjord, som meget 
hurtig bliver tillagt, og da her ingen rindende Vand er paa Eg- 

17 



250 

nen, følger der hurtig mange Vildænder med hjem under Frost- 
perioderne. Ifjor havde jeg en Tid lang ca. 400 Ænder at fodre. 
De kom hver Morgen, naar det dagedes, fik Skrutten fyldt, hvor- 
paa de lettede; atter vendte de tilbage Kl. ca. 4V2, fik deres Maal- 
tid og forsvandt saa. Foruden Graaænderne har jeg haft baade 
Krikænder (Anas crecca) og Atlinger (Anas querqiiednla), der fulgte 
med. I Aar har en Spidsandrik (Anas acuta) fuldstændig slaaet sig 
til Ro her og er nu komplet tam. Den gaar med Graaænderne 
lil Søs hver Aften, men kommer igen hver Morgen. Graaænderne 
er saa taknemlige og nøjes med ret primitive Forhold, at en- 
hver, der har en Smule Interesse for Dyr, med Lethed kunde 
skaffe sig en daglig Glæde ved at indhegne en Vanding og sætte 
nogle Par ud. Blive de passede, ville de snart trække andre til, 
og man kan hurtigt faa en stor fast Bestand. 

Ejendommen her er paa den ene Side omgivet af Aunøfjord, 
paa de andre Sider af den 900 ha store Kjøng Mose og Svinø 
Nor. I Svinø Nor har jeg Jagtretten, og ved en strængt gennem- 
ført Fredning er der bleven et ret enestaaende Fugleliv. Ter- 
rænet er ideelt. Foruden en Mængde Graaænder ruger der hvert 
Aar Spidsænder, Skeænder (Anas clypeata). Taffelænder (Fulignla 
ferina), Atling og Krikænder samt flere Par Gæs (Anser cinereus). 
Her i Haven har jeg 3 Gæs, indfangede som Gæslinger; de spa- 
serer rundt som tamme, hvor de ønske om Dagen, men blive 
hver Aften lukket ind i Indhegningen, hvor de forliges udmær- 
ket med Ænderne. Spidsænderne og Atlingerne ville helst ruge i 
Græsmarkerne eller Engene; Krikænderne, Taffel- og Skeænderne 
i Sivtotter ude i selve Mosen. Gaaserede har jeg fundet én Gang 
i en stor Flægtot. Jeg kunde passere Reden paa ca. 30 m uden 
at forstyrre. Blishøns (Fulica alra) er der en Masse af i Noret; 
min Erfaring gaar ud paa, at de ikke i nævneværdig Grad for- 
ulempe de forskellige Ænder, ellers vilde der ikke være saa 
mange af disse. Dog ødelægger jeg hvert Aar en Del Reder. 
Hættemaagerne (Lams ridibundus) ere værre. Her er begyndt 
at komme Koloni, og jeg synes at spore nogen Nedgang blandt 
Ænderne, siden den er kommen ifjor og iforfjor. Men saadan 
en Koloni er næsten umulig at komme til Livs, hvor mange 
Æg man end tager. 

Disse Linier skulde nærmest være for at opmuntre fugle- 
interesserede Landboere til at lave Anderi. Det er saare let og 
er til uhyre Glæde. 



251 




Bosekop. 



A. Christiani Tot. 



REJSEBREVE FRA NORGE. 



A. CHRISTIANI. 



I. Bosekop. 

I Bosekop, som ligger paa Bunden af Altenfjorden, tilbragte 
jeg 6 og 7 Marts 1915 for at se paa det store Marked, hvortil 
Lapperne kommer kørende i Pulke med Forspand af Ren for 
at sælge deres Varer — hovedsagelig Renkød, Skind og Horn — 
til Købmændene fra Tromsø og Hammerfest. Samtidig forsyner 
Lapperne sig med Kaffe, og hvad de ellers har Brug for, og 
undertiden lykkes det en af dem at faa fat paa en Flaske af 
det eftertragtede Brændevin ; da bliver der Glæde i vedkommende 
Familie, og naar Flasken er tom, kan man se en 4 — 5 Lapper 
sidde i Rundkreds i Sneen og med straalende Ansigter synge 
deres stilfærdige, primitive Sange med deres underlige gutturale 
Stemmer. — 

Den 6te var det koldt, -^ 19 Grader, med stærk Landvind, 
saa det var ikke meget, jeg den Dag saa til Fuglene. 1 Fjæren 
gik 2 Purpurryler (Tringa maritima). Rylerne overvintre vel her, 
som de gør i Lofoten og paa Vardø. Desuden holdt en stor Flok 
Krager til her. I Bygden saa jeg en lille Flok Spurve (Passer 
domesticus) samt nogle Graasiskener (Cannabina linaria), som 

17* 



252 

søgte Føde i Affaldsdyngerne om Husene samt paa de smaa sne- 
bare Pletter. Om det her drejer sig om overvintrende Individer, 
tør jeg ikke med Bestemthed sige, men det er vel det sandsyn- 
ligste, da det er lidet troligt, at Trækfugle allerede skulde være 
ankomne. Det var mig ikke muligt at afgøre, hvilken geografisk 
Race de tilhørte. 

Desuden saa jeg i Bygden en Mængde Skader (Pica caudata), 
som i Flokke paa op til 15—20 Individer hoppede om paa Mar- 
kedspladsen, hvor de levede højt paa spildte Smaastykker af 
Renkød. 

Næste Dag havde vi stille, fint Vejr. Jeg havde atter megen 
Fornøjelse af Skaderne, der her — som overalt i Norge — er 
meget tamme; man synes ikke her at betragte dem som glu- 
bende Rovdyr, der for enhver Pris maa slaas ned. Tværtimod 
lader man dem bygge Reder og udruge Ungerne, hvor de har 
Lyst; i de træløse Egne, som omkring Hammerfest og Honnings- 
vaag, ser man saaledes ofte Skadereder anbragt paa selve Hu- 
sene. Ved Bosekop saa jeg Skader, der tog Bad i den frosne 
løse Sne, ganske som Spurvene tager Sandbad hjemme i Dan- 
mark, dog var Snebadene af forstaaelige Grunde ret kortvarige. 
En Skade sad paa en Gærdestave og sang; den kunde ikke alene 
kvidre, som saa mange Skader i Nordnorge kan det, men den 
frembragte virkelige P'løjtetoner, som havde Lighed med Vin- 
drosselsang, og det er vel rimeligt, at det netop var denne Art, 
den kopierede. 

Omkring Bosekop ligger ret udstrakte Skovstrækninger med 
smukke, gamle, ikke synderlig høje Fyrretræer, og jeg benyttede 
det gode Vejr til at gaa en lang Tur gennem Skoven til Bygden 
Elvebakken. Skoven var, som ventelig paa denne Tid af Aaret, 
fnglefattig. Foruden 2 Ravne (Coruiis corax) saa jeg kun 4 Fugle, 
men det var da til Gengæld ogsaa interessante Dyr, nemlig 
Laplandsmejsen (Pams cinctns). Da jeg ikke tidligere havde set 
denne Art, prøvede jeg at komme dem nærmere ved at forlade 
Vejen og gaa hen imod dem , men da jeg ikke havde Ski paa, 
faldt jeg i løs Sne til midt paa Livet, og maatte opgive dette 
Forsøg; jeg prøvede da at lokke dem til mig ved at efterligne 
deres Stemme, og dette lykkedes meget godt. Denne Art er alt- 
saa lige saa nysgærrig som dens danske Frænder, og den op- 
førte sig ogsaa ganske som disse, da den flyvende fra Fyr til 
Fyr nøje undersøgte disses Stammer og Kviste. 



253 

Ved Elvebakken saa jeg atter en Mængde Skader, Krager og 
Graasiskener, men ellers intet. 

Paa Fjorden, der laa blank og blaa, kantet med hvide Fjælde, 
laa store Skarer af Havlitter (Pagonetta glacialis), hvis klang- 
fulde Skrig hørtes vidt omkring. Desuden var der 5 Sølvmaager 
(Lams argentatiis) og en Flok paa henved 20 Ederfugle (Soma- 
teria spectabilis eller mollissima). Paa Hjemvejen fløj 3 Ravne forbi. 

Det Fugleliv, jeg blev Vidne til, var saaledes ikke rigt, hver- 
ken hvad Arter eller Individer angaar, men Klimaet er om Vin- 
teren saavist ogsaa saaledes, at det er forstaaeligt, at alt, hvad 
der kan, forlader Ødemarkerne i det indre Finmarken. Om 
Sommeren er som bekendt Forholdene ganske anderledes. 

II. Var dø. 

Naar man ombord paa Damperen fra Hammerfest har pas- 
seret Magerøen, kommer man ud i Østhavet — det aabne Ishav, 
hvor Dønningerne gaar tungt — og møder her en Fuglefauna, 
der meget ligner den, som man kender fra Grønlandsfarernes 
Beskrivelser af Ishavet der. Mallemuker (Fiilmariis glacialis) 
kommer paa stive Vinger lavt over Havfladen, tager et Par rappe 
Vingeslag og sejler videre ud i den graa Luft^. Fra Tid til anden 
ser man en Svartbag (Lams mariniis) eller en Sølvmaage 
(Lams argentatiis) og spredte Alke, Lomvier og Lunder, hvilke 
Arter sammen med uhyre Skarer af Rider (Rissa tridadylaj 
yngler paa de store Fuglefjælde, Sværholtklubben og Syltefjord 
og ogsaa ved Vardø. Rider ses da ogsaa paa Østhavet, især i 
Yngletiden, i stort Antal. Om Sommeren er Kjoven (Lestris pa- 
rasitica) ikke ualmindelig, og til Tider kan man se store Skarer 
af Ederfugle langt til Søs. 

Efter 20 Timers Sejlads kommer man til Vardø, der ligger 
som Norges yderste Forpost imod Øst. Allerede Christian IV, 
som saa Øens strategiske Betydning, byggede Vardøhus Fæstning 
til Værn mod Russerne, og endnu vajer det norske Flag over 
denne; men norsk og russisk brydes i Vardø By, og gaar man 
en Tur paa Gaden, hører man lige saa meget russisk, kvænsk 
og lappisk som norsk. 

Som Nationerne mødes paa Vardø, saaledes mødes ogsaa her 
en vestlig og en østlig Fuglefauna; om Sommeren ser man lige 

' Jeg har gjort den Erfaring, at den lyse Fase er i høj Grad overvejende 
i Antal i disse Farvande. 



254 

saa mange Rødstrubede Pibere ("An/Zi ns ceroiniis) som Eng- 
pibere (Anthus pratensis), medens om Vinteren (i livert Fald 
i visse Vintre) Stelle rsæn der (SieUeria dispar) ligger Side om 
Side med Ederfugle (Somateria mollissiina og S. spectabilis) 
i Vaagene. 

Kommer man til Vardø i Oktober eller November Maaned, 
vil man finde, al Vinteren allerede er begyndt : med Dagslys er 
det kun smaat bevendt, og heftige Storme med Sne og Regn 
farer hen over Øen. Fuglelivet er da ogsaa fattigt; en Skj ær- 
pib er (Anthiis rupestris) kan vel endnu findes i Fjæren, men 
ellers er Ravnen (Coruiis corax) den eneste Repræsentant for 
Landfuglene. I Fjæren opholder der sig store Flokke af Purpur- 
ryler (Tringa maritima), og paa Vaagene kan man se Stor- 
skarv (Phalacrocorax carbo), Ederfugl og Havlitter (Pagonetta 
glacialis). I Havnen og siddende paa Pakhusene ved denne ses 
mange Sølvmaager og undertiden en Graamaage (Lariis glaiicusj 
saaledes 17 November 1914. 

Disse Arter — med Undtagelse af Piberen — opholde sig 
paa Vardø hele Vinteren, dog overvintrer Purpurrylen ikke i 
noget stort Antal, Hertil kommer saa Stellersanden, som efter 
Vardøværingernes Udsagn kommer ved Juletid og forbliver der 
i et Par Maaneder; enkelte Aar indfinder den sig i stort Antal, 
og andre Aar viser den sig slet ikke. Denne Variation skal 
hænge sammen med Isforholdene ved Murmankysten. 

Den 17 Maj 1914 tilbragte jeg paa Vardø. Ederfuglene var 
som altid talrige, og jeg saa ogsaa, trods den sene Tid paa Aarel, 
en fuldt udfarvet Kongeederfugl eller Spitsbergenederfugl, som 
Arten kaldes her. Der var store Skarer af Sølvmaager og ikke 
faa Svartbag, og i Havnen opholdt sig Mængder af Rider, hvis 
kælne, hæse Stemmer mindede mig om Havlitsang. 

Af Skarver saa jeg mange baade Storskarver og Topskarver 
(Phalacrocorax graculus); Storskarverne havde endnu deres hvide 
Laarpletter. Ved en stor Sten paa Fjældet saa jeg en Sneugle 
(Nyctea nivea), der sad paa Jorden, idet Sølvmaager slog efter 
den; jeg gik den saa nær som en halv Snes m og saa, at den 
var helt hvid. Den fløj da bort et Par Hundrede m, hvorefter 
jeg atter kunde nærme mig den paa ganske kort Hold; forfulgt 
af Sølvmaager fløj den da til Slut ind over Fastlandet. Det er 
vist usædvanligt, at Sneugler er saa lidet sky. 

Af Ravne og Krager (Coruiis cornix) saa jeg mange. Stære 



255 

(Sturniis Diilgaris) var ankomne ligesom Snespurv (Plectro- 
phenax nivalis), Bjerglærke (Alaiida alpestris), Engpiber og 
Rødstriibet Piber og alle vist nok i Antal, der svarer til Øens 
Ynglefugle. Purpurryler fandtes i overordentligt stort Antal paa 
Træk. Præstekraver (Ægialitis hiaticiila) og Strandskade 
(Hæmatopiis ostreologiis) var ligeledes ankomne. 

I Juli Maaned var Fuglelivet paa det højeste. Jeg var paa 
Vardø 14—16 Juli 1914 og 29—31 Juli 1913. Bjerglærke havde 
da begge Gange netop flyvefærdige Unger; disses Rededragt er 
meget morsom: plettet omtrent som Sanglærkens Rededragt, men 
med gennembrydende sorte Tegninger paa Hovedet. Arten yng- 
lede begge Aar talrigt paa Vardø. Snespurv, som ogsaa yngler 
almindeligt, fodrede sine knapt llyvefærdige Unger. Vipstjert 
(Motacilla alba) var talrig, især i Aaret 1913. Af Graaænder saa 
jeg 2 Individer. 

Piberne er, som ovenfor nævnt, stærkt repræsenterede paa Vardø. 
Jeg saa Skjærpibere, der havde Føde i Næbbet til Ungerne paa 
begge de to ovennævnte Tidspunkter. Engpiberne og de Rødstru- 
bede Pibere holde begge til paa Strandengene, de er omtrent 
lige talrige, jeg skulde antage, at der ynglede henved 10 Par af 
hver Art. 30 Juli 1913 havde Engpiberen netop udfløjne Unger. 

Digesmutte (Saxicola oenanthe) var almindelig; Ungerne, 
der var i Rededragt, blev fodrede af Forældrene. 

Af Præstekraver ynglede i 1914 vist kun 2 Par; 16 Juli fandt 
jeg en Rede med 4 stærkt rugede Æg. Tæt ved dette Sted kom 
en Temmincks Ryle (Tringa temminckii) flyvende imod mig 
i meget hurtig Flugt og med saa pludselige Sving, at jeg til 
Tider ikke kunde følge den med Øjnene. Fuglen udstødte gen- 
tagende et Skrig, der lød som: triririri. Den satte sig paa en 
Stolpe nær ved mig, og jeg kunde da se, at dens Ryg var lyse- 
graa. Da det blæste koldt og regnede stærkt, fik jeg omsider 
Rylen til at gaa paa Reden, og jeg fandt da denne, som inde- 
holdt 3 nys udklækkede Unger. Reden stod ganske aaben og 
var løst bygget af faa lange Straa, der var anbragt i en flad 
Fordybning i Jorden. 

Kort efter stødte jeg en Dvergryle (Tringa mimila) af Re- 
den. Dvergrylen var, i Modsætning til Temmincksrylen, over- 
maade tam og tillidsfuld; den spaserede gravitetisk nogle Skridt 
bort fra Reden, og stillede sig derefter op paa en Tue og be- 
tragtede mig; da jeg satte mig ned ved Siden af Reden, gik 



256 

Rylen flere Gange rundt om mig uden at vise ringeste Spor af 
Frygt. Reden, der indeholdt 4 Æg, var dyb og godt skjult, rige- 
ligt udforet med nogle smaa, rundagtige, brune Blade. Fuglen 
havde to tydelige, lyse Striber langs Rygfjerbedets Grænser. Selve 
Rygfjerene var rødbrune med mørkt Ontrum. Dværgrylen lod 
ofte sin Stemme høre; den lød omtrent som den almindelige 
Ryles ryryryry, men var meget spædere. 

30 Juli 1913 saa jeg i Fjæren ved Sørvaagen en Flok smaa 
ryleagtige Fugle, som med siskenagtig Kvidren fløj omkring. Jeg 
antager, at dette har været Kær løber (Limicola pygmæa). Samme 
Dag saa jeg en Del Brus høns (Machetes pugnaæ) og nogle 
Ryler, som vist var Tringa alpina. 

Lom (Colymbus septentrionalisj ses ofte paa denne Tid af 
Aaret; den yngler ikke paa Vardø, hvor intet Ferskvand findes, 
men derimod paa det nærliggende Fastland , og kommer paa 
sine Flyveture derfra ofte ud over Øen. 

Den 27 September 1914 kom jeg atter til Vardø. Bjerglær- 
kerne var endnu ikke rejst, men var samlede i store Flokke. 
Engpibere og Skjærpibere forekom hyppigt, og nogle faa Sne- 
spurve vare ogsaa tilbage. Purpurryler var ankommet i mægtige 
Flokke. Ellers saa jeg kun Øens virkelige Standfugle: Ravn, 
Krage, Skarv, Ederfugl og Sølvmaage. 



EN RAAGE. 

AF 

AUG. MORTENSEN. 

I mange Aar boede vi paa en 3die Sal i Graverboligen til 
St. Petri Kirke. Huset, der var en af de Ejendomme, som nu 
er nedrevet for at give Plads til Universitetsannekset, var belig- 
gende mellem St. Petri Kirkeplads og den gamle Bispehave. 
Mægtige gamle Træer ragede højt op paa begge Sider og naaede 
vore Vinduer. Paa Kirkepladsen voksede Lind, i den gamle 
Have Ahorn, Alm og Ask. Et rigt Fugleliv udfoldede sig her 
baade Sommer og Vinter: Stære, Spurve, Duer, Krager, Raager 
og ved Vintertid mangehaande Skovfugle. Udenfor vore Vinduer 
havde vi anbragt smaa Træahaner forsynede med Lækasser, 
hvor der altid fandtes frisk Vand og fuldtop af Æde. Med An- 



257 

retningen blev Fuglene hurtig fortrolige, og særlig forstod de 
invalide iblandt dem, at her var Fristed og sikker Beskyttelse 
at finde. Af saadanne defekte Skabninger har vi haft adskillige 
i livsvarig Pension, medens vi ingensinde har havt Fugle i F'an- 
genskab, der selv var i Stand til at klare sig. 

For ca. 20 Aar siden havde en fordreven Raagekoloni taget 
fast Ophold i den stille Bispehave. En Dag bragte en gammel 
Kone, hvem vor Dyrevenlighed var bekendt, os en løjerlig, halv- 
skaldet Skabning med et uforholdsmæssigt stort Hoved, store 
Øjne og et vældigt Næb. Det var en Raageunge, som var faldet 
eller kastet ud fra en af Rederne. Synderlig levedygtig saa den 
ikke ud, men min Hustru madede og plejede det skrigende, 
graadige lille Uhyre saa vedholdende, at det ikke varede længe, 
før den kendeligt kvikkede op. Den trivedes godt, fik snart 
smukke, sorte, glindsende Fjer over det Hele og udviklede sig 
forbausende hurtig. 

Den første Vanskelighed, som frembød sig ved dens Optagelse 
i Familien, var at konstruere et holdbart Bur, thi den pulveri- 
serede uvægerligt Alt, hvad pulveriseres kunde. Dens Opfind- 
somhed og Sindrighed paa dette Omraade var fast utrolig. Om- 
sider fik jeg lavet en løs dyb Zinkunderdel og en solid Over- 
bygning af galvaniseret Jerntraadsvæv med Siddepind og Skyde- 
dør til at hæve og sænke. Den blev hurtig fortrolig med Lejlig- 
heden, men var vistnok utilfreds med Vandbeholderen, thi saa 
ofte den blev fyldt, blev den trukket op af det den omgivende 
Stativ, væltet og kastet ud. — Min første Morgengerning er at 
rense Buret. Fremgangsmaaden er da denne: Overdelen med 
Tverpinden, hvorpaa Fuglen hopper op, saasnart Tæppet, hvor- 
med den om Natten har været tildækket, er fjernet, sættes ned 
paa Gulvet. Dyret tripper da ud og foretager regelmæssig en 
Ronde for at inspicere Omgivelserne. Derefter aflægger den Be- 
søg ved min Hustrus og Datters Senge, skriger og trækker i 
Tæpper og Lagener, indtil den faar dem vækkede, og de taler til 
den og beskæftiger sig med den. Men saasnart den igen faar 
Øje paa mig, der midlertidig i Køkkenet har renset Burets Under- 
del og serveret Frokosten, farer den efter mig og skynder sig 
tilbage til Buret. Er Anretningen tilfredsstillende, giver den det 
tilkende med smaa Smæld og klukkende Lyde. Behager den 
den derimod ikke, bliver det ene efter det andet værfet ud af 
Døren, medens den arrig hugger efter mig. »Ens Slags Mad« 



258 

huer den ikke. Variation maa der til. Egentlig er den altædende, 
men af Hensyn til dens Velbefindende giver vi den dog fortrinsvis 
Tvebak, Hampefrø, kogte Kartofler og Gulerødder. Kød og bagte 
Boller elsker den, men kan ikke taale. Det allerbedste, man kan 
traktere den med, er og bliver Æg under enhver Form, dog kun 
Blommen, Hviden foragter den. Ligeledes er Rejer en af dens 
Yndlingsretter. Et oplivende Moment i dens daglige Tilværelse 
er Borddækningen og Maaltiderne, som den følger med den 
mest levende Opmærksomhed. Den er umaadelig nysgerrig efter 
at vide, hvad der bydes paa, og skriger ustandselig, indtil den 
bliver tilfredsstillet. 

Til at bade kan vi ikke formaa den. Vi har forsøgt alle 
mulige Metoder, men bestandig resultatløs. Den nøjes med at 
ryste Næbbet i Vandbeholderen og baske med Vingerne i Sandet, 
hvorefter den pudser sine Fjedre, saa er Morgentoilettet endt. 
For at bøde paa det manglende, giver min Hustru den jævnligt 
et lille tempereret Styrtebad. Det foregaar ved Hjælp af en al- 
mindelig lille Blomstervandkande, for hvilken Indretning Fuglen 
følgelig nærer en afgjort Aversion, men saa kløgtig og iagttagende 
er den, at den kun bliver urolig naar Vandkanden er forsynet 
med Sprudse, hvorimod den forholder sig aldeles rolig, naar 
denne ikke er paasat; saa ved den, at det kun er Blomsterne 
det skal gaa ud over. 

Fældningen foregaar med stort Besvær, Aar for Aar vanske- 
ligere og vanskeligere, navnlig af Hale og Vingefjer, af hvilke sidste 
flere efterhaanden blive aldeles hvide. Der danner sig Fjerknuder, 
idet de ny Fjer vokse nd, forinden de gamle ere fjernede. Naar 
Dyret er særlig forpint, tager min Hustru den ud af Buret, bader 
den med lunket Vand og løsner med en skarp Kniv de gamle 
Fjer. Mærkeligt nok forholder det ellers saa ængstelige Dyr sig 
aldeles stille under Behandlingen i klar Bevidsthed om at blive 
hjulpet. Dens Overnæb vokser periodisk stærkt ud og krummer 
sig over Undernæbbet som hos Papegøjen, men afstumpes igen, 
naar det har naaet en vis Længde. 

Dens Sandser ere ualmindelig skarpe. Den hører, ser og 
følger alt med den mest levende Interesse. Tales der f. Eks. om 
den i et tilstødende Værelse og nævnes dens Navn — Rutte hedder 
den — giver den paa forskellig Maade straks tilkende, at den 
er med paa Spørgsmaalet. 

Af og til halter den, det ene Ben er noget svagt, formentlig 



259 

som Følge af Nedstyrtningen fra Reden. Fra Buret, der kun er 
hævet i en Stols Højde fra Gulvet, plumper den undertiden ned. 
At flyve lærte den aldrig — dog jo — en Gang, da en unifor- 
meret Politibetjent kom ind gennem det Værelse, hvor den har 
Plads, blev den saa betaget af Rædsel, at den for lige op mod 
hans Hjelm. Hvem der blev mest skrækslagen — Fuglen eller 
Øvrigheden — kan jeg ikke afgøre. Enhver nok saa ringe For- 
andring i Omgivelserne indjager den bestandig en umaadehg 
Skræk. Under Omflytning af Møbler, Rengøring el. lign. maa 
dens Bur altid omhyggelig tildækkes. Enkelte Fremmede, usæd- 
vanlig eller aparte Paaklædning, medfører ligeledes jævnlig 
Panik. Enhver sort Genstand derimod, f. Eks. en Muffe, Fjer, 
Handske, Strømpe, hensætter den bestandig i en deliristisk Hen- 
rykkelse, antagelig fordi disse Genstande i Farve minder den om 
»En af dens ?>gne«. 

Den er i ganske særlig Grad selskabelig anlagt, elsker Støj, 
Musik og Sang, stemmer i med, med Hyl og Skrig, kvækkende 
Triller, Rulader, Smæld og gurglende Lyde. Fjerner vi os fra 
den, kalder og lokker den for at faa os tilbage. Naar Dørklokken 
ringer, tilkendegiver den gerne sin Glæde, saa venter den Frem- 
mede med paafølgende Traktement. 

Dens Yndlingsplads er paa en kort tyk Pind i Burets aabne 
Dør. Herfra følger den med vaagen Opmærksomhed alt, hvad 
der passerer. Denne Fornøjelse bliver kun forment den, naar 
vi skal ud, saa bliver Skydedøren af Forsigtighedshensyn trukket 
ned. Efter i nogen Tid at være vænnet hertil fandt Fuglen til 
Slut selv paa at trække Døren ned, hver Gang den saa os iføre 
os vort Overtøj. 

I St. Pederstræde boede under os paa 2den Sal en gammel 
tysk Graver. Efter endt Dagværk plejede han at udhvile sig i 
sin Lænestol. Naar han saa fik tændt sin Pibe og brygget sin 
Toddy, kunde vi aldeles tydeligt høre hans bestandig gentagne 
Udbrud af Velvære: »Orckereso, Orckereso, Orck ja ja ja ja!« 
Nogen Tid efter, at vi vare bortflyttede fra Kirkeboligen, og den 
gamle tyske Graver forlængst var hensovet, bleve vi en Aften- 
stund ligefrem uhyggelig tilmode ved pludselig at høre Raagen 
ganske skuffende skræppe »Orckereso, Orckereso, Orck ja ja ja 
ja!« Fuglen har ofte senere gentaget Udraabet og maner hver 
Gang den Gamle frem for vor Erindring. 

En lille, rødlig, gammel Spurv havde for Sædvane at søge sin 



260 

Føde ovenpaa Buret. I lang Tid gjort tryg ved, at Raagen til- 
syneladende ikke ændsede den, blev den dristigere og dristigere, 
men det skulde den bitterlig komme til at fortryde, thi en skønne 
Dag, da den var kommen tilstrækkelig nær, fik Raagen som et 
Lyn fat i dens Hale. Spurven slap vel løs, men med Tabet af 
sine Halefjer, som Raagen under triumferende Indianerhyl for 
rundt med i Buret. Den haleløse Spurv saa vi ofte siden, men 
i Nærheden af Buret kom den ikke. 

Egentlig tam eller from bliver den ingensinde. Er man ikke 
agtpaagivende, hugger den Enhver uden Persons Anseelse. Den 
ved dog, at den handler urigtigt heri, thi efter ethvert saadant 
Udfald, skynder den sig saavidt muligt at bringe sig selv i Sik- 
kerhed. Blidest stemt ér den ved Aftentid, naar den skal til Ro 
og bliver tildækket, saa kan den udstøde de allersomdejligste Lyde. 

Tidligere har vi i flere Aar havt en Allike — ogsaa en sær- 
deles mærkværdig Skabning. Med denne bliver den nulevende 
Raage af vore Bekendte ofte forvekslet og sat i Forbindelse. 
Desaarsag faar Raagen Skyld for at have opnaaet en ganske fa- 
belagtig Alder. Sandheden tro, den er endnu ikke fyldt 20 Aar 
og bliver, saavidt jeg kan skønne, næppe mange Aar ældre. 



FUGLELIVET I ESBJERG OMEGN. 
IAGTTAGET FRA 20 OKTOBER 1914 TIL 31 MARTS 1915 

AF 

PETER SKOVGAARD. 

Da min Afdeling i Efteraaret blev forlagt til Esbjerg fra Vi- 
borg, maatte jeg følge med, og selv om det aldrig er rart for 
længere Tid at blive rykket bort fra de hjemlige Forhold, ej 
heller at faa det dermed følgende Hul i sine ornithologiske Op- 
tegnelser, saa ventede jeg mig dog en Del Glæde af at komme 
til denne Egn, der paa Grund af Havets Nærhed i ornithologisk 
Henseende er saa vidt forskellig fra Egnen omkring Viborg. Mine 
Forventninger er i ingen Henseende bleven skuffede, om end et 
enkelt Forhold har voldt mig mere Sorg end Glæde, men herom 
nedenfor. 

Som ret selvfølgeligt var Fuglelivet væsensforskelligt i Byen 



261 

med nærmeste Omegn og paa Stranden, dog mærkede man Ha- 
vets Nærhed selv i Byen, idet Strandfugle af forskellige Slags saas 
flyvende over Byen, men ellers var denne særlig Tilholdssted for 
Smaafuglene. 

Efteraarstrækket var i det Hele og Store forbi, vel saas en 
enkelt Forstuesvale (Hirundo rustica) i de første Dage (indtil 24 
Oktober), men ellers var Forholdet omtrent, som det holdt sig 
hele Vinteren. I Smaahaverne i Byens Yderkanter saas Rød- 
kælken {Erithaciis riibeciila) ret hyppigt, snart en solklar Efter- 
middag, naar den straalende med sit røde Bryst sad mellem de 
enkelte gulvisne Blade i Frugttræernes Toppe, snart en graataaget 
Morgen pillende Smaainsekter eller Frø mellem det nedfaldne 
Løv i Havegangene. Af og til hørtes Jernspurvens (Accentor mo- 
diilaris) skingrende Pib ind mellem Rødkælkens, men sjældent 
lod den sig se, og da helst paa klare tørre Dage. Gærdesmutten 
(Troglodytes paruuhis), Musvitten (Pams major), Blaamejsen {Pa- 
ms coemleiis) og Sumpmejsen (Pams pahistris) viste sig af og til 
i Haver og Hegn et kort Øjeblik i deres travle Færd. Fugle- 
kongen (Regnliis cristaliis) saas altid i de mange Smaaplantager, 
hvoraf der er en Del i Omegnen. Et lille Selskab paa 9 Hale- 
mejser (Acrediila caudata) aflagde 20 Novbr. et kort Besøg i nogle 
Frugttræer i en lille Baghave til et af de høje Huse inde i Byen, 
og en Topmejse (Pams cristatus), der i Modsætning hertil var ene, 
saa jeg ved Fourfeld 23 Marts. Graaspurven (Passer domesticiis) er 
jo uundgaaelig i en By, her saas den i Selskab med Toplærken 
(Ålaiida cristata), hvor der var noget at pille paa Gader og Losse- 
pladser. Toplærken var for øvrigt den Fugl, der, hvor den færde- 
des, tiltrak sig mest Opmærksomhed, idet den ufortrødent »trillede« 
henad Gaden, snart pillende lidt for saa i næste Øjeblik at sidde 
stille, puste sig op og rejse Toppen eller fløjte lidt og saa langsomt 
flyve et Stykke længere hen og pille videre. Det var mest paa 
nogle enkelte bestemte Steder, den saas, og kun en lille Familie 
hvert Sted, alt i alt var der dog ikke saa faa af dem. Skovspurven 
(Passer montaniis), Bogfinken (Fringilla coelebs). Bomlærken (Em- 
beriza miliaria) og Gulspurven (Emberiza citrinella) traf man bedst 
bag Bøndergaardene ved Ladeportene eller omkring Stakkene, 
eller hvor der var nygødede Marker; saadanne Steder kunde de 
hoppe omkring i hele Flokke ; man kunde dog gaa tæt forbi 
uden at se dem, men stod man stille og iagttog dem lidt, saa 
man dem smutte om mellem Straa og i Hjulsporene, og det var, 



262 

som om hele Jordsmonnet bevægede sig. I Begyndelsen saas 
enkelte Stillidser (Carduelis elegans) i Finkeflokkene, mest langs 
Landevejsgrøfterne. Ogsaa Svensken (Ligurinus chioris) saas i 
Smaaflokke i Begyndelsen af November. Solsorten (Tiirdiis me- 
rula) og Skaden (Pica caudata) saas omkring i Haverne med 
lidt mere Skjul, saasom Læbælter af Gran, men de unddrog sig 
helst Opmærksomheden. Solsorten saa man dog paa klare Frost- 
dage mere end sædvanlig til: de sad da oppustede og forknytte 
paa Havegærderne eller huggede forgæves i den haardfrosne Jord. 
En F'lagspætte ( Dendrocopiis major) viste sig 1(3 Februar mellem 
de høje, gamle Træer ved Spangsberg Mølle, hvor den hamrede 
løs og livede op mellem de bladløse Træer, naar den i det klare 
Solskin svang sig fra Træ til Træ eller entrede op ad Stam- 
merne. I Mølleaaen samme Sted opholdt en Rørhøne (Galliniila 
cbloropiis) sig til ind i December. Paa Stubmarkerne fløj af og 
til en P'lok Agerhøns (Perdix cinerea) op med snurrende Vinge- 
slag og kastede sig bag næste Hegn. Senere paa Vinteren saas 
de hist og her men enkeltvis. En Spurvehøg {Accipiter nisiis) 
viste sig nogle Gange i den første Tid, men ellers var der ikke 
andre Rovfugle end en Taarnfalk (Falco tinnuncnhis), den viste 
sig til Gengæld overalt den hele Vinter igennem, snart strøg den 
i rask Flugt langs et Hegn og forsvandt bag Gavlen af et Hus, 
snart saas den svævende over Marken, som om den stod stille 
paa et Punkt, medens den dog brugte Vingerne hurtigt, til den 
pludselig drejede Halen, holdt Vingerne stille og svævede bort 
for at staa stille over et nyt Sted eller utrolig hurtigt forsvinde, 
maaske drillet af en Krage, som forsøgte at flyve den op, hvilket 
dog kun førte til, at Falken fik Lejlighed til at vise sin Over- 
legenhed i at tumle sig i Luften. Paa Pløjemarker eller Marker, 
hvor al Slags Affald var kørt ud, kunde Krager og Maager sidde 
i store Mængder, men de hørte dog mest til ved Stranden. 

Skal man se Strandfuglelivet, er det bedst at gaa derned ved 
Ebbetid, da ligger brede Arealer delvis tørre, og Lejligheden er 
bedst til at iagttage de forskellige Vade- og Svømmefugle, der i 
store Skarer har samlet sig her for at holde Maaltid. Maagerne 
flyver omkring spejdende efter det bedste Madsted. Strandska- 
derne (Hæmatopiis ostreologusj skriger og Storspoven (Niimenius 
arquaius) fløjter, og man ser dem trække længere og længere 
bort i samme Retning, som man selv gaar, for det er Jagttid, 
og de vil nødig betale Middagsmaden med Livet. Naar Fuglene 



263 

gaar derude paa de mørke Flader, ser man ikke meget til dem 
højst en Silhuet mod det blanke Vand udenfor, ellers falder 
deres mørke Farve sammen med Terrainets, men Spoven kendes 
let, naar den flyver op, idet den hvide Bagryg og Overgump 
kommer til Syne mellem de udbredte Vinger. Langt ude sidder 
en Svartbag (Lams marinus) stor og rolig, skinnende hvid og 
sort. Nærmer en af dens Lige sig, hører man dens gjaldrende 
Skrig, som den udstøder med aabent Svælg, idet den sænker 
Hoved og Hals vandret. Er den i Luften, svæver den roligt med 
udbredte Vinger, lægger snart Hovedet paa en, saa paa den anden 
Side og spejder i Dybet efter Rov. Den svæver, som om det at 
svæve var noget, Luft og Vind passede, og den kun havde at 
dreje Hovedet og spejde. Fuglen selv tager sig herlig ud, snart 
set fra neden, helt hvid, og saa, medens den beskriver en Kurve 
og viser sin Rygside, helt sort over Vingerne, med Hovedet og 
Halen som hvid Stævn og Ror paa det stolte Luftfartøj. De 
andre Maager er talrigere end Svartbagen, men dens Størrelse 
og Farve dominerer mellem dem ; den graa Havmaage (Lams 
argentatiis) kommer den dog nær i Størrelse, og med sin sølvgraa 
Ryg og Vingerne med de sorte Spidser er den ogsaa en flot Fugl. 
Riden (Lams tridactyhis), Storm maagen (Lams caniis) og Hætte- 
maagen (Larus ridibundiis) skiller sig ikke meget ud fra hinanden, 
og kun paa temmelig nært Hold tegner det hvide paa Hætte- 
maagens Haandsvingfjer sig som en tydelig hvid Ydervinge. De 
unge Rider tegner sig i Modsætning hertil med en meget mørk 
Ydervinge. Kragen (Corvus cornix) sidder mellem Maagerne eller 
gaar langs Kysten og hakker Indholdet ud af de opskyllede Blaa- 
muslinger. I Begyndelsen af Tiden, medens Smaavaderne endnu 
var her, saas Flokke af Ryler og Præsiekraver i hurtig Flugt 
at trække fra et Sted til et andet, eller en enkelt gik paa egen 
Haand og pillede i Strandkanten. Rylerne forsvandt midt i No- 
vember, dog traf jeg 20 November endnu et Par, hvoraf den ene 
havde et brækket Ben. Enkelte saas i Løbet af Vinteren, saa- 
ledes en den 30 Januar og en den 3 Februar, de gik omkring 
paa de aabne Steder mellem Isen. De sidste Præstekraver saa 
jeg 27 November. Af og til saa jeg i Januar store Flokke af 
smaa F'ugle flyve ude over Vandet, de lyste hvidt ligesom de to 
sidstnævnte Smaavadere, naar de vendte sig i Solskinnet, men 
hvilke det var, fik jeg ikke set. 25 Oktober viste en Skovsneppe 
(Scolopax msticiila) sig, den fløj roligt tæt forbi mig. I den 



264 

følgende Tid kom en Mængde til Vildlhandlerne fra Fanø. En 
enlig Svaleklire (Totaniis ochropus) saa jeg 28 Oktober, og 2 No- 
vember en Horsegøg (Gallinago scolopacina). 

Endnu vil jeg blandt Strandens Fugle nævne Engpiberen 
(Anthiis pratensis), Rødirisken (Cannabina Unota) og Snespurven 
{Emberiza nivalis). Engpiberen saas hele Vinteren igennem, den 
fløj op mellem de bevoksede Tuer paa Stranden og peb yn- 
keligt over at blive forstyrret. Rødirisken trak langs med Stranden 
i kvidrende Smaaflokke, kastede sig sommetider paa de nærmeste 
Marker, men havde i Regelen travlt med at komme videre. Sne- 
spurven viste sig allerede 25 Oktober, og siden saas den jævnlig, 
der var aldrig særlig mange, tiest fra sidst i Januar, højst ca. 
30 Stykker, men Smaaiflokke holdt til hist og her hele Tiden 
igennem; kom der Storm eller Sne, mærkede man pludselig mere 
til dem, maaske fordi der virkelig var kommet flere til, eller blot 
fordi de samlede sig i større Flokke. Til daglig var de tiflids- 
fulde, uden at de dog som andre nordiske Fugle var »dumme« ; 
man kom dem ikke nærmere end en vis Afstand, før de med 
Kvidren fløj lidt længere bort, ellers løb de helst, eller naar de 
troede sig ubemærkede, sad de ganske stille og haabede, man 
vilde gaa forbi. De fandt nok Smaafrø mellem de opskyllede 
Plantedele. 2 Marts saa jeg dem paa Fanø i utrolig Mængde. 
De sidste saa jeg 17 Marts; ved Ribe Strand saa jeg en 2-3 
Stykker 2 April. 

Naar Ebben var forbi, var Vade- og Svømmefuglene borte, 
ganske jævnt og roligt forsvandt de, uden at man mærkede 
hvornaar; der var jo hele Tiden Bevægelse iblandt dem, men 
om det var mere end en kort Flytning, det gjaldt, mærkede 
man ikke. Ved Aftentid kom Krager og Maager inde fra Land, 
fra Pløjemarker og andre Madsteder, de fløj udover Kysten for 
at søge Nattekvarter, Kragerne paa Fanø, Maagerne nok tildels 
ogsaa og ellers i rum Sø. Andre søgte ind ad Landet til, saa- 
ledes Spoverne. Paa en enkelt Mark saa jeg stadig disse ved 
Aftentide; nærmede man sig, lød deres bekendte Fløjt, og de 
flyttede sig, hvis man kom for nær, men de søgte dog stadig 
tilbage. løvrigt hvilte de kun, naar de ikke havde andet at fore- 
tage sig, thi selv om Natten i Ebbetiden hørte man fra de tør- 
lagte Flader deres Fløjt og Strandskadernes Skrigen. 

Som ovenfor nævnt, var det Jagttid, og den hele Dag lød 
Knald paa Knald, dels fra Skytter, der langs Stranden havde 



265 

gemt sig bag en Tue eller opkastet Tanghytte, dels fra Motor- 
fiskebaade, der strøg frem og tilbage langs Kysten. Jævnlig fløj 
en Maage over Stranden, eller en Flok Ænder forbi Baadene, 
men selv om der i Regelen blev skudt baade et og to Skud efter 
dem, fløj Flokkene dog lige talrige videre. En enkelt Gang saa 
man vel nok en Jæger komme hjem med en Ederfugl hæn- 
gende over Ryggen eller med en Maage med blodbestænkede 
Fjer i Haanden; de fleste Skud bragte dog ikke Jægeren andet 
end Fornøjelsen at høre Knaldet og Spændingen, før det blev 
afgivet. Der var ellers nok at skyde efter, store Flokke af Ænder 
og Gæs laa lige udenfor de tørre Strækninger, eller de græssede 
i den grønne Tang, der dækkede disse; maaske Ænderne mere 
søgte Muslinger og Snegle. Var det Flodtid, laa de nok paa 
samme Sted, Gæssene smaasnakkende, saa det kunde høres vidt 
omkring. Ænderne blandede af og til deres Stemmer ind imel- 
lem, nogle pibende, andre med dybe Va'k-Va'k, eller et alminde- 
ligt Ra})-Rap. Store Flokke lettede hist og her som en Sky, drev 
saa lidt bort og kastede sig paa Vandet med stort Brus, eller 
man saa en Flok paa en halv Snes Gæs med rolige Vingeslag 
og ens Afstand i en lang Række eller Vinkel trække bort over 
Havet og forsvinde. Hvilke Ænder og Gæs, der tilsammen dan- 
nede Flokkene, fik man at vide, naar Flod eller Paalandsvind 
aflejrede Tangbræmmen inde paa Kysten, for ved saadanne Lej- 
ligheder drev snart en saa en anden Fugl i Land. Hvor kom 
disse Fugle fra? var det maaske Bevis for, at Jægerne alligevel 
ramte med deres Skud, men blot ikke dræbte Fuglen straks, 
men kun saarede den, saa den kunde friste en forpint og kum- 
merlig Tilværelse, til Saarets Virkninger havde dræbt den. Sand- 
synligheden taler derfor, jeg har truffet flere Fugle, der gik an- 
skudte omkring, saaledes en Storspove, hvor blandt andet Tarmen 
var skudt i Stykker, saa Maven var tømt, og dens Indhold løbet 
ud i Bughulen, hvor det laa blandet med alle Smaastenene fra 
Kraasen. Fuglen var mat og kunde tages med Hænderne. To 
Ryler har jeg ligeledes taget i Strandkanten, en Hvidbrystet 
Præstekrave (Ægialitis caniiana), 2 Hættemaager, en Svartbag og 
en Lomvie (Uria troile). Præstekraven havde kun en Vinge, 
og hver Gang den forsøgte at flyve, væltede den om paa den 
anden Side, saa Huden her var slidt ganske af, og Kødet paa 
den store Brystmuskel blottet. Hættemaagerne sad blødende paa 
Sandet lige i Vandgrænsen med Hovedet imod Vinden og ganske 

18 



266 

tilblæste af Sne og Sand, der tildels havde fyldt Svælget, som de 
al" og til aabnede for at gispe efter Vejret. Den ene var allerede 
død i denne Stilling, og den anden døde kort efter, at jeg havde 
taget den. Svartbagen havde faaet et Hagl igennem Leveren og 
et gennem det øverste af Overarmen ; den blødte af Saaret i 
Brystet, men forsøgte dog at baske bort, da den skulde fanges; 
den var dog saa mat, at den knap kunde holde Hovedet oprejst, 
da jeg holdt den. 

De Fugle, der drev op, var ikke altid hele, mest saa de ud 
til at have ligget en Del Tid paa Fladerne, hvor saa Maager og 
Krager havde holdt Maaltid paa deres blødere Dele og splittet 
dem ad, saa Vingerne og det afpillede Brystben var det eneste 
sammenhængende, der var tilbage. Nogen Njite kom der saa 
dog ud af det Vildt, der saaret og sygt undslap Jægerne, i hvert 
P'ald forstod Naturen at bruge det i sin Husholdning. Ræven 
sogte sikkert ogsaa saadant Vildt, naar den strejfede langs Tang- 
bræmmen, hvor dens Spor og Efterladenskaber tidt saas. Naa, 
hvem det nu end var, der fortærede Fuglene, saa har de ikke 
haft en daarlig Smag, hvilket kan ses af, at Fugle som Stokand 
og Gæs altid var fortæret, hvorimod de trannede Ænder, Sort- 
ænder og Fløjelsænder, Alke og Maagerne, især de større Arter, 
næsten altid var hele og urørte. lait har jeg langs Kysten (Ky- 
sten af Fanø medtaget) fundet 392 Fugle eller Rester af dem 
foruden de ovennævnte anskudte. 

Esbjerg. Fanø. 

Krikand (Anas crecca) 3 » 

Pibeand ^ (Anas penelops) 28 2 

Spidsand (Anas acuta) 3 1 

Stokand (Anas hoscas) 20 5 

Troldand (Fuligula cristata) » 1 

Sortand (Oedemia nigra) 22 18 

Fløjelsand (Oedemia fusca) 6 3 

Eder fugl (Somateria mollissima) .... 14 1 

Skallesluger (Mergus serrator) » 2 

Knortegaas^ (Anser torqiiatusj 16 6 

* Maaske hidrorte enkelte af Resterne fra Atling (Anas qiierquedula) , men 
disse har i hvert Fald været saa medtagne, at de ikke med Sikkerhed kunde 
skelnes fra Pibeanden. 

- At muligvis enkelte hidrørte fra andre Gæs, er ikke usandsynligt, da 



267 

Esbjerg. Fano. 

Lom (Cohjmbus septentrionalis) » 2 

Hjejle (Charadrius plavialis) 4 1 

Stor Præstekrave (Ægialitis hiaticula). 2 » 

Strandskade (Hæmatopus ostreologiis). 9 6 

Regnspove (Numenins arqnatiis) .... 7 4 

Ryle (Tringa alpiiia) 4 1 

Skovsneppe (Scolopax rusticula) .... 1 » 

Hætteniaage (Lams ridihiindiis) .... 24 5 

Stormmaage (Lams canus) 22 9 

Graa Havniaage (Lams argentatiis).. 34 7 

Svartbag (Lams marinas) 7 6 

Ride (Lams tridadylus) 10 4 

Terne (Sterna himndo) 1 2 

Havterne (Sterna macroura) 2 » 

Dougall's Terne (Sterna paradiseaj. . » 1 

Kjove (Lestris parasitica) 2 » 

Lomvie ( Uria troile) 1 C 

Søkonge (Mergnlus alle) 1 » 

Alk^ (Alca torda) 10 1 

Lunde (Fratercula arctica) ' 1 » 

Skarv (Phalacrocorax carho) » 1 

Allike (Coruus monedula) 1 1 

Raage (Coruus fmgilegus) 1 2 

Krage (Connis corni.v) 4 » 

Lærke (Alauda aruensis) 12 5 

Stær (Sturnns valgaris) 4 1 

Engpiber (Anthns pratensis) » 1 

Solsort (Turdus merula) 1 1 

Bogfinke (Fringilla coelebs) 1 » 

Bjergirisk (Cannabina flavirostris) . . . 2 » 

At de alle er døde som Følge af Skudsaar, kan jeg selvfølgelig 
ikke paastaa, og for de mindre Fugle, der jo ikke drives Jagt 
paa, er det endog det sandsynligste, at de under Trækket eller 
i ugunstigt Vejr er faldet i Havet, men de ovenfor nævnte, an- 
skudte Fugle og mange umiskendelige Benbrud og Skudsaar har 
gjort det sandsynligt, at den største Part er omkommet saaledes. 

der var forskellige Variationer mellem de enkelte Rester, men den langt over- 
vejende Del var Knortegæs. 

'■ Enkelte af Resterne hidrørte maaske fra Lomvien. 

18* 



268 

At nogle kommer over deres Skudsaar er ogsaa sikkert; paa en 
Spidsand bar Spolebenet tydeligt Mærke af at have været brudt 
og atter vokset sammen; at et senere Saar har dræbt den, er 
en anden Sag. 

I Vinterens Løb kom enkelte nordiske Fugle paa kortere eller 
længere Besøg. Nogle af dem er allerede nævnt, men endnu 
staar tilbage at nævne Sjaggeren (Turdiis pilaris), Bjergirisken 
(Cannabina flavir ostris), Bjerglærken (Alaiida alpestris) og Kvæ- 
keren (Fringilla monlifringilla). Sjaggeren saa jeg ikke slaa sig 
til Ro i Omegnen, den trak blot i større eller mindre Flokke 
over i sydlig Retning eller kastede sig en kort Stund paa Mar- 
kerne for at hvile ud, før den fortsatte. De første saa jeg 25 
Oktober, en Flok paa 13, 2 November 3, 11 Januar 15, 13 Ja- 
nuar 1, 17 Januar stor Flok, 18 Januar en Del, 13 Februar flere 
store Flokke, 1 Marts 14, 7 Marts Smaaflokke (ialt ca. 20), 9 
Marts 4. Hyppigst var det Taage og Sne, naar de viste sig, men 
18 Januar var det i hvert Fald klar Frost. Den sidste Flok, 9 
Marts, trak mod Nord. Bjergirisken fandt jeg først 1 December 
opskyllet paa Stranden; 12 Januar saa jeg nogle faa gaa langs 
Stranden sammen med Bjerglærken, og 25 Januar fandt jeg 2 
døde, en opskjilet ved Stranden og en inde i Landet. Bjerg- 
lærken saa jeg kun 2 Dage her og kun et enkelt Par, de var 
at træffe i de Dage, 12 og 13 Januar, paa et ganske bestemt Sted 
ved Stranden. 

Af Kvækere saa jeg kun en ^ 12 Januar og fandt en ? 
25 Januar. 

Ovenfor nævnte jeg, at Trækket i alt væsentligt var forbi, 
da jeg kom hertil, det gælder ogsaa for de allerfleste Arters Ved- 
kommende, men nogle var der endnu, saaledes saas store Flokke 
af Drosler, Viber og Hjejler i den første Tid. Droslerne (Vin- 
diosler og Sangdrosler) saas indtil 11 December, men davarder 
kun faa tilbage, der var egentlig kun Flokke til lidt ind i No- 
vember (en enkelt Vindrossel viste sig 13 Januar). Viberne saas 
sidst 11 December og en enlig 1 Januar; Hjejlerne sidst 5 De- 
cember. Alle opholdt de sig noget inde i Landet paa Markerne. 

De mindre Trækfugle var vel ikke udsatte for Jægernes Efter- 
stræbelser, men nogle af dem maatte dog betale for Opholdet 
her med Livet, idet de paa deres Rejse fløj imod Telefonlinierne 
og faldt døde til Jorden. I den Tid, jeg opholdt mig her, har 
jeg under Telefonlinierne fundet 44 Fugle fordelt saaledes: 



269 

Agerhøne (Perdix cinerea) 1 

Ryle (Tringa alpina) 1 

Enkelt Bekkasin (Limnocrijptes galliuiila) I 

Landsvale (Hinindo rnstica) 1 

Lærke (Alanda arvensis) 17 

Toplærke (Alanda cristaUt) 2 

Vindrossel (Tnrdns iliacns) 7 

Sangdrossel^ (Tnrdns mnsicns) 3 

Rødkælk (Erithacns rnbecnia) 1 

Graaspurv (Passer domeslicns) 4 

Bogfinke (Fringilla coelebs) 2 

Rødirisk (Cannabina linola) 1 

lijergirisk (Cannabina flauirostris) 1 

Bomlæuke (Emberiza miliaria) 2 

Tallene viser, at det ikke alene er Trækfuglene, det gaar ud 
over, Stedets egne Beboere maa ogsaa bøde. Naar jeg lægger 
Mærke til de Tidspunkter, hvor Faldene foregik, faar jeg det 
Indtryk, at Taage, Snestorm og lignende Vejr har en ikke ringe 
Indflydelse paa dette Forhold. Tallene er jo for faa, til at man 
kan opgøre noget videre i denne Retning, men det, at Vejret 
hyppigere var saadant her end andre Steder, jeg har haft Lej- 
lighed til at iagttage, i Forbindelse med, at Faldene ogsaa var 
større, end jeg har set andetsteds, tyder ogsaa hen i den Ret- 
ning. Enkelte Fugle, jeg fandt, kunde jeg ikke udfinde Døds- 
maaden for, nemlig: 2 Krager, 1 Solsort, 5 Graaspurve og 1 
Kvæker. 

I Januar begyndte de første Trækfugle at vende tilbage. Lær- 
kerne kom først, nemlig 24 Januar, men allerede 5 Dage senere, 
29 Januar, fulgte Stæren efter. Stærene havde Nattekvarter ved 
Gasværket paa den øverste Ring af Beholderens Konstruktioner; 
deromkring havde der været at se en god Snes Stykker den hele 
Vinter, men 29 Januar om Morgenen var der en Flok paa over 
Tusinde. 

Bogfinken fulgte dernæst en af de første Dage i Februar. 

' Tidt traf jeg Fugle, der var spist af RovdA'r og F'ugle. Havde jeg med- 
taget dem, hvis Rester laa saa nær under Telefonlinien, at Sandsynligheden 
taler for, at de skylder disse Døden, var Tallet paa Drosler blevet lidt større, 
paa Graaspurve noget større og for Sanglærker betydeligt større, men jeg har 
ikke de nøjagtige Tal. 



270 

Datoen fik jeg ikke, da der var en Del i Forvejen, og jeg ikke 
siraks forstod, at de ny betød Træk. 

Omkring 21 Februar maa der være ankommet et større Træk 
af Ænder, hvilket fremgik af Fundene langs Stranden. Af Stok- 
anden fandtes Rester jævnt hen hele Tiden, men Halvdelen (15 
af de 31) fandtes fra 21 Februar til 26 Marts, og dette var i alt 
væsentligt Rester af og friske Fugle, medens de tidligere havde 
ligget længere eller kortere Tid. Af Pibeanden fandtes i Løbet 
af Vinteren Rester, der saa ud til for en stor Del at have ligget 
siden Efteraaret, men lige i Begyndelsen af Marts fandtes en Del 
nylig døde Fugle og en Del Rester, der kun havde ligget kort 
Tid, ialt en Trediedel af de Ekspl., der var fundne. Af Sortan- 
den fandtes før 21 Februar ingen cTc?? men efter 21 Februar 
næsten udelukkende c? c?; og 33 af de 40 Eksemplarer, der ialt 
fandtes, fandtes efter den Dato. 

Af Viben viste nogle faa sig 27 Februar, men allerede Dagen 
efter saas flere Flokke, der dog snart fordelte sig parvis overalt. 
Enkelte Ryler og Præstekraver kom 28 Februar, og i Løbet af 
en Uge var de bleven meget almindelige. Overalt langs Stranden 
saa man Flokke af begge, men kun Præstekraverne saa ud til 
at ville blive, idet nogle havde skilt sig parvis ud og viste deres 
Flyvekunster og fløjtede paa en helt anden Maade end de, der 
var i Flokkene. 

1 Marts saa jeg de første Raager, en Flok paa 3, ialt saa jeg 
ikke mange flere, højst 4 ad Gangen. Hættemaagen havde været 
ret almindelig hele Vinteren, men 2 Maris var det øjensynligt, 
at der kom et Træk, idet en stor Flok paa over 50 kom fly- 
vende over Egnen sj'dfra. Samme Dag trak en Flok paa 14 
Sangsvaner (Cygnns mnsicus) ud over Fjorden. Det var et flot 
Syn at se de solbelyste, hvide Fugle tegne sig imod den mørk- 
violette Baggrund, som en optrækkende Snebyge dannede. 

Engpiberen, der var faatallig den hele Vinter, fik en ikke 
ringe Forøgelse med Trækket, der ankom 14 Marts. Sanmie Dag 
laa nogle faa Par Toppet Lappedykker (Podicipes cristatus) uden- 
for Havnen. De første Rødirisker kom 16 Marts, og i Løbet af 
4 Dage var de almindelige i ethvert Granhegn eller Plantage ; 
20 Marts kom Stillidsen til og var at trælTe tildels sammen med 
Rødirisken. 

16 Marts fandt jeg en frisk afpillet Fjer af Gravand (Tarfo/vja 
cornutaj, saa den maa være kommet, selv om jeg ikke saa noget 



271 

til Fuglen. 17 Marts stødte jeg 3 enkelte Bekkasiner (Lim- 
nocryptes gallinula) i et lille Stykke fugtig Eng med Startuer, 
20 Marts saa jeg en paa et lignende Stykke, men et helt andet 
Sted. Af Sangdrosler saa jeg en Del i Blæsevejret 19 Marts, og 
i de følgende Dage hørtes de synge fra Grantoppene omkring, 
dels paa den ny Kirkegaard, dels i Smaaplantagerne i Nærheden 
af Byen. Vipstjerten (Motacilla alba) viste sig med en J* 22 Marts, 
og andet fik jeg ikke at se, kun enlige J*,^ forskellige Steder, 
til jeg rejste 31 Marts. En Flok Alliker (Corviis monediila) trak 
over 27 Marts, og samme Dag føjedes Grønirisken til Naaletræ- 
ernes Gæster. 

Mere fik jeg ikke at se af Trækket, for min Afdeling blev 
forlagt til Bramminge, og jeg maatte søge nye Revierer for min 
Iagttagelse, dog fik jeg 28 Marts set en Sumphornugle (Otus bra- 
cyotiis) i Spangsberg Mose, før jeg tog af Sted; men den kan 
godt have været i Nærheden hele Vinteren. 



YNGLENDE SKOVSNÆPPER. 

AF 

O. HELMS. 

At Skovsnæppen yngler — paa sine Steder endda ikke helt 
sjældent — her i Landet, er der af og til meddelt Eksempler 
paa her i Tidsskriftet, bl. a. i A.Koefoeds Afhandling: »Skov- 
snæppens (Scolopaæ riisticiila) Yngleforhold i Danmark« i Tids- 
skriftets 1. Aargang. 

Overinspektør I. Lehn-Schioler, Brahetrolleborg, meddelte 
mig 13 April, at der i en af Grevskabets Skove var fundet en 
Snæpperede, og opfordrede mig til at deltage i en Ekspedition, 
som den næste Dag skulde ud for at se og fotografere Fuglen. 
Den 14 April drog vi da afsted, og var, da vi kom til Reden, 
bleven en Skare paa 5 Mand. Reden fandtes let nok; inde i en 
Eliebevoksning ca. 10 m borte fra en Skovvej laa Snæppen paa 
Rede ved Foden af en El. Den var ikke svær at faa Øje paa; 
naar man ved, hvor svært det ellers kan være at faa Kig paa 
en paa Jorden rugende Fugl, undrede man sig nærmest over, 
hvor tydeligt Snæppen tegnede sig imod Omgivelserne; nu siger 
man jo gerne, at Snæppens Farve passer til Skovbundens visne 



272 




Løv, men det var der, som Billederne viser, ikke meget af her 
paa Stedet, mere derimod af Pinde og tørre Græstotter. Kameraet, 
blev forsigtig stillet op og en Plade taget i nogen Afstand; der- 
paa rykkedes det efterhaanden nærmere, tilsidst saa nær som 
det overhovedet kunde komme, og under alt dette laa Snæppen 
tilsyneladende uanfægtet, tiltrods for at vi stod 5 Mennesker lige 
omkring den. At den ikke villigt forlod Reden, vidste vi vel; 
som nævnt laa Reden ved Foden af en El, og denne El, der 
fra Roden havde to Stammer, skulde fældes. Dagen iforvejen 
havde en Skovarbejder fældet den ene Stamme og vilde gaa om 
paa den anden Side for at tage fat paa den anden, og da var 
det, at han fandt Snæppen, der under Træets Hugning havde 
ligget ganske rolig paa Reden. 

Den følgende Dag blev dens Æg fotograferede, og det var 
Meningen, at der skulde have været taget et Fotograh af Dun- 
ungerne, men de havde forladt Reden, før man tænkte sig; knap 
en Uge efter, at vi havde været der, laa nemlig et Æg tilbage 
og Skallerne af 3, m. a. O. Ungerne var komne ud og spadse- 
rede bort fra Reden. 

Æglægningen hos denne Snæppe er altsaa begyndt i de sidste 
Dage af Marts, hvad der nok er værd at lægge Mærke til, naar 
man husker paa den Opfattelse, der jævnlig gør sig gældende, 
at man rolig kan skyde væk paa Snæpperne til hen i April; 
Forholdet er imidlertid det — ved Snæppen sikkert saaledes 



273 




som vi ved det om andre Fugle — at en stor Del af de her i 
Landet ynglende Fugle kommer først, og senere de, der drager 
igennem paa Rejsen imod Nord. 

Ogsaa andetsteds fra er der i dette Foraar l)ereltet om jmg- 
lende Snæpper. Saaledes meddeler kgl. Skovfoged Jensen- 
Tusch, at han i en af Skovene ved Silkeborg 26 Maj saa 3 — 4 
Unger, der skønnedes at være noget over 14 Dage gamle, og 
kgl. Skovfoged Fr. Erhardt saa 7 Juni i en Naaletræsbevoks- 
ning i Østerskoven ved Silkeborg en Snæppe fulgt af 2 langbe- 
nede Unger af Størrelse som en Stær. 



t 



OTTO HERMAN. 



Med Otto Herman, som døde 27 December 1914, er en af 
de ejendommeligste Personer blandt Europas Ornithologer gaaet 
bort. Alene hans Ydre med den karakteristiske Patriarkskikkelse 
maatte man lægge Mærke til, og skøndt højt oppe i Aarene var 
han til det sidste fuld af Liv og Energi, en aandfuld og be- 
gejstret Forfatter og Taler. 

Kan man undertiden om en afdød sige, at hans Liv skred 
jævnt frem ad de afstukne Baner, saa gælder det modsatte om 
Otto Herman. Hans Løbebane var saa uregelmæssig og ejen- 



274 

dommelig som vel tænkelig, og naar han fik udrettet, hvad han 
gjorde, skyldtes det ikke gunstige ydre Vilkaar, men en glimrende 
Begavelse, en Flid og Energi langt ud over det almindelige. 

Otto Herman var født i Ungarn i 1835. Efter en stormom- 
tumlet Ungdom fik han i 30-aars Alderen Ansættelse som Kon- 
servator ved Museet i Kolozvår og skrev her sin første ornitho- 
logiske Artikel, der behandlede Lærkefalken. I de følgende 
Aaringer beskæftigede Herman sig for en stor Del med Entomo- 
logi, særligt med Edderkopperne, skrev tillige et stort Værk om 
Ungarns Fiskeri og tog livlig Del i de to første ornithologiske 
Kongresser i Wien 1888 og i Budapest 1891, for endelig i Aaret 
1893 med Statsunderstøttelse at faa grundet den ungarske orni- 
thologiske Central, hvis Hovedopgave var at udforske Ungarns 
Ornithologi, særlig Trækforholdene og de ungarske Fugles øko- 
nomiske Betydning. Af det statelige Aarsskrift »Aquila«, hvori 
Institutets Arbejder er ofTentliggjorte, var det 21de Bind netop 
afsluttet ved Hermans Død ; selv skrev han talrige større orni- 
thologiske Afhandlinger i Aarsskriftet. En lille smukt udstyret 
Folkebog om Fuglenes Nytte og Skade, skrevet af Herman med 
Billeder af Titus Csorgey , er udkommet i Ungarn i Titusender 
af Eksemplarer, senere oversat paa tysk og engelsk. 

Ved Institutet samlede Herman udmærkede Medarbejdere, fik 
det stadig udvidet, gjort til en selvstændig Institution og anbragt 
i smukke, rummelige Lokaler med Bibliothek og Samlinger, fik 
sat et lagttagelsesnæt i Gang til Udforskning af Fugletrækket i 
Ungarn og paabegyndte i de sidste Aar ret storslaaede Ring- 
mærkningsforsøg. 

Havde Otto Hermans Virksomhed indskrænket sig til Orni- 
thologien, vilde man altid have beundret, hvad han havde ud- 
rettet; men Ornithologien var kun en Del af, hvad han arbejdede 
med. Som nævnt dyrkede han ogsaa Entomologi, skrev et stort 
Værk om Ungarns Edderkopper, var ivrig interesseret i Fiskeriet 
i Ungarn og stærkt optaget af etnografiske Forskninger; i sine 
sidste Aar havde han planlagt et mægtigt Arbejde om den un- 
garske Befolknings Urbeskæftigelser, Fiskeri og Kvægavl. Der- 
til var han endelig i en lang Aarrække af sit Liv en ivrig og 
aktiv Politiker. Naar man læser om Hermans Liv og Virken, 
kommer man til at tænke paa Renæssancetidens store Skikkelser, 
og en Levnedsskildring af ham vilde fortræffeligt kunne gaa ind 
i en af de Bøger for Ungdommen, hvor store Mænds Liv omtales. 



275 

Hermans samlede Produktion omfatter 625 Arbejder, hvoraf 
59 entomologiske, henved 400 ornitliologiske og over 100 etno- 
grafiske; i alle 3 Afdelinger findes bindtykke Værker. 

Dansk Ornithologi var ikke Herman ukendt, og med flere 
danske Ornithologer stod han i P'orbindelse. I sine Afhandlinger 
om de ungarske Ringmærkningsforsøg forsømte han heller ikke 
at henlede Opmærksomheden paa, at Ringmærkningstanken og 
dens første Udførelse skyldtes en dansk Mand. 

O. H. 



ANMELDELSER. 

FUGLKNE VED DE DANSKE FYR I 19i:i ;n. AAHSBERETNING OM 
DANSKE FUGLE. VED R. HORRING. 

(Særtryk af Vidensk. Mcdcl. Naturh. Foren. Bd. GR Kbhvn 1914.) 

Aarsberetningen holder sig nær op ad dens talrige Forgængere. 
— Der faldt i 1913 ved Fyrene ialt mindst 4000 Fugle tilhørende 
78 Arter; 1885 indsendtes til zoologisk Museum. Tallet af Arter, 
der i Aarenes I^øb er faldne ved Fj'rene, er nu naaet op til 167 i 
de sidste 28 Aar; i 1913 faldt af nye Arter: Odinshane (Phalaropiis 
hy perbore lis), Hejre (Ardea cinerea) og Dværgfalk (Falco æsalon). 

Afsnittet »Forskellige Iagttagelser fra Fyrene« viser, at flere af 
Fyrmestrene har Betingelser for med fornøden Vejledning at kunne 
yde noget værdifuldt som Iagttagere. 

Den meget lille Del af Beretningen, som hedder »Meddelelser om 
mindre almindelige danske Fugle«, kunde uden Skade undværes, da 
disse Meddelelser kun er faa og tildels omtalte andetsteds; lidt for- 
virrende virker det ogsaa, naar det mægtige Træk af Nøddekriger, 
der i Efteraaret 1913 gik over Danmark, kun har sat sig Spor i 
Aarsberetningen ved Meddelelser fra to Fyr, om at Nøddekriger 
er set. 

Danmark ejer nu en enestaaende Samling af Iagttagelser fra Fy- 
rene; det vil være fortjenstfuldt at fortsætte med Indsamlingen af 
disse Iagttagelser, endnu fortjenstfuldere at faa Materialet bearbejdet. 
Som det nu er, drukner man i de Tusinder og alter Tusinder af 
enkelte Opgivelser, og for hvert Aar bliver Materialet mere og mere 
uoverskueligt. Det kunde jo ogsaa tænkes, at en Bearbejdelse af 
hele StofTet i nogen Grad kunde frembringe nye Synspunkter og 
dermed en delvis ny Arbejdsmaade ved Indsamlingen og Bearbej- 
delsen. Adskillige ser saaledes nu med megen Skepsis paa Beret- 
tigelsen af Undertitelen »Aarsberetning om danske Fugle«. 

O. H. 



276 



r51LLEDER AF DANSK FUGLELIV. 

FOTOGRAFERET I NATUREN AF ROAR CHRISTENSEN, DYRLÆGE. 

MED TEKST AF MAGISTER A. DITLEVSEN. III. SKOVFUGLE. 

(G. E. c. Gads Forlag. Kbhvn. 1915. Kr. 1,50). 

Heftet indeholder F'otografier af en Del Smaafugle oftest ved 
Heden, desuden bl. a. af Ravnerede med Unger, Musvaage- og Due- 
høgeredcr med rugende Fugle, Æg og Unger, nogle Billeder af Nat- 
ugle og en Række smukke Storkebilleder. Det hele virker meget 
fornøjeligt og tiltalende, selv om man kunde ønske, at nogle af 
Billederne havde behøvet en mindre kraftig Retouchering. 

Teksten giver, hvad der med Rimelighed kan forlanges paa en 
indskrænket Plads. Det vilde vist være ønskeligt, om Rovfuglene var 
gjort lidt mindre frj^gtelige, og at en lille Beskrivelse som den af 
Natuglen, der fortærer en Solsort, var udeladt. For mange der 
læser Bogen, vil Natuglen for Fremtiden staa som en grum Solsort- 
røver, og de vil glemme, at det kun er rene Undtagelser, naar Nat- 
uglen tager en Solsort eller overhovedet en Fugl. Man skal være 
lidt varsom med den Slags Ting; hvor mange mindes ikke fra deres 
Barndoms Naturhistorie Beskrivelsen af Musviten, der »overfalder 
syge Smaafugle og hakker Hjærnen ud paa dem«; dette lille Træk, 
der sikkert skyldes en enkelt tilfældig Iagttagelse, har for mange 
været bestemmende i deres Syn paa Musviten. 

Der blev en Gang fremsat Ønske om, at »D. O. F.'s Tidsskrift« 
skulde indeholde Artikler egnede til, at en Lærer kunde læse dem 
op for Børnene. Dem der nærer Ønske om ornithologiske Arbejder 
af den Art, kan man rolig henvise til nærværende Bog. Teksten er 
let forstaaelig, og Billederne vil sikkert interessere Børnene. 

O. H. 



LYNGRYEGNENS DYREVERDEN. AF HAVERRUGSKAND. 
ANDREAS MADSEN. 

(Særtryk af Lyngby Elevers Aarsskrift 1913 og 1915). 

Gemt paa et Sted, hvor Almenheden vanskeligt vil finde den, giver 
Andreas Madsen en fornøjelig Skildring af Dyrelivet i Lyngby- 
egnen, særlig Fuglelivet. Det er en kundskabsrig og alsidig belæst 
Mand, der her fører os gennem Fuglenes Verden, glæder sig ved at 
iagttage deres Liv, kender deres Forhold til Mennesket, ved, hvad 
Digterne har at fortælle om dem, og formaar at skaffe os Rede paa 
de danske F'olkenavne paa F'ugle — et Felt, som trænger stærkt til 
Opdyrkning; siden F. L. Grundtvig for 32 Aar siden udgav sin 
lille Bog »Fuglene i Folkets Digtning og Tro« er Emnet Fugle her- 
hjemme næppe behandlet paa den Maade, som Forf. her gør. 

O. H. 



277 

STUDIER OVER FÅGELFAUNAN I SALLA LAPPMARK SOMMAREN 1914. 

AV CARL FINNILÅ. 

(Særtryk af »Acta societatis pro fauna et flora Fennica«. Helsingfors 1914). 

Forf., der i 1913 besøgte et nærliggende Omraade, berejste i 
Sommeren 1914 en i ornithologisk Henseende saa godt som ukendt 
Egn, Salla Lappmark i Nordfinland. Der gives først en kort Be- 
skrivelse af Rejsen, af Egnens Topografi og Fugle- og Dyrelivet i 
Almindelighed, hvorefter de enkelte Arter omtales. Bogen er led- 
saget af et udmærket Kort og en Del smukke Fotografier, blandt 
hvilke Prisen bæres af et, der forestiller Rede med halvvoksne Unger 
af Silkehale, en Fugl, der var yderst almindelig i den berejste Egn. 

O. H. 

SVERIGES NATUR. SVENSKA NATURSKYDDSFORENINGENS 
AARSSKRIFT 1915. (STOCKHOLM). 

I et pragtfuldt Hæfte paa 250 Sider med 6 Helsidesbilleder og 
over 100 Tekstillustrationer udsender den svenske Naturfrednings- 
forening sin sjette Aarsberetning. Man faar herigennem et Indtryk 
af den rige Virksomhed, der udfoldes i Sverig paa dette Omraade, 
og bliver klar over, at man i Sverig har faaet Nationen med i denne 
Sag. Og man kan ikke lade være at sende en venlig Tanke til vore 
egne Naturfredningsinstitutioner og deres Virksomhed. At tænke sig, 
at man endnu ikke i Danmark er naaet saa vidt, at der findes en 
virkelig fredet Fugleholm blandt Landets Mængde af Smaaøer og 
Holme! 

En Artikel med 6 smukke Billeder handler om Svanerne og 
slaar til Lyd for deres Fredning i Sverig. Hvorledes mon det staar 
til med de ynglende Svaner her i Landet? Findes overhovedet den 
største og skønneste blandt alle vore vilde Fugle, Knopsvanen, mere 
ynglende i Danmark, og er der gjort noget for at beskytte de faa 
Par, der maaske endnu yngler? O. H. 

ANTON REICHENOW: DIE V^GEL. HANDBUCH DER SYSTEMA TISCHEN 

ORNITHOLOGIE. 

(Bd. II Ferdinand Enlie. Stuttgart 1914, Mk. 17). 

Det andet (afsluttende) Bind af Reich enow's Værk om Fuglene 
foreligger nu og behandler en Del af Skrigefuglene og alle Spurve- 
fugle. I Fortalen meddeles, at Planen for denne anden Del er en 
noget anden end for første, idet det paa Grund af Spurvefuglenes 
mægtige Artsantal er umuligt for en Del af Slægterne at faa mere 
med end typiske Repræsentanter, idet det Princip er bibeholdt, at 
for Europas og de tyske Koloniers Vedkommende saavidt muligt 
alle Arter er tagne med. 

Om dette andet Bind gælder det samme som for første Binds 
Vedkommende, at det vil være en fortræffelig Haandbog for den, 



278 

som hurtig vil orientere sig i en eller iindcn Fuglegruppe. Beskri- 
velsen al" de enkelte Arter maa selvfølgelig blive kortfattet med Frem- 
hævelse af kun de vigtigste Kendetegn. Teksten illustreres med 273 
Billeder, hovedsagelig af Fuglenes Hoveder. Ved de enkelte Grupper 
anføres den væsentligste Literatur. O. H. 



EINAR LONNBEI^G: SVERIGES RYGGRADSDJUR. II. FAGLARNE. 

(P. A. Nordstedt, Stockholm 1915. Kr. 4,50). 

Sverigs ret rige ornithologiske Literatur er bleven forøget med 
et nyt Værk, der væsentlig fremtræder som en »Nøgle« til Bestem- 
melse af Familier og Slægter samt Arterne i deres forskellige Dragter. 
Tillige tindes ved hver Art et lille Stykke om Fuglens Udbredning 
og biologiske Forhold. Bogen er udstyret med omkring 70 Tegninger 
af karakteristiske Dele af forskellige Fugle. 

Meningen med Bogen er, som Forf. udtaler i Forordet, at den 
skal kunne hjælpe enhver, der uden synderlige Forkundskaber øn- 
sker at udvide sit Kendskab til Fuglene og bestemme en eller anden 
Art. Dertil er den sikkert ogsaa vel egnet, og da Sverig og Dan- 
mark væsentlig har de samme Arter, vil Bogen sikkert ogsaa kunne 
være til Nytte for dem herhjemme, der ønsker en overskuelig og 
let haandterlig lille Bog til at bestemme Fuglene efter. O. H. 



TAKERN. EN ROK OM FAGLARNAS S.lO. AF BENGT BERG. 

(Nordstedt & Sønners F'orlag, StocUholm 1913). 

Der gaar en bevægelse gennem hele Sverig, en gren af den store 
nationale, der passende kan karakteriseres gennem den svenske turist- 
forenings Motto: »Kend dit land«. Jeg ved ikke, om konservator 
Bengt Berg har haft denne bagtanke ved sit store arbejde ude i 
naturen som fotograf og iagttager eller ved sit arbejde som eminent 
ornithologisk forfatter; men at ovennævnte værk er et barn af den 
ny tid indenfor de naturbegejstrede ornithologers række er utvivl- 
somt. 

Forfatteren har slaaet sig ned ved »fåglarnas sjo Tåkern« oppe i 
nærheden af Vattern; han har der levet sig ind i hele tilværelsen 
og naturen og forstaaet at bruge sine øjne og sine fotografiapparater. 
Han har set vaarsolen bryde vaager i vinterisen, set Knopsvanerne 
komme og afløse Sangsvanerne. Han ser Isen helt bryde op, og 
hvorledes søen fyldes med alle vaarens vingede dyr. Ænderne kom- 
mer i hundredevis og fordeler sig paa rugestederne; Svanerne ruger 
rundt i sivskoven ved foden af Ombergs højde; Kærhøgen svæver 
over rørene ved sin rede; Spoven fløjter i Daggs mose og pylrer 
om ungerne; Blishøns og Lappedykker slaas og leger ude paa vand- 
spejlet. Han ser hele yngelen vokse til, og en stille, lun, sen som- 
meraften hører han de unge fugle drage bort fra deres egen sø til 
æventj'r i fremmed land. 



279 

Det er ikke givet ethvert menneske at bruge sine øjne som denne 
mand, og det er heller ikke enhver, der har saadanne midler til 
at fæste naturens billeder paa en fotografisk plade, som han har 
det; men endnu færre er det benaadet at kunne skildre fuglene og 
naturen paa det døde papir, som han kan det. Hvad angaar hans 
resultater som fotograf, kan jeg ikke udtale mig; men ingen hidtil 
udkomne værker kan komme over hans, og kun de færreste kan 
naa saa højt oj). Det er ganske simpelt fabelagtigt, hvad han har 
udrettet. Hans billeder fra Svanernes liv deroppe, hvor der ruger 
30—40 par Knopsvaner, er saaledes, at man synes, alt blegner ved 
siden deraf. Han viser en hel række flugtbilleder; hvorledes den 
rugende fugl lever om sin rede, og hvorledes ungerne bærer sig ad. 

Sammenholder man billederne med teksten, som man ingenlunde 
maa sammenligne med den tekst, der hidtil saa ofte har ledsaget 
fuglefotografier, faar man et saa levende og belærende billede af 
en fauna, der i mangt og meget minder om vor egen. Man lever 
sig med ham fuldstændig ind i dyrenes liv, lærer at skelne de for- 
skellige arters særlige levevis, lærer at se paa de forskellige fugles 
liv og færden foraarsmaanederne igennem. Og altsammen fortæller 
han paa den jævneste og mest elskværdige maade, uden at man dog 
noget sted kan spore, at han gaar paa vildspor for alene at tækkes 
en læsers fantasi. Han er i sin fortællemaade ædruelig og ligetil og 
i ordenes bedste betydning populær og videnskabelig uden at være 
det saa ofte usmagelige »populærvidenskabelig«. Derfor vil »læg- 
manden« have udbytte af at læse denne bog og se dens herlige 
billeder, og han vil kunne faa vakt en slumrende natursans. Det 
travle bymenneske, der er optaget af hverdagens slid, vil i bogen 
kunne fordybe sig i en skønhed og et liv, han med vemodig glæde 
og lykke vil mindes fra ungdommens begejstrede fodture ude i lan- 
det ved mose og sø. Og videnskabsmanden kan have godt af at 
dukke sit hoved ned i dette naturbad, hvor han kan lære mangt 
og meget, som de støvede museumsgenstande aldrig kan sige ham. 
Og for os unge naturmennesker og vordende ornithologer vil den være 
som en glød, der i et nu vil tænde en længe varende begejstringens 
ild til selv at gaa ud i vort eget land og søge at se paa vore fugle 
blot lidt paa samme maade, som Bengt Berg har gjort det. 

Ja, med bedre ord kan jeg ikke anbefale denne bog til alle 
danske læsere; jeg er overbevist om, at ikke een, der køber den, 
bliver skuffet; og den fortjener den største udbredelse her hjemme, 
hvor den maa virke mægtigt ansporende paa os alle, om vi ikke 
helt skal blive tilbage for vore nordlige frænder. 

Af praktiske oplj^sninger følgende: Bogen omhandler i 475 sider 
med ca. 150 fotografier alle de fugle, der i yngletiden træffes ved 
Tåkern. Med særlig Omhu skildres Knopsvanen (164 sider). Kærhøg, 
Skeand, Troldand, Taft'eland, Maager og Terner; alle vaderne, som 
yngler dér, hvor baade tekst og billeder kulminerer i beskrivelse af 
Regnspoven. Har man bogen i sin haand, vil man synes, at prisen 
20 kr. i virkeligheden er saare beskeden. vj jyj SAXTORPH 



280 

SALMONSENS FiONVERSATIONS LEKSIKON. ANDEN UDGAVE, 
REDIGERET AF CHR. RLANGSTRUP." 

(A/s. J. H. Schultz Forlag. Kobenhavn). 

Mange fandt, at det var et voveligt Foretagende allerede nu at 
udsende en ny Udgave af Salmonsens Leksikon, lige da den gamle 
var udsolgt, medens der tilmed i Mellemtiden var fremkommen et 
Par andre Værker, der, omend mindre i Omfang, dog væsentligst 
havde samme Maal; Resultatet af det nye Leksikons Udsendelse sy- 
nes imidlertid, hvad Subskribentantallet angaar, at overtræffe alle 
Forventninger. 

I en Encyklopædi maa, selv om den er stort anlagt, Fuglene 
naturligvis spille en beskeden Rolle; men man kan ikke klage over 
den Plads, der blev dem til Del i Leksikonets første Udgave, og 
som gaar igen i anden. Alle større Grupper af Fugle er udførligt 
behandlede, og af samtlige danske Arter findes en indgaaende Om- 
tale, ligesom der ved de allerfleste af disse er vedføjet Afbildninger. 

Begyndelsen som ornithologisk Medarbejder gjorde i den første 
Udgave Knud Andersen, der skrev Artiklerne til Bogstav G.; ved 
hans Bortrejse til Bulgarien overtog E. Bay en kort Tid Medarbej- 
derskabet, men afgav dette, da han deltog i Sverdrups fire Aars Tur 
til Amerikas nordligste Egne, hvorefter O. Helm s skrev Resten af 
samtlige Fugle-Artikler fra Bogstavet H. Den samme Forfatter er nu 
begyndt at skrive om Fuglene i Leksikonets nye Udgave; de to ud- 
komne Bind indeholder af større ornithologiske Artikler bl. a. Ager- 
høne, Alkefugle, Albatros, Archæopteryx og Bekkasiner, alle Artiklerne 
forsynede med talrige Afbildninger. 

Foruden af Tekst-Illustrationerne bliverVærket ledsaget af en Mængde 
farvetrykte Tavler, for Fuglenes Vedkommende 8 (foruden Tavler 
med Duer og Fjerkræ), malede af Poul Jørgensen. De foreligger alle 
færdige, og Kunstneren maa siges at have løst sin Opgave udmærket. 
Det er jo ikke let paa et Billede at faa samlet 20 eller flere Arter, 
saa at det ikke ser altfor urimeligt ud; denne Vanskelighed synes 
heldig undgaaet her, og Farvetavlerne f. Eks. af Ænder og Sang- 
fugle giver alt, hvad der kan fordres, og vil yde en god Hjælp til 
Bestemmelse af de enkelte Arter. 

Værket vil udkomme i ca. 20 Bind med 2 Bind aarligt, og Prisen 
for hvert Bind er 10 Kr. 

P. J. 



INDEX. 



Aadselgrib 95. 

Aalepadde 9. 

Abe 140. 

Aborre 9. 

Acanthias vulgaris 40, 43. 

Accentor modularis III. 247. 261. 

Accipiter nisus 11, 95, 237, 246, 262. 

Acipenser 9. 

Acredula caudata III, 261. 

Acrocephalus arundinaceus 247. 

— phragmitis 220. 240, 247. 
Actitis bypoleuca 244. 
Agamidæ 140. 

Agama stellio 143. 

— colonorum 143, 144, 147. 
Agerhøne 241, 243, 262, 267. 
Aguti 131. 

Alactaga indicus 131. 

Alauda arvensis II. III, IV, 247, 267, 269. 

— al pestris 247, 255, 268. 

— cristata 261, 269. 
Albatros 26, 34, 72, 157. 
AIca impennis 231. 

— torda IV, 245. 267. 
Alcedo ispida 238. 
Algiroides nigropunctatus 142. 
Alk IV, 245, 267. 

Alligator lucius 119. 

— missisipiensis 12, 109, 142, 155, 159. 
Allike III, 138, 246, 267, 271. 
Alpesalamander 84. 

Amniota 30, 32. 

Ampelis garrulus 182, 240, 246. 

Amphioxus lanceolatus 18, 19, 21, 23, 25, 

56. 
Amphiuma means 9. 
Anamnia 30. 
Anas aeuta 95, 111, 221. 241, 242, 266. 



Anas boscas II, III, IV, 95, 136, 137. 
221, 241, 242, 249, 266. 

— boscas dom. 38, 125. 
~ clypeata 95, 243, 250. 

— crecca II, 95, 242, 250, 266. 

— penelope 242, 266. 

— qverqvedula 96, 97, 242, 266. 
And 38, 125. 

And, Stellers 254. 

Anguis fragilis 9, 17, 19, 87, 119, 121, 129. 

Anolis carolinensis 13. 

Anseriformes 95. 

Anser cinereus 250. 

— domesticus 125. 

— falklandicus 95. 

— segetum 95, 243. 

— torquatus III, 237, 243, 266. 
Anthus aquaticus 248. 

— cervinus 254. 

— pratensis 247, 254, 264, 267. 

— rupestris 254. 
Apatornis 116. 
Apoda 14, 114. 
Aptenodytes chrysocome 59. 
Apteryx mantelli 59, 74, 94, 129, 135, 

136. 
Aquila fulva 235. 
Archilochus alexandri 13. 

— colubris 13. 
Archæopteryx Siemensi 70, 102. 
Ardea cinerea 77, 245, 275. 

— stellaris 136. 
Ardetta minuta 74, 97. 
Armides ypacaha 146. 
Ascaris megalocephala 15. 
Astur palumbarius 121, 125, 237. 
Athene noctua 129. 
Atlingand 96, 97, 242, 250, 266. 

19 



282 



Bagbærer 69. 116. 
Bankivahone 95, 103. 
Ba.sili.scus plumifroiis 141. 
Bauria cyiiops 51. 
Bekkasin, dobbelt 245. 

— enkelt 245, 271. 
Bjergirisk 248, 267, 268, 269. 
Bjerglærke 247, 255, 268. 
Blaamejsc II, III, 247, 261. 
Blaatunge 32, 134. 

Blishonell, 111,77, 96, 97, 138, 220, 243,250. 
Bogfinke II, III, 9, 249, 261, 267, 269. 
Bomlærke 249, 261, 269. 
Bos taurus 9. 

— zebu 131. 

Botaurus stellaris 74, 145. 241. 
Branta canadensis 97. 
Brushane 146, 219, 244, 255. 
Bubo maximus 129. 
Buceros rhinoceros 107. 
Bucorax 141. 
Buteo lagopus 236, 246. 

— vulgaris III, 11, 111, 236, 246, 
Bycanistes 141. 

Bynkefugl 248. 
Bysvale II, 9, 125, 129. 
Bæltedyr 49. 
Bæver 131. 
Bæverrotte 131. 

Cacatua roseicapilla 129. 
Caiman sclerops 149. 
Calidris arenaria 96. 
Calotes emma 142, 145. 
Callorhynchus 40. 
Calypte costæ 13. 
Camptolaemus labradorius 231. 
Canis familiaris 9, 26, 53, 109. 
Cannabina flavirostris 248, 267, 268, 269. 

— linaria 248, 251. 

— linota III, 241, 248, 264, 269. 
Caprimulgus europæus 9, 240, 246. 
Cardueiis elegans II, 248, 262. 
Carinatæ 69. 

Carpophiops amoenus 13. 
Castor canadensis 131. 
Casuarius 67, 137. 
Cathartes aura 95. 



Cavia cobaya 9. 
Cavia porcinus 131. 
Cepphus grylle 245. 
Ceratogynna elata 141. 
Ceratophora 140. 
Ceratopsidæ 116. 
Certhia familiaris III. 
Chalcides tridactylus 32. 
Chamæle.) vulgaris 26, 125, 129, 152. 
Charadrius hiaticula hiaticula 163, 168, 
177. 

— hiaticula major 163. 

— intermedius 177. 

— pluvialis 243, 267. 

— squatarola 175, 243. 
Chauna derbiana 95. 
Chelonia caouana 27, 34. 

— imbricata 38, 41. 

— raidas 72, 74. 
Chordata 19, 56. 
Chrysomitris spinus III. 
(liconia alba III, 245. 

— nigra 136. 
Cinclus aquaticus 240. 
Cinosternum 145. 

Circus cyaneus 11, 238, 246. 

— pallidus 11. 

— æruginosus 11, 238. 
Cirripedia 85. 
Clangula glaucion III. 
Clemmys leprosa 14. 
Cnemidophorus sexlineatus 13, 61. 
Coccothraustes vulgaris 241. 
Coecilia lumbricoides 113. 
Columba domestica 9, 17, 19, 21, 25, 

109, 119, 125. 

— palumbus III, 246. 
Colymbus glacialis 121. 

— septentrionalis 129, 256, 267 
Comatula 86. 
Compsognathidæ 71, 89. 
(^onuropsis carolinensis 231. 
Conurus pertinax 231. 
Coracias garrula 239. 
Coronella 130. 

Corvus corax 129, 239, 250. 

— cornix II, III, 159, 239, 246, 254, 
263, 267. 



283 



Corvus corone 119, 138, 246. 

— frugilegus III, IV, 9, 239, 246, 256, 
267. 

— monedula III, 138, 216, 246, 267, 271. 
Cotoneaster hibernea 192. 

Coturnix communis 241. 
Cracidæ 101. 
Crax globicera 136, 141. 
Crocodilus madagascariensis 12, 34, 37, 
38, 39, 77, 137. 

— palustris 151. 

— porosus 77. 

— scierops 69. 
Crotophaga 12, 14. 
Crypturus 136, 137. 
Cuculidæ 12, 97, 146. 

Cuculus canorus 8, 9. 97, 146, 246. 
Cygnus americanus 60. 

— bewickii 60. 

— buccinator 60. 

— musicus 60, 243, 270. 
Cynognathus 52. 
Cypselus apus 125, 240, 246. 

Dafila acuta 95, 111. 
Dasyprocta aguti 131. 

— azaræ 131. 

— isthniica 131. 

Dendrocopus major 9, 238, 246, 262. 

Dendrolagus bennettianus 131. 

Diadectes phaseolinus 74. 

Dichoceros 141. 

Didelphj's azaræ 113. 

Didus ineptus 107. 

Digesvale 240, 246. 

Dinornis parvus 48. 

Dinosauria 57. 

Diomedea immutabilis 26, 34, 72. 

— melanophrys 157. 
Dolkhale 86. 

Draco volans 142. 

Drage 142. 

Dronte 107. 

Due 9, 17, 19, 21, 25, 109, 119. 125, 153. 

Duehøg 121, 125. 237. 

Dvergfalk 237, 245, 275. 

Dverghejre 74, 97. 

Dvergryle 244, 255. 



Dvergterne 96, 223, 241, 245. 

Echidna 11. 

Echinodermata 86. 

Ectopistes migratorius 227, 228. 

Edentata 89. 

Ederfugl III, 77, 243, 253, 254, 266. 

Elefant 131. 

Elephas indicus 131. 

Ellekrage 238. 

Elotherium crassum 53. 

Emberiza citrinella III, 241, 249. 

— miliaria 249, 261, 269. 

— nivalis 249, 255, 264. 

— schoeniclus III. 220. 249. 
Emplutaria 69, 70. 

Emys europæa 137, 138. 

Engpiber 247, 254, 264, 267. 

Eqvu-s 47. 

Erithacus rubecula III, 248, 261, 269. 

Eryops 59. 

Esox 9. 

Eupodotis 74. 

Faar 19, 131. 

Falco aesalon 237, 245. 275. 

— gyrfalco 149. 

— peregrinus 236, 246. 

— subbuteo 237. 

— tinnunculus 11, 95, 237, 245, 262. 

— vespertinus 237. 
Fasan 159. 

Felis dom. 9, 69. 

Firben 9, 19, 21, 26, 27, 30, 32. 34, 39. 

61, 72, 73, 77, 111, 121, 125, 129, 

130, 142, 144, 147, 159. 
Fiskeørn 95, 97, 236. 
Flagermus 19, 41, 42. 
Flagspet, stor 9, 238, 246, 262. 
Flamingo 59, 129, 136. 
Fluesnapper, graa 9, 248. 
— , bvidhalset 240. 
Flyveøgle 108, 109, 111. 
Fløjlsand III, 241, 243, 266. 
Forbærere 116. 

Forstuesvale II, 240, 247, 261, 269. 
Fratercula arctica 157, 267. 
Fregatfugl 34. 
Fregata aquila 34. 

19* 



284 



Fringilla coelebs II, III, 9, 248, 261, 
2(>6, 2()9. 

— montifringilla 248, 268. 
Frugtflagermus 131. 

Frø 19. 

Fuglekonge III, 247, 261. 

Fuglemlme 71. 

Fulica atra II, III, 77, 96, 97, 138, 220, 

243, 250. 
Fuligula cristata III, 96, 266. 

— ferina 243, 250. 
Fulmarus glacialis 253. 
Funambulus palmarum 131. 

Gaas 125. 

Gadu.s morrhua 43. 
Galli 101, 146. 

Gallinago scolopacina 145, 245, 264. 
Gallinula chloropus 96, 129, 243, 262. 
Gallus dom. 9, 19, 21, 30, 34, 37, 38, 
39, 41, 43, 49, 69, 73, 75, 103, 125. 

— bankiva 95, 103. 

— stanleyi 146. 
Garrulus glandarius III, 240. 
Gecko verticillatus 77. 
Gedde 9. 

Gejrfugl 231. 

Gekko 34, 77, 143, 145. 

Glente 236. 

— , sort 9, 95. 
Glyptemys 19. 
Gomphognathus minor 53. 
Graaand IV, 95, 136, 137, 221, 241, 249. 
Graagaas 250. 
Graakrage 159. 
Graamaage 254. 
Graamejse III, 261. 
Graasidsken III, 248, 251. 
Graaspurv II, III, 26, 34, 146, 248, 261. 
Gravand 9, 221, 243, 270. 
Greslyosaurus 64. 
Gribbeørn 95. 
Grib, graa 235. 
Grus cinerea 241. 
Gruidæ 146. 
Grylletejst 245. 
Grævling 48. 
Guan 141. 



Guira guira 12. 
Gulbug 9, 240. 
Gulspurv III, 241, 249. 
Gumlere 89. 
Gærdesanger 247 
Gærdesmutte III, 247, 261. 
Gymnopbiones 72. 
Gypagus 95. 
Gypobierax 95. 
Gog 9, 97, 146, 246. 

Haj 40, 43, 49. 
Halemejse III, 261. 

Haliaétus albicilla 107, 121, 129, 234, 
236, 237. 

— leucocepbalus 236. 
Haliplana fuliginosa 26, 34, 43. 
Halvabe 140. 

Hatteria 14, 26, 27, 34, 37, 38, 40, 47, 
48, 49; 58, 59, 61, 77, 87, 93, 142, 
151. 
Havesanger 247. 
Havlit III, 241, 243, 253, 254. 
Havmaage, graa IV, 221, 245, 253, 263. 
Havmus 40. 

Havskildpadde 34, 38, 40, 137. 
Havterne 96, 223. 267. 
Havørn 107, 121, 129, 234, 236, 237. 
Hejre 77, 245, 275. 
Hesperornis regalis 48. 58, 59, 61, 70, 

88, 108, 111, 116, 156. 
Hest 47. 
Hirundo riparia 240, 247. 

— rustica II, 240, 247, 261, 269. 

— urbica II, 9, 125, 129. 
Hjejle 243, 267. 

Hoatsin 47, 48, 60, 61, 67, 97, 99, 101, 

102, 103, 105. 
Hokkohøns 101, 141. 
Homo sapiens 9. 
Hornugle, stor 129. 
Horsegøg 145, 264. 
Hugorm 9. 
Hulepadde 86. 
Hund 9, 26, 53, 109. 
Hval 87. 

Hvaløgle 87, 122. 
Hvepsevaage 236, 246. 



285 



Hvidklire 244. 

Hvinand HI. 

Hvirveldyr 19. 

Haeniatopus ostreologus HI, 96, 220, 

244, 255, 262, 267. 
Hærfugl 238. 
Hættemaage II, III, IV, 9, 69, 222, 245, 

250, 263, 267. 
Hætteterne 223. 
Hogesanger 240. 
Høne 9, 19, 21, 30, 34, 37, 38, 39, 41, 

43, 49, 69. 73, 75, 103, 125, 146. 
Hydra 23. 
Hyla arborca 9. 

Hypogcophis rostratus 25, 40, 86, 87. 
Hypolai.s icterina 9, 240. 

Ibis, sort 232. 

Ichthyornis 57, 70, 111, 116. 

Ichthyosaurus 87, 122. 

Iguana 130, 140. 

Irisk III, 241, 248. 

Isfugl 238. 

Islom 121. 

lynx torquilla 129, 238. 

Jacana jacana 146. 
Jagtfalk 149. 
Jernspurv IH, 247, 261. 

Kadaliosaurus prisens 93, 94. 

Kakadue 129. 

Kalkun 9, 102, 143. 

Kalkungrib 95. 

Kamæleon 26, 125, 129, 130, 152. 

Kasuar 67, 137. 

Kat 9, 69. 

Kilehale 231. 

Kirkeugle 129. 

Kivi 59, 74, 94, 129, 135. 

Kjove 253, 267. 

Klippefugl 146. 

Klippekænguru 131 

Kloakdyr 11, 12, 20, 32. 

Klokkefugl 141. 

Klyde 77, 96, 97, 214, 215, 217, 244. 

Knortegaas III. 237, 243. 

Kobbersneppe 96, 175, 218, 244. 



Kolibri 13. 

Kongegrib 95. 

Kongeørn 235. 

Korsnæb 241. 

Korthale 32, 134. 

Krage II, HI, 239, 246, 254, 263, 267. 

Kravetrappe 74. 

Kridtlom 48, 58, 59, 61 . 70, 88, 109, 1 1 1 ,156. 

Krikand II, 95, 242, 250, 266. 

Krokodil 12, 34, 37, 38, 39, 69, 75, 77, 

120, 137, 151. 
Krokodilvogter 148. 
Kvækerfinke 248, 268. 
Kæmpeøgle 57. 
Kænguru 131, 140. 
Kærhog, blaa 238, 246. 
Kærløbcr, brednæbbet 175, 244, 255. 
Kystterne 223. 

Labi'adorand 231. 
Lacertilia 60, 72, 73, 75, 130. 
Lacerta agilis 9, 19, 21, 27, 30, 34, 111, 
125, 144. 

— fiumana 142. 

— lilfordi 26, 34. 

— muralis 25, 34, 39, 142. 

— ocellata 144, 147. 

— peloponnesica 142. 

— viridls 121, 125, 129, 142, 147, 159. 

— vivipara 32, 77, 159. 
Lagopus mutus 159. 
Lamellirostres 120. 
Lanius coll^'rio 9, 246. 

— excubitor 240, 246. 
Laplandsmejse 252. 
Lappedykker, hornet 69, 74. 

— , lille II. 
— , rødstrubet IV. 
— , toppet II, 270. 
Larus argentatus IV, 221, 245, 263, 267. 

— canus II, IV, 222, 245, 263, 267. 

— glaucus 254. 

— marinus IV, 221, 245, 253, 263, 267. 

— ridibundus II, III, IV, 9, 69, 221, 
245, 250, 263, 267. 

— tridactylus 245, 263, 267. 
Leguan 130, 141. 
Lemuridæ 140. 



286 



Lepidosteus 56. 

Lestris parasitica 241. 253, 267. 
Liguri nus chloris III, 9, 248, 262. 
Limicola pygmæa 175, 244, 255. 
Limnociyptcs gallinula 245, 271. 
Limosa lapponica 175, 243. 

— ægocephala 86, 218. 
Limulidæ 86. 
LioIep.si.s belli 142, 147. 
Liolopisma laterale 13. 
Lipoa ocellata 148. 

Lom, rodstrubet 129, 256, 267. 

Lomvie 59, 129, 245, 265, 267. 

Loxia curvirostra 241. 

Lunde 157, 267. 

Lysorophus 115. 

Læbeskildpadde 138. 

Lærke II, III, IV, 247, 267, 269. 

Lærkefalk 237. 

Løgfrø 9. 

Løvsanger 247. 

Maage, tretaaet 245, 263. 
Mabuia quinquetæniata 143. 
Machetes pugnax 146, 219, 244. 255. 
Macropus brachyurus 131. 

— giganteus 131. 

— robustus 140. 

— rufus 131, 140. 
Mallemuk 253. 
Mammalia 11, 32. 
Manat 90. 
Manatus 90. 
Marsvin 9, 131. 
Megacephalum maleo 148. 
Megapodius brenchleyi 148. 

— wallacei 148. 
Megapodiidæ 102, 148, 149. 
Meleagris gallopavo 9, 102, 143. 
Meles taxus 48. 
Mellemkjove 241. 
Melopsittacus undulatus 125. 
Menneske 9. 

Mergulus alle 267. 
Mergus albellus 241. 

— serrator III, 121, 155, 221, 241, 243, 
266. 

Merula dactyloptera 95. 



Mesohippus 90. 

Metopocerus cornutus 141, 142. 

Milvus ictinus 236. 

— migrans 9. 

— regalis 95. 
Misteldrossel 240. 
Moa 48, 134. 
Monitor 129, 130. 
Monotremata 11, 12, 20, 32. 
Mosehornugle 246, 271. 

Motacilla alba II, III, 129, 240, 248, 255, 
271. 

— flava 248. 
Mudderklire 244. 
Multltuberculatæ 89. 
Murfirben 25. 
Mursejler 125, 240, 246. 
Muscicapa collaris 240. 

— grisola 9, 248. 
Musophagidæ 97. 

Musvaage III, 11, 111, 236, 246. 
Musvit III, 247, 261. 
Mycetes 140. 

Myopotamus coypus 131. 
Mj'repindsvin 11. 

Nandu 136, 137, 145. 

Nannopterum harrisi 155. 

Natravn 9, 240, 246. 

Natugle 121, 238. 

Neophron 95. 

Nettion crecca 95. 

Nucifraga caryocatactes 198, 239. 

— — macrorhynchus 203, 204, 205, 
206. 

Numenius arquatus 244, 262, 267. 

— borealis 231. 

— phæopus 119, 243. 
Nyctale funerea 238. 
Nyctea nivea 77, 238, 254. 
Nythosaurus larvatus 51. 
Næbdyr 11, 89. 
Næshornsfugl 107, 141. 
Næshornsøgle 142. 
Nøddekrige 198, 239. 

Odinshane 245, 275. 

Oidemia fusca III, 241, 243, 266. 



287 



Oidemia nigra HI, 266. 

Oldfugl 70, 102. 

Ophidia 8, 75, 130. 

Ophisaurus apus 158. 

Opisthocomus cristatus 47, 48, 60, 61, 

67, 97, 99, 101, 102, 103, 105. 
Oreophasis derbianus 141. 
Oriolu.s galbula 9, 239. 
Ormpadde 14, 25, 40. 72, 86, 87, 113, 

114. 
Ornitholestes 64. 
Ornithomimus 71. 
Ornithorliynchus 11, 89. 
Orohippus 91. 
Otocorj's alpestris 255. 
Otus brachyotus 238, 246, 271. 

— vulgaris 107, 129, 238. 
Ovis 19. 

— musimon 131. 

Paafugl 129. 

Pagonetta glacialis III, 241, 243, 253, 

254. 
Palatnedeidæ 58. 
Palmeegern 131. 
Pandlon baliaétiis 95, 97, 236. 
Pansergedde 56. 
Papegøje 120. 
Parasuchia 57. 
Parus cinctus 252. 

— coeruleus II, III, 247, 261. 

— cristatus 261. 

— major III, 247, 261. 

— palustris III, 261. 

Passer domesticus II, III, 26. 34, 146, 
248, 250, 261, 269. 

— montanus II, 248, 261. 
Passeriformes 7, 8. 
Pastor roseus 239. 
Pattedyr 11. 

Pavo cristatus 129. 

Penelope 136. 

Pengvin 59, 150. 

Pentacrinus 86. 

Perameles lagotis 131. 

Perca 9. 

Perdix cinerea 241, 243, 262, 269. 

Perleugle 238. 



Pernis apivorus 236, 246. 
Petrogale penicillata 131. 
Phaéton rubricauda 34, 37. 
Phalacrocorax atriceps 155. 

— auritus 155. 

— carbo 155, 254, 267. 

— graculus 254. 

— perspicillatus 231. 

— urile 155. 
Phalaropus fulicarius 241. 

— hyperboreus 245, 275. 
Pliasianus colchicus 159. 
Phoca vitulina 90. 
Phocaena communis 87. 
Pbænicopterus roseus 59, 129, 136. 
Phyllopseustes trocliilus 247. 
Pibeand 242, 253. 254, 266. 
Piber, rødstrubet 254. 

Pica caudata 239, 246, 252, 262. 
Picus major 9, 238. 
Pirol 9, 239. 
Pitbecidæ 140. 
Platalea leucerodia 136. 
Platydactylus facetanus 34. 
Plectopterus gambensis 95. 
Plectrophenax nivalis 249 255. 
Plegadis falcinellus 232. 
Pluvianus ægypticus 148. 
Podargus strigioides 118, 129. 
Podicipes auritus 69, 74. 

— cristatus II, 270. 

— griseigena IV, 220. 
Podocnemis madag. 34. 
Porphyrio coerulescens 97. 

— melanotus 96. 
Postpubici 69, 115. 
Porzana niaruetta 243. 
Procnias 141. 
Prorastomus 90. 
Proteus anguinus 86. 
Præpubici 116. 
Prærihane 141. 

Præstekrave, lividbr3'stet 243, 265. 

— , lille 96. 

— , stor I, 161, 243, 255. 
Psammodromus algirus 142. 
Psittaci 120. 
Ptenopus 145. 



288 



Pteropus poliocephalus 131. 
Punggnevling 131 
Pungrotte 113. 
Purpurryle 251, 254. 
Purpurvandhone 97. 
Python molurus 147. 

Raage III, IV, 9, 239. 246, 256, 267. 

Raja clavata 9. 

Rallus aquaticus 95, 97, 241, 243. 

Rana 19. 

Rankefødder 85. 

Ratitæ 69. 

Ravn 129, 239, 252, 254. 

Recurvirostra avocetta 77, 96, 97, 214, 

244. 
Regnspove, lille 119, 243. 

— , stor 243, 262, 267. 
Regulus cristatus III, 247, 261. 
Rhea americana 136, 137, 145. 
Rhinoplax 141. 
Rhizocephalia 85. 
Rhynchocephalia 60, 93. 
Rhj'tidoceros 141. 
Rhytina gigas 90. 
Ride 253, 263, 267. 
Ringdrossel 240. 
Ringdue III, 246. 
Rokke 9, 19, 43. 
Rosenstær 239. 
Rottekænguru 131. 
Rupicola aurantia 146. 
Ruticilla phoenicura 9, 248. 
Ryle, alm. 175, 219, 244, 256, 267, 269. 

— , islandsk 244. 

— , krumnæbbet 241. 

— , sortgraa 244, 251, 254. 

— , Temminck's 244, 254. 
Rype 159. 
Rødben 219, 244. 
Rødfodfalk 237. 
Rodirisk III, 264, 269. 
Rodkjælk III, 248, 261, 269. 
Rødstjert 9, 248. 
Rørdrum 74, 145, 241. 
Rørhøg 238. 
Rørhøne, grønbenet 96, 129, 243, 262. 

— . plettet 243. 



Rør.sanger 247. 
Rørspurv III, 220, 249. 

Sacculina carcini 85. 
Salamandra atra 25, 84. 

— maculosa 84. 
Sandterne 223. 
Sangdrossel III, 240, 269. 
Sangsvane 60, 243, 270. 
Satyrhane 141. 
Sauropsidæ 32. 

Saxicola oenanthe 248, 255. 

— rubetra 248. 
Scaphognathus purdoni 108, 109, 111. 
Sceloporus undulatus 13. 

Scolopax rusticula 263, 267, 271. 
Sekretær 119. 
Selasphorus alleni 13. 

— platycercus 13. 
Selning 96. 

Serpentarius secretarius 119. 
Sesamodon browni 57. 
Silkehale 182, 240, 246. 
Sirenia 90. 

Sitta europæa III. 
Sivsanger 220, 240. 
Sjagger 248. 268. 
Skade 239, 246. 252, 262. 
Skallesluger, hvid 241. 

— , toppet III, 121. 155, 221, 241, 243, 266. 
Skarv 155, 156, 231, 254, 267. 
Skeand 95, 243, 250. 
Skehejre 136. 
Skildpadde 9, 19, 27, 34, 72, 74, 125, 

137, 138, 144, 145, 147. 
Skovhornugle 107, 129, 228. 
Skovskade III. 240. 
Skovsneppe 263, 267, 271. 
Skovspurv II, 248, 261. 
Skærpiber 248, 254. 
Slørugle 238. 
Snespurv 249, 255, 264. 
Sneugle 77, 238, 254. 
Snog 9, 17, 130, 158. 
Sodtærne 26, 34, 43. 
Solsort III, 248, 262, 267. 
Somateria mollissima III, 77, 243, 253, 

254, 266. 



289 



Somatcria spectabilis 253, 254. 

Sortand III, 266. 

Sortklire 244. 

Sortkrage 119, 138, 246. 

Sortterne 245. 

Spatula ciypeata 95, 243. 

Spetmejse III. 

Spheniscidæ 150. 

Sphenodon punctatus 14, 26, 27, 34, 37, 

38, 40, 47, 48, 49, 58, 59, 61, 77, 87, 

93, 142, 151. 
Spidsand 95, 111, 221. 241, 242, 266. 
Splitterne 223. 
Spolorm 15. 
Sporegaas 95. 
Spnrv II, III, 26, 34, 146, 248, 251, 261. 

269. 
Spurvefugle 7, 8. 
Spurvehøg 11, 95, 237, 246, 262. 
Squatarola helvetica 175. 243. 
Staalom 9, 17, 19, 87, 119. 121, 129. 
Stegocephali 10, 47, 93. 106, 115. 
Stegosaurus imgulatus 115, 116. 
Stelleria dispar 254. 
Stellula calliope 13. 
Stenpikker 248, 255. 
Stcrna anglica 223. 

— cantiaca 223. 

— hirundo 39, 223, 245. 267. 

— macroura 96, 223, 267. 

— minuta 96, 223, 241, 245. 

— nigra 245. 

— paradisea 267. 

— wilsonii 62, 63, 75. 
Stillids II, 248, 262. 

Stokand II, III, 95, 136, 137, 221, 241, 

242, 266. 
Stork, hvid III, 245. 

— , sort 136. 
Stormfugl 150. 

Stormmaage II, IV, 222, 245, 263, 267. 
Storspove 244, 262, 267. 
Strandhjejle 175, 243. 
Strandskade III, 96, 220, 244, 255, 262, 

267. 
Strix flammea 238. 
Struds 65, 69, 75, 89, 129, 135, 137. 
Struthio camelus 65, 75, 89, 129, 135, 137. 



Sturnus vnlgaris II, III, 34, 119, 129, 

239, 247, 255, 267. 
Stær II, III, 34, 119, 129, 239, 247. 255, 

267. 
Stør 9. 
Sula bassana 157. 

— piscatrix 34. 
Sule 34, 157. 
Sultanshone 96, 97. 
Sumphornugle 246, 271. 
Sumpmejse III, 261. 
Sumpskildpadde 14, 69, 70, 137. 
Sus scrofa dom. 30. 
Svaleklire 244, 264. 

Svane 60, 243. 

Svartbag IV, 221, 245, 253, 263, 267. 

Svenske III, 9, 248, 262. 

Svin 30. 

Sylvia cincrea 95, 247. 

— curruca 247. 

— hortensis 247. 

— nisoria 240. 
S3'rnium aluco 121, 238. 
Sædgaas 95. 243. 
Sækdyr 56. 86. 

Sæl 90. 

Soko 90. 

Sokonge 267. 

Solvmaage IV, 221. 245, 253, 263. 

Taarnfalk 11, 47, 95, 237, 245, 262. 

Tachybaptes miner II. 

Tadorna cornuta 9, 221, 243, 270. 

Taffeland 243, 250. 

Talegallahone 102. 148. 

Tandterne, 57, 70, 111. 

Tarentola annularis 143. 

Tatus hybridus 49. 

Teratoscincus 145. 

Terne 39, 62, 63, 223, 245, 267. 

— , Dougall's 267. 

— , engelsk 223. 
Testudo græca 125, 137. 

— ibera 144. 

— mauritanica 9. 

— poh'phemus 147. 
Tetrao tetrix 155. 159. 
Thalassochelys corticata 137. 



290 



Theriodontia 51. 
Thorshane 241. 
Tiliqua scincoides 32, 134. 
Tinamu 137. 
Tinksmed 96, 244. 
Tinnunculus alaudarius 47. 
Toplærke 261, 269. 
Topmejse 261. 
Topskarv 254. 
Tornsanger 95, 247. 
Tornskade, rødrj'gget 9, 246. 

— , stor 240, 246. 
Torpedo ocellata 19, 43. 
Torsk 43. 
Totanus calidris 219, 244. 

— fuscus 244. 

— glareola 96, 244. 

— ochropus 244, 264. 
Trachysaurus rugosus 32, 134. 
Tragopan satyra 141. 

Trane 60, 146, 241. 
Treron chioriogaster 107. 
Triaenodon obesus 49. 
Tringa alpina 175, 219, 244. 255, 267, 
269. 

— canutus 175, 244. 

— islandica 175, 244. 

— maritima 244, 255. 

— minuta 244, 255. 

— subarquata 175, 244. 

— temminckii 175, 244, 255. 
Trionyx japoniciis 35, 138. 
Trirachodon kannemeyeri 51. 
Triton 25. 

Troglodytes parvulus III, 247, 261. 

Troldand 111, 96, 266. 

Tropidonotus natrix 9, 17, 158. 

Tropikfugl 34. 37. 

Træløber 111. 

Trævlemund 18, 19, 21, 23, 25, 56. 

Tubinares 150. 

Tunicata 56, 86. 

Turdus iliacus 269. 

— merula III, 248, 262, 267. 

— musicus III, 240, 269. 

— pilaris 248, 268. 



Turdus torquatus 240. 

— viscivorus 240. 
Turteldue 241. 
Turtur auritus 241. 
Tveryg 115. 
Tympanuchus americanus 141. 

Uglesvale 118, 129. 

Undulatpapegøje 42, 125. 

Upupa epops 238. 

Urhone 155, 159. 

Uria troile 59, 129, 245, 265, 267 

Uromastix 151. 

Urpadder 10, 47, 59, 106, 115. 

Vagtel 241. 

Vandredue 227. 

Vandrefalk 236, 246. 

Vandrixe 95, 146, 241, 243. 

Vandstær 240. 

Vanellus cristatus III, 8, 9, 61, 243. 

Varan 129, 130, 151. 

Varanus bengalensis 151. 

Vendehals 129, 238. 

Vespertilio murinus 19, 41, 42. 

Vibe III, 8, 9, 61, 243. 

Vindrossel 269. 

Vintermusvaage 236, 246. 

Vipera berus 9. 

Vipstjert, gul 248. 

— , hvid II, III, 129, 240, 248, 255, 271. 
Vultur monachus 235. 

Zebu 131. 

Ægialitis cantiana 243, 265. 

— dubius 163. 

— biaticula I, 161, 181, 243, 255, 267. 

— — biaticula hiaticula 181. 

— — intermedia 181. 

— — major 181. 

— — septentrionalis 181. 

— minor 96. 
Æpyprymnus rufescens 131. 

Ødue 107. 
Øgler 142, 145. 



INDHOLD AF AARGANG 9. 



HÆFTE I. 

Vor nuværende Viden om Fuglenes Afstamning. Af Gerhard Heilmann. 

Tredie Afsnit: Træk af Fosterudviklingen hos Krybdyr og Fugle .... 1 
Fjerde Afsnit: Anatomisk-biologisk Sammenligning 92 

HÆFTE H— HI. 

Vor nuværende Viden om Fuglenes Afstamning. Af Gerhard Heilmann. 

Fjerde Afsnit: Anatomisk-biologisk Sammenligning (sluttet) 97 

Lidt om Præstekraven, Ægialitis hiaticnla L, og dens Racer. Af E. Lehn 

Schiøler 161 

Silkehalen, Ampclis garruliis, i Danmark, i Vinteren 1913—14. Af Sylvester 

Mathias Saxlorph 182 

Noddekrigens, Nncifraga canjocatactes L, Indvandring i Danmark i Efter- 

aaret 1913. Ved Poul Jespersen 198 

Hvide Sande og Fuglelivet i Ringkøbing Fjord. Af Sylvester Mathias Sax- 

torph 209 

Stormfloden paa Tipperne i Juni 1913. Af M. Klinge 225 

Slægtens Sidste. Af Gerhard Heilmann 227 

Sort Ibis (Plegadis falcinelliis) 232 

Afdod Ornitholog 232 

HÆFTE IV. 

En Berigtigelse. Af Gustav Hage 233 

Faunistiske Optegnelser. Af H. F. Hage 234 

Fuglelivet paa Avedøre Holme ved København. Af H. Pedersen 242 

En Vildandepark. Af F. Mourier-Petersen 249 

Rejsebreve fra Norge. Af A. Christiani 251 

En Raage. Af Aug. Mortensen 256 

Fuglelivet i Esbjerg Omegn. Iagttaget fra 20. Oktober til 31. Marts 1915. 

Af Peter Skovgaard 260 

Ynglende Skovsnæpper. Af O. Helms 271 

Otto Herman. Af O. H 273 

Anmeldelser 275 

Foreningsmeddelelser I 

Medlemsfortegnelse V 

INDHOLD AF AARGANG 9. 
INDEX. 



INDHOLDSFORTEGNELSE. 

DANSK ORNITHOLOGISK FORENINGS TIDSSKRIFT 
AARGANG 9, HÆFTE IV. 

Gustav Hage: En Berigtigelse 233 

H. F. Hage: Faunistiske Optegnelser 234 

H. Pedersen: Fuglelivet paa Avedøre Holme ved København. . . . 242 

F. Mourier-Petersen: En Vildandepark 249 

A. Christiani : Rejsebreve fra Norge 251 

AuG. Mortensen: En Raage 256 

Peter Skovgaard : Fuglelivet i Esbjerg og Omegn 260 

O. Helms: Ynglende Skovsnæpper 271 

O. H.: Otto Herman 273 

Anmeldelser 275 

Index 281 

Foreningsmeddelelser I 

Medlemsfortegnelse V 

Indhold af Aargang 9. 



FUGLE-, REJSE-, MARINE- 06 TEATER-EIKEERTER 

med største Felt og reneste 
Optik, 

Zeiss, Busch, Goerz, Leitz etc. etc. 

med 

3, 3V2, 4, 6, 8, 9, 10, 12 og 15 

Gange Forstørrelse. 




Literatur tilsendes fra 



15 



;ji i.'i li 



ORNITHOLOGISCHES JAHRBUCH. 

. ORGAN ■ --r-: v:,.^-r. , - 

FUR DAS PALÅARKTISCHE FAUNENGEBIET:. 



„ORNITHOLOGISCHES JAHRBUCH", som udelukkende beskæftiger sig med 
den evropæiske, henholdsvis palæarkliske Fuglefauna, begynder med 1914 sin 
25, Aargang, Den udkommer (paa tysk) , aarlig i 6 Hefter paa 272— 3 Ark. 
Prisen for en Aargang er ved direkte at indsende Beløbet 10 Rmk., i Bog- 
handelen 12 Rmk. , i 

Læreanstalter faar Aargangen til nedsat Pris af 6 iRmk. (kun ,ved di- 
rekte Henvendelse). Prøvenummer sendes gratis og franko- 

Manuskripter, Tryksager, Annoncer og Indmeldelse af Abonnement bedes 
sendt direkte til Udgiveren, Victor Ritter von Tschusi zu Schmidhoffen, Villa 
Tånnenhof bei Hallein, Østrig. 



DANSK ORNITHOLOGISK FORENINGS TIDSSKRIFT. Saa langt Rest- 
oplaget rækker, kan 1. og 2. Aargang faas for 10 Kr., 3., 4., 6. og 7. for 4 
Kr., 5. og 8. for 5 Kr. pr. Stk. ved Henvendelse til Kassereren AXEL 
KOEFOED, Smallegade Nr. 56^ . Telefon Gothaab 942 x. 

U H. TniKLKS UOOTKYKKKRT. KaBKNHAVN 



DANSK ORNITHOLOGISK 
FORENINGS TIDSSKRIFT 




4< , '^^'^^-„'m&, r-M. 



Ejøbenhavn 



REDIGERET AF 

O. HELMS 



1915-191S 



INDHOLD AF AARGANG 10. 
HÆFTE I. 

Iagttagelser af Fugle i Haslevegnen 1894—1908. Af O. Helms 1 

HÆFTE n. 

Vor nuværende Viden om Fuglenes Afstamning. Af Gerhard Heilmann. 

Femte Afsnit : Forfuglen Proavis 73 

HÆFTE HI— IV. 

Bidrag til Novaja Semljas Fauna. De biologiske og meteorologiske forholde 

1902—03 tabellarisk fremstillet. Af H. Tho. L. Schaanning 145 

Kvækerfinkernes (Fringilla montifringilla) Millionindvandring i Skaane i 

Vinteren 1915—16. Af Hugo Granvik 191 

Masseoptræden af I\vækere (Fringilla montifringilla) i Skaane. Af Sylvester 

Mathias Saxtorph 203 

Lidt om Ænder og Gæs i Fangenskab. Af C. S. Larsen 208 

Iagttagelser af Fugle i Egnen omkring Landsbjen Taaning i de sidste 

40 Aar. Af R. P. Randløv 214 

Fortsatte Iagttagelser over Fuglelivet i Esbjergegnen Foraar og Efteraar 

1915. Af Peter Skovgaard 229 

Anmeldelser 249 

Foreningsmeddelelser I 

Ny tilkomne Medlemmer VI 

INDEX. 
RETTELSER. 



FORENINGSMEDDELELSER. 

DANSK ORNITHOLOGISK FORENINGS GENERALFORSAMLING. 

Foreningens aarlige Generalforsamling afholdtes 19 Oktober 1915 
i City's Selskabslokaler. 41 Medlemmer var mødt. 

Formanden, der aabnede Mødet, foreslog Kontorchef O. F. 
Jansen til Dirigent og aflagde derefter Beretning om Foreningens 
Virksomhed i det forløbne Aar. Som sædvanlig var der udsendt fire 
Hefter af Tidskriftet og afholdt enkelte Møder og Ekskursioner. Til 
de sidstnævnte havde Deltagelsen været ringe i Modsætning til tid- 
ligere, og en enkelt Udfiugt niaatte endog aflyses paa Grund af for 
ringe Tilslutning. En systematisk Gennemgang af danske Fugle havde 
været drøftet indenfor Bestyrelsen, og enkelte Forarbejder var alle- 
rede gjort, men det nuværende Tidspunkt var af forskellige Grunde 
anset for mindre belejligt til at realisere en saadan Plan. 

Det reviderede Regnskab balancerede med Kr. 1830. 40 og viste 
et Overskud paa Kr. 292. 94. Da Aargangens sidste Hefte imidlertid 
endnu ikke var betalt, gik Foreningen i Virkeligheden ud af Aaret 
med et Underskud paa ca. 1200 Kr. Der gaves Decharge. 

FJter at de to fratrædende Bestyrelsesmedlemmer var genvalgt, 
gik man over til sidste Punkt paa Dagsordenen: Behandling af mu- 
lig indkomne Forslag fra Medlemmerne. Der var af Forstkandidat 
O.Fabricius indsendt følgende Forslag: 

1) Bestyrelsen opfordres til for Foreningens Medlemmer at søge 
iværksat nogle Forelæsningsrækker over Ornithologi samt 

2) Dannelsen af et Fond til ornithologiske Undersøgelser. 
Forslagsstilleren motiverede det første Forslag, idet han pegede 

paa Medlemmernes store Interesse for Foreningen og hævdede, at 
mange af Foreningens Medlemmer havde stor Lyst til at lære mere, 
end Tidsskriftet alene kunde give dem. Foreningen burde derfor for- 
anstalte en systematisk Gennemgang af vor ornithologiske Fauna, et 
Foretagende, som formentlig vilde vinde stor Tilslutning blandt Med- 
lemmerne. 

I Modsætning til Forslagsstilleren, der fandt Tidsskriftet godt, 
rettede Roar Christensen en skarp Kritik mod Tidsskriftet, idet 
han betegnede det som værende i afgjort Tilbagegang. De sidste 
Aargange var nærmest kedelige, og der var indtraadt en Slaphed i 
Hefternes Indhold. I Særdeleshed vakte Fauna-Listerne Talerens Mis- 
hag. Foreningen burde koncentrere sine Evner paa Tidsskriftet og 
ikke paatage sig andre Opgaver. 

Formanden imødegik denne Kritik, som han fandt ret uberet- 
tiget. Tids.skriftet kedede sikkert ikke Flertallet af Foreningens Med- 
lemmer. Forelæsningsrækker som de foreslaaede havde ofte været 
paa Tale indenfor Bestyrelsen, men Foreningen savnede Midler til 
at iværksætte saadanne, ligesom Foreningens pekuniære Forhold ikke 
tillod en Forøgelse af Tidsskriftets Omfang. Faunistiske Lister havde 



II 

deres Berettigelse som Bidrag til en samlet faunistisk Liste for hele 
Landet. 

Den følgende Taler. O. Helm s, fremhævede, at Kritik af Tids- 
skriftet altid var velkommen. Det j)aahvilede Redaktøren saavidt mu- 
ligt at lave en Balance mellem Antallet af strengt videnskahelige og 
mere populære Artikler, hvad der var nødvendigt af Hensyn til de 
vidt forskellige Medlemmer. Den mod Tidsskriftet rettede Kritik fandt 
Taleren ret umotiveret og fremhævede de sidste Aarganges særdeles 
rige Udstyrelse med Illustrationer. Planen om Forelæsningsrækker 
var ikke skrinlagt og burde tages op igen. 

Efter at Formanden stærkt havde anbefalet Planen om Opret- 
telsen af et ornithologisk Fond og lovet Bestyrelsens Støtte, havde 
Forslagsstilleren O. Fabricius Ordet og motiverede yderligere det 
fremførte Forslag om et saadant Fond. Fondet skulde oprettes ved 
frivillige Bidrag, og om muligt ved Tilskud fra offentlig Side. Der 
ventede Masser af Opgaver, og en Mængde af dem vilde kunne løses 
ved mindre Beløb. løvrigt fandt han ligeledes Roar Christensens 
Kritik mod Tidsskriftet for temmelig uberettiget. 

Docent Stamm foreslog et Fond i Lighed med Botanisk For- 
enings, som Dirigenten derpaa gav nærmere Oplysninger om. 

Læge Krabbe, der foreslog Punktet »Eventuelt« for Fremtiden 
optaget paa Generalforsamlingens Dagsorden, fandt ligeledes Klagerne 
mod Tidsskriftet for uberettigede og anbefalede stærkt de paatænkte 
Forelæsninger. Taleren beklagede sig over, at Medlemmerne ikke 
altid overholdt den fastsatte Tid, inden for hvilken Deltagelse i de 
større Ekskursioner skulde være meddelt Ekskursionsudvalget. 

Formanden rettede derefter en Tak til Redaktøren, Overlæge 
Helms, for veludført Arbejde i det svundne Aar. Medlemmerne gav 
deres Tilslutning hertil ved Haandklap. 

Dirigenten hævede derpaa Generalforsamlingen, idet han anbefa- 
lede Bestyrelsen at tage de forskellige Forslag under Overvejelse. 

Efter Generalforsamlingen talte kgl. Fuldmægtig R. Jul. Olsen 
om nogle i Danmark sjældnere ynglende Fugle og gav bl. a. Oplys- 
ninger om de Fugle, f. Eks. Troldand (Fuligiila cristata), Øret Lappe- 
dykker (Podicipes nigricollis), Guldpirol (Orioliis galbula) og flere 
andre, der tilsyneladende, i Modsætning til saa mange andre Arter, 
breder sig her i Landet. — - Foredraget gav Anledning til nogen Dis- 
kussion, i hvilken Krabbe, Roar Christensen, Fabricius og 
Helms havde Ordet. 

Aftenen sluttede med Bogauktion. p j 



MODE I D. O. F. TORSDAG 23 MARTS 1916. 

Paa Mødet, der afholdtes i Citys Selskabslokaler og hvortil 25 
Medlemmer var komne, indledede A. L. V. Manniche en Diskussion 
om Vadefugletræk. 



III 

Manniche gav først en Skildring af Vadefuglenes Træk i Al- 
mindelighed. Ved Omtalen af de forskellige Arters Træk her i Landet 
anførtes mange interessante Enkeltheder som f. Eks. Massetræk af 
Brednæbet Kærløber (Liinicola pygmæa). Tal. adskilte mellem de 
Fugle, der yngler her i Landet og dem, der kun passerer vort Land 
paa Gennemrejse, og fremhævede som sin sikre Formodning, at de 
Fugle, der først kom hertil om Foraaret var Landets Ynglefugle. 
Meddelelserne om Vadefuglenes Træk her i Landet blev supplerede 
med Oplysninger om Fuglenes Ankomst til arktiske Egne efter Ta- 
lerens personlige Kendskab til N. 0. Grønlands Fuglefauna. 

I den paafølgende Diskussion, hvori deltog en halv Snes af de 
tilstedeværende Medlemmer, blev der gensidig rettet Forespørgsler 
og udvekslet Meninger mellem Diskussionens Indleder og de Tilstede- 
værende, hvorved adskillige interessante Forhold vedrørende Fug- 
lenes Træk blev drøftet. Af saadanne kan nævnes Spørgsmaalet om 
Forskellen mellem Tidspunktet for de to Køns Afrejse om Efteraaret, 
om de først ankommende Trækfugle om Foraaret er Landets egne 
Ynglefugle samt hvilke Vindforhold, der fortrinsvis benyttes af træk- 
kende Fugle. Det var Indlederens personlige Anskuelse, at Rygvind 
var det almindeligst benyttede af trækkende Fugle, naar der var 
Tale om virkeligt Træk over store Strækninger. 

Efter godt IV2 Times Forløb hævedes Mødet. p j 

UDFLUGT TIL FURESOEN OG FARUM 19 MARTS 1916. 

Om Morgenen Kl. ca. 8 afgik Deltagerne, hvis Antal var 18, fra 
København med Tog til Lyngby, hvorfra man ad Prinsessestien 
spadserede til Frederiksdal Kro, hvorpaa man — efter Indtagelse af 
Frokost her — fortsatte langs Furesøens vestlige Bred til Farum, 
hvor der foretoges Strejfture langs Farum Sø og op gennem Farum 
By, indtil man med Tog fra Farum vendte tilbage til København. 
Vejret havde været godt, om end noget køligt og graat. Noget sær- 
ligt nævneværdigt i ornithologisk Henseende kom Turen ikke til at 
byde paa. 

Med Sikkerhed iagttoges følgende 30 Arter: Troldand (Fiiligiila 
cristata) og Bjærgand (Faligula nmrila) , begge liggende i Mængde 
paa Furesøen, Taffeland (Fiiligiila feriim) 1, Hvinand (Clangnla glaii- 
cion) 1, Rørhøne (Galliniila chloropiis) 2, Vibe (Vanellus cristatiis) en 
Del, Musevaage (Bnieo valgaris) 4, Spurvehøg (Accipiter nisiis) 1, 
Ringdue (Coliimba palnmbiis) 1, Stor Flagspæt (Dendrocopiis major) 3, 
Allike (Corviis monedala) mange, Raage (Connis fnigilegiis) 2, Krage 
(Connis cornix) mange. Spætmejse (Sitta europæa) 2, Lærke (Alaiida 
an)ensis) 1, Stær (Stunuis inilgaris) 1 syngende ved Kasse, Gærde- 
smutte (Troglodytes panniliis) 2, Træpikker (Certhia familiaris) 2, 
Jernspurv (Accentor modiilaris) 3, Musvit (Pams major) mange, Blaa- 
mejse (Pams coemleiis) mange, Graamejse (Pams paliistris) nogle. 
Vindrossel (Tiirdiis iliaciis) 2, Solsort (Turdiis memla) nogle, Rød- 
kælk (Erithaciis mbeciila) 1, Spurv (Passer domesticiis) en Del, Skov- 



IV 

spurv (Passer montanus) nogle, Bogfinke (Fringilla coelebs) mange, 
Kvæker (Fringilla monti fringilla) en Del , Gulspurv (Emberiza citri- 
nella) mange. 

Kl. ca. 5V4 var man atter i København. 

TH. N. KRABBE. 



TIL MEDLEMMERNE. 

FOREDRAG OG MODEAFTENER. 

Da det viser sig at være forbundet med store Vanskeligheder at 
skaffe Foredragsholdere til Foreningens Møder, anmoder Bestyrelsen 
indtrængende Medlemmerne om at yde Bidrag til de kommende Mø- 
der. Det paatænkes — saafremt Tanken vinder tilstrækkelig Tilslut- 
ning — foruden Foredragsaftener som hidtil desuden at foranstalte 
særlige Mødeaftener med mindre ornithologiske Meddelelser, Fore- 
visning af sjældne eller interessante Stykker, Fremlægning og Refe- 
rat af nyere Literatur osv. 

Anmeldelse af Foredrag samt Emner, der egner sig til de paa- 
tænkte Mødeaftener, bedes snarest tilsendt Sekretæren, P.Jespersen, 
Marstrandsgade 25, Kbhvn. 0., der da vil tilstille vedkommende Med- 
lemmer Underretning om Tidspunktet for Afholdelse af de nærmest 
paafølgende Møder. BESTYRELSEN. 



FREDNING AF ORNITHOLOGISK INTERESSANTE STEDER. 

Det føles som et Savn af de fleste af Foreningens Medlemmer, 
at der i saa ringe Udstrækning er gjort noget herhjemme for at faa 
fredet Strækninger, der frembyder Interesse i ornithologisk Henseende. 
Da der ikke er Tegn til, at der vil blive gjort stort mere i Frem- 
tiden, tiltrænges det haardt, at nogen tager Tanken op og faar den 
udført paa hensigtsmæssig Maade. Da Fredning af Fugle staar paa 
vor Forenings Program, er det vel rimeligt, at Sagen søges sat i 
Gang indenfor Foreningen, og Maaden, hvorpaa dette kan ske, bør 
tages under Overvejelse. 

For foreløbig at faa et Begreb om, hvilke Strækninger — store 
eller smaa — der bør komme i Betragtning og har Krav paa Fred- 
ning, beder jeg Medlemmerne om til mig at indsende Oplysninger 
om de Steder, de kender, som i ornithologisk Henseende har en 
eller anden Særegenhed, hvorfor de bør fredes, og tillige angive, 
hvilke disse Særegenheder er. Tillige ønskes Oplysning om: Arten 
af Bevoksning (dyrket eller udyrket). Størrelsen af det Areal, der 
bør fredes. Muligheder for Afgrænsning, de Farer, Fuglene er udsat 
for paa det paagældende Sted, som vil hæves ved Fredning, Ejeren 
af den paagældende Strækning, andre Forhold af Interesse. 



stedet bedes angivet paa det med Hæftet løst følgende Kort eller 
ved en Kalke henført til et nærmere angivet Kortblad af General- 
stabens Kort (helst i 1 : 40 0001 

Jeg takker paa Forhaand for eventuelle Oph'sninger og haaber, 
det niaa være det første Skridt paa Vejen mod Maalet: At faa be- 
varet for Eftertiden, hvad der endnu staar tilbage at redde af orni- 
thologiske Ejendommeligheder i Danmark. 

PETER SKOVGAARD, 

Mogensgade 32, V'iborg. 



NYERE MEDDELELSER OM DANSKE FUGLE. 

Først i næste Aargang af Tidsskriftet skulde fremkomme en Fort- 
sættelse af de »Nyere Meddelelser« om danske Fugle. Gennem den 
tidligere Række er vort Kendskab til den danske Fuglefauna udvidet 
i nogen Grad, og der er skabt Mulighed for paa ét Sted at samle 
nyere faunistiske og biologiske Iagttagelser. Der indgaar stadig Med- 
delelser til Red., men ønskeligt vilde det være, om deres Tal blev 
stærkt forøget. 

I Aarenes Lob har en stor Del af Foreningens Medlemmer ydet 
Bidrag, og forhaabentlig vil de tidligere Meddelere atter indsende 
deres Iagttagelser. Men Red. tillader sig at opfordre saa mange Med- 
lemmer som muligt til at yde Bidrag; thi altfor mange Iagttagelser, 
der kan have Betydning eller Interesse, kommer nu ingensinde frem. 

Red. vilde sætte Pris paa at faa eventuelle Meddelelser i Løbet 
af de nærmeste 3 Maaneder. ncn 



Breve og Henvendelser til Foreningen bedes sendte til Forman- 
den, Veksellerer E. Lehn Schiøler, Uraniavej 14-16. 

Artikler og Meddelelser til Tidsskriftet bedes sendte til Redak- 
tøren, Overlæge O. Helm s. Sanatoriet ved Nakkebølle Fjord 
pr. Pejrup. 

Avertissementer til Tidsskriftet og Regningskrav til Foreningen 
bedes sendte til Kassereren, Revisor A. Koefoed, Smallegade 56^, 
Telefon Godthaab 942 x. Meddelelse om Flytning bedes tilstillet Kas- 
sereren. 

Ekskursionsudvalget bestaar af Læge Th. N. Krabbe, Konserva- 
tor A. L. V. Manniche og Docent R. H. Stamm. Forslag til Eks- 
kursioner bedes sendte til Udvalgets Formand, Læge Th. N. Krabbe, 
Dr. Elisabeths Allé 7. 

Forfattere af større Artikler kan, naar det ønskes, gratis faa 25 
Særtryk. 

Ny tiltrædende Medlemmer kan, saavidt Oplaget rækker, faa Tids- 
skriftets første og anden Aargang for 10 Kr. hver (næsten udsolgte), 
de øvrige Aargange for 5 Kr. hver. 



VI 

Indmeldelse i Foreningen kan ske til et af Bestyrelsens Medlem- 
mer, til Kredsformændene eller Redaktøren. Medlemsbidraget er 4 Kr. 
aarlig, heri indbefattet Betalingen for Tidsskriftet, for udenlandske 
Medlemmer 5 Kr. 

E. LEHN-SCHIØLER, A. HAGERUP, A. KOEFOED, 

Formand, Næstformand, Kasserer, 

Uraniavej 14-16. Kolding. Smallegade 56^. 

P. JESPERSEN, R. JUL. OLSEN, 

Sekretier. Københavnsvej 1 *, 

Marstrandsgade 25 3. Hellerup. 



NY TILKOMNE MEDLEMMER. 

Aagaard, C. J., Manager, The Rubber Estate, Bary Nara, Siam. 

Albrechtsen, Olaf, Kongelunden, Amager. 

Andresen, Kresten, Student, Ullerup, Sundeved, Slesvig. 

Begtrup, G., Statens Forsøgsstation, Askov, Vejen. 

Bertelsen, Realskolelærer, Fjerritslev. 

Cleavel, C. E., Sproglærer, Gothersgade 149, K. 

Dalsgaard, Sygehuslæge, Fjerritslev. 

Damkier, Ivan, Birkefuldmægtig, Faaborg. 

F'reuchen, Peter. Thule, Grønland. 

Hage, C., Boghandler, GI. Mønt 1, K. 

Hansen, Valdemar, Lærer, Svaneke. 

H artert, E. J. C., Zoological Museum, Tring, Herts., England. 

Henriques, G., Grosserer, Nyhavn 63, K. 

Jacobsen, Erik, Skovgaard, Hjørlunde, Slangerup. 

Jørgensen, J., Landmand, Magleby Fælled, Amager. 

Kindt, S., Forstkandidat, Thurebylund, Thureby. 

Kriiger, Karsten, stud. art., Viggo Rothesvej 27, Charlottenlund. 

Lange, Halfdan, St. Laurentiigade, Ribe. 

Lund, A., Ingeniør, Randers. 

Lauritzen, Hans, Overretssagfører, Dyvekes Allé 9, S. 

Madsen, Juel, Kunstmaler, Villa Egelund, Aalykkeshaven, Odense. 

Malling, Ove, Læge, Slangerupsgade, Hillerød. 

Madsen, Poul, Læge, Landet, Taasinge, Svendborg. 

Moltke, A., Greve, Forstkandidat, Artillerivej 44. 

Nielsen, Alfred, Forststuderende, Strandvej 96, Hellerup. 

Nielsen, Alfred, Købmand, Strandgaarden, Rudkøbing. 

Rasmussen, cand. pharni., Hadsund. 

Rendtor ff, Johanne, Frk., Boghandelen, Fjerritslev. 




Kort til Angivelse af ornithologisk interessante Steder. (Se Fredning af ornithologisk 
interessante Sieder- i Afsnittet »Til Medlemmerne ). 



10. AARGANG 



HÆFTE I 



DANSK ORNITHOLOGISK 
FORENINGS TIDSSKRIFT 
















.^v<^ 



Ejøbenhavn 



REDIGERET AF 

O. HELMS 



Oktober 1915 



I alle Boglader faas: 

8ALM0N8ENS 
KONVERSATIONS LEKSIKON 

i Hæfter å 0,50 — i Bind å 10 Kr. 
Indbundet i Shirting 12 Kr. 
„ i Skind 14 „ 

1ste og 2det Bind er udkomne, 3die Bind udl<ommer i Oktober, og derefter vil 
der udkomme 2 Bind om Aaret. 

Overlæge 0. HELMS er ornithologisk Medarbejder ved Værket. 

A.-S. J. H. Schultz Forlagsboghandel 

Havnegade 15. København. 






F.HENDRIKSENS 

T^cproduktions -/atelier 

• -KieBENHAVN- * 

STOR MG ADE 12 K 



KrV ** 




^t?_^rrA%%**^*ri^^*y_^_r^iLAi 



> -W 



OC^ i9 191!& 



IAGTTAGELSER AF FUGLE I HASLEVEGNEN 

1894—1908. 

AF 

O. HELMS. 

I 14 Aar, fra P'ebruar 1894 til Foraaret 1908, levede jeg som 
praktiserende Læge i Haslev, en lille, først i de sidste 40 Aar 
opvokset, By paa Sydsjælland, med nu henved 4000 Indbyggere, 
liggende paa 55 '^ 20' n. Br., lidt Vest for Københavns Meridian. 

I de Aar, jeg boede her, anvendte jeg en stor Del af min 

— ofte meget sparsomme — Fritid, til Iagttagelser af Fugle, og 
selve min Virksomhed som Læge førte det med sig, at jeg fær- 
dedes meget ude paa alle Døgnets og Aarets Tider. En Land- 
læges Liv har for ornithologiske Iagttagelser selvfølgelig den 
Fordel, at han er meget ude omkring i Naturen, omend rigtig- 
nok ofte under Forhold, hvor han er hindret i at gøre nøjagtige 
Iagttagelser af Fugle; det har paa den anden Side den Ulempe 

— havde det i hvert Tilfælde for mit Vedkommende — at Ar- 
bejdet er saa ulige fordelt over Aarets Tider, saa at der kan 
være Maaneder igennem, netop af de bedste til Iagttagelse af 
Fuglelivet, hvor man saa at sige ingen Fritid har, saa at Lejlig- 
heden til Iagttagelser gaar tabt. Men naar jeg formaaede, an- 
vendte jeg Tiden til at se paa Fuglene, og nedskrev stadig 
mine Iagttagelser; at der er store Huller i dem, er sikkert nok. 

Naar jeg nu, væsentlig ud fra disse Dagbogsoptegnelser, søger 
at give et Billede af Fuglelivet i Haslevegnen, da ved jeg vel, 
at det kun bliver meget ufuldkomment, baade af de Grunde, jeg 
foran har anført, og fordi det overhovedet er umuligt for en 
enkelt Mand at give en nøje Skildring af Fuglelivet i en vidt- 
strakt Egn, naar han da ikke kan anvende al sin Tid derpaa; 
en sparsom Fritid, selv i et langt Spand af Aar, vil kun forslaa 
til et grundigt Studium af Fuglelivet paa et ganske snevert Om- 
raade. Men noget Værd kan det maaske have, at jeg kan give 
et, omend ufuldstændigt. Billede af Fuglelivet paa den Egn, hvor 

1 



jeg har levet, saa meget mere som derved et Omraade beskrives, 
der grændser op til Egne, hvorfra der foreligger lignende fauni- 
stiske Arbejder; for Sydsjællands Vedkommende er der nemlig 
ndgivet Beretninger om Fuglelivet i Vordingborgegnen ^, i Næst- 
vedegnen- og i Stevns^. 

Havde jeg sat mig til Maal at give en indgaaende Beskrivelse 
af Fuglelivet i Haslevegnen, da maatte jeg have søgt alle de 
Oplj^sninger, der overhovedet kunde skaffes fra ældre og nyere 
Tid, altsaa gaaet til andre Kilder end mine egne Iagttagelser. 
Jeg har fuldstændig undladt dette og nøjedes med, hvad jeg selv 
har set. I en Egn, saa rig paa Jægere som Haslevegnen, vilde 
det have været let nok, tildels gennem udstoppede Eksemplarer, 
at faa Oplysning om Forekomsten af forskellige >; sjældnere« 
Arter; men begynder man først herpaa, er man ude paa gyn- 
gende Grund, og de »sjældne« Fugles Forekomst, hvor interes- 
sant den end kan være, præger ikke Billedet af Egnens Fugleliv; 
det er oftest en Tilfældighed, om de træffes her eller 10 Mil 
herfra. Jeg har væsentlig lagt Vægt paa at give et Billede af 
Egnens almindelige Fugleliv med indgaaende Omtale af de hyp- 
pigst forekommende Arter, dem som jeg saa og traf paa min 
daglige Færden. 

Men er det saaledes kun mine egne Iagttagelser, jeg har 
benyttet, betyder dette ikke, at jeg kun har færdedes alene; in- 
genlunde, til Mindet om min ornithologiske Færden i Haslev- 
egnen knytter sig Navnene paa talrige ornithologiske Kamme- 
rater og Venner, der har besøgt mig, og sammen med hvem jeg 
færdedes, og med mange af hvem min Forbindelse ogsaa er 
fortsat, efter at jeg er flyttet andet Steds hen; har det været mig 
en Glæde at udarbejde disse Iagttagelser, er Grunden ikke mindst 
den, at der stadig under min Syslen med dem, er dukket Min- 
der op om fornøjeligt Samvær med andre Fuglevenner. I de 
første Aaringer, jeg boede i Haslev, var en meget hyppig orni- 
thologisk Gæst hos mig Knud Andersen, nu i London; mange 
Dage har vi færdedes sammen og iagttaget Fuglene, og jeg be- 

^ Kristen Barfod: Iagttagelser over Sydsællands Fugle med særligt Hen- 
syn til Vordingborg og Omegn. 1892. 

2 J. Baagøe, C. A. Fahrenholtz, H. Grønvold, R.Olsen. J. Scheel: 
Næstvedegnens Fugle. 1893. 

* H. Arctander: Iagttagelser af Stevns Fugleverden 1884—1909. D. o. F.'s 
Tidsskr. Aarg. 4. 



varer Mindet om mange sene Aften- og Nattetimer, hvor vi sad 
sammen og drøftede Fugle, og hvor jeg i høj Grad drog Nytte 
af hans rige ornithologiske Kundskaher. 

Naar jeg har brugt Overskriften »Iagttagelser af Fugle i 
Haslevegnen«, maa jeg give en lille Forklaring paa, hvad der 
skal forstaas herved; paa hosstaaende Kort vil ses den Egn, 
hvor jeg mest færdedes; det er Haslev By som Centrum, derfra 
ca. 6 km imod Nord, Vest og Syd, og 10 km imod Øst. Kun 
fra den Egn, der findes paa Kortet eller i hvert Tilfælde støder 
lige op hertil, har jeg medtaget Iagttagelser; selvfølgelig har 
jeg mangfoldige Gange under mit Ophold i Haslev gjort Ture 
andet Steds hen i nærmere og fjærnere Omegn, ogsaa ud om- 
kring til Stranden, og har haft Lejlighed til at se adskillige 
Arter, som slet ikke blev trufne i Haslevegnen. Men jeg har 
undladt at tage disse Iagttagelser med; de hører dog ikke med, 
naar jeg vil give et Billede af Fuglelivet paa den Egn, hvor jeg 
gjorde mine daglige Iagttagelser. 

Det Felt, hvorfra mine Undersøgelser og Iagttagelser stammer, 
falder naturligt i 4 forskellige Dele. 

1. Nordvest og et Stykke Syd for Haslev By træffer man, 
bortset fra den anselige Skov, Haslev Orned, et frugtbart, vel- 
dyrket, fladt Landskab med talrige Landsbyer. Hele Egnen 
imellem Ringsted og Haslev og Vest for Haslev By er skovløs; 
her træffes Mark ved Mark, med Pilehegn imellem, det ugun- 
stigste Terrain, der vel kan tænkes i ornithologisk Henseende. 
Ikke saaledes at forstaa, at her ikke findes Fugle, men det er 
forholdsvis kun faa Arter, det er væsentligt de samme, der ses 
overalt, og den muntre Afveksling, som Fuglelivet ved Skov og 
Sø frembyder, findes ikke her; naturligvis findes hist og her 
mindre Bække og Aaer med Eng- og Mosedrag, som byder lidt 
Afveksling, men det er kun sparsomt. En Rug- eller Roemark 
er nu en Gang ikke gode Ynglepladser for Fugle, og jo mere 
opdyrket en Egn er, desmere indskrænkes Tallet af Fuglearter. 
Om Sommeren er her endda Liv nok, men de vidtstrakte, øde 
Marker, kun oplivede af en enkelt Krage, bød om Vinteren ikke 
Ornithologen megen Glæde. 

2. Nordøst for Haslev strækker sig et Skovbælte, kun afbrudt 
af mindre mellemliggende dyrkede Stykker; det er Skovene 
Haslev Orned, Sofiendals Hestehave, Kværede Vænge og Grev- 
indeskoven ved Tureby, tildels ret anselige Skovstykker. Her 



burde man vel kunne vente at finde en Del af Faunaen ufor- 
andret, men Menneskenes Indgriben har været saa stærk, saa 
store Dele af Fugleverdenen har maattet vige. En moderne Skov 
er jo ikke morsom i ornithologisk Henseende: høje, lige Stam- 
mer, veldyrkede og velplejede, hvor ingen gamle eller syge Træer 
taales, hvor ingen videre Underskov findes. Det gaar haardt ud 
over de Fugle, der skal have deres Reder i Træhuller; man saa 
enkelte Steder, hvor der voksede ikke forstmæssigt behandlede, 
ældre Træer, f. Eks. i den østlige Del af Sofiendals Hestehave, 
hvor mange Fugle der her fandt sig Redeplads i Træhullerne. 
Var saaledes Skoven i sig selv ikke gunstig for en stor Del Arter, 
saa gjorde direkte Forfølgelse, at forskellige Arter fuldstændig 
var borte. Med Undtagelse af Skovduer og nogle Alliker var 
der i Virkeligheden ikke en større Fugl, som fik Lov til at leve 
i Skoven. Rovfugle af enhver Art, Krager, Skovskader o. s. v., 
alt blev uden Skaansel udryddet af Hensyn til Fasanerne. En 
eneste Gang har jeg fundet en Musvaagerede, og et enkelt Krage- 
par slap igennem Forfølgelsen, men det var alt, saa for alle 
større Fugles Vedkommende herskede Øde i Skovene. Man bliver 
undertiden trøstet med, at naar Rovfuglene udryddes, saa bliver 
der saa mange flere Smaafugle; jeg tør ikke sige noget bestemt 
herom, men jeg tror ikke, det passer. Smaafugle kan man over 
alt faa saa mange af, det skal være, hvor Betingelserne for deres 
Ynglen er gunstig, og de i Skoven ynglende Arter udgør kun en 
meget ringe Del af Rovfuglenes Føde. Et enkelt Sted i denne Egn 
fortjener at nævnes, fordi det ved sin Beliggenhed frembød sær- 
ligt gunstige Betingelser, og det meget ofte nævnes i det følgende; 
det er Sofiendals Mose. Det var en, tildels rørbevokset, lille Sø, 
hvis Vandstand var meget vekslende, og i de senere Aar er gaaet 
stærkt tilbage; selve Søen, der paa de 3 Sider omgaves af Eng- 
strækninger, var ialt ca. 8 ha (15 Tdr. Land); den fjerde Side 
grændsede op til en lille Skovstrækning, der var skilt fra den 
øvrige Del af Sofiendals Hestehave ved Jernbanelinien. I denne 
Mose fandtes et rigt Liv baade af ynglende og trækkende Svøm- 
mefugle, men det var ogsaa den eneste lille Sø i vid Omkreds. 
3. Tre til fire km Sydøst for Haslev ligger Søkomplekset 
imellem Bregentved og Gisselfeld, bestaaende af de større Søer, 
Søtorup og Ulse Sø, henholdsvis ca. 100 og 70 ha, de mindre 
Ejlemade og Nielstrup Sø, samt Smaasøerne omkring selve 
Bregentved. Unægtelig bidrog disse Søer i ikke ringe Grad til 



5 

at formindske Egnens Ensformighed ornithologisk set. I Søtorup 
og Ulse Sø med deres faste og stenede Søbred, bevokset med 
en sparsom Rørbræmme, var der naturligvis ikke gode Yngle- 
pladser for Fugle; sandt at sige, naar man har nævnet nogle 
Par af Toppet Lappedykker, var der vist ikke stort mere af 
Ynglefugle i dem ; men talrige Arter holdt til her i Trækti- 
derne, overvintrede og havde fuldstændig Fred. Jeg mindes i 
hvert Tilfælde aldrig at have set nogen Jagt paa disse Søer, 
hvoraf Følgen ogsaa var, at de Svømmefugle, der laa i dem 
Vinteren igennem, kunde blive fuldstændig tamme og ofte holdt 
sig helt inde ved Bredden. At der var fuldstændig Fred kom 
af, at Godserne Bregentved og Gisselfeld ejede al Jagten paa de 
Strækninger, der omgav Søerne. 

4. Tilbage staar en Omtale af Haslev By. En By er meget 
ofte ingen daarlig lagttagelsesplads. Da jeg i 1894 kom til Haslev, 
bestod den væsentlig af en meget lang Gade med spredt Bebyg- 
gelse af, mest nye. Huse med Haver til. Stod jeg paa min Gaards- 
plads, kunde jeg se vidt ud over Markerne imod Vest. Hvor nu 
den tæt bebyggede Sofiendalsvej ligger, var der en Markvej saa 
daarlig, at jeg en Vinterdag sad fast med en Vogn i Æltet, saa 
det var med Møje Hestene kunde rykke Vognen op, og i Vester- 
gade, nu en af Byens Hovedaarer, var jeg en tidlig Foraarsnat 
efter et voldsomt Tøbrud, mens jeg var paa Vejen til en Patient, 
nær druknet i en dyb Grøft. Af ældre Haver laa der i Byen 
kun Præstegaardshaven og en større Have mellem Jernbanesta- 
tionen og min egen. Selv anlagde jeg omkring mit Hus paa en 
Mark en Have paa 1600 Q Meter (2^2 Skp. Land), og morsomt 
var det at se, hvorledes Fuglelivet efterhaanden udviklede sig 
her. 1 de første Aar var der Lærker paa Marken lige udenfor 
Haven, og Digesmutten kom ind i Haven fra sin Yngleplads i 
en Stenbunke udenfor. Efterhaanden, som Haven voksede til, 
forsvandt disse Arter, og den blev et Tilholdssted for mange 
forskellige andre Arter; de smaa Sangere, Fluesnappere, Drosler 
og andre besøgte den i stigende Tal i Træktiden; om Vinteren 
gæstedes den af forskellige nordiske Arter, som Sjagger, Silkehale 
og Dompap, medens adskillige Smaafugle efterhaanden fandt sig 
Redeplads, dels i ophængte Redekasser, dels frit i Buske; selv- 
følgelig forøgede det lagttagelsesfeltets Gunstighed, at Nabohaver 
voksede op rundt om. Men hele denne Indvandring i Haven 
fortjener en særlig Skildring, som maa opsættes til en bedre 



Lejlighed. Selv om man midt inde i en By ikke træffer saa 
overordentlig rigt et Fugleliv, saa maa man dog alt i alt sige, 
at Egnen, ornithologisk set, vandt ved den stigende Bebyggelse. 




KRIKAND (Anas crecca). I Sofiendals Mose, Smaasøerne ved 
Bregentved, i Moser og Mergelgrave saas den For- og Efteraar 
særlig i April og Oktober, enkeltvis og i Smaaflokke. Det tid- 
ligste Tidspunkt, jeg har set den, er 13 April (1902), det seneste 
8 November (1900), da jeg traf 6 ved Bregentved. — Antagelig 
yngler den i flere af Smaasøerne; saaledes saa jeg 3 August 1898 
en, der var skudt i Sofiendals Mose og rimeligvis udruget der, 
men nogen almindelig Ynglefugl i Egnen var den ikke. 

ATLING (Anas qnerqnednla). Nogen almindelig Fugl var den 
ikke; den ynglede utvivlsomt i Sofiendals Mose, hvor jeg ad- 
skiUige Gange har set den skudt, saaledes 3 Stykker 21 Juli 
1899 og 2 den 25 Juli 1900. 

PIBEAND (Anas penelope). Ynglefugl var denne Art vel næppe 
i Haslevegnen, selv om jeg 21 Juli 1899 saa en gammel Han i 
Sommerdragt, skudt i Sofiendals Mose. — Om Foraaret,sent i April, 



saas af og til nogle i Søerne, og om Efteraaret, September — No 
vember, var der ofte Smaaflokke i Søer og Moser. Det tidligste 
Tidspunkt, jeg har set dem paa Efteraarstrækket, er 12 Septem- 
ber (1901), — der laa da i Søtorup Sø nogle Stykker i Flok 
med en halv Snes Toppet Lappedykker, ca. 15 Troldænder og 
nogle Taffelænder — det seneste 8 November (1900), da jeg traf 
nogle i Søerne ved Bregentved. 

Men man fik Bud fra adskillige andre end dem, man direkte 
fik at se, idet Pibeanden hørte til de Arier, der i Mængde trak 
over Haslev baade Foraar og Efteraar. Der viser sig her den 
Besynderlighed, at medens jeg boede i Haslev fra 1894, hørte 
jeg ikke Pibeanden trække over før i 1900; Aarsagen hertil er 
mig ganske gaadefuld. Blandt de Arter, der trak over om Afte- 
nen, var Pibeanden den, der indledede Foraarstrækket, hørtes 
allerede fra midt i Marts; saaledes har jeg hørt den 15 Marts 
1904 og 17 Marts 1901, medens den senest blev hørt paa For- 
aarstrækket 8 April (1904). Paa Efteraarstrækket har jeg kun 
hørt den nogle Gange, nemhg 25 August 1900, 23 August 1906 
og i Mængde paa den under Afsnittet »Træk« nævnte store 
Trækaften, 16 September 1903. 

GRAAAND (Anas hoscas). For Graaandens Vedkommende 
forvirres Billedet af dens Udbredelse og Antal i Haslevegnen i 
nogen Grad derved, at den paa Gisselfeld og Bregentved holdtes 
halvtam i hundredvis, saaledes at Fugle herfra kunde træffes 
rundtom; jævnlig har jeg haft Vanskelighed ved at overbevise 
Fremmede om, at de Mængder af Graaænder, der svømmede i 
Søerne i Bregentved Have eller spadserede paa Landevejen, nø- 
digt flj'ttende sig for passerende Mennesker og Vogne, var »Vild- 
ænder«. — Hele Aaret igennem saas Graaænder i stort Tal paa 
alle egnede Steder, om Sommeren med Unger; i haarde Vintre 
holdt de til i Søerne, saa længe der var Vaager, eller ved Aaer 
og Bække, hvor der var en Smule aabent Vand. Det Antal, 
hvori de kunde træffes i Søtorup og Ulse Sø, var betydeligt, 
kunde enkelte Dage gaa op i mange Hundreder. De laa ofte i 
Nærheden af forskellige andre Arter af Ænder dog uden at 
blande sig med dem. 

SANGSVANE fCygnns imisicus). Det hændte ikke helt sjæl- 
dent i Vintermaanederne, at der kom Svaner flyvende over Eg- 
nen, men kun i de færreste Tilfælde saa jeg dem i saa gunstig 



8 

Belysning, at jeg sikkert kunde afgøre, at det var Sangsvaner, 
hvad det vist iøvrigt altid var. De saas i Maanederne Oktober 
— Marts, oftest kun faa sammen; jeg har optegnet Antal fra 
2 til 7. 

TROLDAND (Fuligiila cristataj. I Maanederne Oktober- 
April var Troldanden talrig i Søerne i Haslevegnen, hyppigst i 
Søtorup og Ulse Sø; flest fandtes her i Maanederne December — 
Februar, oftest i Smaaflokke undertiden i store; saaledes saa jeg 
1 Januar 1898 over 100 i Søtorup Sø, 6 Februar et lignende 
Tal og 27 Februar 150. I første Halvdel af April var der stadig 
en Del, mest i de mindre Søer, og ej heller var de sjældne i 
sidste Halvdel afMaanéden; saaledes saas 30 April 1899 en lille 
Flok paa ialt 7, hvoraf 4 gamle Hanner, 2 gamle Hunner og 1 
ung Fugl i Søtorup Sø, 22 April 1900 en P'lok i Ejlemade Sø 
og 27 April 1902 tre Par i Sofiendals Mose. 

Medens jeg i de første 4 Aar af mit Ophold i Haslev væ- 
sentlig kun saa den i Efteraars- Vinter- og de første Foraars- 
maaneder, traf jeg den fra 1898 ret almindelig ogsaa i Maane- 
derne Maj — August, om end ikke i større Tal; men dens Fore- 
komst var dog saa hyppig og saa konstant, at jeg følte mig ret 
overbevist om, at den ynglede, hvilket ogsaa senere har vist sig 
(se D. o. F.'s Tidsskrift, Aargang 8, »Nyere Medd. om danske 
Fugle«, S. 200). Det Sted, hvor de væsentligst saas om Somme- 
ren, var Søtorup Sø; den tætte Rørbræmme i Søens sydvestlige 
Del (henimod Gisselfeld) og Mosedragene langs Søen kan have 
afgivet udmærkede og godt skjulte Redepladser. 12 og 16 Juli 
1898 saa jeg en i Søtorup Sø. 11 August laa her 4 unge Fugle 
sammen; en gammel Han laa lidt derfra, fløj senere hen til de 
unge; sammesteds saa jeg igen nogle 13 August (6 i Flok), 16 
August (6), 18 og 22 August. I 1899 traf jeg her to Hanner 14 
Maj, saa flere Gange i Juni 3 Hanner; 5 Juli atter 3 Hanner 
sammen med Hannen af en Taffeland; 17 Juli laa 12 — 16 spredte 
paa forskellige Steder af Søen, saavidt jeg kunde se alle gamle 
Fugle. I 1900 saa jeg 6 Maj 5 Par i Ejlemade Sø, 1 Par i Sø- 
torup Sø, 24 Maj en Han og 26 Juni 2 Hanner i Ejlemade Sø; 
8, 19 og 25 August saas en Del i Søtorup Sø. Lignende For- 
hold fandtes de følgende Aar. 

TAFFELAND (Fuligiila ferina). Bortset fra en Han, som jeg 
saa i Søtorup Sø 5 og 17 Juli 1899, blev Taffelanden ellers væ- 



sentlig truffet i Maanederne September — April i Søerne i større 
eller mindre Tal, ofte kun enkeltvis, undertiden i anselige Flokke; 
saaledes saas 12 Oktober 1898 en Flok paa 30 (Hanner og Hun- 
ner) i Søtorup Sø, 23 November 1902 en Flok paa langt over 
100 og 7 December s. A. en tæt Flok paa henved 400, hvoraf 
de ^li var Hanner. 

HVINAND (Clangula glaucion). I Maanederne Oktober — 
April var Hvinanden en stadig Gæst paa Søerne i Haslevegnen, 
men i Almindehghed kun i mindre Tal. Oftest har jeg optegnet, 
at jeg saa en, enkelte eller nogle faa; en Flok paa en halv Snes, 
som saas 2 November 1911 er allerede ualmindeligt. 14 Marts 
1897 anføres, at de var talrige, og 16 November 1894, at de 
fandtes massevis i Søtorup Sø. 

I Sommermaanederne saas de kun faa Gange; saaledes har 
jeg set en 3 Maj 1896, en anden i Søtorup Sø 30 Juli 1899 og 
2 sammesteds 22 August 1898. 

HAVLIT (Pagonetta glacialis). 16 November 1894 gik jeg 
langs Søtorup Sø og hørte da ude fra Søen Havlittens vel- 
kendte Skrig; der laa en enlig Han midt paa Søen, formo- 
denthg drevet herind fra Kysten af de stærke Storme, som havde 
hersket de foregaaende Dage. Det er den eneste Gang, jeg traf 
den ved Søerne. 

Derimod var Havlitten en af de Fugle, som man hyppigst 
hørte trække over om Aftenen. Paa Foraarstrækket hørtes dens 
Toner sammen med Gyvfuglens og Storspovens som nogle af de 
almindeligste. Trækket faldt forholdsvis sent paa Aaret og strakte 
sig kun over en ganske kort Tid, begyndte først efter 20 April 
og ophørte de første Dage i Maj ; det tidligste Tidspunkt, jeg har 
hørt Fuglen trække over, er 20 April, det seneste 2 Maj. Naar 
Fuglene trak en Aften, syntes det oftest at være i Mængde; som 
Eksempel paa en »god« Trækaften kan nævnes 1 Maj 1902, da 
min Dagbog lyder saaledes: »Om Aftenen vældigt Træk af Hav- 
litter, delvis meget lavt over. Kl. lO^o, enkelte; 10^2, nogle; lO^e, 
nogle;102T, nogle; atterlO^s, 10^0, 10^3; 10^9, Havlit og ukendt Fugl; 
10*^ Flokke lavt, Vingeslag høres tydeligt; 10'^^ nogle lavt mod 
Nord; 10 *^ stadig nogle lavt; 10 ^^ 10 ^^ 10 ^o og hdt over 11 hørtes 
atter Flokke; Fuglene syntes af og til at kredse omkring Byen, 

Medens man ellers, omend sjældnere, ogsaa om Efteraaret 
hørte de Arter, der trak om Foraaret, var dette ikke Tilfældet 



10 

med Havlitterne; jeg har ikke en eneste (iang hørt dem trække 
over paa Efteraarstrækket og formoder, at de paa den Tid vælger 
en anden Rnte. 

GYVFUGL (Sortand? Fløjlsand?) Det menes jo nu fastslaaet, 
at den Fugl, som om Foraaret i utallige Skarer trækker over 
Landet og lader sit ejendommelige »Gyv« høre, er Sortanden 
(Oedemia nigra), overfor hvilken Opfattelse vi ganske vist har 
meget hestemte Vidnesbyrd, om at det er Fløjl sand en (Oedemia 
fiisca). Blandt alle de Arter, der trak over, var Gyvfuglen langt 
den talrigste, hørtes vel hyppigere end alle andre Arter tilsam- 
men. Men jeg har tidligere i dette Tidsskrift (Aargang 2, »Hvad 
er Gyvfugle«) berettet indgaaende om alle Forhold ved dette 
Træk, saa jeg kan nøjes med at anføre, at Gyvfuglene trak over 
i store Mængder hvert Foraar fra sidst i Marts til de første 
Dage af Maj, medens de om Efteraaret hørtes i August — Sep- 
tember men i langt ringere Tal. 

LILLE SKALLESLUGER (Mergiis albelhis). Kun en Gang 
har jeg set den i Haslevegnen, idet jeg 23, 26, 27 og 29 Novem- 
ber 1902 saa en ung Fugl i Søtorup Sø svømmende sammen med 
TafTelænder. 

STOR SKALLESLUGER (Mergiis merganser). I Vintermaa- 
nederne fra November til Marts var den ret almindelig i Søtorup 
og Ulse Sø; oftest fandtes den kun i mindre Tal, men en enkelt 
Gang, 7 December 1902, saa jeg den optræde i Masse ; i en en- 
kelt Flok talte jeg 42; Hanner og Hunner holdt sig væsentligst 
hver for sig. 

TOPPET SKALLESLUGER (Mergiis serrator). Den blev 
sjældent set ved Haslev; jeg har i min Dagbog kun optegnet, 
at jeg saa Han og Hun 24 Februar 1897 i Soiiendals Mose og 
nogle i Sølorup Sø 13 Februar 1896. 

GRAAGAAS (Anser cinereiis): SÆDGAAS (Anser segetiim). 
Om Foraaret fra Slutningen af Februar til hen i Marts og om 
Efteraaret i første Halvdel af Oktober saas jævnlig Gæs trække 
over Haslevegnen, undertiden i Flokke paa et Par Hundrede. 
Retningen var om Foraaret oftest fra Syd til Nord om Efter- 
aaret omvendt. — I de første Aar, jeg boede i Haslev, saa jeg 
aldrig Gæs i Søerne, men i de sidste 5^6 Aar var der hver 
Vinter en Flok, vistnok Sædgæs, i Søtorup Sø; de holdt sig for 



11 

det meste midt ude paa Søen, men gik om Dagen jævnligt op 
paa Markerne. 

KNORTEGAAS (Anser torqiiatiis) . Medens der ved Sydsjæl- 
lands Kyster, Foraar og Efteraar, fandtes Knortegæs i Masser, 
kom de ikke ind til Søerne ved Haslev; kun en Gang har jeg 
set en skudt herinde i Landet i en Mose nær Haslev. Derimod 
hørtes de af og til trække over Foraar og Efteraar. 

14 Maj 1904 havde det været mildt om Dagen, blev om Aftenen 
stærk Regn med voldsom Lyn og Torden. Der trak da om Af- 
tenen Masser af Knortegæs over Haslev Kl. 9— 11; man havde 
Indtrykket af, at de gik ganske lavt, næppe stort højere end 
Hustagene; der var en voldsom Larm og Skrigen, saa man ikke 
kunde undgaa at bemærke det. Hvad der hørtes den Aften ved 
Haslev, var kun en Del af et vældigt Træk, der gik over en 
stor Del af Sydsjælland, i hvert Tilfælde blev iagttaget paa samme 
Tid i Næstved, Køge og Storehedinge. I Køge saa jeg Dagen 
efter paa Sygehuset en død Knortegaas, som om Morgenen var 
funden paa Vejen udenfor, og det meddeltes mig, at der om Af- 
tenen var hørt et vældigt Fugletræk over. I H. Winges Beret- 
ning »Fuglene ved de danske Fyr i 1904« findes for 14 Maj 
meddelt følgende: »Over Næstved, meddeler Apotheker Baagøe, 
var Luften opfyldt af Skrig af uhyre Flokke Gæs i Tiden fra 
Kl. 9—11 Aften; Fuglene syntes at tlyve hid og did, snart højt 
snart lavere; i Lynglimtene saa man Gæssenes skinnende hvide 
Undersider«. Og i »Iagttagelser af Stevns Fugleverden« (D. o. F.'s 
Tidsskr., Aarg. 4) skriver Arct ander under Omtale af Knorte- 
gaasen: »1904 den ^Vs var her et enormt Træk over Byen under 
et Tordenvejr, hvor man kunde se Fuglenes Silhuetter mod 
Himlen, naar Lynene lyste op, og mellem Lynene saas, ved 
Gassens Skær, det hvide Parti under Halen; det saa ud som 
Ildtluer, der fløj lavt hen over Tagene.« 

VAGTEL (Cotnrnix communisj. Kun en Gang har jeg set 
Vagtlen i Haslevegnen, paa Christianshøj ca. 8 km S. for Haslev, 
hvor jeg 29 August 1906 saa en gammel Fugl og en lille Unge, 
der var funden død. Jeg traf Fuglen sammen med A. Val en- 
tin er, der da var Forpagter paa Christianshøj. Han har meddelt 
mig, at det var det eneste Aar, han saa dem paa Gaardens 
Marker. 



12 

AGERHØNE (Perdix cinerea). Agerhønen var i Haslevegnen 
en meget almindelig Fugl. Paa mange Steder forfulgtes den vel 
stærkt, men paa den anden Side blev der paa de store Godser 
sørget for den, og dens naturlige Fjender, Rovdyr og Rovfugle, 
var væsentlig udryddede; i det hele var paa mange Steder, For- 
holdene gunstige for den, bl. a. ved de talrige Skovstrækninger, 
hvorhen den kunde søge, naar den blev forfulgt. 25 September 
1895 saa jeg paa Rraaby Marker talrige Flokke, der vel tilsam- 
men talte 150 Stykker. 

LILLE LAPPEDYKKER (Tachijbaptes minor). Den Hlle 
Lappedykker er en Fugl, der ikke gør sig meget bemærket 
uden netop, naar den i Parringstiden udstøder sin kraftige, vel- 
lydende Trille. Smaasøerne paa Haslevegnen syntes at maatte 
frembyde gode Ynglepladser for den, men selv har jeg kun 
truffet den i Foraaret 1900. 22 April laa der 2 i Sofiendals Mose, 
jagende efter hinanden udstødende deres Parringsskrig; 24 April 
saas og hørtes de atter og 29 April var der 3. Siden har jeg 
ikke set dem. 

GRAASTRUBET LAPPEDYKKER (Podicipes griseigena). I 
Haslevegnen var det samme Tilfældet, som man ser allevegne: 
de to store Lappedykkerarter delte Søerne imellem sig, saaledes 
at Toppet Lappedykker holdt sig til de større Søer med 
en smal Rørbræmme og med stort aabent Vandspejl, medens 
Graastrubet ynglede i Smaasøerne, hvis Bund var mudret, hvis 
Overflade var dækket med Vandplanter, og hvor der rundtoni 
ved Bredden og midt i Søen fandtes tætte Bevoksninger af Rør. 
— I Nielstrup Sø og Ejlemade Sø samt i Sofiendals Mose yng- 
lede Arten i ret stort Tal og holdt sig troligt til, skøndt den 
blev stærkt efterstræbt af Jægerne, der beskylder den for at for- 
følge Ænderne og hakke Ællingerne ihjel — sikkert en ganske 
uretfærdig Beskyldning. 6 Maj 1901 saa jeg 6, der var skudte 
i Sofiendals Mose og 4, der levende var fangede i Garn; disse 
4 befandt sig i bedste Velgaaende, da de blev tagne ud af Gar- 
net; jeg fik dem i min Cykletaske hjem, men paa en mærkelig 
Maade var den ene forsvundet, da jeg kom hjem; de 3 andre 
sendte jeg til zoologisk Have, hvor de opholdt sig i det nylig 
indrettede Glasbassin for Svømmefugle; de fodredes med levende 
Fisk, holdt sig i Live ret længe og vakte den Gang en Del Op- 
sigt blandt de Besøgende. — Fuglene kom til Ynglepladserne 



13 

først i April, rejste i August — September. Kun en Gang har jeg 
set en Graastrubet Lappedykker ved Vintertid, idet der i Slut- 
ningen af November 1902 laa en i Søtorup Sø. 

TOPPET LAPPEDYKKER (Podicipes cristatus). Den ynglede 
hvert Aar i Søtorup, Ulse og Ejlemade Sø, i sidste kun et, i de 
andre nogle Par; jeg har her jævnlig set Reder og gamle Fugle 
med Unger. Men Forholdene maa alligevel ikke have været 
rigtig gunstige for den, thi der var et mærkeligt Misforhold 
mellem det store Antal gamle Fugle, der fandtes i Søerne og 
Tallet af Unger; jeg skal som Eksempel anføre enkelte Tal: 
25 Juli 1897 saas 23 i Søtorup Sø, alle gamle Fugle; 13 August 
1898 sammesteds 28 gamle Fugle, hvoraf kun 1 med en Dun- 
unge og 18 August s. A. 52, alle gamle Fugle paa nær 2 Dun- 
unger; i Juni og Juli 1899 saas den ligeledes flokkevis i Søtorup 
Sø, 30 Juli saas over 30 men heraf kun 4 — 5 Par med Unger; 
27 Juni 1900 saas talrige deriblandt en med 2 Unger, 8 August 
s. A. henved 70, hvoraf kun 2—3 med Unger. Der tilføjes i min 
Dagbog, at i Søtorup Sø ses de altid med kun 1 elier 2 Unger; 
Æggenes Antal er dog normalt 3 — 4, sjældnere 5. Muligt er det, 
vel endog sandsynligt, at der blandt de gamle Fugle, der fandtes 
i Søerne, var nogle ikke forplantningsdygtige, hvad de maaske 
ikke er i deres første Sommer som voksne Fugle, men det bliver 
dog altid et uforholdsmæssigt ringe Tal af ynglende Fugle, der 
fandtes, og nogen F'orfølgelse eller Ødelæggelse af Rederne har 
jeg aldrig bemærket. 

I første Halvdel af April begyndte Fuglene at vise sig i Sø- 
erne, og derefter saas de, som nævnt, i stort Tal Sommeren igen- 
nem, talrigst i August; endnu i Oktober var der mange, i No- 
vember var Tallet aftaget og holdt sig i denne Maaned oftest 
under 10; i December saas ogsaa nogle, naar Søerne var isfri, 
oftest kun faa, en enkelt Gang 20. I Januar kunde man træffe 
nogle, 6 Januar 1899 saas endogsaa mange; i Februar og Marts 
saa jeg dem ikke. 

VANDRIKSE f /?a//ns aquaticiis). Den fandtes vistnok ynglende 
flere Steder paa Haslevegnen, men jeg har kun set den en en- 
kelt Gang. 

RØRHØNE (Gallimila chloropns). I Haslevegnen som vel de 
fleste Steder i Landet blev Rørhønen en ret almindelig Fugl i 



14 

Slutningen af det 19de Aarhundrede. Først i 1899 saa jeg den 
i Egnen, og senere saa jeg jævnlig nogle i Sofiendals Mose og i 
Smaasøerne ved Bregentved, men meget talrig var den intelsteds. 

BLISHØNE (Fiilica atra). Blishønen var i Søerne paa Haslev- 
egnen en yderst almindelig Fugl saavel i Yngletiderne som uden- 
for disse. Den rugede hvert Aar, foruden i nogle Smaadamme, 
talrigt i Ejlemade og Nielstrup Sø og i Sofiendals Mose og tog 
næppe af trods den Forfølgelse, for hvilken den var udsat fra 
Godsjægernes Side, der skød de gamle Fugle og ødelagde Æg- 
gene. Den viste sig ved Ynglepladserne undertiden sidst i Marts, 
oftest i Begyndelsen af April; hen i April kunde Tallet være 
meget stort, men en Del var nok Fugle paa Gennemtræk; ud- 
over, at jeg ofte liar optegnet, at der saas mange, kan jeg an- 
føre nogle bestemte Talangivelser: 22 April 1899 saas hen ved 
50 i Sofiendals Mose, 8 April 1901 mindst 100 i Ejlemade Sø, 
19 April 1900 saas her Masser, hvoraf 21 blev skudte, 6 Maj 
1901 blev 18 skudte i Sofiendals Mose. 

I Efteraarsmaanederne September — November kunde de træffes 
i stort Tal rundtom i Søerne men paa denne Tid ogsaa i de 
større Søer, Søtorup og Ulse, hvor de ikke jaiglede. I November 
og December saas de ofte her ret talrige, enkelte Aar ogsaa i 
Januar — Februar; saaledes holdt der sig i Februar 1898 en Flok 
paa henved 30 i Søtorup Sø, ligesom der i December 1898, Ja- 
nuar og Februar 1899 var mange her; 12 Januar 1901 saas her 8. 

VIBE (Vanelins cristatnsj. Blandt de større Fugle var Viben 
den hyppigste Ynglefugl i Haslevegnen, og man fandt den over- 
alt, hvor blot F'orholdene passede den en Smule; ved Søbredder, 
i Moser og paa Engdrag ynglede den i stort Tal, ofte adskillige 
nær hinanden; men iøvrigt rugede den allevegne omkring paa 
Markerne, selv paa ganske tørre Steder, hvor der var langt til 
Vand. — I et lille Mosedrag lidt udenfor Haslev ynglede hvert 
Aar 4 — 5 Par, som jeg havde megen Fornøjelse af at iagttage; 
en Markvej gik tæt forbi Mosen, og Viberne, der var vant til at 
se Folk færdes paa Vejen, blev ganske roligt liggende paa Re- 
derne og lod sig iagttage i ret kort Afstand, noget som der vist 
ikke altfor hyppigt bydes Lejlighed til. 

Det var visselig ikke Foraar, fordi Viben kom, men den 
hørte dog til Foraarsbebuderne, og jeg ventede hvert Aar at se 
den inden Udgangen af Februar, hvad rigtignok ikke altid slog 



15 

til; men oftest passede det dog, at nogle allerede viste sig i Fe- 
bruar, og i Begyndelsen af Marts tiltog Antallet for dog først at 
blive fuldt i Maanedens sidste Halvdel eller lidt ind i April. 
Dens Ankomst om Foraaret viste sig saaledes for mig: 

1895. 15 Marts, den første saas (stadigt Frostvejr til omkring 
10 Marts). 

— 19 — adskillige ved nogle oversvømmede Marker. 
1897. 22 Februar, 2 ved et Engdrag N. for Haslev. 

— 27 — 1 saas. 

— 1 Marts, nogle paa Marken. 
27 Februar, en Flok paa 13 fløj over mod Øst. 

9 Marts, 1 paa Marken. 
23 Februar, 29 i Flok fløj over. 

— 1 — 10 Marts, saas jævnlig i Flokke, dels flyvende over 

dels paa Marken. I sidste Trediedel af Marts 
indtraadte stærk Frost indtil ~ IS*^. Vi- 
berne samlede sig flokkevis i Moser, paa 
Marker og ved Veje; fra flere Steder beret- 
tedes, hvorledes de søgte ind til Gaardene. 

— 2 April, ca. 20 over mod Nord. 

1900. 25 Februar, 2 paa Marken. 

— 27 — atter 2. 

— Medio Marts, først fuldtallige. 

1901. 8 Marts, en Flok paa 12 paa Marken. (Frostvejr og Sne 

til Begyndelsen af Marts). 

— 19 — ses hyppigt, synes dog endnu ikke at være fuld- 

talhg. 

1902. 28 Februar, 10 paa Marken, 7 trækkende over lavt mod 

Nord. 

— 3 Marts, 1 paa Marken, nogle trækkende over mod N. 0. 

1903. 22 Februar, 1 fløj mod N. 

— 27 — 1 saas flyvende. 

— 7 Marts, endnu ingen set paa Marken. 

1904. 9 — en Flok paa 7 fløj over mod N., senere 2; 

(Frost indtil 9 Marts). 

— 20 — nogle fløj spredt mod N. 

— 27 — en Flok paa 7 fløj mod N. 0. 

— 30 — en Flok paa 20 fløj mod 0. 

1905. 9 — en Flok fløj over; i de følgende Dage saas 



16 

jævnlig enkelte, men den var langtfra fuld 

tallig. 
1905. 14 Marts, ses endnu kun sparsomt paa Markerne. 
1907. (i — en lille Flok paa 5—6 paa en Eng (Frostvejr 

fra Begyndelsen af Marts). 
— 7 — ved Thureby, en halv Snes. 

I August — September saas Viberne flokkevis ved Søbredderne 
og paa Markerne; Flokkene var dog ikke af meget anselig 
Størrelse; det højeste Tal, jeg har truffet i en Flok, var et Par 
Hundrede; efter Udgangen af September saa jeg dem aldrig. 

STRANDHJEJLE (Gharadrins sqiiatarola). Et Par Gange har 
jeg hørt den flyve over Haslev. 

HJEJLE (Charadriiis phwialis). Den saas ikke ofte ved 
Haslev; kun to Gange i September har jeg set enkelte paa 
Marken. 1 August og September saas nogle Gange en Flok 
trække over, og 22 April 1904 hørtes om Aftenen enkelte træk- 
kende over. 

PRÆSTEKRAVE (Ægialitis hiaticula). Den saas aldrig ved 
Haslev, og jeg har kun hørt den trække over en Gang, om Af- 
tenen 2 September 1902. 

LILLE REGNSPOVE (Numenius phæopus). Af og til i Træk- 
tiderne fløj den over, let kendelig ved Skriget, der slet ikke lig- 
ner Storspovens; det minder mest om en Hest's Vrinsken. Kun 
en Gang har jeg hørt den om Foraaret, 20 Maj 1896, da en 
Flok trak over om Aftenen, ellers var det i Juli — September den 
hørtes, enkelte Gange om Dagen ellers mest om Aftenen. 

STORSPOVE (Numenius arquatus). Storspoven var en af de 
Arter, der hyppigst hørtes trækkende om Aftenen, men i Mod- 
sætning til de fleste andre af de natlige Vandrere saas den og- 
saa undertiden flyve over om Dagen; den hørtes baade paa 
Foraars- og Efteraarstrækket. 

Medens Arten kommer her til Landet allerede i Slutningen 
af Marts, hørtes Træk over Haslev i Almindelighed ikke før i 
anden Halvdel af April; kun en Gang (1896) har jeg hørt det 
saa tidligt som 10 April. Sammen med Gyvfuglen og Havlitten 
var det Storspoven, hvis Stemme var fremherskende paa gode 
Trækaftener, hvor Flokkene ofte fulgte tæt paa hverandre. 1 Maj 



17 

1902 i Øsregn og stille Vejr gik et vældigt Træk over af for- 
skellige Fugle; i min Dagbog er nedskrevet følgende: Kl. 10^*^, 
Storspover over; 10^^, ret stor Flok mod Nord; 10^^, nogle lavt; 
10^^, en stor Flok mod N.; 11, en Flok hørtes, senere nogle. 
22 April 1895 med varmt stille Vejr, svag sydøstlig Vind, af og 
til Smaabyger, gik ligeledes et stort Træk over fra Kl. 8V2; se- 
nere optegnede jeg noget af Trækket: Kl. 10^^, Storspover i 
Masse: 10 2«, nye Flokke; 10 ^^ Spover vedbliver; lO'^^ Qg jqss^ 
nye Flokke; 10^^, enkelte; 10*^ nogle, meget højt. 

Allerede sidst i Juni begyndte Trækket tilbage nordfra, og i 
Juli — August trak talrige over, fuldt saa hyppigt om Dagen som 
om Aftenen, men, hvad der trak over om Dagen, var oftest kun 
enkelte Fugle eller faa sammen. De tidligste Optegnelser, jeg 
har for Tilbagetrækket, er følgende: 23 Juni 1900 fløj 4 lavt 
over om Eftermiddagen, 27 Juni 1903 fløj 2 over, medens 7 
trak over 3 Juli 1898. 

At jeg kun har truffet Storspoven flyvende over Haslevegnen 
men aldrig opholdende sig paa Jorden, er kun en Tilfældighed; 
adskillige af dem, jeg saa flyvende, strøg saa lavt hen over Lan- 
det, at de gjorde Indtryk af at ville sætte sig til Ro, hvor det 
var belejligt. 

MUDDERKLIRE (Aditis hijpoleuca). Under Trækket i Maj 
og Juli — August saas jævnlig enkelte og Smaaflokke ved Søerne, 
hyppigst ved Søtorup Sø. 

TINKSMED (Totanus glareola). Kun et Par Gange har jeg 
set den i Haslevegnen. 3 August 1898 saa jeg en, der var skudt 
i Sotiendals Mose. 

SVALEKLIRE (Totaniis ochropus). Kun en Gang har jeg 
med Sikkerhed set den ved Haslev, idet den fløj op ved Bæk- 
ken i Haslev Orned 24 August 1906. 

RØDBEN (Totaiuis calidris). Denne, vel vor almindeligste 
Vadefugl, saa jeg aldrig i Haslevegnen, hørte den kun ganske 
faa Gange trække over, dels om Foraaret, dels om Efteraaret. 

SORTKLIRE (Totaniis fusens). 29 April 1900 saa jeg om 
Eftermiddagen ved Sofiendals Mose 4 mørke, langnæbbede Vade- 
fugle flyve over mod Øst ikke meget højt; utvivlsomt har det 
været Sortklirer. 29 August 1906 saa jeg en, der faa Dage i 
Forvejen var skudt i Nielstrup Sø. 

2 



18 

HVIDKLIRE (Totaniis glottis). Ved Sotorup So og i Sofien- 
dals Mose saas enkelte i August: i Maj og August er den en- 
kelte Gange hørt trækkende over. 

RYLE (Tringa alpina). Rylen horte til de Fugle, som kun 
hørtes trække over men ikke saas i Haslevegnen. Om Foraaret 
hørtes den trække over i sidste Halvdel af April og i Begyn- 
delsen at' Maj, og paa Efteraarstrækket hortes den i August — 
Oktoher; men alt i alt var det ikke ofte, man hørte den. At 
der kunde komme mange over viste sig 16 September 1903, da 
mine Dagbogsoptegnelser siger følgende: Kl. 9^'. Ryler over (stille. 
Regn): 9^*. mange Ryler: 10. nogle (stærk Regn): 10'. nogle: 
lO^X stor Flok; 101", nogle: 10^^ nogle: 10^^ nogle: lO-*^, Flok: 
1030, „ogie 

ENKELT BEKKASIN i Limnocnjptes gallimila). Hvorvidt den 
var hyppig eller sjælden i Haslevegnen, tør jeg ikke sige. jeg 
tror det sidste: en enkelt Gang har jeg set den skudt. 

DOBBELT BEKKASIN (Gallinago scolopacina) . I stort Tal 
forekom den ikke. og hvis den ynglede, var det i hvert Tilfælde 
sparsomt. Om Efteraaret blev den trulTet rundtom ved Moser 
og paa Marker men aldrig i større Tal. 

SKOVSN-EPPE I Scolopax rusticulaj. Foraar og Efteraar 
fandtes adskillige Snæpper i Skovene omkring Haslev: hvis de 
ynglede, var det kun meget faatalligt. 

HÆTTEMAAGE (Lams ridibundiis). Den ynglede næppe 
nogetsteds i Haslevegnen, saas af og til i Foraarstiden paa Mar- 
kerne, men viste sig væsentligst i Juni. Juli og August, da gamle 
og unge Fugle saas paa Markerne eller holdt til i Søerne, dog 
aldrig i stor Mængde. 

STORM M AAGE iLanis caniisj. Stormmaagen hørte til de 
Fugle, der bragte lidt Liv paa Markerne omkring Haslev. Vin- 
teren igennem, naar der ikke var Frost og Sne. kunde der 
rundtom ses Flokke, der sogie Fode paa Markerne. I Maj Maa- 
ned saas sjældent nogen, men hen i Juni viste der sig jævnhgt 
igen paa Markerne en Del gamle Fugle, og i Juli — August saas 
adskillige, unge og gamle, saavel paa Markerne som i Søerne. 

DVÆRGTERNE fSterna miniita). To Gange i August har jeg 
set den ved Sotorup So og mener en Aften i April at have hørt 
den trække over. 



19 

TERNE (Sterna hinindo). Ogsaa Ternen kendtes kun som 
besøgende Fugl i Haslevegnen; ynglende fandtes den ikke. Om 
Foraaret sidst i April og først i Maj saas af og til nogle, dog 
ikke mange, ved Søerne. I sidste Halvdel af Juni begyndte en- 
kelte atter at vise sig, dels ved Søerne dels flyvende over Mar- 
kerne. I Juli tiltog Antallet, ogsaa i August saas den almindelig, 
baade gamle og unge. Tallet, der saas, var forskelligt, men 
jævnlig anføres i min Dagbog, at de saas »i Mængde«. Snart 
efter Midten af August var de forsvundne; det seneste Tidspunkt, 
jeg har set dem, er 23 August (i 1899 og 1902). Trækkende over 
om Aftenen har jeg hørt dem to Gange i August. 

MOSETERNE (Sterna nigraj. Kun en Gang har jeg set den 
i Haslevegnen, i Sotiendals Mose 26 Maj 1905. 

HEJRE (Ardea cinerea). I Eftersommeren saas af og til nogle 
i Egnen, oftest flyvende over. 

STORK (Ciconia alba). 1 stort Tal ynglede Storken ikke ved 
Haslev, men Reder fandtes dog enkeltvis rundtom paa Gaarde 
og Kirker, saaledes paa Stalafgaarden i Frerslev, Sofiendal og 
paa Frerslev Kirke. Ved Levtofte N. V. for Haslev ynglede i 
flere Aar et Storkepar paa en Poppel, der var savet af 5 — 6 m 
over Jorden og ovenpaa hvilken var lagt et Hjul. Enkeltvis 
eller faa sammen trak Storkene over i April og August; større 
Skarer saas sjældent; at Trækket over Haslevegnen kun var 
sparsomt ses af nedenstaaende: 

1896. 2 April, 1 i Sofiendals Mose. 

1 fløj over Haslev om Morgenen. 

2 kredsende højt i Luften. 

3 sete. 
i Reden paa Sofiendal. 

2 kredsende mod N.; ses nu overalt i Rederne. 
1 fløj over. 
1 fløj over. 

3 kredsende over Sanatoriet, øjensynlig med Lyst 

til at slaa sig ned der. 

I sidste Halvdel af August trak de fleste bort, og i September 
saas aldrig nogen. 29 August 1897 kom Kl. 2 om Eftermiddagen 
14 Storke flyvende fra Nord, ca. 130 m tilvejrs, kredsede en 
Gang over Byen for saa at flyve videre mod Syd. 

2* 



1897. 


7 


1899. 


10 


1900. 


13 


1901. 


7 


— 


12 


1902. 


8 


1904. 


17 


. — 


21 



20 

TAARNFALK (Falco tinminciihis). Som Ynglefugl var Taarn- 
falken ikke almindelig i Haslevegnen ; i Haslev Orned har jeg 
fundet dens Rede i en høj Gran. 

I Januar har jeg set den enkelte Gange, ellers var det væ- 
sentlig i Træktiderne, den blev set. Om Foraaret var den ret 
almindelig i April, om Efteraaret saas den hyppigt paa Markerne 
fra sidst i August til ind i Oktober, særligt talrig i September. 
Oftest saas den enkeltvis, undertiden 2 — 3 sammen. 

DVÆRGFALK (Falco æsalon). Den var maaske ikke syn- 
derlig sjælden om Vinteren ved Haslev, men det er ikke altid 
let at afgøre, om det er denne Art eller en af de andre mindre 
Rovfugle, man ser flyve forbi. I Oktober 1900 bragtes mig en 
Dværgfalk, som var bleven fanget i en Grøft, hvor den sad, til- 
syneladende uden at kunne flyve; den lod iøvrigt ikke til at 
fejle noget; jeg havde den i Bur en Maanedstid, hvorefter den 
en Dag fløj bort. 

LÆRKEFALK (Falco siibbuteo). Hyppig var Lærkefalken 
ikke ved Haslev, ynglede dog vist enkelte Steder i Skovene. Den 
saas af og til i Forsommeren, ikke sjældent i Maanederne Au- 
gust — Oktober. 

VANDREFALK (Falco peregrinns). I Efteraars- og Vinter- 
maanederne saas af og til en Vandrefalk flyve over; om den 
opholdt sig i Egnen i længere Tid, ved jeg ikke; ogsaa i Maj 
har jeg set den en enkelt Gang. 

MUSVAAGE (Biiteo vulgarisj. Som Ynglefugl fandtes Mus- 
vaagen kun en enkelt Gang i Haslevegnen, naar Reden tilfældigt 
undgik Jægernes Opdagelse. I Vintertiden saas af og til enkelte, 
ellers var det hovedsagelig i Træktiderne, man saa den. Om 
Foraaret kunde jævnlig nogle ses trækkende over fra midt i 
Marts til sidst i April, aldrig i større Flokke, ligesom enkelte 
paa denne Tid saas i Skovene. Efteraarstrækket kunde begynde 
i Slutningen af August, hvad dog var sjældent, og fortsatte sig 
saa September igennem, medens kun enkelte saas trækkende i 
Oktober; i Træktiden om Efteraaret saas ogsaa enkelte i Sko- 
vene; nogle Tal kan maaske belyse Trækforholdene: 

F o r a a r. 
1895. 22 Marts, nogle trak mod 0. over Bregentved. 
— 31 — 4 trak mod 0. over Haslev Orned. 



21 

1896. 19 Marts, nogle trak over mod N. 

— 2 April, enkelte trækkende. 

1897. 16 Marts, enkelte trak mod N. 

1898. 23 — nogle over Byen mod N. 
1901. 31 — 1 kredsende mod N. 

— 1 April, enkelte mod N. 

— 30 — nogle over mod N. 
1905. 14 Marts, 4 kredsende mod N. 

E f t e r a a r. 

1895. 8 September, 3 trak over. 

— 22 — nogle trak over. 

— 8 Oktober, 7 trak over. 

1896. 22 September, en Flok paa henved 10 kredsende over 

Sofiendals Hestehave. 

1897. 12 — nogle trak over. 

— 29 — talrige fløj over mod S., 12 i en Flok. 

— 30 — nogle over mod S. 

1898. 14 — en Flok paa 30 mod S. 0. Kl. 11 Fm.; de 

trak temmelig lavt over Skoven enkelt- 
vis, derpaa samlende sig og kredsende 
meget højt. Alle var temmelig mørke og 
syntes af nogenlunde ens Farve. 

1899. 29 — ca. 50 trækkende mod S. 

— 30 — nogle trak mod S. 

1900. 8 — 1 mod S. 

— 9 — 1 højt, mod V. 

— 30 — nogle trak mod S. 

— 4 Oktober, 3 kredsende over mod S. om Morgenen. 

— 9 — 3 kredsende lavt mod S. V. 

1901. 2 September, 1 trak mod V. 

— 14 — 2 trak over. 

— 26 — Kl. 2 Eltm. en Flok paa 20 kredsende mod S. 

1902. 5 — en Flok over. 

— 6 — om Morgenen en Flok over mod V. 

— 13 — 4 mod V. 

— 15 — Kl. 10 Fm. trak mange mod S.; i Løbet 

af et Kvarter talte jeg 46, trækkende 
dels enkeltvis, dels i Smaaflokke, ca. 60 m 
tilvejrs, af og til samlende sig i større 
Flokke og da kredsende, delvis meget højt. 



22 

1903. 14 September, om Eftermiddagen ialt hen ved 35 i Smaa- 

flokke, kredsende mod S. 

1904. 24 August, nogle trak over Skoven, ligeledes de følgende 

Dage. 

— 31 — 1 trak over. 

— 11 September, Kl. 7 Fm. kredsede en Flok paa hen ved 20 

lavt mod S. V. 

— 12 — om Morgenen 1 lavt mod S. V. 
1906. 24 August, 2 trak lavt over Kl. 9 Fm. 

VINTERMUSVAAGE (Biiteo lagopusj. I Vintermaanederne 
saas den jævnlig i Haslevegnen oftest kun enkeltvis; en Gang 
har jeg set den saa sent som 2 Maj (1899). — Et større Træk 
gik over Haslevegnen i Begyndelsen af Oktober 1903, og nogle 
slog sig ned her en kortere Stund. Fra 1 — 9 Oktober faldt der 
uhyre Regnskyl, saa Vandet stod overalt paa Markerne; Tp. var 
8 — 10*^. 8 Oktober var jeg om Formiddagen ude paa en lang 
Køretur og lagde da Mærke til nogle trækkende Rovfugle, som 
jeg først ansaa for Musvaager; snart kom jeg dog paa det rene 
med, at det var Vintermusvaager. De adskiller sig i Flugten 
ogsaa ret betydeligt fra Musvaagerne, ser langt større og mere 
langstrakte ud; de trak over mod Syd enkeltvis eller i mindre 
Selskaber; 11 Oktober saa jeg 2 med noget Mellemrum kredse 
over mod Syd; 13 Oktober saa jeg 3 i Udkanten af en Skov 
ved Tureby; de svævede ud over Marken og hang i Luften med 
hurtige Vingeslag, ganske som en Taarnfalk; 18 Oktober saa jeg 
en ved Haslev, den sidste af dette Træk. 

I November 1907 fandt ligeledes en større Indvandring Sted. 
6 Gange i Maanedens Løb saa jeg paa forskellige Steder 1 eller 
2, en enkelt endnu i December. 

KONGEØRN (Aqvila fulva). I Efteraars- og Vintermaane- 
derne saas jævnlig Ørne over Haslev, men kun i de færreste 
Tilfælde var jeg i Stand til med fuld Sikkerhed at afgøre, om 
det var Kongeørn eller Havørn. De fleste var sikkert Kongeørne, 
af hvilke der af og til blev skudt nogle. 10 Januar 1902 saa 
jeg med Sikkerhed en ung Kongeørn; den fløj omkring over 
Marken, saa at den af og til lod Oversiden af de hvide Halefjer 
med de mørke ?2ndebaand til Syne. 

HAVØRN (Haliaetus albicilln). Som nævnt ved Kongeørnen 
var jeg i de fleste Tilfælde ikke helt sikker paa Arten af de 



23 

Ørne, jeg saa. En Gang har jeg dog set Havørnen sikkert, endda 
3 sammen, hvoraf mindst 1 men vistnok 2 var gamle Fugle 
med hvid Hale; de sad paa Marken i Nærheden af Bregentved 
28 August 1895, og jeg kørte forbi dem i ret kort Afstand. 

HVEPSEVAAGE (Pernis apivonis). Med Sikkerhed saa jeg 
den kun en enkelt Gang, 2 Maj 1897, i Skoven ved Tureby. 

GLENTE (Milviis idinus). Selvfølgelig var Glenten en sjæl- 
den Fugl i Haslevegnen; hyppigst saas den i April og Maj, en- 
kelte Gange i August — September. Jeg har en Formodning om, 
at den byggede i en af Skovene ved Tureby, da jeg nogle Gange 
saa den her i Yngletiden. I 1896 saa jeg 2 sammen her 25 April, 
den ene med Redemateriale i Kløerne. 6 Maj 1899 saa jeg atter 
her 2 og ligeledes i Begyndelsen af Juni 1901. 

RØRHØG (Circiis æriiginosiisj. Kun enkelte Gange har jeg 
set Rørhøgen ved Søerne ved Bregentved. De Tider, da den 
ynglede her, er sikkert længst forbi, selv om jeg har truffet den 
hen i Maj. 

SPURVEHØG (Accipiter nisus). Spurvehøgen var den Rov- 
fugl, der saas almindeligst i Haslevegnen. Fred til at yngle fik 
den vel sjældent; dog har jeg en Gang truffet den ynglende i 
Haslev Orned. Enkeltvis saas den om Vinteren og i Foraars- 
maanederne; i Slutningen af August begyndte den at vise sig 
hyppigt og var i September og første Halvdel af Oktober meget 
almindelig paa Markerne, enkeltvis eller 2—3 Stykker sammen; 
egentligt Træk af den saa jeg ikke. 

DUEHØG (Astiir palumharius). Kun en Gang har jeg med 
Sikkerhed set en Duehøg ved Haslev, 17 September 1895. 

FISKEØRN (Pandion haliaetus). Jeg saa den enkelte Gange 
trække over Haslev sidst i Marts og i April; en Gang har jeg 
set den om Efteraaret trække over mod Syd, 5 September 1897. 
Undertiden opholdt nogle sig ved de fiskerige Søer ved Bregent- 
ved og Gisselfeld; jeg saa her en 1 Maj 1895 med en stor Karpe 
i Kløerne. 17 April 1901 saa jeg 2 ved Bregentved, den ene med 
en Fisk i Kløerne. 

NATUGLE (Sijrniiim ahico). Den var en almindelig Fugl i 
Skovene omkring Haslev; gik man gennem Skovene ved Aftens- 
tid, hørtes dens Skrig, og allevegne, navnlig under Graner, kunde 



24 

man finde dens Gylp. Ogsaa i forskellige af Kirkerne fandt jeg 
Gylp af den, men i en Del af dem var dens Ynglen forhindret, 
ved at der var sat Luger for Glamhullerne. I en gammel Bøg i 
Haslev Orned havde den haft Rede i en lang Aarrække, og selv 
fandt jeg den ynglende her 5 Aar i Træk ; i det samme Træ 
byggede, foruden Uglen, Stær og Spetmejse. Da jeg første Gang 
saa Reden, 12 April 1895, indeholdt den 2 lige udklækkede 
Unger og 5 Æg; i Reden laa 10 Markmus, 5 Skovmus. 1 Maj 
s. A. fandt jeg en anden Rede i et Træhul i Haslev Orned; her 
fulgte jeg dens Ynglen 7 Aar i Træk; da jeg første Gang fandt 
Reden, indeholdt den 3 smaa Unger og et revnet Æg foruden et 
Oplag af 20 Mus, hvoraf 10 Rødmus, 8 Skovmus og mindst 1 
Dværgmus. 19 Maj s. A. var jeg atter ved denne Rede; jeg klat- 
rede op i et Træ, der stod i adskilhg Afstand fra Træet med 
Uglereden, for at undersøge en Rede, her fandtes, men det tog 
Uglen meget fortrydelig op; den fløj hen og slog Hatten af mig; 
Grunden til, at den var saa vred, var antagelig, at en af Un- 
gerne var falden ud af Reden. 

SKOVHORNUGLE fOtiis imlgaris). Den ynglede næppe al- 
mindeligt i Haslevegnen: jeg har en Gang set en Familie i Has- 
lev Orned, 2 gamle med deres 4 udlløjne Unger. 

SUMPHORNUGLE (Otiis brachyotusj. Jeg har ikke selv set 
den levende i Haslevegnen men faaet en, der var skudt ved 
Tureby; at den ikke træffes almindelig, slutter jeg af, at den, 
som bragte mig den (en af Godset Bregentveds Jægere), ikke 
kendte Fuglen. 

RINCiDUE (Columha palumbus) . Ringduen ynglede i Haslev- 
egnen i stort, utvivlsomt tiltagende Antal. Gik man i Sommer- 
tiden gennem Haslev Orned, kunde man være sikker paa at se 
Ringduer flyvende eller høre deres Kurren ; søgte man lidt blandt 
Graner, vilde man let finde en Rede. I Eftersommeren saas den 
flokkevis paa Markerne, og ofte blev den ved Vintertid truffet i 
vældige Skarer. At Fuglens Antal er stort og stadigt voksende 
er ikke sært; de talrige Granbevoksninger rundtom i Skovene 
giver den Redepladser, de dyrkede Marker giver den Føde i 
Sommertiden, Bøgen for en stor Del Efteraar og Vinter; hertil 
kommer, at dens naturlige Fjender, de større Rovfugle, er for- 
svundne, og at dens Skyhed gør det umuligt at anstille nogen 
rationel Jagt paa den. 



25 

At tale om Tiden for Ringduens Ankomst om Foraaret kan 
ikke vel lade sig gøre, thi i mange Vintre forblev der Ringduer 
i stort Tal, og man kunde da, selv meget tidlig paa Aaret, høre 
deres Kurren; jeg har saaledes hørt dem kurre 20 Januar (1898) 
og 27 Februar s. A., samt 4 Marts (1907). Ofte begyndte Rede- 
bygningen meget tidligt; saaledes fandt jeg 6 Maj 1901 en fra 
Reden nedfalden, næsten flyvefærdig Unge ; Æglægningen maa 
altsaa være foregaaet de første Dage af April. Om Eftersomme- 
ren hørtes den jævnlig kurre, saaledes har jeg hørt den 31 Au- 
gust, 1, 8, 16 og 18 September 1904. I September — Oktober var 
det almindeligt at se Flokke af Ringduer paa 10 — 30, dels i 
Skoven dels paa Marken, ofte i livlig Bevægelse fra det ene Sted 
til det andet. Hen paa Vinteren saas de jævnlig i store Flokke, 
men der var stor Forskel de enkelte Vintere, rimeligvis afhængig 
af, om Bøgen bar Frugt eller ej ; saaledes overvintrede ingen i 
Vinteren 1903—04, der ellers ikke var stræng. Angaaende Flok- 
kenes Størrelse kan jeg anføre enkelte Tal: 5 Januar 1895 saas 
en Flok paa 30, 26 December 1897 en paa 100, 7 Januar 1901 
over 300 sammen i Haslev Orned; 9 Januar s. A. saas her Flokke 
paa over 100, 22 Februar ved Bregentved en Flok paa et Par 
Hundrede, ved Sofiendals Hestehave 3 Flokke hver paa samme 
Størrelse; det er altsaa ganske anselige Tal, det drejer sig om, 
og jeg mener endda af og til at have set endnu større Mængder 
samlede. De store Flokke slog sig undertiden ned i et enkelt 
fritstaaende Træ i Skovens LTdkant, der saa fra øverst til nederst 
kunde være besat med Fuglene. Ogsaa har jeg af og til set 
vældige Flokke gaa paa Jordbunden i Skoven og søge Føde; 
det saa ganske mærkeligt ud; hele Skovbunden gjorde Indtryk 
af at være lyseblaa og levende, saa tæt gik Duerne sammen. 

HULDUE (Columba oenas). Hulduen var ingen almindelig 
Fugl i Haslevegnen; den saas af og iil i Skovene, og jeg har en 
enkelt Gang set den ved Redehul i Sofiendals Hestehave. 

MURSEJLER (Cijpsehis apus). Da jeg kom li! Haslev i 1894, 
ynglede Mursejlerne, foruden nogle Steder i Omegnen, kun et 
Sted i Byen i et to-etages Hus i Nærheden af Kirken, ogsaa 
omtrent det eneste to-etages Hus, som dengang fandtes. Fuglene 
holdt sig omkring Redepladserne i den øvre Del af Byen, viste 
sig sjældent nede i den Del af Byen, hvor mit Hus laa. Efter- 
haanden, som der byggedes flere Huse med to Etager rundtom 



26 

i Byen, bredte Mursejlerne sig; i 1897 gjorde de Forsøg paa at 
yngle paa min Nabos Hus og saas jævnlig om Sommeren nede 
over min Have. 

Mursejleren var en af de Trækfugle, der opholdt sig kortest ved 
Haslev, kun godt 3 Maaneder. Den kom ikke til Ynglepladserne før 
ved eller efter Midten af Maj, trak i Almindelighed bort i sidste 
Halvdel af August. Dens Ankomst og Afrejse i nogle Aar vil ses 
af følgende: 

F o r a a r. 

1894. 23 Maj, adskillige ved Ynglepladserne. 

1896. 15 — 1 saas. 

1897. 19 — nogle ved Redepladserne. 

1899. 11—1 saas. 

— 15 — talrige ved Redepladserne. 

1900. 22 — 1 saas, mgen ved Redepladserne. 

1901. 12 — 1 saas. 

— 15 — enkelte ved Redepladserne. 

— 20 — vistnok fuldtallige. 

1902. 22 — endnu ingen set ved Redepladserne. 

— 24—2 sete. 

— 28 — i sædvanligt Tal. 

1904. 13 — nogle ved Redepladserne. 
Efteraar. 

1895. 26 August, sidste set. 

1896. 24 September, 2 sete udenfor Haslev. 

1897. 26 August, endnu nogle faa omkring Redepladserne. 

— forsvundne fra Redepladserne. 

— endnu talrige. 

— forsvundne. 

— borte fra Redepladserne. 

— 1 enkelt set. 

— endnu mange. 

— stærkt aftagne i Tal, dog endnu en Del tilbage. 

— kun 1 tilbage. 

ISFUGL (Alcedo ispida). Enkelte Aar skal den ikke have 
været saa sjælden i Haslevegnen i Eftersommeren, men selv har 
jeg kun set den en Gang, 5 November 1896, ved Bregentved. 

GØG (Cuculus canorus). Den fandtes overalt i Skovene ved 
Haslev, men ikke i meget stort Tal. Den kom i første Halvdel 



1899. 


19 


1900. 


13 


— 


17 


1901. 


14 


— 


27 


1902. 


24 


1903. 


24 


— 


29 



27 

af Maj (i 1897 hørte jeg den allerede 30 April), og nogle saas 
endnu i September; o Oktober 1899 fik jeg en ung Fugl, skudt 
ved Sofiendal. 

VENDEHALS (lynx torqvila). I 1894 fandt jeg dens Rede 
med Æg ved Haslev, og i de nærmest følgende Aar hørte jeg i 
Yngletiden jævnlig dens Skrig i Haslev Orned derimod ikke i 
de senere Aar, jeg boede i Haslev. Paa Foraarstrækket i Begyn- 
delsen af Maj og paa Elteraarstrækket i September saas den 
ikke sjældent. 

MELLEMSPETTE (Dendrocopiis mediiis). Kun en Gang, en 
Vinterdag, har jeg set Arten ved Haslev. 

FLAGSPETTE (Dendrocopiis major). Den ynglede ret al- 
mindeligt i Skovene ved Haslev; Efteraar og Vinter strejfede 
nogle omkring udenfor Skovene, kom ind i Haverne i Byen og 
saas jævnlig i Landevejstræerne. 

SKOVSKADE (Garrnlus glandarius). Som Ynglefugl var Skov- 
skaden paa Grund af Efterstræbelser meget sparsom i Skovene 
ved Haslev. Derimod indfandt den sig om Efteraaret i større 
Tal, ikke sjældent i Flokke paa 10 — 20. I de Aar, da Egetræ- 
erne bar rigelig Frugt, var den almindeligst, og den saas og 
hørtes da rundt om i Skovene. I 1904 fandtes den i ret stort 
Tal i September, men endnu hyppigere var den i Efteraaret 
1905, hvor den fandtes i stor Mængde overalt i Skovene, saa- 
ledes som den vistnok gjorde det over hele Sjælland. — En saa- 
dan Oversvømmelse med Skovskader hidrører selvfølgelig ikke fra 
de forholdsvis faa, der yngler her i Landet, men bestaar af Fugle, 
der kommer fra nordligere og østligere Egne, svarer altsaa til 
de periodiske Indvandringer af mange andre Arter f. Eks. Nødde- 
kriger; men da det her drejer sig om en i Landet almindelig 
ynglende Art, lægges der kun lidt Mærke til dens Indvandring. 

NØDDEKRIGE (Niicifraga caryocatactes var. macrorhynciisj. 
Af det store Træk, som i 1900 gik over Landet, og som ogsaa 
strakte sig over Haslevegnen, fik jeg kun lidt at se. 23 Oktober 
saa jeg i Grevindeskoven ved Tureby to, der dels sad paa Jor- 
den, dels i et Bøgetræ, ivrigt beskæftigede med at æde Bog, her- 
under skrigende uafbrudt; 4 December saa jeg en omtrent paa 
samme Sted. 



28 

SKADE (Pica caiidata). Den var omkring ved Haslev en saa 
almindelig Fugl, at man kunde sige, den hørte med til Land- 
skabet Sommer og Vinter. Den byggede i Skovenes Udkanter, 
holdt dog frem for alt til ved Gaarde og Huse, hvor der fandtes 
passende Træer til den at bygge i; mange Steder var det saa- 
ledes, at næsten hver Gaard, naar de laa spredt, havde sit Ska- 
depar. Det at Skaden saaledes fik Lov til at bygge uforstyrret 
som Husfugl overalt — jeg har i hvert Tilfælde det Indtryk, at 
den aldrig blev forfulgt, — tyder paa, at den Fortræd, som den 
siges at kunne gøre, ikke er saa overmaade stor; gik det i syn- 
derlig Grad ud over Fjerkræets Unger, vilde den vel næppe 
blive taalt som Husfælle. I Vintertiden strejfede Skaden om 
paa Marker og langs Veje, saas undertiden sammen med andre 
Kragefugle; oftest var de i mindre Selskaber, men kunde ogsaa 
træffes i Flokke; jeg har en enkelt Gang talt 14 sammen, og 
det forekommer mig, at jeg undertiden har set endnu flere paa 
en Gang. 1 Slutningen af Februar begyndte de at leve parvis, 
og i første Halvdel af Marts fandtes de parrede overalt ved 
Redepladserne. 

ALLIKE (Corviis nionedula). Alliken var en almindelig Fugl 
Aaret rundt. Den ynglede i ret stort Tal, dels i hule Træer f. Eks. 
i Skovene ved Bregentved, dels paa Bygninger, saaledes ved 
Turebyholm. I Juni og Juli strejfede de omkring i Egnen fa- 
milievis og viste sig da ogsaa i selve Haslev By, kom jævnlig 
over min Bolig og slog sig af og til ned i Haven. Fra hen i 
September hele Vinteren igennem viste der sig større og mindre 
Flokke rundt om paa Markerne, velsagtens Fugle, der nordfra 
søgte hertil. Flokkene holdt sig ofte for sig selv, færdedes dog 
ogsaa sammen med andre Arter f. Eks. Stære og Raager. De 
søgte i Frostvejr ind omkring Bøndergaardene, flokkedes ved 
Sædstakkene, i hvilke de ofte borede store Huller. Flokkene 
holdt sig til hen i Marts. — Egentligt Træk af Alliker saas 
sjældnere, dog har jeg nogle Gange set F'lokke trække over højt 
i Luften. 

RAAGE (Corvus frugilegus). Raagen var en almindelig Yngle- 
fugl i Haslevegnen, og store Kolonier fandtes rundtom, saaledes 
ved Bregentved, Troelstrup og Terslev, foruden adskillige Steder 
længere borte. Tallet af ynglende Fugle syntes at tage til i de 
Aar, jeg var i Haslev, tiltrods for at der blev dræbt Masser af 



29 

de netop flyvefærdige Unger. Naar Ungerne var udfløjne, saa 
man Fuglene i Smaaselskaber omkring paa Marken, og i Sep- 
tember—Oktober flokkedes her vældige Skarer ofte sammen med 
Stære og Alliker; Marken kunde paa den Tid næsten være sort 
af dem, og deres Tal maatte regnes i Tusender. I November 
tog Tallet af, og i de egentlige Vintermaaneder saas de i Almin- 
delighed kun sparsomt, dog i adskillige Aar i større Flokke. 
Nedenstaaende Optegnelse fra Aaret 1900 kan give en lille Fore- 
stilling om Raagernes Forekomst Aaret rundt: 

1 — 7 Januar, enkelte. 

9 Februar, 2 saas, efterat der i længere Tid ingen var set. 
23 — nogle paa Marken. 
26 — første Gang i Flok paa Marken. 
12 Marts, mange paa Marken; efter Midten af Maaneden i fuldt 

Tal. 
16 April, paa Markerne ved Bregentved i Masse. 
5 Oktober, overalt paa Marken i denne Tid vældige Flokke, 

undertiden blandede med Flokke af Stær og 

Allike. 
11 — Flokke paa Marken. 
19 — ses og høres" overalt. 
29 — talrige paa Marken. 
8 December, nogle paa Marken. 
22 — Flokke ses ofte paa Markerne. 

KRAGE (Corviis cornix). Hvis Kragen havde Fred, vilde den 
utvivlsomt være en almindelig Ynglefugl i Haslevegnen, men den 
blev forfulgt overalt ved Redepladserne, saa det var forholdsvis 
sjældent, at et Par fik Ro til at yngle. Om Foraaret blev der skudt 
Krager i Mængde bl. a. for Hornugle, men helt at fordrive den 
som Ynglefugl fra Skovene lykkedes ikke. Den har jo et daarligt 
Ord paa sig som Røver af Æg og Unger af vilde og tamme Fugle; 
mange Steder, navnlig i Skovenes Nærhed, saa man ved Hønse- 
gaardene en død Krage ophængt paa en Stang som Skræmme- 
billede for andre; med al Respekt for Fuglenes, ikke mindst 
Kragens, Aandsevner, tror jeg nu, at man i dette Tilfælde til- 
lægger den lovlig stor Forstaaelse af Menneskenes Tankegang; 
Hensigten med den ophængte Krage er øjensynlig den samme, som 
naar i gamle Dage Galgen blev anbragt paa et højtliggende Sted 
med Forbryderne dinglende, vidt synlige til Skræk og Advarsel. 



30 

I Sommertiden saa man mindst til Kragerne; lien i Jnni be- 
gyndte de at færdes rundtom med deres Unger ogsaa midt inde 
i Byen. I September forekom de i stort Tal i)aa Markerne, og 
fra nu af Efteraaret og Vinteren igennem kunde de ses her i 
Mængde, i Flokke paa 100 eller mere. Om Vinteren, særlig naar 
det var Frost og Sne, færdedes de ofte paa Landevejene og om- 
kring ved Gaardene. Paa en Mark udenfor Byen, som jeg 
jævnlig passerede, blev alt Affald fra Svineslagteriet kørt hen og 
anbragt i en Kule, hvorover der dækkedes Jord; her kunde 
Kragerne sidde i tcætle Flokke, Side om Side, ivrigt beskæftigede 
med at grave sig ned til den lækre Føde: hen i April aftog 
Tallet. 

De Krager, der fandtes om Vinteren, var sikkert kun for en 
meget ringe Del Fugle, der hørte hjemme her i Landet; utvivl- 
somt var det Krager fra nordligere og østligere Egne, hvem vort 
Land byder et passende Vinteropholdssted. 

Egentligt Træk af Krager saas ikke ofte over Haslev; Egnen 
laa øjensynligt ikke rigtig i Kragernes Trækrute. Men det kunde 
hænde enkelte klare For- eller Efteraarsdage, at Krager trak 
over i større Tal. 1 April 1901 var det let overtrukket, mildt, 
Vinden S. V. ; hele Formiddagen trak spredte Selskaber over 
mod N. 8 Oktober 1899 havde det om Natten været ret stærk 
Frost; Dagen var klar og stille; om Morgenen og Formiddagen 
omtrent til Kl. 12 var der et stort Træk af Krager, der enkelt- 
vis, ikke særlig højt, fløj over i sydlig Retning. 

RAVN (Corviis corax). Ravnen saas kun sparsomt ved Has- 
lev, blev truffet enkelte Gange i Vintermaanederne i et Tal af 
1—3. Hyppigst saa jeg den i Efteraaret 1896, da nogle viste 
sig forskellige Steder i Løgnen ; paa den under Kragen omtalte 
Mark, hvor Slagteriaffaldet blev kørt hen, saa jeg 27 og 29 No- 
vember 1896 3 Ravne sammen med Krager, Raager og Skader. 

RØDRYGGET TORNSKADE (Laniiis coUyrio). Den var al- 
mindelig overalt i Haslevegnen, hvor der var passende Yngle- 
pladser for den, i Udkanten af Skove, i Krat og i Hække langs 
Vejene, af hvilke der fandtes adskillige omkring de store Gaardes 
Marker; gik der saa tilmed en Telefon- eller Telegrafledning 
langs Vejen, havde Fuglen en af de Siddepladser, som den mest 
yndede. Da Sanatoriet ved Haslev var bleven bygget i en Ud- 
kant af Haslev Orned, havde jeg rig Lejlighed til at iagttage 



31 

den; den maa vel have mærket, at her var fuldstændig Fred, 
og blev saa tam, at man kunde gaa lige forbi den, uden at den 
rørte sig. — Antallet var meget forskelligt i de forskellige Aar; 
i 1901 syntes den overalt at have været ualmindelig hyppig. 
Om dens Ankomst har jeg nedenstaaende Optegnelser: 

1894. 14 Maj, en Han saas. 



— 


22 


— 


saas almindelig. 


1895. 


21 


— 


første Gang set. 


1897. 


25 


— 


adskillige. 


1898. 


17 


— 


2 set paa forskellige Steder. 


1899. 


16 


— 


1 ved Tureby. 


1900. 


15 


— 


1 set. 


1901. 


17 


— 


Han og Hun. 


1902. 


25 


— 


endnu ingen set. 


— 


28 


— 


1 Han. 


1904. 


13 


— 


2 Hanner. 



STOR TORNSKADE (Lanhis excnbitor). Hver Vinter saas 
nogle Stykker, enkeltvis eller 2 sammen, rundtom i Egnen, i 
Skove eller ved Landeveje. Hvor en holdt til, syntes den at blive 
i Ro i lang Tid. Det var i Maanederne Oktober — April, Fuglene 
iagttoges; kun en Gang har jeg set en ved Sommertid, 10 August 
1907, paa en Mark N. for Haslev. 

SILKEHALE (Ampelis garrula). I de Aar, jeg var i Haslev, 
har jeg kun Optegnelser om den fra 1901, da der i Februar 
fandtes adskillige, ogsaa i Haver inde i Haslev. 

BYSVALE (Hirundo iirbica). Bysvalen var en almindelig 
Ynglefugl i Haslev By og paa Omegnens større Bygninger. I og 
over Byen saas den stadig Sommeren igennem; paa Stations- 
bygningen havde den talrige Reder. 

Ankomst. 

1894. 7 Maj, 2 ved Rede paa Nabohuset. 

1895. 6 — den første set. 

1897. 30 April, den første set. 

1898. 9 Maj, nogle. 

— 17 — i større Tal. 

1900. 8 — 2 flyvende over min Have. 

— 22 — ankomne til Redepladserne. 



— 


12 


— 


15 


1902. 


16 


— 


22 


— 


28 


1903. 


2 


1904. 


5 


1895. 


8 


1896. 


20 



32 

1901. 7 Maj, 1 set ved Bregentved sammen med Forstuesvaler. 

— 1 ved Redepladserne. 

— kun enkelte ved Redepladserne. 

— den første set. 

— kun faa. 

— i sædvanligt Tal ved Redepladserne. 

— 1 saas ved Tureby. 

— 2 saas. 

Afrejse. 
8 September, endnu Unger i en Rede. 

— over min Have i ret stort Tal. 

— 21 — nogle flyvende over Haven. 

— 27 — en enkelt. 

1897. 26 August, i Mængde paa Telefontraade over min Have. 

— 17 September, kun en enkelt saas. 

— 30 — 1 saas over Haven. 

1899. 8 — nogle i Haven. 

— 22 — endnu 1. 

— 30 — den sidste. 

1900. 10 — mange. 

— 13 — stærkt aftagne. 

— 15 — de fleste borte. 

— 28 — endnu nogle. 

— 30 — den sidste. 

1901. 5 — en Del paa Tagene og Telefontraadene. 

— 18 — nogle saas. 

— 24 — endnu 2. 

1902. 16 — nogle ved Tureby. 

— 7 Oktober, en blandt en Del Forstuesvaler ved Tureby. 

1903. 2 September, samler sig i Flokke. 

DIGESVALE (Hirundo riparia). Ynglede almindeligt i Has- 
levegnen. Der var i dens Ankomsttider ret store Svingninger, 
som det vil ses af følgende: 



1895. 


5 


Maj, 


1 saas. 


1897. 


3 


— 


adskillige saas ved Yngleplads. 


1898. 


2 


— 


1 saas. 


— 


7 


— 


4 ved Yngleplads. 


1899. 


11 


— 


1 Flok. 


1900. 


6 


— 


1 saas. 



33 

1900. 22 Maj, første Gang i større Tal. 

1901. 4 — endnu ingen ved Redepladserne. 

— 7 — en enkelt saas sammen med Forstuesvaler. 

1902. 8 — mange saas ved Gisselfeld. 

FORSTUESVALE (Hirundo riisticaj. I Sommertiden var 
Forstuesvalen en af de Fugle, der saas hyppigst i Haslevegnen, 
og Tallet af ynglende Fugle var ogsaa stort. 

Sidst i April kom de første men kun i ringe Mængde, og der 
kunde forløbe adskillig Tid, fra den første blev set, og til der 
viste sig et større Antal. Fuldtallige var de i hvert Tilfælde ikke 
før midt i Maj eller senere, men Ankomsttiderne var langtfra 
ens i de forskellige Aar. Hvor stor Forskellen kunde være ses 
bedst ved Sammenligning af 2 Aar, der ganske vist ogsaa udgør 
de yderste i Rækken: 1897 saas 26 April 4, 27 April og følgende 
Dag adskillige, 30 April talrige og 3 Maj Mængder, medens jeg 
i 1902 saa de første 8 Maj og første Gang saa en Flok 16 Maj. 
— Jeg har en Del Optegnelser fra de enkelte Aar om, naar 
Svalen første Gang blev set, men det kan ikke nægtes, at hvor 
tidligt dette Tidspunkt falder for en Del er afhængigt af, om 
jeg paa den Tid havde Lejlighed til at besøge Søer og Moser, 
hvor Arten ofte holder til i den første Tid efter Ankomsten. 

Disse første Ankomsttider er følgende : 

1894. 29 April, 1 ved Haslev. 

1895. 26 — 1 saas. 

— 1 Maj, adskillige ved Bregentved. 

1896. 28 April, 1 saas. 

1897. 26 — 4 saas. 

— 27 — adskillige, ligeledes de følgende Dage. 

— 30 — talrige. 

— 3 Maj, i Mængde. 

1898. 2 — 3—4. 

— 3 — 10—12. 

— 9 — endnu kun i ringe Tal. 

1899. 30 April, Flokke ved Søtorup og Nielstrup Søer. 

1900. 28 — en Flok paa ca. 20 ved Søtorup Sø. 

— 5 Maj, i den forløbne Uge af og til set en enkelt. 

1901. 24 April, 1 siddende paa en Telegraftraad. 

— 29 — 1 set. 

— 1 Maj, 1 set. 

3 



34 

1901. 2 Maj, enkelte. 

— 4 — kun enkelte. 

— 7 — første Gang i Flok. 

1902. 8 — mange ved Gisselfeld. 

— 16 — første Gang i Flok i Haslev. 
1904. 16 April, 2 fløj over min Have. 

— 24 — 2 ved Yngleplads, ellers ingen. 

— 3 Maj, i Flok ved Gadekæret i Haslev, ellers ingen. 
7 — nogle ses rundtom, men ikke mange. 

Ved Begyndelsen af September fandtes Forstuesvalerne i 
Mængde; inde i Haslev kunde de ses om Morgenen i hundrede- 
vis paa høje Hustage; om Dagen fløj de omkring og hvilede sig 
ofte paa Telefonlraade; en saadan gik over min Gaard og Have, 
og her havde jeg rig Lejlighed til at iagttage, hvorledes deres 
Antal efterhaanden tog af; dette skete oftest lidt efter lidt, men 
undertiden, naar der i September indtraadte Nattefrost, med et 
Slag, saa at kun ganske faa blev tilbage. I Slutningen af Sep- 
tember og den første halve Snes Dage af Oktober kunde endnu 
i adskillige Aar ses Flokke, men saa tog Tallet rask af, og om- 
kring Midlen af Oktober var der kun faa tilbage; de seneste 
Tidspunkter, paa hvilke jeg saa Forstuesvaler i Haslev, var 19 
og 20 Oktober. 

SPETME.ISE (Sitta europæa). Den ynglede almindeligt om- 
kring Haslev og saas i ret stort Tal baade Sommer og Vinter. 

HEDELÆRKFl (Ålanda arborea). Med Sikkerhed har jeg 
kun set den en Gang ved Haslev, 24 Oktober 1897, da jeg paa 
en Eng ved Udkanten af Haslev Orned i længere Tid iagttog 
en paa ganske nært Hold. 

LÆRKE (Alauda arvensis). I Haslevegnen var vel Lærken 
ligesaa hyppig Ynglefugl som de fleste andre Steder i Landet; 
da de dyrkede Marker, hvor Lærken fortrinsvis bygger, indtog 
en saa langt overvejende Plads imod Skove, Søer og bebygget 
Jord, tager man næppe Fejl i ogsaa i Haslevegnen at regne 
Lærken som den almindeligste Ynglefugl. 

Men var den hyppig i Yngletiden, var den det i endnu mere 
udpræget Grad i Træktiderne. Haslevegnen ligger, som vel den 
største Del af Danmark, paa Lærkernes Trækvej, og det kendtes 
ogsaa tydeligt nok. Nu er det naturligvis ikke altid let at af- 



35 

gøre, naar det drejer sig om Fugle, hvoraf nogle overvintrer, 
om de Flokke, man ser tidlig paa Aaret, er overvintrende Fugle 
eller nyankomne, men naar man tidlig paa Aaret ser Lærker 
paa Steder, hvor man stadig færdes, og hvor der tidligere ingen 
har været, saa har man Lov at antage dem for trækkende Fugle. 
— Det var just ikke Foraar, fordi Lærken hegyndte at vise sig; 
allerede sidst i Januar kunde man adskillige Aar se større og 
mindre Flokke: i 1899 hørte jeg den endog synge paa flere 
Steder 10 Januar, det tidligste Tidspunkt, jeg overhovedet har 
hørt den. Men det var dog ikke før i Februar, at Lærker viste 
sig i større Tal, i høj Grad afhængigt af, om det var Frost og 
Sne eller mildt Vejr. Fra lidt hen i Maaneden kunde man se 
dem paa Marken enkeltvis, i Smaaflokke eller i spredte større 
Mængder. Paa en smuk, klar Dag midt i Februar kunde Mar- 
kerne vrimle af Lærker, medens Smaaflokke fløj over. At det 
var Fugle, som var paa Træk, kunde ses baade af deres store 
Antal og af, at de atter kunde forsvinde, saa at næsten ingen 
blev tilbage. Hvorledes Lærkernes Ankomst og Foraarstræk viste 
sig for mig i Aarenes Løb, vil ses af efterfølgende Optegnelser: 

1896. 30 Januar, nogle ved Tureby. 

— 10 Februar, nogle sang, flere fløj over. 

1897. 16 — 1 fløj over. 

— 19 — 7 fløj over. 

— 22 — sang. 

1898. 14 — nogle sang. 

— 15-16 — flokkevis paa Marken, enkeltvis trækkende 

over. 

— 27 — mange paa Marken. 

1899. 10 Januar, sang flere Steder. 

— 10 Februar, mange spredt paa Marken. 

1900. 7 Januar, en Flok paa 40 paa Marken ved Haslev (over- 

vintrende). 

— 16 — andetsteds en Flok paa 15. 

— 21 Februar, sang. 

— 25 — mange sang. 

1901. 28 — 1 paa Marken. 

— 3 Marts, mange paa Marken. 

— 4 — en Del sang. 

— 8 — nu i stor Mængde overalt. 

3* 



36 

1902. 11 Februar, en Flok paa 8 paa Marken. 

— 28 — nogle sang, nogle trak over. 

1903. 2 — mange sang paa Marken. 

1904. 1 — nogle paa Marken. 

— 14 — sang om Morgenen; saas overalt paa Mar- 

kerne; en Del flyvende lavt over. 

— 25 — ses næsten ikke. 

— 2-8 Marts, ses kun yderst sjældent. 

— 11 — nogle. 

— 20 — vistnok fuldtallige. 

1905. 1 Februar, nogle Smaaflokke; derefter daglig enkelte og 

Smaaflokke paa Markerne; nogle træk- 
kende over. 

— 17 — i Mængde. 

— 18 — overalt paa Markerne, enkelte syngende. 
1907. 28 Januar, en lille Flok paa en halv Snes paa Marken. 

— 19 Februar, nogle flj^vende over Marken. 

— 25 — enkelte set, sang. 

— 28 — ikke mange. 

— 4 — nogle paa Marken, sang. 

I Sommertiden saas og hørtes Lærken overalt; skønt min 
Bolig laa midt inde i Haslev By, havde jeg ofte Lærker syngende 
lige over mig. Naar Lærken syngende stiger i Vejret ude paa 
Marken, bevæger den sig, som bekendt, lodret eller i Skruelinier 
opad, men har den naaet den fulde Højde, hvortil den vil stige, 
flyver den ofte syngende i meget store Kredse og kommer der- 
ved ind over bebyggede Steder. 

I sidste Halvdel af August og første Halvdel af September 
saa man kun faa ; formodentlig er paa den Tid de fleste af de 
Lærker, som yngler hos os, draget sydpaa. Efter Midten af 
September begyndte det store Træk fra Nord og Øst, i Dagene 
fra 16de til 26de. Smaaflokke saas og hørtes da jævnlig fly- 
vende over, let kendelige for Øret ved den ejendommelige Sam- 
menholdslyd, som er forskellig fra Lyden paa Foraarstrækket. 
Samtidig fyldtes Markerne med Lærker, saa man kunde jage 
Fuglene op i Hundreder ved at gaa hen over en Stubmark ; naar 
Lærkerne fløj op, kunde man se, hvorledes de stadig tog Ret- 
ning mod Syd, selv om de kun fløj et kort Stykke. I første 
Halvdel af Oktober vedblev Trækket, og Lærker fandtes stadig i 



37 

Massevis paa Marken; i Maanedens sidste Halvdel tog Tallet af, 
men der var dog stadig mange, og nogle trak over. I November 
formindskedes Antallet; dog kunde der endnu træffes Flokke, 
omend oftest af beskeden Størrelse, og enkelte trak stadig over. 
I December var Trækket forbi, men i nogle Aar holdt der sig 
ikke helt smaa Flokke, trodsende Mørke og Kulde. Nedenstaa- 
ende Optegnelser skal give en lille Forestilling om Lærkernes 
Forekomst om Efteraaret: 

1895. 16 September, talrig paa Marken, nogle sang. 

— 6 Oktober, mange trak over. 

1896. 19 September, talrige paa Marken. 

— 20 — adskillige fløj over Haslev. 

— 21 — Masser flokkevis paa Marken. 

— 26 — stadig Masser. 

— 9 Oktober, en Del trak over. 

— 12-17 — nogle trak over. 

— 27 — talrige paa Marken. 

1897. 26 September, massevis paa Marken. 

— 9 November, ved Tureby overalt Lærker paa Marken. 

— 20 — nogle paa Marken. 

— 26 December, 1 set. 

1898. 6 November, (jeg var bortrejst i Oktober) adskillige fløj 

syngende over Haslev. 

— 20 — en Flok paa Marken, nogle syngende. 

1899. 17 September, nogle tløj syngende over Byen. 

— 21 — i Masse paa Marken. 

— 29 — paa Marken i Mængde. 

— 5 Oktober, nogle tløj over mod Syd (jeg var bortrejst til 

hen i November). 

— 7 December, en Flok paa 30. 

— 14 — en Flok paa 40. 

1900. 24 September, trak over mod S.; paa Marken saas mindre 

Flokke, bevægende sig mod S. 

— 30 — mange paa Marken, en Del fløj over mod S. 

— 3 Oktober, ses jævnlig trækkende over mod S. 

— 13 — i Mængde paa Marken. 

— 19 — aftagende, dog adskillige paa Markerne. 

— 22 — nogle i Flok. 

— 31 — en enkelt. 



38 

1900. 6 November, en Flok paa 15. 

— 17 — nogle paa Marken, en trak over Haven. 

1902. 16 September, kun faa paa Marken. 

— 24 — nogle trak over. 

— 30 — nogle paa Marken, nogle trak over. 

— 7 Oktober, en Del paa Marken, nogle syngende. 

— 9 — trækkende over. 

— 22 — nogle sang paa Marken. 

— 24,25,28— trak over. 

— 2 November, mange paa Marken. 

— 13 — trak over Haven. 

— 22 — nogle paa Marken. 

— 7 December, en Flok paa henved 30 paa Marken. 

1903. 20 September, trak over. 

— Sidst i September stadig større og mindre Flokke paa 

Markerne. 

— 11 Oktober, nogle trak over. 

— 19 — talrige paa Marken. 

— 20 — talrige fløj lavt over mod S. i Flokke paa 

over 100. 

— 30 — en Flok trak lavt over. 

1904. 18 September, trak over om Morgenen. 

TOPLÆRKE (Alaiida cristata). Toplærken var en af de første 
Fugle, jeg overhovedet lærte at kende; i min Fødeby, Horsens, 
løb den i Snevintere stadig omkring paa Gaderne allerede i Be- 
gyndelsen af 70-erne; men den fandtes dog vist dengang langtfra 
i saa stort Tal som nu; naar jeg i de senere Aar har været i 
Jylland, har det slaaet mig, hvor overordentlig hyppig den er; 
paa Fyen er den nu ikke sjælden, men dog langtfra nogen tal- 
rig Fugl; som bekendt er den i den sidste halve Snes Aar naaet 
over til Sjælland og kan nu stadig iagttages ved København. 
Til Sydsjælland var den ikke naaet i de Aar, jeg boede der; 
saameget jeg end færdedes paa Landevejene, saa jeg den kun 
en Gang, 12 April 1897, da en løb paa Landevejen lige udenfor 
Haslev By; den var meget frygtløs, saa man kunde komme den 
paa faa Skridt nær. 

BJERGLÆRKE (Alaiida alpestris). Jeg traf den kun en Gang, 
16 Januar 1900, da jeg saa en gaa paa Landevejen lige udenfor 
Haslev By. 



39 

STÆR (Stnrnus viilgarisj. Hvilket Nummer i Rækken Stæ- 
ren faar, naar man skal tale om de forskellige Fuglearters Hyp- 
pighed i Haslevegnen, tør jeg ikke sige, men at den er oppe 
])aa en af de allerforreste Pladser er sikkert, og det er ikke saa 
underligt. Den ynglede, som den vel altid har gjort, i stort Tal 
i hule Træer i Skovene, men i høj Grad drog den ogsaa Nytte 
af Menneskenes Boliger, ynglede i Mængde ind under Tagene; 
naar dertil kommer, at Stærekasser overalt i Haslevegnen som 
andetsteds i Landet opsattes i Mængde — i Bregentvedskovene 
blev et Foraar opsat 1500 — saa forstaar man let Stærens høje 
Antal. Om dens Nytte og Skade er jo nu Meningerne stærkt 
delte; det var for en Del som Udrydder af Oldenborrer, at den 
i sin Tid blev fredet og værnet om; nu, da Oldenborreplagen er 
borte, ser Folk mere paa den Skade, den kan foraarsage paa 
Kirsebær og anden Frugt, og ønsker saa inderligt, de var vel 
af med Stærene igen. Men en Ting er sikkert; Stæren er en 
munter og fornøjelig Fugl og fylder godt i det danske Land- 
skab. 

Sammen med Lærken hørte Stæren til de allerførste Foraars- 
bebudere; jeg holdt altid paa, at den skulde vise sig omkring 
den 10 Februar, hvad ganske vist ikke altid slog til; undertiden 
kom den før, undertiden senere; allerede i Januar kunde enkelte 
vise sig. Havde nu de første Stære vist sig lidt hen i F'ebruar, 
saa kom de i milde Vintre — som den langt over skejende Del 
var af dem, jeg tilbragte i Haslev — lidt efter Midten af Februar 
ind til Byen, tog Kasserne i Besiddelse og lod Stemmen høre. 
De tog saa til efterhaanden i Antal og var i Almindelighed først 
fuldtallige omkring Midten af Marts. Der var den Forskel paa 
Stærens og forskellige andre Arters, f. Eks. Lærkens, Trækfor- 
hold, at der øjensynlig ikke gik noget videre Træk af Stære 
over Haslevegnen. De Stære, man saa tidlig paa Foraaret, var 
dem, der hørte til; var de komne, saa blev de; der var ikke 
som hos Lærkerne nogen Kommen og Forsvinden. Af mine 
Optegnelser om Stærens Ankomst om Foraaret gives nedenstaa- 
ende et Uddrag: 

1894. Har været almindelig siden Begyndelsen af Februar. 

1895. Hele Februar og 1—8 Marts var det streng Vinter. 
— 8 Marts, inde i Byen i større Tal. 

_ 13 — tiltager i Antal, ses hyppigt i mindre Flokke. 



40 

1896. 5 Februar, den første saas. 

— 14 — en Flok paa 10 ved Førslev. 

— 18 — synger flere Steder. 

1897. 12 — 1 fløj over Haslev. 

— 13 — nogle ved Tureby. 

— 19 — adskillige syngende ved Kasserne. 

— 24 — overalt i Byen. 

1898. 14 Januar, 2 udenfor Haslev. 

— 3 Februar, 1 set. 

— 14 — syngende rundtom i Byen. 

— 16 — almindelig. 

1899. 11 — ved Husene i Haslev. 

— 13 — hyppigere, en Del paa Husene. 

1900. 9 — 2 i Byen. 

— 25 — 6 saas. Der kom i Slutningen af Februar og 

en stor Del af Marts stræng Frost, saa at 
Stærene i første Uge af Marts kun saas 
sparsomt, derpaa i Flokke paa Markerne; 
18 Marts syntes de fuldtallige ved Kas- 
serne. 

1901. 22 Februar, 1 udenfor Haslev. 

— 27 — 2 paa Marken. 

— 1 Marts, nogle faa i Byen. 

— 4 — første. 

— 8 — næsten fuldtallige. 

1902. 6 Februar, 1 set. 

— 27 — 2 set (Frost i hele Februar). 

— 1 Marts, nogle faa i Byen. 

— 6 — tiltagende men langtfra fuldtallige. 

— 13 — nu hyppigere ved Husene, flokkevis paa Marken. 

1903. 27 Januar, 1 paa Marken. 

— 1 Februar, 1 paa Marken. 

— 12 — i Smaaflokke i Byen. 

— 18 — i Byen i ret stort Tal. 

— 22 — i ret store Flokke overalt. 

— 7 Marts, vistnok fuldtaUige. 

1904. 8 Februar, 2, de følgende Dage enkelte. 

— I Slutningen af Februar og første Uge af Marts var det 

Frost; Stærene saas næsten ikke. 

— 11 Marts, i Byen ved Kasserne, men kun i mindre Tal. 



41 

1904. 15 Marts, tiltagende. 

— 20 — vistnok fuldtallige. 

1905. 10 Februar, den første fløj over. 

— 15 — nogle paa Marken, en halv Snes i Byen. 

— 19 — i ret stort Tal i Byen, syngende ved Kasserne. 

— 8 Marts, skønt det ikke har været Frost, er der ikke 

kommen flere end i Februar. 

— 12 — tiltagende. 

— 14 — tiltagende, men ikke i fuldt Tal. 
1907. 19 Februar, første saas. 

— 25 — enkeltvis hist og her. 

— 4 Marts, ses ved Kasserne, men ikke mange. 

— 7 — tager til, men er ikke fuldtallige. 

Naar Ungerne var udfløjne i Begyndelsen af Juni, strejfede 
Familien i denne Maaned omkring, søgte for en Del til Kirse- 
bærtræerne; men saa kom der i Juli og en Del af August et 
dunkelt Punkt i Stærens Liv, som jeg i hvert Tilfælde aldrig er 
bleven klar over. Det er det gamle Spørgsmaal: Hvor er Stæ- 
rene henne midtsommers. Ikke saaledes at forstaa, at man paa 
den Tid ikke saa Stære rundtom i ikke saa ringe Tal, men det 
var dog saa forsvindende mod, hvad det var før og senere, saa 
noget gaadefuldt bliver der herved. 

I Slutningen af August eller Begyndelsen af September kom 
Stærene igen ind til Haslev og i det hele til deres Bedepladser 
rundtom, sad om Morgenen paa Husene og sang og tilbragte 
Dagen omkring paa Markerne. I Løbet af September steg Tallet; 
henimod Maanedens Slutning saa man overalt paa Markerne 
Flokke paa Hundreder maaske Tusender, ofte i Selskab med 
Raager og Alliker. Natteleje søgte Stæren fra en vid Omkreds 
ved Sødragene ved Bregentved og Gisselfeld, overnattede her i 
Rørene; herhen saa man henimod Skumringen Flokkene drage 
rundtomfra for saa at samles i Skarer, hvis Tal ikke var saa 
nemt at beregne; jeg har en Optegnelse om, at der var henimod 
20,000 en Aften. De foretog saa her i store Flokke deres Flyve- 
øvelser for sluttelig at slaa sig til Ro i Rørene langs Søbredderne 
for Natten. 

Allerede i Begyndelsen af Oktober begyndte Antallet at tage 
af, men dog saaledes, at der stadig var Mængder, baade syngende 
ved Kasserne og omkring paa Markerne. Ved Midten af Oktober 



42 

var der for det meste endnu on anselig Styrke tilbage, men i 
Dagene fra 15 — 20 Oktober forsvandt disse ogsaa, og hvad der 
var tilbage i sidste Trediedel af Oktober, var kun ^efternølere, 
selv om man godt kunde se en ikke saa helt lille Flok. Endnu 
i Begyndelsen af November kunde ses enkelte og Smaaflokke; 
det seneste Tidspunkt, paa hvilket jeg har set Stære, var 15 No- 
vember (1898), da en Flok paa 10 fløj over Haslev. Overvin- 
trende traf jeg aldrig nogen i Haslevegnen; men December bliver 
den eneste Maaned, i hvilken jeg ikke saa Stære der. Om Stæ- 
renes Forekomst om Efteraaret gives nedenstaaende et lille Ud- 
drag af min Dagbog: 

1895. 2 Oktober, tager snarere til end af. 
8 — tager af i Tal. 

1896. 8 September, første Gang ved Kasserne. 

— 11 — talrige ved Kasserne. 

— 27 — stadig talrige. 

— 9 Oktober, 10 paa mit Hus. 

— 12-17 — aftagne stærkt i Tal, ingen syngende mere. 

— 21 — en Flok paa henved 100. 

— 26 — 3 paa Marken. 

— 2 November, 4 fløj over Haslev. 

— 4 — li min Have, øjensynlig med et beskadiget 

Ben. 

1897. 30 August, første Gang 2 syngende ved Kasserne. 

— 31 — om Morgenen talrige inde i Byen. 

— 4 September, ses nu overalt. 

— 26 — i Massevis paa Marken og i Byen. 

— 6 Oktober, begynder at tage af. 

— 10 — endnu en Del. 
— ^15 — endnu nogle. 

— 22 — i Løbet af sidste Uge er alle fuldstændig for- 

svundne. 

1898. 6 September, syngende ved Kasserne inde i Byen. 

— 12 Oktober, vældige Flokke paa Marken (jeg var bortrejst 

fra 15 Oktober Maaneden ud). 

— 15 November, en Flok paa henved 10 fløj over Haslev. 

1899. 28 August, første Gang ved Kasserne paa mit Hus. 

— 22 September, findes overalt, men intetsteds i Flokke, 

langt sparsommere end i tidligere Aar. 



43 

1899. 29 September, begyndte at flokkes (jeg var bortrejst i Oktbr.) 

1900. 8 — første Gang Stære i Byen. 

— 30 — mange syngende i Byen, flokkevis paa 

Markerne. 

— 13 Oktober, store Flokke. 

— 19 — meget stærkt aftagne, endnu nogle syngende. 

— 20 — endnu enkelte. 

— 22 — ingen. 

— 30 — 2 ved en Landsby 0. for Haslev. 

1901. 2 September, enkelte i Byen. 

— 29 — store Flokke paa Marken (jeg var borte i 

Oktober). 

1902. 6 — en syngende paa mit Hus. 

— 17 — endnu temmelig l'aa. 

— 22 — viser sig kun sparsomt. 

— 25 - stor Flok. 

— 26 — ved Søtorup Sø om Aftenen vældige Flokke 

syngende i Træerne, svingende udover 
Markerne og samlende sig i tætte Masser, 
da en mindre Rovfugl nærmede sig. 

— 13 Oktober, endnu i Flokke, syngende om Morgenen, men 

aftagende i Tal. 

— 20 — ret faatallig. 

— 22 — enkelte. 

— 24 — en Flok paa 100 paa Marken. 

— 25 — faa. 

— 3 November, en Flok paa 6. 

1903. 2 September, første Gang syngende ved Husene. 

— 9 Oktober, endnu talrige. 

— 17 — endnu talrige paa Marken og syngende ved 

mit Hus. 

— 18 — i tusendvis ved Hvilepladserne ved Søerne. 

— 20 — syngende om Morgenen, men ikke mange 

paa Markerne om Dagen. 

— 26 — endnu i mindre Flokke, syngende paa Tagene 

og spisende af Hyldebærrene. 

— 30 — nu borte. 

1904. 4 September, flokkevis paa Husene i Haslev. 

1906. 3 — sang paa mit Hus om Morgenen. 

1907. 5 — en enkelt ved en Kasse. 



44 

GÆRDESMUTTE (Troglodytes parvnliis). Den ynglede ved 
Haslev, men ikke i meget stort Tal; ogsaa om Vinteren var den 
almindelig. 

TRÆLØBER (Certhia familiaris). Træløberen er jo en Fugl, 
der ikke gør sig meget bemærket. Den var hyppig i Skovene 
ved Haslev baade Sommer og Vinter og ynglede ret almindelig. 

VANDSTÆR fCinclus aqvaticiis). Paa de Steder, hvor jeg 
færdedes til Dagligbrug, var der ingen gunstige Pladser for Vand- 
stæren; jeg saa den en Gang tlygtigt ved en Bæk ved Gisselfeld. 

JERNSPURV (Accentor modiilaris). Der er noget meget skjult 
ved Jernspurvens Færd, og selv paa Egne, hvor den er hyppig 
nok, gør den sig kun lidet bemærket; den holder ikke meget af 
at vise sig. Sidder den og synger i Toppen af en ung Bøg, og 
man nærmer sig, flyver den skyndsomst ned og gemmer sig mel- 
lem Grenene, og om Vinteren holder den ikke af at komme for 
langt bort fra den beskyttende Hæk. Den ynglede ret almindelig 
i Skovene ved Haslev, men dens Forekomst baade ynglende og 
som Trækfugl syntes at veksle en Del. Efteraar og Vinter saas 
jævnlig enkelte, undertiden talrige; i Efteraaret 1902 fandtes den 
i stor Mængde paa en Mark udenfor Haslev, hvor den holdt til 
i Roer, Kaal og andre Planter. Den 22 September saa jeg 2 her, 
30 September var den talrig, 1 Oktober saas en Del, og endnu 
5 December var der nogle. 

MUSVIT (Pams major). Skovene i Haslevegnen vilde om 
Vinteren være endnu mere døde og fugletomme, end de er, hvis 
ikke Musviten fandtes; man kunde gaa halve Timer igennem 
Skovene uden at se synderlig andet af Fugle end Mejser og 
hyppigst af dem Musvitten. Overhovedet er den vel en af de 
Fugle, som hyppigst ses, og den lader sig ogsaa villig se, ivrig, 
uforfærdet og tillidsfuld, som den er. Den ynglede almindelig i 
Haslevegnen i naturlige Træhuller og i ophængte Redekasser. 
Hvor hyppig den var i Yngletiden, kan man danne sig en Fore- 
stilling om, ved at jeg 1 Maj 1901 i Løbet af et Par Timer i 
Haslev Orned saa mindst 10 Par. Fra hen i Juni strejfede de 
gamle allevegne omkring med Ungeflokkene, var i denne og de 
følgende Maaneder hyppige i Haverne inde i Byen. Senere hen 
paa Aaret drog de mest rundt i Skovene i Flok med andre 
Mejser, Bogfinker, Kvækere, Fuglekonger o. a. I Frostvejr søgte 



45 

de i stort Tal ind til Haslev By, var llittige Gæster ved Fodrings- 
pladserne. 

Musvitten er en af de første Foraarsbebudere, forsaavidt som 
kun faa Arter lader Sangen høre tidligere. Den hørtes synge 
første Gang: 

1896. 4 Februar. 

1897. 12 — 

1898. 25 Januar. 

1899. 12 Februar. 

1900. 25 — 

1904. 5 — 

1905. 8 — 
1907. 23 — 

BLAAMEJSE (Pams coeriileiisj. Blaaniejsen var en almin- 
dehg Fugl omkring ved Haslev omend langt mindre talrig end 
Musviten. 1 Maj 1901 saa jeg paa en Tur i Haslev Orned 10 Par 
Musviter og et Par Blaamejser, hvilket vistnok omtrentHg an- 
giver deres indbyrdes Forhold. Den byggede rundtom i Skovene, 
har ogsaa ynglet i en Kasse i min Have. Om Vinteren saa man 
den i Skoven i Flok med andre Mejser; den kom ogsaa til 
Fodringspladsen i min Have. 

SORTMEJSE (Pams ater). Det var kun ret sjældent, Sort- 
mejsen saas ved Haslev, nogle enkelte Gange Vinter og Foraar; 
jeg har ogsaa en Gang set den ynglende i Haslev Orned i en 
Granplantning, hvor den havde sin Rede i et Hul i Jorden. 

SUMPMEJSE, GRAAMEJSE (Pams paliistris). Ynglende 
rundtom i Haslevegnen, omtrent i samme Tal som Blaamejsen. 
Om Sommeren saas den jævnlig, om Vinteren hørte den til 
Skovenes faste Beboere, kom ogsaa ind til Byen og fandtes i 
ret stort Tal paa Fodringspladsen i min Have. 

HALEMEJSE (Acrediila caudata). Den ynglede i Haslev 
Orned, hvor jeg jævnlig saa den i Yngletiden, har fundet Reden 
og truffet den i Juni med udfløjne Unger. Om Vinteren var den 
ret almindelig omkring i Skovene sammen med andre Arter 
eller alene, i mindre, undertiden i større. Flokke ; saaledes saa 
jeg 23 Februar 1901 en Flok paa mindst 50 i et Bøgetræ i Skoven 

TORNSANGER (Sylvia cinerea). I Skovenes Udkanter, i lave 
Granplantninger og i de talrige levende Hegn var Tornsangeren 



46 

en almindelig Ynglefugl; var der langs Vejene en Hæk og en 
Telefontraad, kunde man være sikker paa at se Tornsangeren 
sidde paa Traaden i Yngletiden ligesom Tornskaden og Gul- 
spurven. Den kom ret sent, men da den ikke ynglede i større 
Tal i det Felt, jeg kunde gøre til Genstand for nogenlunde regel- 
mæssig Iagttagelse, har mine Optegnelser om dens Ankomst ingen 
Værdi; i første Halvdel af September trak den bort, det seneste 
Tidspunkt, jeg har set den, er 17 September (1897). I August — 
September opholdt den sig jævnlig i min Have enkeltvis eller 
faa sammen; den sad mest i Køkkenhaven paa Jorden mellem 
Urterne; jeg saa den her meget ivrigt fortære »Kaalorme«. 

GÆRDESANGER (Sylvia ciirriica). Baade paa Gennemtræk 
og som Ynglefugl var Gærdesangeren almindelig i Haslevegnen. 
Den kom i Begyndelsen af Maj, og Udt hen i Maaneden kunde 
man da undertiden høre dens Sang overalt i Skove, Haver og 
Hegn; det var Fugle paa Gennemtræk, der kun blev nogle Dage, 
men adskillige blev tilbage som Ynglefugle. Gærdesanger er intet 
godt Navn, forsaavidt som den egentlig ikke yngler synderligt 
i Gærder, hvad enlen disse bestaar af dødt eller levende Stof. I 
Skovkanter, i lave Granbevoksninger og fremfor alt i Haver holdt 
den til. I en By som Haslev, hvor den egentlige bymæssige 
Bebyggelse ikke var stort mere end en halv Snes Aar gammel, 
da jeg kom dertil i 1894, fandtes kun enkelte gamle Haver, men 
rundtom var der talrige nyanlagte Haver, og her var Gærde- 
sangeren den første Sanger, som indfandt sig; man hørte dens 
Sang i Maj og Jvmi overalt i Byen. I min egen Have, der var 
nyplantet paa en Mark i 1894, viste den sig første Gang paa 
Efteraarstrækket i 1896; i 1897 sang den her paa Foraarstrækket, 
viste sig atter paa Efteraarstrækket og senere hvert Foraar og 
Efteraar. Fra 1900 høres den hvert Aar i Haven Yngletiden 
igennem ; en Sommer byggede den i en Kaprifolieranke paa en 
aaben Veranda, hvor der Dagen igennem opholdt sig Mennesker. 

Gærdesangeren hørte til de Sangere, der tidhgst holdt op at 
synge, allerede før Midten af Juni, og som drog tidlig bort, i 
sidste Halvdel af August; jeg har set den senest 30 August (1897). 
Om dens Ankomst har jeg gjort følgende Optegnelser: 

1894. 1 Maj, 1 sang. 

1895. 9 — liere Steder i Skoven. 

1896. 12 — hørtes første Gang. 



1898. 


8 


1890. 


2 


1900. 


2 


1901. 


1 


1902. 


9 


1903. 


2 



47 

1897. 30 April, 1 saas. 

— 2 Maj, enkelte syngende. 

- adskillige syngende. 

- sang. 

- 1 set. 

- 4 hørt paa forskellige Steder. 

- sang første Gang. 

- sang første Gang. 
1904. 30 April, sang i min Have. 

— 5 Maj, hørtes almindelig. 

MUNK (Syh)ia atricapilla). Munken hørte til de almindeligste 
Sangere i Haslevegnen og ynglede i stort Tal i Skovene. I min 
Have fandtes den jævnlig Foraar og Efteraar, men kun paa 
Gennemtræk. I 1897 indfandt den sig her første Gang, idet nogle 
Stykker saas i August — September; i 1899 saas den her første 
Gang paa Foraarstrækket, men det var ellers særlig i Eftersom- 
meren , at den besøgte Haven; den seneste lagttagelsesdag er 
4 Oktober (1903). Den havde det Aar hele September været al- 
mindelig i Haven; et Rønnebærtræ, som stod fuldt af Bær, til- 
trak den i høj Grad; den delte vel Bærrene med den graadigere 
Solsort, men Munkens stilfærdige Ihærdighed anrettede fuldt saa 
stort Nederlag paa Bærrene som Solsortens mere aabenlyse 
Angreb. 

Munken er en af de Sangere, der holder længst ud med 
Sangen; langt hen i Juli kunde man høre dens Sang eller Dele 
af den, særlig det kraftige Efterspil. Senere paa Aaret hørte man 
jævnlig paa klare Solskinsdage en sagte Kvidren fra Buskene; 
det lød som en dæmpet Sang af Havesangeren, men det var 
Munkens Efteraarssang. 

Om dens Ankomst har jeg følgende Optegnelser: 



1894. 


26 


April 


1, 1 sang. 




1895. 


1 


Maj, 


saas og hørtes. 




— 


10 


— 


har i sidste Uge været almindelig i 


Skoven. 


— 


14 


__ 


aftagende i Tal. 




1897. 


1 


— 


2 syngende. 




1899. 


11 


— 


1 set. 




1900. 


3 


— 


1 Hun. 




1901. 


3 


— 


endnu ingen. 




— 


12 


— 


sang første Gang. 





48 

1902. 26 April, en Han set. 

— 28 — en Hun set. 

1904. 9 Maj, hørtes synge. 

HAVESANGER (Sylvia hortensis). Ogsaa Havesangeren var 
allevegne en almindelig Fugl, ynglende omtrent paa samme 
Steder og i samme Tal som Munken. I min Have blev den 
truffet paa Efteraarstrækket, hortes ogsaa syngende der en Del 
af Sommeren, men jeg er dog mest tilbøjelig til at tro, at den 
ikke ynglede her, men i en Nabohave. Allerede i 1896 viste den 
sig paa Efteraarstrækket i Haven, siden hvert Aar, hørte ogsaa 
til de Fugle, der gæstede Rønnebærtræerne. Mest var det i Au- 
gust, den saas i Haven, et Aar dog ogsaa i September helt til 
den 21. 

Havesangeren er en af de Sangere, der holder længst ud med 
sin Sang om Sommeren; i 1897 har jeg optegnet, at den ved- 
blev at synge til 20 Juh, i 1898 til 27 Juli. 

De Ankomsttider, jeg har optegnet, er følgende: 

1894. 11 Maj, set og hørt synge. 

1895. 13 — hørt synge. 
1897. 12 — sang i Skoven. 

1899. 16 — sang i min Have og i Skoven. 

1901. 15 — saas. 

1904. 15 — sang i Skoven. 

GULBUG (Hypolais iderina). Gulbugen var vel langtfra saa 
hyppig som Munk og Havesanger, men var ellers almindelig 
nok i Parker, større Haver og Lysninger i Skovene. I de første 
Aar jeg boede i Haslev, sang den i en større Nabohave; da 
denne tildels blev solgt til Byggeplads, forsvandt Gulbugen, og 
min egen Have var først efter 13 Aars Forløb groet saa meget 
til, at den indfandt sig og sang der, dog kun paa Gennemrejse; 
paa Efteraarstrækket saa jeg den aldrig i Haven. — Gulbugen 
var den senest ankommende Sanger; jeg har intet Aar set den 
før efter 15 Maj, oftest adskilligt senere. 

KÆRSANGER (Acrocephaliis palustris). Paa de Steder, hvor 
jeg færdedes, var Kærsangeren ingen meget hyppig Fugl, men 
ynglede dog enkeltvis overalt i Egnen ved Hække; et bestemt 
Sted kunde jeg være sikker paa at træffe den Aar efter Aar. 
Naar Kærsangeren har en tæt Hæk til sin Raadighed, er den en 



49 

Fugl, som ikke er let af faa Øje paa, skjult som den oftest 
holder sig; men dens Sang røber den. Ingen blandt alle vore 
indenlandske Fugle besidder vel en vidunderligere Sangfærdighed 
end den; men det er ikke de enkelte Toners Skønhed og Styrke, 
man saameget skal beundre hos den, derimod den Færdighed, 
hvormed den i et hastigt Tempo indfletter alle mulige andre 
Fugles Sang og Lyd i sin egen Sang; Gulbug og Stær er vel 
flinke Spottefugle, men kan paa ingen Maade maale sig med 
Kærsangeren. 

RØRSANGER (Acrocephalus arundinaceus). Ynglede alminde- 
ligt rundtom ved Søer og Moser. 

SIVSANGER f Acrocephalus phragmitis). Mindre almindelig 
end Rørsangeren, men dog hyppig nok som Ynglefugl ved Smaa- 
søer, Moser og af og til i Kornmarker. 

LØVSANGER (Phyllopseustes trochiliis). For en Fugl, der er 
saa fordringsløs som Løvsangeren med de Steder, hvor den skal 
anbringe sin Rede, frembød Haslevegnens Skove og Parker selv- 
følgehg talløse gode Ynglesteder, og den ynglede da ogsaa i 
stort Tal. 

Men hvad man saa i Yngletiden, var intet imod de Skarer, 
der i Træktiderne gjorde kortere eller længere Hvil i Egnen; 
har man set det Tal, hvori Løvsangeren fmdes i vore nordlige 
Nabolande, vil man ogsaa forstaa, hvor disse Masser yngler. I 
Korthed var Forholdet saaledes, at de første Løvsangere saas i 
sidste Trediedel af April — tidligst 17 April. Tallet tiltog hurtigt, 
naaede sit Højdepunkt omkring og noget efter første Maj for 
saa at tage af; efter Midten af Maj var vel kun Ynglefuglene 
tilbage. Enkelte Dage kunde det ligefrem vrimle af Løvsangere 
overalt i Skove og Parker, Haver og Hegn. — Sidst i Juli be- 
gyndte de trækkende Skarer at vende tilbage nordfra, og jeg 
havde da let ved at iagttage dem, idet der stadig holdt nogle til 
i min Have, hvor jeg første Gang saa dem i 1896. Der var nu 
stadig Løvsangere at se og høre — de synger jævnlig paa Efter- 
aarstrækket — fra sidst i Juli gennem August og til et kortere 
eller længere Stykke hen i September; seneste Tidspunkt, jeg saa 
dem, var 29 September. Nogle Angivelser om Foraars- og Efter- 
aarstrækket kunde maaske have nogen Interesse: 

4 



50 

Foraars træk. 

1894. 23 April, første set. 

— 24 — iiogle, 1 sang. 

— 26 — sang overalt i Skoven. 

1895. 26 — saas og hørtes flere Steder. 

— 21 — hørtes overalt syngende i Mængde. 

— 10 Maj, aftagne i Tal. 

1896. 1 — nogle saas. 

1897. 27 April, 1 set. 

— 30 — saas overalt. 

— 2 Maj, Masser overalt. 

1898. 27 April, nogle sang i Skoven. 

— 1 Maj, i Mængde i Skoven. 

1899. 26 April, en Del i Skoven. 

— 11 Maj, mange. 

1900. 29 April, en Flok i Skoven, nogle sang. 

1901. 30 — mange sang i Skoven. 

1902. 20 — sang i Skoven. 

— 25 — en Mængde sang i Skoven. 

— 8 Maj, endnu mange. 

1903. 1 — (første Gang en varm og stille Dag), syngende i 

Massevis. 

1904. 17 April, sang i Skoven. 

— 21 — sang i Skoven og Haven. 

Efteraarstræk. 

1895. 28 Juli, adskillige paa Træksted. 

1896. 29 — nogle unge og gamle i min Have; siden jævnlig 

set her og i Skoven, sidste Gang 3 Septbr. 

1897. 23 — en gammel Fugl i Haven; saas jævnlig her til 28 Aug. 

— 26 September, nogle set i Haslev Orned. 

1898. 16 August, 1 i Haven. 

1899. 12 — første Trækdag i Haven, nogle saas; derefter 

enkeltvis i Haven til 20 September. 

1900. 26 Juli, 1 i Haven; sidste set 26 August. 

1902. 28 — nogle i Haven; sidste set 14 September. 

1903. 29 — nogle i Haven; sidste 31 August. 

1906. 15 August, sang i Haven. 

— 11 September, sang i Skoven. 

1907. 23 Juli, første Gang i Haven. 



51 

GRANSANGER (Phyllopseiistes riifiis). Knn en Gang har jeg 
sikkert set den ved Haslev, idet der opholdt sig en i min Have fra 
4 til 15 Oktober 1903. Den fløj om i Buskene, søgte vistnok Føde 
i Hyldebærrene, men ogsaa i et Rosenbed kom den flittigt. Den 
var 5'derst urolig og ret sky, lignede i Adfærd slet ikke Løvsangeren. 

GRØN LØVSANGER (Phyllopseiistes sibilatriv). Den var ikke 
nogen hyppig Ynglefugl, men rundtom i Højskoven ynglede 
enkelte Par, og man kunde i Yngletiden ret sikkert gaa ud at 
finde den. 

FUGLEKONGE (Regiiliis cristatiis). I Yngletiden har jeg al- 
drig set Fuglekongen ved Haslev; derimod var den ret hyppig 
om Vinteren i Skovene, oftest i Smaaflokke, undertiden sammen 
med andre Arter. 

ENGPIBER (Anthiis pratensis). I Sommertiden saas den af 
og til paa passende Ynglesteder, men den var ikke meget talrig; 
ej heller paa Foraarstrækket saa man den synderligt. Derimod 
var den i Efteraarstiden i sidste Halvdel af September og til 
henad Slutningen af Oktober en overordentlig almindelig Fugl, 
men rigtignok en Fugl, der holdt sig meget skjult. De fandtes 
i Smaaselskaber rundtom paa Markerne, holdt særlig til i Roe- 
markerne, hvor man undertiden kunde jage dem op i stort Tal; 
den største Mængde fandtes sidst i September og i de første 
Dage af Oktober. 

SKOVPIBER (Anthiis arhoreus). Den ynglede ret almindeligt 
paa aabne Pladser i Skovene. De første saas om Foraaret paa 
følgende Tider: 

1894. 26 April, nogle sang. 

1895. 23 — enkelte saas. 

1897. 1 Maj, saas første Gang. 

1898. 27 April, sang i Skoven. 
1901. 3 Maj, sang i Skoven. 

GUL VIPSTJERT (Motacilla flavaj. Den ynglede rundtom 
paa Enge og i Moser, selvom den ikke fandtes i meget stort Tal 
som Ynglefugl. Paa Trækket For- og Efteraar var den almin- 
delig, kom sidst i April eller først i Maj og viste sig paa Efler- 
aarstrækket fra Slutningen af August til Udgangen af September; 
den fandtes paa denne Tid paa Markerne enkeltvis eller i Smaa- 
flokke ofte sammen med Hvid Vipstjert. 

4* 



52 



Fora arst ræk. 

1894. 20 April, 1 paa Marken. 
— 23 — 1 sammesteds. 

1895. 1 Maj, 1 saas. 

1899. 30 April, 1 saas. 

1900. 6 Maj, 2 saas. 

1901. 29 April, 1 saas. 

1902. 9 Maj, nogle saas. 
1904. 7 — nogle saas. 



Efteraarst ræk. 

1895. 13 August, 1 paa en Pløjemark sammen med en Mængde 

Hvid Vipstjert. 

1896. 26 — nogle paa Vandrested. 

— 6 September, en Flok. 

— 6 Oktober, den sidste set. 

1897. 30 August, paa en Mark henved 50. 

— 10 September, enkelte paa Marken mellem en Flok Hvid 

Vipstjert. 

1899. 1 — Flokke flere Steder paa Marken. 

— 5 — en lille Flok paa Marken. 

1900. 31 August, nogle paa Marken. 
1902. 25 — en Flok paa Marken. 

— 1, 2 og 16 September, en Flok paa Marken. 

— 17 September, nogle. 

— 24 — den sidste set. 

1907. 2 — en stor Flok Gul og Hvid Vipstjert sammen, 

flest Hvid, tilsammen over 100. 

HVID VIPSTJERT (Motacilla alba). I Landsbyerne og ved 
Gaardene omkring Haslev var Hvid Vipstjert en ret alminde- 
lig Ynglefugl. Om Foraaret saas af og til nogle, der øjensynlig 
befandt sig paa Vandring, men mange var det ikke. Om Efter- 
aaret derimod, fra Slutningen af August, i September og den 
første Uge af Oktober, var den overalt særdeles almindelig, saas 
baade i Flokke paa Markerne og i Smaaselskaber inde i Byen. 
Den færdedes da her meget omkring ved Husene, løb mange 
Steder om paa Tagene. Ligeoverfor min Have var et Mejeri med 
et kun svagt skraanende Skifertag; her holdt Fuglene meget af 
at færdes. Jeg har ofte tænkt paa, at de Vipstjerter, vi ser her 



53 

om Efteraaret, og som saa hjemmevant færdes inde i Byerne 
omkring paa Tagene, rimeligvis er Fugle, der har deres Yngle- 
plads i Norge og Sverig, hvor Hvid Vipstjert i langt højere Grad 
end hos os er Hus- og Byfugl. 

Fora ar stræk. 
1895. 29 Marts, første Gang set. 

— 7 April, ses stadig rundtom, enkelt- eller parvis. 
1897. 22 Marts, set. 

— 2 April, 1 set. 
3 set. 

- 1 set. 

- 1 set. 
kun set sparsomt hele April; idag en Flok paa 

15 paa en Mark; endnu ses den ikke ved 
Ynglestederne. 
1 paa Marken. 

- 2 saas. 
3 saas. 
saas første Gang. 

29 Marts, 1 fløj over min Have. 

Eft eraarstræk. 

1895. 8 September, 20—30 i Flok paa Marken. 

— 13 — i Mængde paa en Pløjemark, herefter stadig 

nogle til 

— 9 Oktober, da de sidste saas. 

1896. 26 August, Masser paa Vandrested. 

— 11 September, nogle i Haven. 

— 20 — ses overalt. 

— 27 — aftagne i Tal. 

— 8 Oktober, den sidste. 

1897. 14 August, paa Veje og Marker ses nu jævnlig Familier. 

— 30 — talrige paa Marken. 

— 4 September, stadig paa Markerne i Flokke. 

— 12 — 1 syngende paa Taget af mit Hus. 

— 30 — endnu af og til paa Marken, men betydelig 

aftagne i Tal. 

1898. 5 — paa Vandrested. 

— 8 Oktober, den sidste saas. 

1899. 29 August, strejfende over Haven. 



— 


4 


1898. 


3 


— 


7 


— 


29 


1899. 


1 


1901. 


3 


— 


8 


1902. 


13 


1903. 


29 



54 

1899. 2 September, en Flok paa 50. 

— 4 Oktober, sidste set. 

1900. 10 September, saas i min Have. 

— 3 Oktober, endnu nogle faa paa Hustagene. 

— 9 — nogle (de sidste) over min Have. 

1902. 25 August, en Del paa Marken; i de sidste Dage ses tal- 
rige Smaaselskaber. Saas derefter stadig, 
tildels i Flokke, i September Maaned. 

— 7 Oktober, nogle (de sidste) paa Marken. 

VINDROSSEL (Tiirdiis iliacus). I Vintermaanederne saa jeg 
af og til Vindrosler enkeltvis eller i Smaatlokke, jævnlig sam- 
men med Solsorter eller Sjaggere. 

SANGDROSSEL (Tiirdus musiciis). Droslen ynglede overalt 
i Skovene ved Haslev; Granbevoksninger, som den foretrak, var 
der overalt nok af. Men foruden det Antal, som ynglede, kom 
der i Træktiderne, Foraar og Efteraar, en Mængde igennem 
Landet og slog sig ned for en kortere Tid, om Foraaret mest 
holdende sig i Skoven, om Efteraaret i Haver, Hække og paa 
Markerne, særligt blandt Roer. Det var oftest over Midten af 
Marts, før jeg hørte Droslen synge første Gang; kun i 1905 
hørtes den tidligere, allerede 13 Marts. I første Halvdel af April 
kunde man i Skovene høre dem i Mængder; det var Fugle, der 
kun opholdt sig en kort Tid paa Gennemrejse. Af alt, hvad jeg 
kender af Fuglesang, ved jeg intet mere betagende end Drossel- 
sangen i Skumringen en Aprilaften; mange Gange er jeg gaaet 
igennem Skoven for at høre derpaa, og ofte har jeg faaet andre 
med ud for at lytte til den herlige Koncert, som Drossel og Sol- 
sort kan holde en stille, mild Foraarsaften. Mod Slutningen af 
April er Trækket forbi og kun Ynglefuglene tilbage. 

Naar Droslerne i Juli var færdige med at yngle, gik der en 
Tid, hvor man ikke saa meget til dem; maaske de Drosler, der 
yngler hos os, allerede trækker bort i August, og de Skarer, 
som ses her i September— Oktober, er Fugle fra nordligere Egne. 
Undertiden allerede i August, men oftest ikke før i første Halv- 
del af September begyndte Droslerne at vise sig paa Vandrested 
i min Have og paa Markerne. I Haven færdedes de mest paa 
Jorden skjult mellem Planter, eller de sad i Buskene og aad 
Bær af Hyld og Røn. De blev saa her i Slutningen af September 
og første Halvdel af Oktober og saas paa samme Tid omkring 



55 

paa Markerne, i Hække og søgende Føde paa Jorden blandt 
Roerne, der ydede dem et kærkomment Skjulested. Ved Midten 
af Oktober var de fleste borte; de seneste Tidspunkter, jeg saa 
dem, var 17 Oktober (1900)., 20 Oktober (1903) og 21 Oktober 
(1902). 

MISTELDROSSEL (Tiirdus viscivorns). Kun et Par Gange 
ved Efteraarstid har jeg set Misteldrossel, begge Gange paa aa- 
ben Mark, dog i Nærheden af Skov; den ene Gang var der et 
Par Stykker, den anden Gang en lille Flok paa 6 — 8. 

SJAGGER (Tiirdus pilaris). I Maanederne November — Februar 
saas jævnlig Sjaggere; undertiden saa man en Flok flyve over, 
undertiden slog de sig til Ro en længere eller kortere Tid; iøv- 
rigt var der stor Forskel fra det ene Aar til det andet paa den 
Mængde, der saas; hyppigst saa jeg dem i den, forøvrigt ikke 
særligt strænge, Vinter 1900 — 1901, da der fra November til 
Marts fandtes en Del; i Februar d. A. var den almindelig i og 
omkring Haslev By i Hække og Haver. — Naar man ellers saa 
Sjaggerne, var det oftest i Flokke paa 30 — 150 Stykker. 

De Sjaggere, der overvintrer her i Danmark, flyver altid bort, 
naar det milde Vejr begynder om Foraaret; senere, i April og 
Maj, kommer atter et Træk, rimeligvis af Fugle, der har over- 
vintret sydligere. I Haslev saa jeg kun en Gang noget af dette 
sene Træk, en Flok, der viste sig 28 April 1895. 

SOLSORT (Tiirdus meriila). I de Aar, jeg boede i Haslev, 
falder for en Del den besynderlige Forandring med Solsorten, 
som er sket baade i Danmark og rundtom i Europa, at den 
fra at være en ikke særlig talrig og ret sky Skovfugl, tiltager 
meget stærkt i Antal og samtidig trænger ind i Byerne, saa at den 
her bliver en hyppig Fugl overalt, hvor den kan anbringe sin Rede. 
— Allerede fra min Barndom i Horsens i 70'erne mindes jeg 
godt Solsorten; der var den Gang ikke Tale om, at den byggede 
i Haverne inde i Byen, nok derimod i Parker og større Haver 
omkring Byen, ligesom den overalt i Skovene, hvor der fandtes 
større Granbevoksninger, var hyppig nok; ved Vintertid, særlig 
naar det var Sne og Frost, kom jævnlig nogle til Haven ved 
mit Hjem, der, omend inde i Byen, laa nogenlunde frit, stødende 
op til andre Haver. Solsorterne søgte her Bærrene af en pragt- 
fuld Kristtorn, som voksede i Haven og for den Sags Skyld 
vokser der endnu. Medens jeg opholdt mig i København fra 



56 

1883 — 92 var Forholdene væsentlig lignende. Solsorten byggede 
omkring i Skovene, i sparsomt, dog tiltagende Antal i Parkerne 
omkring København: paa Kastelsvolden kom f. Eks. enkelte 
Par. Men ellers fandtes Solsorten ikke ynglende i Byen, ikke 
i Villahaverne paa Frederiksberg, hvor den senere er bleven 
saa almindelig, og endnu mindre i den indre By; fra Østre An- 
læg og Botanisk Have mindes jeg den heller ikke som Ynglefugl. 

1 de første Aar, jeg var i Haslev, holdt Solsorterne sig ogsaa 
i Skovene, blev trufne her fra tidlig i Foraaret til hen paa Efter- 
aaret, medens de kun overvintrede sparsomt, og om Vinteren 
fandtes i Skovene og i Hække. Jeg har talrige Optegnelser fra 
Januar — Marts 1895, der viser, at der rundtom i Skovene saas 
enkelte, medens en holdt til ved en Tjørnehæk inde i Haslev; 
først hen i April begyndte Fuglen at blive hyppig; de følgende 
Vintere var Forholdet det samme. Først i Vinteren 1898 — 99 an- 
føres, at Solsorten saas ualmindelig hyppigt, og i December be- 
gyndte den at indfinde sig sammen med Mejserne ved Foder- 
pladsen i min Have; den Gang var det mig en stor Sorg, da en 
Kat havde taget den Solsort, som stadig fik sin Føde hjemme 
hos mig; senere blev der nok af dem. Tallet af Solsorter tog 
nu til, saavel af dem , som ynglede i Skoven , som af de over- 
vintrende ; nogen Ynglefugl i større Tal inde i Byhaverne blev 
den dog ikke, selv om den begyndte at indfinde sig der. — Fra 
August kom den i ret stort Tal i min Have, maaske det for en 
stor Del var Fugle paa Gennemtræk ; og Vinteren igennem saas 
her stadig nogle; ofte har jeg Vinteraftener i Skumringen set 
en 10—20, der havde tilbragt Dagen inde i Byen og nu fløj ud 
til den henved 1 km fjærnede Skov. 

Solsortens Sang var et af de første Foraarstegn. Jeg hørte 
den synge i: 



1895. 


27 Marts. 


1896. 


19 — 


1897. 


2 — 


1898. 


27 Februar, 


1900. 


11 Marts. 


1901. 


9 — 


1903. 


7 — 


1904. 


20 — 


1905. 


28 Februar. 



(Jeg hørte den i København 21. Februar.) 



57 

DIGESMUTTE (Saxicola oenanthe). Den ynglede alminde- 
ligt, hvor der fandtes passende Ynglepladser for den, m. a. O., 
hvor der var Stengærder om Markerne eller i Mangel heraf, 
hvor der langs Vejene laa Dynger af større Sten. I de første 
Aar, jeg boede i Haslev, ynglede den lige ved og inde i Haslev 
By, men med den mere bymæssige Bebyggelse forsvandt den. 
Dens Hovedtilholdssted som Ynglefugl var den skovløse Egn N. 
for Haslev, særlig Førslev, Terslev og Ørslev Sogne, hvor der 
fandtes Stengærder i Mængde. 

Noget synderligt Træk af denne Art gik øjensynligt ikke 
over Haslevegnen ; om Foraaret saas næppe andre end de Fugle, 
der vilde blive for at yngle, og i Eftersommeren, hvor den 
mange Steder her i Landet, særlig maaske ved Stranden, er 
saa yderst talrig, saas kun enkelte i Slutningen af August og i 
September. Om dens Ankomst om Foraaret har jeg følgende 
Optegnelser : 

1895. 15 April, saas første Gang. 
1897. 6 — 1 Han saas. 
— 8 — Han og Hun sammen to Steder. 

Han og Hun sammen. 

1 Han. 
adskillige Hanner og Hunner. 

2 Hanner, derefter ingen før 1 Maj. 
2 Hanner. 
Han saas. 
adskillige. 
1 Han. 

BYNKEFUGL (Pratincola nibetra). Rundtom paa fugtige 
Engstrækninger ynglede Bynkefuglen ret hyppigt; og desuden 
meget almindeligt i de lave Granplantninger i Haslev Orned; 
efterhaanden som Granerne naaede en Højde af 2 — 3 m og 
dækkede Jordbunden fuldstændigt, forsvandt den herfra. Lige- 
som det var Tilfældet med Digesmutten, gik Bynkefuglens Træk 
kun i ringe Grad over Haslevegnen. Om Foraaret kom den 
omkring 1 Maj, men der saas væsentlig kun de Fugle, der vilde 
blive og yngle. I sidste Halvdel af September gik et Træk over, 
og nogle, men aldrig mange, saas paa Markerne; det seneste 
Tidspunkt, den blev truffet, var 1 Oktober (1899). ~ Om dens 
Ankomst har jeg følgende Optegnelser: 



1898. 


13 — 


1899. 


18 — 


— 


20 — 


1901. 


12 — 


1902. 


12 — 


1903. 


26 — 


— 27 


og28- 


1904. 


15 — 



58 

1894. 29 April, 1 Han. 

1895. 23 — adskillige Hanner. 

1896. 1 Maj, 2 saas. 

1897. 1 — Hun saas. 

— 2 — saas overalt, flest Hanner, syngende. 

1898. 3—3 saas. 

— 5 — en Del. 

— 17 — synes fuldtallige. 

1899. 2 — saas. 

— 11 — ret almindelig. 

1900. 11 — saas. 

— 15 — første Gang i større Tal paa Ynglesteder. 

1901. 2 — 1 saas. 

1902. 25 April, 1 saas. 

— 5 Maj, adskillige. 

1904. 7 — nogle paa Marken. 

RØDSTJERT (Riiticilla phoeniciira). Medens de to foregaaende 
Arter fandtes almindelige som Ynglefugle, kun i ringere Tal paa 
Trækket, var det omvendte Tilfældet med Rødstjerten. Den yng- 
lede maaske af og til ved Haslev, men kun en Gang har jeg 
faaet sikkert Bevis derfor, idet jeg 22 Juni 1897 ved Tureby saa 
Han cg Hun med Føde i Næbbet. 

Paa Foraarstrækket var den ret almindelig, saas dog kun 
enkeltvis fra sidst i April til lidt hen i Maj; den blev paa denne 
Tid set i Skoven, i levende Hegn og i min Have. Var den ikke 
sjælden paa Foraarstrækket, saa var den paa Efteraarstrækket 
en uhyre almindelig Fugl. Fra Slutningen af August til sidst i 
September traf man den overalt i Skoven, i Træer og Hække 
langs Vejene, i Haver og i stort Tal paa Markerne, hvor den 
særlig holdt til i Roerne. Sidst i September tog Tallet af, og i 
Begyndelsen af Oktober saas kun faa; det seneste Tidspunkt, 
jeg har optegnet, er 9 Oktober (1900). 

Foraars træk. 
1895. 30 April, set første Gang. 

1897. 1 Maj, nogle set. 

1898. 3 — 1 Han. 

1899. 11 — li Haven, adskillige i Hækkene. 

1900. 11 — første set. 

1901. 7 — første set. 



59 

1902. 22 April, 1 Han i Skoven. 

— 24 — 1 Han i min Have, siden stadig her til 6 Maj, 

da den sidste saas. 
1904. 2 Maj, første saas. 

— 3 — nogle i Hækkene. 

Om dens Forekomst om Efteraaret vil mine Optegnelser fra 
et enkelt Aar, 1899, give tilstrækkelig Oplysning. 

20 August, første set i en Hæk. 

30 — li Haven, 2 i Hækkene. 

5 September, i Mængde overalt i Skove og Hække; paa en 

Cykletur saa jeg henved en Snes. 

6 — li min Have. 

7 — 10 paa Marken. 

20 — mange i Roerne paa Marken. 

23 o. 24 — nogle i Roerne, 1 i Haven. 

2 Oktober, enkelte i Roerne. 

5 — li Haven, den sidste. 

RØDHALS (Erithaciis riibeciila). Rundt om i Skovene var 
Rødhalsen en almindelig Ynglefugl, og meget hyppig saas den 
i Træktiderne. Paa Foraarstrækket var den yderst almindelig; 
det faldt i de første 3 Uger af April, naaede gerne sit Højde- 
punkt omkring 15 April; paa den Tid fandtes den talrig i Skove 
og Haver, særlig hyppig i levende Hegn langs Marker og Veje. 
Enkelte af mine Optegnelser vil vise, hvorledes Forholdet var. 

1895. 16 og 17 April, Masser paa Træksted. 

1897. 4 April, ses i de sidste Dage almindelig i Hækkene. 

1898. 13 — ved Levtofte talrige i Hækkene. 

— 14 — li min Have, talrig overalt. 

— 20 — i de sidste Dage syngende i min Have, ligesom 

den overalt i Hække paa Markerne har 
været almindelig. 

1899. 12 — i Mængde i Hækkene ved Bregentved, syngende 

overalt i Skoven om Aftenen. 

1903. 12-16 — i Mængde overalt, ogsaa i min Have, syngende. 

— 19-20 — Trækket vedvarer, mange ses. 

— 26 — er nu borte. 

I September begyndte Efteraarstrækket og varede til omtrent 
midt i Oktober; ogsaa paa den Tid var Fuglene almindelige. I 



60 

min Have inde i Byen var den almindelig Foraar og Efteraar. 
— Enkelte overvintrede omkring ved Haslev, men ikke noget 
stort Tal. 

NATTERGAL (Liiscinia philomela). Nogle faa Par ynglede 
i Haslev Orned og i større Parker og Haver i Haslevegnen; det 
Sled, hvor den fandtes i størst Tal, var omkring Gisselfeld, hvor 
de talrige Søer og den fugtige Underskov øjensynlig tiltalte den. 
I Træktiden fra lidt hen i Maj til først i Juni hørtes den synge 
rundt om ved Haslev i Smaaskove og større Haver, men det 
var Fugle, der snart igen forsvandt. Følgende Ankomsttider 
har jeg optegnet: 



1894. 


12 Maj 


1895. 


11 — 


1897. 


4 — 


1899. 


10 — 


1900. 


6 — 


1901. 


13 — 


1902. 


16 — 


1904. 


9 — 



BROGET FLUESNAPPER (Muscicapa atricapilla). I Aarene 
indtil 1900 var den en ret almindelig Ynglefugl i Skovene ved 
Haslev bl. a. i Haslev Orned ; men i de senere Aar forekom 
den kun sparsomt ynglende. Som Trækfugl var den hyppig i 
første Halvdel af Maj og i Slutningen af August samt første 
Halvdel af September, holdt sig under Trækket mest i Skovene, 
kom dog jævnlig ind i min Have. Om dens Ankomst om For- 
aaret har jeg følgende Optegnelser: 

Maj, Hanner saas og hørtes synge. 

— 1 saas. 

— Han og Hun ved Redeplads. 

— 4 Hanner i Haslev Orned. 

— mange saas. 

— første saas. 

— 1 Hun i Haven om Morgenen. 
25 April, 1 Han saas. 
29 — 1 Hun paa Marken. 

5 Maj, i Haven 1 Hun, saas desuden 4 forskellige Steder. 
11 — mange overalt ved Hække og i Haver. 



1895. 


1 


1896. 


1 


1897. 


2 


1898. 


1 


1899. 


11 


1900. 


10 


1901. 


2 


1902. 


25 



61 

Paa Trækket saas den ofte sammen med andre Arter af 
trækkende Smaafugle; kendt nok er det, hvorledes dens Træk 
falder sammen med Rødstjertens, og hvormeget de i Træktiderne 
træffes sammen; oftest ses den paa Trækket i Smaaselskaber, 
en Gang har jeg trutfet en større Flok; det var 9 September 
1903, en Dag, hvor der i Skoven og Hækkene var Masser af 
Smaasangere; et enkelt Sted i Haslev Orned saas ved Vejen en 
Flok Broget Fluesnapper paa mindst 50, sammen med en Rød- 
stjert; de var i ustandselig Bevægelse, fløj fra Buskene ned paa 
Vejen og derfra op igen, af og til flyvende højt op i Luften. 

GRAA FLUESNAPPER (Miiscicapa grisola). Den graa Flue- 
snapper ynglede almindeligt nok omkring Haslev, kom omkring 
Midten af Maj og var sidst i August og først i September almindelig 
paa Trækket, kom paa den Tid jævnlig i min Have, hvor der ogsaa 
fra midt i Juli indfandt sig enkelte Familier, gamle Fugle med Unger. 

SKOVSPURV (Passer montaniisj. Den var overalt i Haslev- 
egnen en almindelig Fugl, ynglende om Sommeren, Efteraar og 
Vinter strejfende om i Flokke, ofte sammen med Graaspurven. 
I min Have byggede den i ophængte Mejsekasser. 

SPURV (Passer domesticus). Som vel de fleste Steder Landet 
over var Spurven meget hyppig overalt i Haslevegnen. 

BOGFINKE (Fringilla coelehs). I Skovene var sikkert Bog- 
finken den F'ugl, der saas almindeligst og j^nglede i størst Tal. 
Ved Foraarstid hørte man dens Sang overalt i Skovene allerede 
fra Slutningen af Februar. Hen i JuH strejfede de familievis 
rundt og kom da ogsaa jævnlig hjem i min Have. I September 
— November fandtes der paa Markerne store Flokke, tidt paa 
flere Hundrede, lidt senere paa Aaret holdt de sig mest i Sko- 
vene, hvor de ofte flokkedes med andre Arter, mest Kvæker- 
finker, i de Aar disse fandtes. I Sne og Frostvejr holdt de 
meget til i Byen og ved Huse og Gaarde paa Landet, var sikre 
Gæster ved Fodringspladserne i min Have. Var Vejret nogen- 
lunde mildt i Slutningen af Februar eller Begyndelsen af Marts, 
begyndte Fuglene at sprede sig, men endnu langt hen i April 
kunde man træffe Flokke. 

For Bogfinken, som for saa mange andre af vore Fugle, gæl- 
der det, at det tidt er svært at sige, hvor egentlig de Fugle 
hører hjemme, som man ser. Sikkert er det, at der For- og 



62 

Efleraar gaar et mægtigt Træk af Bogfinker over Danmark, 
men i Haslevegnen saa man egentlig kun lidt til det; om For- 
aaret saa jeg aldrig Træk, om Efteraaret kun 2 Gange, 6 Okto- 
ber 1895, da jeg saa store Skarer trækkende mod S., og 9 Ok- 
tober 1900, da jeg paa Marken ca. 5 km 0. for Haslev saa 
mange Flokke, der trak over lavt mod S. V. De Skarer, der 
saas paa Marken ved Efteraarstid, var sikkert nok for en meget 
stor Del Bogfinker, der ikke hørte hjemme her i Landet, men 
kom hertil fra koldere Egne for at overvintre eller gaa længere 
sydpaa. 

KVÆKERFINKE (Fringilla montifringilla). De fleste Vintere 
blev vel truffet Flokke af Kvækerfinker i mindre Tal ved Has- 
lev, men kun enkelte Aar bragte F'uglene i større, undertiden 
uhyre Tal, saa stort som det kun træffes sjældent hos andre 
Fugle her i Landet. I disse store Trækaar kom Kvækerne 
gerne i Oktober og blev til i Marts — April. I 1895 var der 
under stræng Frost og Sne mange i Skovene ved Haslev fia 
Januar til April; endnu 7 April saas F'lokke paa flere Hundreder, 
13 April Masser i Flok med Bogfinker. De følgende Aar bragte 
kun spredte Flokke, indtil Efteraaret 1900, da der i Oktober 
begyndte at vise sig mindre Flokke; fra midt i Februar 1901 
begynder Optegnelserne om Skarer, hvis Lige jeg aldrig har set. 
17 Februar nævnes »vældige Skarer af Bogfinker og Kvæker- 
finker,« 26 Februar »store Flokke.« Ved Tureby saa jeg 9 Marts 
en Flok trække lavt over mod N. 0. Flokken var baandformet 
med en Længde af mindst 600 m og en Bredde af fra 7 — 20 m. 
Fuglene fløj ret tæt, saa der har været Tusender og atter Tu- 
sender, et Tal som jeg ikke en Gang tilnærmelsesvis tør anslaa. 
Gennem Marts saas af og til store Flokke, og 7 April var jeg 
atter Vidne til et vældigt Træk; jeg stod paa en Skovvej i Has- 
lev Orned, og over mig, lavt over Trætoppene, Høj under øre- 
døvende Kvidren en Flok, som var ret smal, men saa lang, at 
det tog mindst 5 Minuter (maalt med Uret i Haanden), inden 
den var passeret over Vejen; i min Dagbog anføres, at der var 
mindst 10,000, hvad sikkert er altfor lavt anslaaet. I April 
meldes stadig om store Flokke, og 19 April saas de sidste, en 
ret stor Flok i Bregentved Have. — I Efteraaret 1903 var der 
atter store Flokke og ligeledes i Oktober 1906, da der saas 
Flokke paa flere Tusende. 



63 

Noget Tegn paa, at Arten skulde yngle ved Haslev, har jeg 
aldrig set; omkring Midten af April forsvandt de. Tre Gange 
mindes jeg at have set Fuglen i Sommerdragt ved Haslev; i 
1903 saa jeg efter det store Snefog 19 og 20 April en Han i 
Sommerdragt siddende paa en Mødding, og 1 Maj s. A. saa jeg 
atter en Fugl i Sommerdragt paa Marken mellem nogle Bog- 
finker. 

KÆRNEBIDER (Coccothraustes vnlgaris). I Vintertiden saas 
jævnligt nogle omkring Haslev, oftest enkeltvis, en Gang en lille 
Flok paa en halv Snes. Ynglende har jeg aldrig set den ved 
Haslev, men har enkelte Gange truffet den i Maj — Juni. 

SISKEN (Chrysomitris spinns). Den blev nogle Gange om 
Vinteren set flokkevis i Skovene. 

STILLIDS (Carduelis elegans). Stillidsen var en hyppig Fugl 
omkring Haslev baade Sommer og Vinter. Jeg havde det Ind- 
tryk, at den i de senere Aar tiltog stærkt i Tal; den ynglede 
hyppigt i Træer langs Vejene, har ogsaa ynglet i min Have. 
Flokke paa 20 — 25 saas af og til om Vinteren. 

GRØNIRISK (Ligiiriniis chioris). P'ra Slutningen af Marts til 
i Oktober — November var Grønirisken almindelig i Haslevegnen, 
ynglede i Haver og i Granbevoksningerne i Skovene. Om Efter- 
aaret saas den flokkevis paa Markerne. I den egentlige Vinter- 
tid var den meget sparsom, og til Fodringspladsen i min Have 
kom den ikke; jeg nævner udtrykkelig dette, fordi den i Køben- 
havn er en af de Arter, som hyppigst viser sig ved Fodrings- 
brædterne. 

TORNIRISK (Linota cannabina). Fra hen i Marts var Torn- 
irisken almindelig ved Haslev, ynglede hyppigt, særlig i Gran- 
bevoksninger i Skovene, har ogsaa bygget i min Have. Den 
var vel overhovedet en af de almindeligste Skovfugle. I Sep- 
tember — Oktober fandtes paa Markerne store Flokke ofte paa 
flere Hundreder, i Vintermaanederne var Fuglen borte. Foraar 
og Efteraar saa man store Flokke om Aftenen henimod Skum- 
ringen sætte sig kvidrende i enkeltstaaende høje Bøge sammen 
med Flokke af Bogfinker, Gulspurve og Bomlærker. 

GRx\ASISKEN (Cannabina linaria). Jeg saa den enkelte 
Gange om Vinteren i Haslevegnen, enkeltvis og i Smaaflokke. 



64 

DOMPAP (Pyrrhiila viilgaris). Der fandtes om Vinteren 
særlig December — Januar jævnlig Dompaper i mindre Tal ved 
Haslev; de kom ogsaa ind i Byen, og jeg har set en i min Have. 

RØRSPURV (Emberiza schoenicliis). Trods de mange gode 
Ynglesteder, der fandtes til Rørspurven i Haslevegnen, var den 
dog ikke almindelig her, saas i mindre Tal ved Søerne ved 
Bregentved. 

GULSPURV (Emberiza citrinella). Som vel i det meste af 
Landet hørte Gulspurven ogsaa i Haslevegnen til de alminde- 
ligste Fugle, ynglede overalt i Skove og Hække. Var Yngleti- 
den forbi i Juli, strejfede Fuglene om paa Marker og i Haver 
i Smaaselskaber for senere paa Aaret at samle sig i større 
Flokke, der holdt til omkring paa Marken, i stort Tal i Roerne, 
saalænge de endnu stod, om Aftenen søgte Hvilested i Skoven, 
medens de i den strænge Vintertid holdt til ved Gaarde og 
Huse. Paa Fodringspladsen i min Have saas Gulspurven kun 
sjældent. 

Gulspurvens beskedne Sang er et af de første Varsler om 
Foraar, og jeg glædede mig altid ved at høre den første Gang. 

1895. 28 Februar, begyndte at synge svagt. 

1896. 18 — sang svagt. 

1897. 24 — en sang i Skoven. 

1898. 24 — mange sang i Skoven. 

1899. 19 — sang i Mængde i Skoven. 

1900. 25 — sang i Skoven. 

1901. 28 — mange sang paa Marken. 

1902. 1 Marts, sang i Skoven. 

1903. 28 Februar, sang. 

1904. 5 — sang. 

1905. 1 Marts, sang sparsomt i Skoven. 
1907. 28 Februar, sang. 

BOM LÆRKE (Emberiza miliaria). Overalt paa Markerne 
var Bomlærken en almindelig Ynglefugl, der allevegne saas i 
Landevejstræerne og paa Telefontraadene. Ved Efteraarstid sam- 
ledes de i Flokke, holdt sig Vinteren igennem flokkevis paa 
Markerne og ved Gaardene; inde i Haslev saa jeg den aldrig. 
Bomlærken er den Fugl, som begyndte at synge først i det nye 
Aar, saa tidligt, at den ikke kan regnes som Foraarsbebuder, 



65 

men at dens Sang kun kan varsle, at Dagene begynder at tage 
til; allerede i de første Dage af Januar lod den undertiden 
Stemmen lyde. 

SNESPURV (Emberiza nivalis). I de strænge Vintermaaneder 
Februar— Marts 1895 saas nogle enkeltvis og i Flokke omkring 
Haslev; senere har jeg kun truffet den en Gang, 13 Februar 
1900, ved Tureby, hvor jeg saa 4 sammen. 

TRÆK. 

Har jeg nu fra mine enkelte Dagbogsoptegnelser — der selv- 
følgelig burde have været ligesaa mange Titusender, som de nu 
€r Tusender — søgt at give et lille Billede af de enkelte Arters 
Forekomst i Haslevegnen, vil man med nogen Ret kunne spørge: 
Er vort Kendskab til Fuglene forøget herved? Hvor ligger det 
nye heri? Selvfølgelig er der ikke noget nyt. Den Egn, der 
behandles, er lille, ganske lille i F'orhold til hele Sjælland, mi- 
kroskopisk i Forhold til den Udbredelseskreds, som de fleste af 
•de omtalte Arter har. Man kan ikke vente, at der paa det lille 
Omraade skal vise sig noget nyt eller ukendt i de behandlede 
Arters Livsforhold; jeg maa nøjes med at have bragt nogle faa 
af de Sten, hvoraf den Bygning skal opføres, som hedder Kund- 
skaben om Fuglenes Optræden og Forekomst i vort Land. 

Kan man for de fleste Arters Vedkommende ikke vente, at de 
indenfor hele deres Udbredningskreds skal vise store Afvigelser i 
deres Levevis, saa er der dog et enkelt Livsforhold, hvori der kan 
optræde ret store Forskelligheder, og det er Trækket. Til Løs- 
ningen af forskellige af de store Grundspørgsmaal i Læren om 
Trækket — Ornithophænologien, som den kaldes med et fint 
Navn — hvorledes Trækket er opstaaet, hvorledes Fuglene fin- 
der Vej osv., kan Iagttagelser fra et enkelt, ikke særlig gunstigt, 
Træksted som Haslev ikke bidrage. Men der bliver tilbage 
talrige andre, mindre Spørgsmaal ved Trækket, som vi kan 
trænge til at faa løst, og som kun kan løses ved talrige Iagt- 
tagelser fra mange forskellige Steder, ogsaa indenfor et saa lille 
Omraade som Danmark. Har man haft Lejlighed til at bo paa 
forskellige Steder i Landet, vil man ogsaa snart blive klar over, 
hvor store Forskelligheder, der viser sig paa Trækforholdene i 
Landets forskellige Egne. Ingenlunde for alle Arters Vedkom- 
mende; der gives forskellige Arter, som øjensynlig drager afsted 

5 



m 

med en Front, der er bredere end Danmarks Længde, og viser 
sig lige godt paa det ene og det andet Sted af Landet. Dette 
gælder sikkert for en Del af Smaafuglene, f. Eks. en saa let 
kendelig Fugl som Rødstjerten. Paa Efteraarstrækket har jeg 
set den talrig i Jylland, paa Sydfyn, i Haslevegnen og om- 
kring København; den oversvømmer saa at sige paa den Tid 
hele Landet. Det gælder Kragen, som ses trækkende over de 
fleste af Landets Egne For- og Efteraar, og det gælder i høj 
Grad »Gyvfuglen«, Sort- eller Fløjlsanden, hvis Træk Foraars- 
aftener høres over i hvert Tilfælde den største Del af Danmark. 
Men for andre Arters Vedkommende er der stor Forskel. Naar 
jeg hører om det Træk, som Ha ger up om Efteraaret ser gaa 
hen over Kolding, vækker det stadig min Forbavselse; de store 
Flokke af Knortegæs, som drager over der, eller Skarerne af 
Lommer har jeg aldrig set andetsteds i Landet. Musvaagen, 
der om Efteraaret saa almindeligt ses trækkende over Køben- 
havn, var ligeledes ved Haslev paa Efteraarstrækket en hyppig 
Fugl, der kunde ses i større eller mindre Flokke, medens den 
paa Sydfyn ses ganske sparsomt og enkeltvis. Havlitten, som 
i Haslevegnen drog over i store Skarer om Foraaret, høres me- 
get sparsomt i København, medens Bogfinken, som kan ses i 
Mængde om Foraaret trækkende nordpaa ved København, aldrig 
saas trækkende om Foraaret ved Haslev. 

For den største Del af de danske Fugles Vedkommende har 
man nu ikke Lejlighed til direkte at iagttage deres Vandring,^ 
naar man da ikke er saa heldig at have et Fyrtaarn til sin 
Raadighed; man maa nøjes med at iagttage Arternes Kommen 
og Forsvinden, hvilket i mange Tilfælde indskrænker sig til, at 
man optegner den Dag om Foraaret, da Arten første Gang ses, 
hvilket saa kaldes Dagen for Artens Ankomst; det er ikke me- 
get bedre, end hvis man vilde regne Tiden for Bøgens Udspring 
den Dag, man fandt den første grønne Bøgekvist. Denne første 
Ankomstdag har kun en meget begrændset Interesse, den kan 
afhænge af for mange Tilfældigheder; man maa ikke glemme, 
at Trækket over hele Europa ikke foregaar paa samme Tid; 
der findes f. Eks. talrige Optegnelser om Fuglenes Ankomst i 
Grændseegnene mellem Holland og Tyskland; dér er Ankomst- 
tiderne omtrent 14 Dage i Gennemsnit før end hos os; nogle 
enkelte Individer kan let ved Tilfældigheder bringes til at drage 
længere mod Nord, hos os give Arten en abnorm tidlig An~ 



67 

komstdato og bringe Forvirring i Begreberne. Vil man for de 
Fugles Vedkommende, der dvæler her under Trækket, have 
rigtig Besked om deres Optræden, saa maa man følge dem 
under hele deres Forekomst, ikke blot lægge Mærke til, naar 
den første viser sig, men ogsaa se, naar de næste kommer, 
lægge Mærke til, hvorledes de tager til, naar Højdepunktet naas, 
og hvorledes Mængden igen tager af, saa at kun Ynglefuglene 
bhver tilbage. Saadanne stadige og indgaaende Optegnelser vil 
utvivlsomt vise, at ikke blot Ankomsttiderne for de forskellige 
Arter er forskellige Landet over, men at der ogsaa er meget 
stor Forskel paa, i hvilket Tal de forskellige Arter optræder de 
forskellige Steder. 

En længere Række Optegnelser af den første Ankomstdag kan 
have Interesse til Brug ved Sammenligning med andre Steder; det 
vil let springe i Øjnene, hvor store Forskelligheder, der kan være. 

Kun langsomt vil Forstaaelsen vindes af blot en enkelt Side 
af Trækket, Trækvejene, de Baner, ad hvilke Fuglene drager. 
Meget er her gjort gennem Ringmærkningsforsøgene, oprindelig 
planlagte og udførte af H. Chr. C. Mortensen, nu drevne i 
stor Stil hele Verden over; men meget er tilbage at gøre. Kan 
det lykkes ved ihærdigt Arbejde at faa Klarhed over Trækvejene 
her i Landet, saa staar tilbage at faa oplyst, hvor Fuglene dra- 
ger hen, naar de har passeret Danmark, eller hvorfra de kom- 
mer hertil; m. a. O. der maa et lagttagelsesnet i vore Nabolande. 
Men først og fremmest maa vi vinde til Klarhed over Forhol- 
dene hertillands, søge Oplysninger fra saa mange Steder som 
muligt ud fra de Synspunkter, jeg foran har anført. Ved Om- 
talen af de enkelte Arter har jeg særlig lagt Vægt paa at give 
Meddelelser om Trækforholdene og havde tænkt at slutte min 
Afhandling med en Skildring af Trækket Aaret igennem ved 
Haslev; men Emnet blev mig for stort, og jeg frygtede for kun 
at faa for lidt ud derat. Jeg vil derfor indskrænke mig til en 
Behandling af det, som vel nok repræsenterer det reneste Træk, 
nemlig det Træk, som gaar over om Natten. Se noget af det 
kan man ikke, alt maa komme ind gennem Øret. Men hvad 
man saaledes hører, det ved man ogsaa hidrører fra Fugle, der 
virkelig er paa Vandring, der vel for den allerstørste Del drager 
over vort Land uden at komme i Berøring med dets Jord. 

Staar man i en stor By som København eller en lille By 
som Haslev en god Trækaften og hører Skare efter Skare af 



68 

Fugle, der iler hen over ens Hoved, saa kommer man let til at 
tænke, om der da hele Landet over eller i hvert Tilfælde en 
stor Del af det flyver lige saa tæt med Fugle, og hvis det er 
Tillældet, hvilke Egne der da skal rumme disse utallige Masser. 
Men det er heller ikke saaledes. Trækket over en By er et 
Kunstprodukt. Byen med dens Belysning virker som et Fyr- 
taarn, der drager Fuglene til sig. At dette er rigtigt, viser det 
simpleste Forsøg, som jeg flere Gange har anstillet, nemlig paa 
en god Trækaften at fjerne mig lidt fra Byen med dens Lys- 
mængde; i ganske kort Afstand hører da Skriget af de træk- 
kende Fugle op. En anden Kendsgerning taler ogsaa tydeligt 
nok. Jeg bor nu i Luftlinje ca. 8 km fra Faaborg; ofte har 
jeg om Foraaret hørt fortælle om de Masser af trækkende Fugle, 
der høres om Aftenen derinde, medens der samtidig herude ved 
Nakkebøllefjord kun høres ganske sparsomt Træk. Et andet 
Forhold viste tydeligt det samme; Kl. 11 var de fleste Lys i 
Haslev slukkede, kun Gadelygterne brændte; saasnart ogsaa de 
var slukkede, ophørte Trækket fuldstændig; tilbage blev der 
kun en enkelt Flok nu og da, saaledes som man ogsaa vilde 
kunne høre det overalt i Egnen. 

Fuglenes natlige Træk foregaar sikkert saaledes, at der over 
store Dele af Landet gaar en bred Strøm af trækkende Fugle. 
Er Vejret klart, gaar de højt i Luften, Land og Hav ligger ud- 
bredt under dem, uklart, men dog tydeligt nok til, at de kan 
orientere sig og finde Vej ; man hører saa kun lidt til Trækket. 
Er det skyet, gaar Trækket lavere end Skyerne, og Fuglene 
ledes ud af deres Bane eller ledes maaske netop paa deres Bane 
af de forskellige stærkt lysende Punkter og Pletter paa Jorden,^ 
Fyrtaarne og Lys fra større Byer. Ved Fyrtaarnene flyver de i 
massevis mod Fyrene, medens de i Lysskæret over Bj^erne ofte 
nøjes med at kredse et Par Gange. 

At der ved Foraarstid stadig om Natten gik Træk over Has- 
lev, var sikkert nok, men det var yderst forskelligt, hvor meget 
af det, man fik at høre, og for at der skulde blive en »stor« 
Trækaften, krævedes noget ganske særligt. Var Vejret klart, 
hørtes i Almindelighed kun lidt; jeg har ofte staaet i klare 
Aprilaftener og lyttet efter Trækket; ganske fjærnt og utydeligt 
kom da ned fra Himmelrummet de trækkende Skarers Skrig, 
men saa langt borte, at jeg maatte anspænde mig af al Magt 
for at høre det. 1 Blæst hørtes heller intet eller kun meget 



B9 



lidt; formodentlig gik Fuglene da højere tilvejrs oppe i Luftlag, 
hvor Blæsten ikke herskede. Til en god Trækaften skulde det 
være stille, mildt Vejr med overtrukken Himmel, Vinden paa 
Kompasstregerne mellem Sydøst og Sydvest. Regn var bedst. 
Øsregn gav undertiden fortrinlige Trækaftener. 



FORAARSTRÆKKET. 

Der var noget ret regelmæssigt over Foraarstrækket. I den 
Tid — de sidste to Trediedele af April — da det var paa sit 
Højdepunkt, kunde man være temmelig sikker paa, naar Vejr- 
forholdene var nogenlunde gunstige, at høre noget Træk om 
Aftenen; hvor stort det blev, og hvor mange Arter der kunde 
høres den enkelte Aften var derimod usikkert. 

Foraarstrækket indlededes af Pibeanden. Har man hørt dens 
Skrig et Par Gange, er det ikke til at tage Fejl af; det minder 
noget om Strandskadens, men medens dette kun bestaar af én 
Tone, er der tydeligt to i Pibeandens »Pi — u«. Det er den samme 
Lyd, Fuglen lader høre, naar den om Dagen flyver i Flok. Den 
tidhgste Tid paa Aaret, jeg hørte den, var 15 Marts (1904) og 
17 Marts (1901). Trækket var i Alm. ikke særlig stort og slut- 
tede tidlig paa Aaret, væsentlig før de andre om Natten træk- 
kende Arter rigtig var begyndt; den seneste Dato, jeg har hørt 
den, er 8 April (1904). Den næste Art, som hørtes almindelig, 
var Gyvfuglen, hvis Tal overgik alle de andre Arters tilsammen, 
lait har jeg fra 53 Aftener Optegnelser om den; heraf falder kun 
de 3 Aftener i Marts (19, 26 og 28 Marts) de 42 i April, deraf 
kun 11 i Maanedens første Halvdel, og kun 8 Gange i Maj, se- 
nest 7 Maj. Naar jeg kun har gjort Optegnelser om Arten 53 
Aftener om Foraaret, da betyder det ikke, at jeg kun har hørt 
den 53 Aftener; adskillige Aar hørtes den en Tid næsten hver 
Aften men kun i ringe Tal eller meget utydeligt. Mange Aftener 
hørtes den alene, men i sidste Halvdel af April og først i Maj 
optraadte som ivrige Deltagere i den natlige Koncert to andre 
nordiske Fuglearter, Storspoven og Havlitten, de to Arter, som 
næst Gyvfuglen mest satte Præget paa Aftentrækket; begge Arter 
har en kraftig, klangfuld og ejendommelig Stemme, ikke til at 
forveksle med noget andet Fugleskrig. Havlitterne var meget 
regelmæssige i deres Optræden; deres Træk spændte kun over 
Tiden fra 20 April til 2 Maj, et meget kort Tidsrum mod de 



70 

49 Nætter, hvorover Gyvfuglens Træk strakte sig. Omtrent sam- 
tidig med Havlitterne kom Storspoven, hvis Træk jeg har hørt 
fra 14 April til 3 Maj; besynderligt er det, at den først hørtes 
saa sent paa Aaret, da den dog indfinder sig hos os fra noget 
hen i Marts. Spovens natlige Skrig er det samme, som man 
hører den udstøde om Dagen, det kraftige, af fire over i hinan- 
den gaaende, dybe, bløde Fløjtetoner bestaaende Skrig, der paa 
Afstand lyder saa betagende, medens det hørt i umiddelbar Nær- 
hed har en hæs Biklang. 

I sidste Trediedel af April var Trækket paa sit Højdepunkt, 
og paa de gode Trækaftener lod jævnlig andre Arter end de før 
nævnte sig høre med i Koret, dog altid kun i ringe Tal. Der 
var den alm. Ryles letkendelige Lyd, Rødbenens og Hvidklirens 
Skrig, Hjejlens melankolske Fløjtetone og Maagers og Terners 
Stemme. Efter de første 8 Dage af Maj hørte Aftentrækket op, 
og der lød ingen Stemmer, før Knortegæssene lod sig høre om- 
kring Midten af Maaneden. Men det var ikke ofte, de hørtes, 
og kun en Gang har jeg (som anført under Omtalen af Arten) 
hørt et vældigt Træk af dem, 14 Maj 1904. 

For at give en Forestilling om, hvorledes en »stor« Trækaften 
former sig, skal jeg her give et Uddrag af min Dagbog. Op- 
tegnelserne er fremkomne paa den Maade, at jeg, naar der om 
Aftenen hørtes stærkt Træk, iførte mig Regntøj, forsynede mig 
med Lygte, Papir og Blyant og anbragte mig med Bord og Stol 
ude i min Have, idet jeg paa Stedet skrev ned, hvad jeg hørte. 
22 April 1895. Varmt, stille Vejr, let overtrukket, af og til 
smaa Byger. Svag sydøstlig Vind. Om Aftenen meget stærkt 
Træk fra Kl. 8V2; Masser af Gyvfugle og Storspover trak over, 
en Del Havlitter, nogle Ryler, enkelte Rødben, en enkelt Hjejle. 
Den nøjagtige Nedskrivning foretog jeg først i Tiden fra Kl. 10^* 
til 11. 

10^^, Storspover i Masse. 

1026, nye Flokke. 

10 2^, enkelte Gyvfugle, Spover vedbliver. 

10^9, nye Spoveflokke, enkelte Gyvfugle. 

10 3^ en Del Gyvfugle. 

10 ^^ nye Spoveflokke, enkelte Gyvfugle. 

10^6, en Flok Havlitter. 

10^^, enkelte Spover og Gyvfugle. 

10*1, nogle Gyvfugle. 



71 

10 *^ ligeledes. 

10*^ nogle. 

10*^, Storspover, meget højt. 

10^0, dødt. 

1053, Havlitter. 

10 5^, enkelte Gyvfugle lavt, Vingeslag hørtes. 

EFTERAARSTRÆKKET. 

I sidste Halvdel af Maj, hele Juni og Juli hørles intet natligt 
Træk. Det begyndte igen i August, var omtrent lige stærkt i 
Maanedens første og sidste Halvdel, strakte sig noget ind i Sep- 
tember, men syntes væsenthg forbi efter Maanedens første Dage. 
At der kunde være Undtagelser, viser den store Trækaften 16 
September 1903. 

Betingelserne for at høre Trækket syntes at være de samme 
om Efteraaret som om Foraaret, men Trækket havde en helt 
anden Karakter. For det første var det langt sparsommere, saa- 
ledes at der fra adskillige Aar kun findes ganske enkelte eller 
slet ingen Optegnelser, og i Alm. hørtes heller ikke de Mængder 
af Fugle som om Foraaret. 

Dernæst var der ogsaa Forskel paa de Arter, der hørtes For- 
og Efteraar. Om Foraaret var det, som nævnt, Gyvfugle, Stor- 
spover, Havlitter og Pibeænder, der langt havde Overvægten, 
om Efteraaret saa det anderledes ud. Gyvfuglene havde langtfra 
den Overvægt som om Foraaret, selv om de nok var de hyp- 
pigste. Storspove og Pibeand kom nær op imod dem. Men ad- 
skillige andre Arter hørtes, Ryler saaledes ret hyppigt, jævnhg 
Lille Regnspove, Rødben, Hvidklire, Hjeile og Strandhjejle. Nogle 
Gange hørtes Terner paa Træk, en eneste Gang Stor Præstekrave 
og adskillige Gange Fugle, hvis Skrig jeg ikke sikkert kendte, 
oftest vist forskellige Rylearter. Men en Art savnedes fuldstæn- 
digt paa Efteraarstrækket, det var Havlitten; antagelig vælger 
den om Efteraaret en anden Rute end om Foraaret, noget, der 
blandt Fuglene ikke er ukendt. 

Store Trækaftener var om Eftersommeren sjældne; jeg op- 
levede egentlig kun en af dem, som rigtignok ogsaa overgaar 
det meste af, hvad jeg ellers har hørt; det var Aftenen 16 Sep- 
tember 1903; Beretningen gengiver jeg nøjagtig efter min Dagbog. 
Det havde været mildt om Dagen, om Morgenen Kl. 8, 13" C, 



72 

blæst noget fra Sydøst og regnet. Om Aftenen var det stille 
med Regn. Set ca. 7 km borte fra (jeg var ude paa en Køretur) 
var Luften over Haslev stærkt oplyst, medens Aftenen ellers var 
mørk, og Regnskyerne hang lavt. Fra henad Kl. 9 hørtes et Fugle- 
træk, hvis Lige jeg aldrig har hørt. Uafladelig hørtes Piben og 
Skrigen samt susende Vingeslag. Fuglene gik saa lavt som ingen- 
sinde. En, uvist af hvad Art rimeligvis en And, saa jeg i Lygte- 
skæret; det er aldrig før hændet. Og utallige Gange i Løbet af 
Aftenen hørte jeg en stærk Lyd af Vingeslag, lydende, som naar 
en Fugl sætter sig eller flyver op ; jeg formoder, at det var Fugle, 
der frygtede at komme i Kollision med Telefontraadene over 
Haven og derfor pludselig forandrede Retning; Aftenen var usæd- 
vanlig rolig, idet den stærke Regn hindrede Færdsel paa Gaderne. 

9", stille, Regn; Ryler. 

9^^, mange Ryler, Pibeænder. 
10, stærk Regn; Ryler. 
10^, Fugl saa lavt, at den saas. 
10^, stor Flok Pibeænder. 
10^, hurtige Vingeslag som af Ænder. 
10'^, pibende Vingeslag, Ryle. 
10«, Pibeand. 
10^, pibende Vingeslag. 
10^°, Lille Regnspove, pibende Vingeslag. 
10^2^ Ryle, stor Flok Ryler. 
10^^, Pibeænder. 

10^^, pibende Vingeslag, Gyvfugle, Pibeænder. 
10 1^ Ryle. 
10 1^ ukendt Skrig. 
10^^, pibende Vingeslag, Ryle. 
1020, Ryler i Flok, Gyvfugle. 
10^3, susende Vingeslag, pibende Vingeslag. 
10 2*, Pibeænder. 

10^0^ pibende Vingeslag, Gyvfugl, Ryler. 
103^, Pibeand i Flok. 
10^^ ukendt dybt Skrig. 

En enkelt Fugl, sikkert Vadefugl, fløj mange Gange skrigende 
i Kreds over Ryen. De fleste andre Fugle syntes at gaa direkte, 
kommende fra Nord flyvende mod Syd. 



)ANSK ORNITHOLOGISK FORENING 



I Henhold til Lovenes § 4 afholder Foreningen sin 

GENERALFORSAMLING 

TIRSDAG DEN 1 9 O KTOB ER 1 9 1 5, KL. 8 

I CITY SELSKABSLOKALER, CITYGADE NR. 23 

zned følgende Dagsorden : 

1. Beretning om Aarets Virksomhed. 

2. Fremlæggelse af det reviderede Regnskah, som fra Tirsdag d. 
12 ds. ligger til Elftersyn paa Formandens Kontor, Holmens 
Kanal 22' mellem 10 og 12. 

3. Valg af 2 Bestyrelsesmedlemmer i Stedet for d'Hrr. R. Jul. 
Olsen og P. Jespersen, som efter Tur fratræder. 

^. Bcaamlliiig af mulig iudkoiiaic Toislag fia Mcdlcnimernc. 

Forslag, der ønskes behandlede under Punkt 4, maa være Be- 
styrelsens Formand i Hænde inden 16 Oktober. 

Efter Generalforsamlingen vil kgl. Fuldmægtig R. Jul. Olsen tale om 
nogle i Danmark sjældnere ynglende Fugle; hvorefter de paa neden- 
staaende Specifikation anførte Bøger og Tidsskrifter bortsælges; om 
ønskes modtager Kasserer Axel Koefoed, Smallegade 56, Tlf. Godthaab 
942 X, Tilbud paa Bøgerne og Tidskrifterne. 

Bestyrelsen. 



Aquila. 1914. Redig. af Otto Herman 299 S. 

Ardea. 1914. Redig. af Dr. E. D. van Cort 149 S. 

Dansk Jagttidende 1914. Udg. af Dansk Jagtforening 204 S. 

Fauna ocli Flora 1914. Udg. af Einar Lonnberg 288 S. 

Messager Ornitiiologique 1914. Udg. af G. I. Poljakow. (Russisk) 887 S. 

Der Ornitliologische Beobachter 1913—1914 | . 

Offizielles Organ der Schweizer. Gesellsch. fur Vogelkunde u. Vogelschutz | 

Revue Franjaise d'Ornithologie. 1914. Redig. af A. Menegaux 200 S. 

Rivista Italiana di Ornithologia 1914. Redig. af Ettore Arrigoni Degli Oddi 220 S. 

SvensUa Jiigerforbundets Tidskrift 1914 384 S. 



Tromsø Museums Aaishefter 1912—1913 240 S. 

Geografisk Tidskrift 1911—1912. Redig. af Professor Ole Olufsen 310 S. 

Geografisk Tidskrift 1913— 1914. — - — — — 282 S. 

Svenska Naturskydds-Foreningens Årsskrift: Sveriges Natur 1913 224 S. 

— — — _ _ _ 1914 247 S. 

— — — _ _ _ 1915 252 S. 

Reichenow, Anton: Die Vogel. Handbuch der systematischen Ornitho- 

logie. II Band 628 S. 

Ridgivay, Robert: The birds of North and Middle America. IV Part... 973 S. 

— — _ — . _ — _ _ V — ... 859 S. 

— ________ _ VI — ... 882 S. 

Riiss, Karl, Dr. : Handbuch fiir Vogelliebhaber, -Zuchter und -Håndler 482 S. 
Lonnberg, Einar: Birds collected by the Swedish Zoological Expedition 

to British East Africa 1911 131 S. 

Pallas, P. S. : Spicilegia Zoologica 90 S. 

Otte farvetrykte Tavler med Afbildninger af Fugle i den nj'e Udgave af 

Salmonsens Lexikon. 
Shufeldt, R. W., Dr. : On the skeleton of the Ocellated TurckeN' (Agrio- 

charis ocellata) 52 S. 

Lambrecht, Kolonian, Dr. : Morphologie des Mittelhandknockens — Os 

metacarpi — der Vogel 32 S 

— — Fossiler Bartgeier — Gypaétus harbatus L. — 

und gemeiner Seeadler — Haliaétus albieilla L. 

— im Borsoder Bukk-Gebirge 4 S. 

— — Pleistocaene Vogelfauna der Felsnische Remethegy 10 S. 
Greschit2, Engen, Dr. : Die Entstehung der keratinoiden Schicht im Mu- 
skelmagen der Vogel 22 S. 

— — Histologie des Darmkanales der Saatkråke (Corous 

frugilogus L.) 16 S. 

Hegyfoky, Jacob: Der Vogelzug in Ungarn im Frujahre 1913 \ 

Vogelzug und Wetter im Friihling des .labres 1913 / 
Szcotz, Réla: Meine Erfahrungen, die ich beim Beringen der Rauch- 

schwalben und anderer Vogel gesammelt håbe.. 7 S. 

Schauburg, R. Snouckaert van: Erfahrungen bei Meisen 2 S. 

Csiki, E: Positive Daten iiber die Nahrung unserer Vogel 20 S. 

Csorgey, Titns: Studien iiber den Vogelschutz aus dem Jahre 1914. .. 21 S. 

Raez, Belå : Ueber die Saatkråhe 9 S. 

Chernelhaza, Stephan Chernel : Otto Herman 42 S^ 

Lambrecht, K., Dr. : Verzeichnis der Zoologischen und Ethnografischen 

Publikationen Otto Hermans 17 S., 

Der Tod Otto Hermans 17 S. 

Herman, Otto: Petenyizum Gedachtnis 12 S. 

— — Kurze Uebersicht der Oiganisation und Arbeit der konig- 

lich Ungarischen Ornithologischen Zentrale . . . . 13 S. 
Oberholser, Harry C: A Synopsis of the races of the long-tailed goat- 

sucker, carprimulgus macrurus horsfield 7 S^ 

— — Critical notes on the subspecies of the spotted 
owe Strix Occidentalis (Xantus) 18 S.. 



Wetmore, Alex.: A peculiarit}' in the growth of the tail feathers of the 

giaiit hornbill (Rhinoplax Vigil) 4 S. 

Palmen, J. A.: Om ringmårkning af flyttfoglar i Finland 8 S. 

Oberholscr, Harry C. : A review of the subspecies of the ruddy king- 
fisher, Entomothera Coromanra (Linnacus) 19 S. 

Palmen, J. A. : Beringte Vogel aus Finland 13 S. 

Wiman, C. : Ueber die palaeontologische Bedeutung des Massensterbens 

unter den Tieren 10 S. 

Mearns, Edgar A.: Descriptions of new african hirds of the Genera 
Franeolinus, Chalcopellia, Cinnyris, Chalcomitra, 
Anthreptes, Estrilda, Haleyon, Melittophagus, and 
Colins 14 S. 

En Pakke diverse Hefter: 

Grinnell, Joseph: An account of the mammals and birds of the lower 

Colorado Valley, with especial reference to the distributional 

problems presented 218 S. 

Grinnell, Joseph: Eutamias Sonomae, a new chipmunk from the inner 

northern coast belt of California 4 S. 

Grinnell, Joseph: A second species of the mammalian genus Microdipo- 

dops from California 4 S. 

Grinnell, Joseph: Distribution of river otters in California, with discrip- 

tion of a new subspecies 4 S. 

Grinnell, Joseph : Four new pocket gophers from California 6 S. 

Grinnell, Hilda Wood: Three new races of vespertitionid bats from 

California 4 S. 

Camp, Charles Lewis: Batrachoseps Major and Bufo Cognatus Cali- 

fornicus, new amphibia from southcrn California 8 S 

Chandler, Asa C: Modifications and adaptations to function in the 

feathers of Circus Hudsonius ^4 S. 

Kellogg, Louise: Aplodontia Chryseola, a new mountain beaver from 

the Arinity region of northern California. 
Taylor^ Walter P.: A previously undescribed Aplodontia from the middle 

north coast of California 4 S. 



INDHOLDSFORTEGNELSE. 

DANSK ORNITHOLOGISK FORENINGS TIDSSKRIFT 
AARGANG 10, HÆFTE I. 

O. Helms; Iagttagelser af Fugle i Haslevegnen 1 



Fra 1. Oktober er Formandens Adresse: 

E. LEHN SCHIØLER, Uraniavcj 14—16. København V. 



FUGLE-, REJSE-, MARINE- OG TEATER-KIKKERTER 




med største Felt og reneste 
Optik, 

Zeiss, Busch, Goerz, Leitz etc. etc. 

med 

3, 3V2, 4, 6, 8, 9, 10, 12 og 15 

Gange Forstørrelse. 



Literatur tilsendes fra 



15 



ORNITHOLOGISCHES JAHRBUCH. 

ORGAN 

FUR DAS PALÅARKTISCHE FAUNENGEBIET, 



„ORNITHOLOGISCHES JAHRBUCH", som udelukkende beskæftiger sig med 
den evropæiske, henholdsvis palæarktiske Fuglefauna, begynder med 1914 sin 
25, Aargang, Den udkommer (paa tysk) aarlig i 6 Hefter paa 2Va — 3 Ark, 
Prisen for en Aargang er ved direkte at indsende Beløbet 10 Rmk. , i Bog- 
handelen 12 Rmk, 

Læreanstalter faar Aargangen til nedsat Pris af 6 Rmk, (kun ved di- 
rekte Henvendelse), Prøvenummer sendes gratis og franko. 

Manuskripter, Tryksager, Annoncer og Indmeldelse af Abonnement bedes 
sendt direkte til Udgiveren, Victor Ritter von Tschusi zu Schmidhoffen, Villa 
Tannenhof bei Hallein, Østrig. 



DANSK ORNITHOLOGISK FORENINGS TIDSSKRIFT. Saa langt Rest- 
oplaget rækker, kan 1. og 2. Aargang faas for 10 Kr., 3., 4., 6. og 7. for 4 
Kr., 5., 8. og 9. for 5 Kr. pr. Stk. ved Henvendelse til Kassereren AXEL 
KOEFOED, Smallegade Nr. 56« . Telefon Gothaab 942 x. 

H. H. THIfiLSfi B06TBYRK£^. KØBENHAVN 



10. AARGANG 



HÆFTE 



DANSK ORNITHOLOGISK 
FORENINGS TIDSSKRIFT 



^^vimnlns^>- 







EjøbenhavD 



REDIGERET AF 

O. HELM S 



AprU 1916 



I alle Boglader faas: 

8ALM0N8EN8 
KONVERSATIONS LEKSIKON 

i Hæfter å 0,50 — i Bind å 10 Kr. 
Indbundet i Shirting 12 Kr. 
„ i Skind 14 „ 

.1ste— 3die Bind er udkomne; derefter vil der udkomme 2 Bind om Aaret. 
Overlæge 0. HELMS er ornithologisk Medarbejder ved Værket. 

A.-S. J. H. Schultz Forlagsboghandel 

Havnegade 15. København. 



Lige udkommen: Antikvarkatalog 19 

ORNITHOLOGI. 

Indeholder Grev Hans von Berlepsch's Bibliothek, 
det betydeligste ornithologiske Bibliothek, der nogen- 
sinde har været i tysk Eje, overhovedet et af de største i 
Verden. En Mængde franske og engelske Værker. 

Kataloget tilsendes gratis fra 

DULTZ & CO. 

Buctihandlung und Antiquariat fiir Naturwissenscliaften. 
Landwehrstrasse 6, Munchen. 



^.^Wmnlnsti^,.^ 



\\ 



MAY 31 1918 

Ae., / GERHAlUl IIKILMANX : 



VOR NUVÆBKNDE VIDEN 
OM FUGLENES AI-STAMNING 



FEMTE AFSNIT 
FØRFUGLEN PROAVIS. 

Sneens hvide Dække ligger endnu over Markerne og beskytter 
alle de grønne Spirer; skarpt og koldt er Daggryet i Februar. 
De rimdækkede Kviste funkler i Morgenlyset, Vinteren har endnu 
Magten, og enhver Drøm om Vaar synes ganske fjærn. Alligevel 
sidder der en syngende Stær paa Tagryggen, og Solstraalerne 
fremtryller en Fest af Farver i dens metalglinsende Fjer. De 
gUtrer og spiller i blaa og grønlige Glimt og synes at kappes i 
Festjubel med det rislende Tonevæld, der udgaar fra Fuglens 
Strube. Under Hjemkomstens Sødme er den ligesom beruset af 
Gensynet med de kære kendte Omgivelser, dæmrende Haab og 
ubestemte Længsler fylder dens Bryst og bringer hele dens lille 
Legeme til at sitre; Sangeren hilser den livbringende Sol med 
stedse fornyede Jubelraab og slynger sit frejdige Vaarbud ud 
over Alverden. 

Omtrent samtidig kommer ogsaa Lærken. Snart klinger dens 
klare Sølvklokke højt oppe fra den blaa Himmelhvælving. Med 
uforsagt Freidighed istemmer den sin Lovsang, der synes helt 
gennembævet af uendelig Fryd. Den glæder sig over Nuet og 
over alt det vidunderlige, der skal komme. De kvidrende Lær- 
kers Morgenkor danner Forspillet til Naturens store Opstandel- 
sesfest. 

Varme Luftninger fra Syden bringer en fornyet Opflammen 
af det betagende Ledemotiv i alle Fuglehjærter. Vandhønsene 
farer vingeklaprende hen over den isfri Vandflade, Viben slaar 
Mølle i Luften af lutter Henrykkelse, og Storspovens bløde Fløjte- 
toner Ij^der fra Nathimlen. Paa Engen har Brushanerne begyndt 
deres Turnering; med Næbbenes Spyd og med Fjerkraven som 
Skjold farer de løs paa hverandre, hopper, tramper og basker 
med Vingerne. Og næppe er Solen sunket ned bag de dæmrende 
Skove, før Urhanerne indfinder sig paa Festpladsen. De danser 
og springer, brummer og hvæser, drejer sig med rejste Fjer om 
hinanden, kradser og bides. — Men i Maagekolonien er der en 
øredøvende Larm hele Døgnet igennem. 

Det er Foraarets, det er Livsfornyelsens Tid, der fremkalder 
denne Rusning af Blodet. Nye Individer skal opstaa, et nyt 
Slægtled indledes. Den evige og ubevidste Gentagelse af det store 

6 



74 

Udviklingsskuespil, der er opført gennem Aarenes Millioner her 
paa Jorden, vil atter tage sin Begyndelse. 

Men ogsaa selve Fugleklassen har engang i længst forsvundne 
Dage haft sin Vaarbrud. Da sydede Blodet ogsaa i ubevidste 
gærende Længsler hos de sniaa krybdyragtige Væsner, der sprang 
fra Gren til Gren i Triastidens Træer og Buske. De følte en 
drivende Trang til at gøre Springene længere og længere ; der 
var el kildrende Behag ved at tvinge disse næsten ud over Mu- 
lighedernes Grænser, ved at friste det dybe Fald, ved at mærke 
den bærende Luftstrøms Pirring langs Skællenes Kanter. Da 
voksede disse langs Armens Bagrand ud i fligede Forlængelser, 
saa der opstod en ny Form af Faldskærmsflade, og Vingeflugten 
begyndte. 

Dog dette skimtede vi jo allerede i fjerde Afsnit; her skulde 
vi se at finde den Dyrestamme, fra hvilken en Fugleane kunde 
tænkes opstaaet, samt søge at forstaa, hvorledes Skelettet maatte 
være hos en Mellemform mellem Fugl og Krybdyr. 

Før vi kommer saa vidt, maa vi imidlertid danne os en kort 
Oversigt over de Resultater, vi naaede i de foregaaende Afsnit. 

Naar vi begynder med Begyndelsen, nemlig Fosterudviklingen, 
saa ser vi først en stor Lighed mellem Sædfim [spermium, Fig. 113) 
af Fugle og Krybdyr i Modsætning til Pattedyr. Udviklingen er 
ens hos de to Klasser, og Ligheden nedarvet fra lavere Former. 
»Det første Anlæg til Fugleovariet er ganske som hos Krybdyr, 
og Ægdannelsen fuldendes paa samme Maade« (W. Wal deyer). 
Æggene er ens (Fig. 114) i Modsætning til Pattedyrenes. Baade 
hos Krybdyr og Fugle findes Polyspermi. 

Ligheden i Ægkløvningen samt i Dannelsen af det ydre og 
indre Kimblad er meget betydelig; der er saa at sige ingen For- 
skel (Fig. 119 og 120). Primitivstriben (Fig. 123) er i sine Be- 
standdele og Betydning ganske ensartet hos Fugle og Krybdyr 
(O. Hertwig). Det mellemste Kimblads Opstaaen og Beliggen- 
hed (Fig. 124) er ligeledes ganske ensartet hos begge. 

Der findes i Principet store Overensstemmelser i Blomme- 
sækkens Blodkarnet hos Fugle og Krybdyr (Schauinsland). 
Fosterhinderne, det ydre og indre Frugtslør [amnion og serosa, 
Fig. 126) er ens hos begge. Pattedyrene er som Modsætning her- 
til i Besiddelse af Moderkage. 

Under Æggets videre Udvikling svarer Hovedtappen i Fugle- 
fostret til Rygfuren i Krybdyrfostret (Fig. 128 — 129), Rygmarvs- 



/o 



voldene og de tre Hjærneblærer udvikles paa samme Maade, 
ligesaa Ursegmenterne. I hele den paafølgende Fosterudvikling 
er Lighederne meget paafaldende (Fig. 130), Hovedets Udvikling 
er ganske ens hos begge (Fig. 132—135). — Fuglefostret udviser 
ingen Lighed med en Pattedyrflyver (Fig. 136). 

Gaar vi dernæst over til at undersøge Lighederne i Skelettet, 
saa er det os først og fremmest paafaldende, at Fuglenes hule 
Knogler genfindes hos Forbærerne (Præpuhici) blandt Kæmpe- 
øglerne, hos Urkrokodiller (Parasuchia) og hos Flyveøgler (Pte- 
rosaiiria). Hvormeget Oldfuglens hele Skelet lignede en For- 
bærers, saa vi af Fig. 80. 

Fig. 141 viste, hvor ganske ensartet baade Dækknogler og Er- 
statningsknogler anlægges i Krybdyrels og Fuglens Hovedskal. 
I Underkæben er dette særlig fremtrædende, idet F'uglefostrets 
Underkæbe gentager Fortidsfuglens (Fig. 140) og denne igen Kryb- 
dyrets. Dens Grene er hos Tandtærne (Ichthyornis) og Kridtlom 
(Hesperornis) heller ikke samfæstede, hvilket er en Krybdyrlig- 
hed. Yderligere er den i begge Klasser ophængt ved et Ledben 
(quadratum), som mangler hos Pattedyrene, disse sidste mangler 
ligeledes Quadratojugale. 

Vi saa tillige af Fig. 141, hvorledes der ved Svælgbuernes 
Omformning aabnede sig en dyb Kløft mellem Pattedyrenes Ud- 
vikling paa den ene Side og Krybdyrs og Fugles paa den anden, 
idet Pattedyrenes Underkæbe ikke svarede til Sauropsidernes. 
Af Ledbenet bliver jo nemlig dannet Høreknoglen Ambolten (in- 
ciisj, af Underkæbebruskens øverste Ende, Articulare, fremgaar 
Hammeren (mallens) og Dækknoglen Angulare bliver til Tromme- 
benet (tympaniciimj hos Pattedyrene, saa disses hele Under- 
kæbe kun svarer til den forreste Del af Sauropsidernes. Fuglene 
bringes herved i et langt inderligere Forhold til Krybdyrstammen. 

I Fig. 82, 88 og 89 havde vi Lejlighed til at sammenligne 
Kranier af Fugle og Fortidskrybdj'r. Vi saa da, at de tre Aab 
ninger, nemlig Næsehul, Præorbitalaabning og Øjehule, baade i 
Størrelsesforhold, Beliggenhed og omsluttende Knogler kunde 
være ganske ens hos Fugl og Krybdyr, samt at Hovedskallens 
Knogler laa ens hos begge; Fuglen har blot i Tidens Løb mistet 
Krybdyrets Transversum og nogle Benbroer. 

Som et meget væsentligt Træk maa fremhæves, at de tidligst 
kendte Fugle havde Tænder, Oldfuglen endog baade i Mellem- 
og Overkæbe, samt at ganske lignende Tænder fandtes hos de 

6* 



76 

ældste Foibæreie (Præpiibici, F'ig. 63). Vi saa af Fig. 155, at der 
ogsaa anlægges en Tandliste hos Fuglefostret: ligeledes var der 
en Antydning af Læber. 

Rygstrængens (chorda dorsalis) Forhold frembyder meget store 
Ligheder hos de to Klasser (S ch au in si and). Ogsaa Udvik- 
lingen af Hvirvelsøjlen er hos Fuglene aldeles som hos Kryb- 
dyrene. Fortidsøgler kunde have tvehule Hvirvler, og saadanne 
genfandt vi hos Fuglefostret (Fig. 144), hos Oldfugl og Tand- 
tærne. Hos Tandtærnen saa vi desuden Begyndelsen til Om- 
formningen af de tvehule Hvirvler (Fig. 13) til saddelformede 
(Fig. 40)^ 

Mellem Fuglenes Halshvirvler findes der Baandskiver (^men/scz';, 
som giver disse en nærmere Tilslutning til Krokodiller og Skild- 
padder (Schaui nsland). Fuglefoslret har ligesom Krybdj^rene 
kun to Bækkenhvirvler, det kan have indtil 13 frie Halehvirvler, 
og Rygstræiigen i dets Hale anlægges for lang (Gadow), alt- 
sammen Træk, der peger mod Krybdyret, hvilket Oldfuglens 
lange Hale jo ogsaa gør. 

Baade Krybdyr og F'ugle har Halsribben. Ribbenenes Ud- 
vikling foregaar paa samme Maade hos begge; ogsaa Krogtap- 
pene (Fig. 145) synes at tyde paa en Samklang mellem de to 
Klasser. Stillingen af Oldfuglens Bugribben viser stor Krybdyr- 
lighed (Fig. 158). 

Brystbenet anlægges hos Fuglefostret i to Halvdele (Fig. 146), 
og saaledes genfindes det hos F'ortidskrybdyr (Fig. 101). Dets 
Udvikling er ganske ensartet hos de to Klasser; det samme er 
Tilfældet med Skulderbæltet. To vel adskilte Nøgleben findes 
hos Kridtlom (Hesperornis). 

Anlægget til Lemmerne er ens hos Krybdyr og Fugle (Fig. 
127 og 130). Samklangen mellem Oldfugl og Fortidskrybdyr 
fremtræder stærkt i Forlemmets Skeletdele (Fig. 80). Den voksne 
Nutidsfugl har kun to Haandrodsknogler, men hos dens Foster 
anlægges indtil syv saadanne, hvilket viser stærkt mod Kryb- 
dyret, der har otte. 

Der kan findes fire vel adskilte Anlæg til Mellemhaand og 
Fingre hos Fuglefostret (Fig. 147). Dette peger mod Krybdyret, 
og da vi af Fig. 46 saa, at Svindet af Fingerstraaler begynder 
ved Haandens udvendige Side hos Fortidskrybdyr, hvorved alt- 
saa femte Finger svinder først, ligger det nærmest at antage, at 
Fuglefostrets fire Fingre ogsaa er de fire første. Haanden hos 



77 

Forbærerne (PræpiihiciJ kunde være nøjagtig som Oldfuglens, 
med det samme Antal Fingerknogler, de samme Fingie og 
samme Længdeforhold mellem disse (Fig. 46). Medens Antallet 
af Fingerled hos den voksne Fugl er 12-1, var det hos Old- 
fuglen 2-3-4 og hos Fuglefostret 2-3-2, hvilket ogsaa tyder paa, 
at Fuglens Fingre er første, anden og tredje. Vi fandt tydelige 
Kløer paa Fugleungers og voksne Fugles Fingre (Fig. 159-160 
og 162-65); Anlæg dertil saas ogsaa paa Fuglefostrets P'ingre 
(Fig. 147 og 149), Oldfuglen havde Kløer paa alle tre Fingre. 
Hoatsinungen klatrer om mellem Grene, hvorved den benytter 
Fingre og Kløer paa ganske krybdyragtig Maade. 

De tre Bækkenknogler anlægges nøjagtigt ens hos de to Klas- 
ser (P'ig. 150), og her maa vi navnlig lægge Mærke til, at Bære- 
knoglen (puhis) anlægges fremadrettet hos begge. Marsh har 
utvivlsomt Uret i at anse Fuglenes Processus pectinealis for 
modsvarende Krybdyrenes Bæreknogle. 

I Baglemmet er Overensstemmelserne særligt paafaldende. 
Lægbenet (fibiila) anlægges hos Fuglefostret lige saa langt som 
Skinnebenet {tibia, Fig. 151-152); hos Oldfuglen findes det fuldt 
udviklet (Fig. 4), ligesom hos Krybdyr (Fig. 62). Hos mange For- 
bærere (Præpubici) var Længdeforholdene mellem Laarben, Skin- 
neben og Mellemfod de samme som hos Oldfuglen; Baglemmet 
var i det hele taget fugleagtigt forlænget, med samme Bevægel- 
sesmaade og samme Fodspor som Fuglenes. 

Disse Krybdyrs Hælled fandtes desuden midt i Fodroden 
(Fig. 64), saa at de kropnære Fodrodsknogler var samfæstede 
med Skinneben og Lægben. Af Fig. 64 og 152 saa vi i Fugle- 
fostrets Fodrodsknogler ganske det samme Anlæg, samme Lej- 
ring og Omformning, den samme Adskillelse og Sammenvoks- 
ning som hos Fortidskrybdyr, vi saa Overgangen til Forholdet 
hos den voksne Fugl. 

Mellemfodsknoglerne er hos Fuglefostret tydeligt adskilte og 
selvstændige (Fig. 151-152), ligesom hos adskillige Fortidskryb- 
dyr {Compsognathidæ, Fig. 60 og 62). Mellemfoden kan hos disse 
være overordentlig fugleagtig, lang og tynd, og med en Knogle- 
stiUing ganske som hos Fuglene. Hos Fuglemime (Ornithomi- 
mus) findes en Fod saa fugleagtig, at man næppe skulde tro, 
at den tilhørte et Krybdyr (Fig. 60). Tæernes hele Karakter, 
deres Forkortning og Forholdet mellem de enkelte Taaleds Stør- 
relse og Antal er rentud forbløffende ens hos Fuglen og Kryb- 



78 

dyret. Tredje Taa er hos Fuglemime bleven en fugleagtig Løbe- 
taa, og Ledforbindelserne er Hængselled ligesom hos Fuglene. 
Første Taa kan hos Fortidsøgler være Bagtaa (Fig. 62 og 75), 
og den viser ligesom hos Fuglene Tilbøjelighed til at forsvinde, 
hvilket ogsaa kan ses af Fodsporene (Fig. 73). Foden anlægges 
femstraalet hos Fuglefostret (Fig. 151) og gentager altsaa Stamme- 
udviklingen. 

Anlægget til Centralnervesystemet er i det væsentlige ganske 
ens hos de to Klasser. En paafaldende Overensstemmelse er der 
i Neuromerernes Dannelse (Fig. 153). Overgangene fra Krybdy- 
rets til Fuglens Hjærne er ganske jævne (Fig. 168). Af Hjærnens 
Virkemaade saa vi desuden, at Fuglehjærnen er en Krybdyr- 
hjærne i den højeste Potens af dennes særlige Udviklingsmulig- 
heder. Der er ingen Forskel i Bygningen af Hjærnebarken (pal- 
Hum j hos Krybdyr og Fugle (Fig. 169), Pattedyrene viser derimod 
flere Nydannelser. 

løvrigt frembyder Sauropsidernes Fostre forbavsende Ligheder 
i Udviklingen af de allerfleste Organer, saaledes Mund, Tunge, 
Det Jacobsonske Organ (organon vomero-nasalej. Skjoldbrusk- 
kirtel (glandula thyreoidea), Brissel (thijmiis) og Tarmkanal. End- 
videre Lever, Milt, Nyrer, Hjærte (Fig. 154) og Blodkarsystem, 
saaledes f. Eks. den indre Halspulsaare (arteria carotis interna). 

Lungerne anlægges ogsaa ganske ens. »Krybdyrets Lunge 
udvikler sig nøjagtigt som Fuglefostrets« (F. Moser). Fuglenes 
Luftsække har deres Forbilled i Krybdyrlungen (Fig. 180—182). 

Fordøjelsesorganernes Udvikling er ensartet hos de to Klasser. 
Ligeledes frembyder Hannens Parringslem (penis) mærkelige Fæl- 
lestræk (Fig. 176) baade i sin Udvikling og hele Opbygning. Og- 
saa i de sekundære Kønskarakterers Udfoldelse mærkes paafal- 
dende Samklange, rimeligvis grundet paa den ensartede Hjærne- 
udvikling. 

Fugle og Krybdyr har ikke et Mellemgulv (diaphragma), som 
svarer til Pattedyrenes. — Ambiensmusklen (Fig. 183) er særegen 
for Sauropsiderne. 

Efter E. Lonnberg kan den sammensatte Næbside hos Fug- 
lene direkte homologiseres med tilsvarende Dele hos Krybdyr. 
Den mikroskopiske Undersøgelse af Skæl og Fjer viser, at Fjeren 
ikke er andet end et videre udviklet Skæl. Ikke alene kan Skæl- 
let blive til Fjer, men Fjeren kan endog blive til Skæl igen. 

Undersøgelsen af Sanseorganerne viste os forbavsende Over- 



79 

ensstemmelser mellem de to Klasser. Hjærnens Luglelabber var 
stærkt udviklede hos Fortidsfugle ligesom hos Krybdyr (Fig. 168). 
Næsehulheden er i det væsentlige ens hos Krybdyr og F'ugle, 
Næsemuslingen (Fig. 170) er af samme Grundbygning og har 
samme Virkemaade hos begge; de er heller ikke i Besiddelse af 
nogen ydre Næse saaledes som Pattedyrene, hvis Næsehulhed 
ogsaa støder næsten umiddelbart op til Hjærnen, medens hos 
Sauropsiderne en benet Skillevæg (Fig. 140 Sio) gør Afstanden 
ret betydelig (Fig. 170, 10 og 11). 

Øjets Udvikling hos Krybdyr og Fugle frembyder store Lig- 
heder; der er saa at sige ingen Forskel. Der findes Sklerotikaring 
hos begge, og de opfatter Farverne paa væsentlig samme Maade. 
Forsøg synes at vise, at der i Nethindens Bygningselementer 
findes et ret intimt Slægtskab imellem dem; begge mangler og- 
saa nogle smaa stjærneformede Nerveceller, som findes i andre 
Hvirveldyrs Nethinde. 

Linsens Anlæg og Udvikling (Fig. 172) er ganske ens i de to 
Klasser, ligesaa Cellernes Form og Stilling i Linsen. Til Forskel 
fra andre Hvirveldyr har begge en Linsekrans. Akkomodationen 
frembringes paa samme Maade, modsat Pattedyrenes. Ciliar- 
musklen og Irismusklen er kun hos disse lo Klasser tværstri- 
bede. Øjelaagenes Forhold saavel som den veludviklede Blink- 
hinde viser ligeledes Krybdyrs og Fugles Samhørighed. 

Ogsaa Øret frembyder paafaldende Ligheder i Modsætning 
til Pattedyr, saaledes i Sneglekanalens spændte Strænge. De 
smaa Høreknoglers Udvikling er jo af overordentlig Vigtighed. 

Vi ser af denne Optælling af Overensstemmelserne mellem 
Krj'bdyr og Fugle, at Lighederne ikke findes paa enkelte Punk- 
ter alene, men kan følges gennem alle Organismens Dele og 
igennem dens hele Udvikhng. I mange Organer var disse Sam- 
klange endog af ganske paafaldende Art. 

Hele dette store Bevismateriale har vi tidligere nøje drøftet i 
alle Enkeltheder; vi famler os ikke mere frem i Halvmørke, som 
Liitken gjorde, da han anstillede en lignende Undersøgelse. Nej, 
alt ligger fremme i det klareste Lys. 

Vi kan derfor med fuld Sikkerhed sige, at Fuglene 
er udgaaet fra Krybdyrstammen. Om dette kan der i 
Fremtiden ikke herske den sarteste Skygge af Tvivl. 



80 

I andet Afsnit, hvor vi undersøgte Fortidskrybdyrenes Fugle- 
ligheder, var det os ikke muligt at finde noget Krybdyr, hvis 
hele Skelet stod saa nær Oldfuglens, at der kunde være Tale 
om direkte Nedstamning. 

Men dengang vidste vi jo heller ikke, om Fuglene overhove- 
det nedstammede fra Krybdyrene, og vi kunde derfor ikke 
komme Spørgsmaalet nærmere. Nu da dette imidlertid ligger 
udenfor Tvivlens Muligheder, kan vi med større Sikkerhed vende 
os mod den Krybdyrorden, der synes at staa Fuglene nærmest. 

Ved Undersøgelsen af Kæmpeøglerne (Dinosauria) fandt vi, 
at blandt disse var det Forbærerne (Præpuhici), der frembød de 
fleste Fugleligheder. Deres Baglem kunde være meget fugleagtigt 
i alle Henseender, med Tæer (Bagtaa), lang Mellemfod og Hæl- 
led ganske som Fuglenes. Forlem (Haand og Fingre) og hule 
Knogler ligeledes; de havde tvehule Hvirvler, Halsribben, Bug- 
ribben og Tænder ligesom Oldfuglen. Kraniet havde stor Præor- 
bitalaabning. Led- og Vingeben var forskydelige. Underkæbens 
Grene forbundne ved Brusk. Naar vi alligevel ikke kunde be- 
tragte nogen af dem som en Fugleane, saa laa dette hovedsage- 
lig i, at de alle manglede Nøgleben. 

Fra disse Forbærere er Bagbærernes (Postpubici) Stamme 
muligvis udgaaet. Denne Underorden af Kæmpeøglerne rummer 
stærkt specialiserede Typer, som har fjærnet sig mere fra det 
oprindelige og derved mistet flere af de tobenede Forbæreres 
Fugleligheder. De kan derfor slet ikke komme i Betragtning 
som Fugleaner, uagtet flere Forskere i tidligere Dage har for- 
søgt at hævde dem som saadanne. 

Jeg skulde heller ikke have fremdraget dem paany, hvis der 
ikke efter andet Afsnits Trykning var udkommet en Afhandling 
om Hvirveldyrenes Stammeud vikling, hvori netop disse Bagbæ- 
rere anses for at være Fuglenes Forfædre. 

I »Die Kultur der Gegenwart, drifter Teil, vierte Abteilung, 
vierter Band: Abstammungslehre etc, Berlin 1914«, under »Phy- 
logenie der Wirbeltiere« skriver nemlig Professor J. E. V. Boas 
S. 567: »Dass nun aber eben die Ornithischia die Gruppe sind, 
von welcher wir die Vogel abzuleilen haben, darauf weist in 
erster Linie das Becken hin.« 

Ornithischia, d. e. Dyr med fugleagtigt Sædeben, er de samme 
som jeg her har kaldet Bagbærere (Postpubici), og efterat have 
afbildet og beskrevet deres Bækken, som vi kender fra Fig. 56 A, 



81 

69 og 77, fortsætter Professoren saaledes (i Oversættelse) S. 568: 
»Sammenligner vi hermed Bækkenet af en ung Tinamu eller 
ung Strudsfugl, [se Fig. 187] — Tinamuer og Strudse har i visse 
Retninger bevaret oprindeligere Karaktertræk end største Delen 
af de øvrige Fugle — saa erkender man ved første Blik, at 
Bækkenet egentligt er ganske det samme som Ornithischiabæk- 
kenet. Ilium er det samme, kun forlænget endnu mere fortil og 
bagtil og forbundet med endnu talrigere sammensmeltede Hvirv- 
ler; Ischium har helt igennem samme Karakter, slankt, bagud- 
rettet; det samme Postpubis er tilstede, og netop i samme Lej- 
ring; fra Ischium til Postpubis gaar den samme lille Benbro; 
endelig finder vi Os pubis selv i mer eller mindre tilbagedannet 
Skikkelse [in riickgebildeter Gestalt], men ellers lignende Orni- 
thischiernes. Tilslutningen er ligefrem vidunderlig [Der Anschluss 
ist geradezu wundervoll].« 

»Hos de fleste Fugle mangler den Udvækst, der modsvarer 
det egentlige Os pubis. Hos andre (f. Eks. Høne) er der omtrent 
paa samme Sted en lignende Udvækst, men den udspringer fra 
Ilium. Sandsynligvis maa Forholdene opfattes saaledes, at Iliums 
Forbeningsgrænse (Bækkenet er jo nærmest [ja /Aniachst] een 
Brusk, hvori der optræder tre Forbeningscentra) har grebet over 
paa Os pubis og at dette sidste derved delvis er bleven optaget 
i hint. Under Bækkenets første Udvikling finder man det bru- 
skede Postpubis rettet mere nedad, i Stedet for bagud. Man 
har deraf meget naivt draget den Slutning, at Fuglenes Post- 
pubis ikke svarer til Ornithischiernes Postpubis, men til Kryb- 
dyrenes ægte Pubis (som er rettet nedad og fortil). Det forstaar 
sig, at denne Slutning ikke kan drages; hvorledes Dinosaurier- 
nes Postpubis forholdt sig under Udviklingen, kan vi ikke vide, 
det er helt igennem [durchaus] muligt, at det hos Ornithischia- 
fostre forholdt sig ganske lignende som hos Fuglefostre. Og- 
saa Fuglefostrenes Ischium har iøvrigt en lignende Retning [ist 
ubrigens åhnlich gerichtet] som dets Postpubis og den hele Leje- 
ændring af disse Dele under Udviklingen staar maaske i For- 
bindelse med Sammenbøjningen af Fosterets bagerste Del og 
har ingen »dybere« Betydning.« 

Ved Omtalen af Fig. 56 gjorde jeg opmærksom paa, at den 
Lighed, der er mellem et Bagbærerbækken (A) og Fuglebækkenet, 
kun var overfladisk, og dette blev yderligere begrundet i Teksten 
til P'ig. 150, saa disse Postpubisfantasier er allerede dér gendrevne. 



82 




Men lad os se lidt 
nærmere paa Professo- 
rens Paastande. I Fig. 
187 har jeg sammenstillet 
to af hans Illustrationer 
af et Rheabækken, men 
fra forskellige Værker. 
Det er interessant at se, 
hvorledes det sidste (det 
nederste) af disse paa en 
langt bedre Maade svarer 
til Professorens Formaal 
end det øverste, idet 
Punkterne p og f er 

Fig. 187. To Bækkener af Nandu (Rhea anieri- paafaldende forstørrede. 

cana) begge efter J. E. V. Boas. Øverst fra Lære- ,, , i i i 

u • V I • ma;. j * *• IV u u Mau maa dog beklage, 

bog 1 Zoologien 1905. nederst fra »Die Kultur '^ *^ 

der Gegenwart etc. 1914«^^; Gengivelsen er fotogra- ^^ ^^^^ smukke Benbro 

fisk, direkte efter de to Værker, a og 1 LedsUaal f ikke findes i de ældste 

(acetabulum) , f Udvækst fra Sædebenet, il Hofteben Fuglebækkener, hverken 

(iliuni) , IS SæAehen (ischiiim) , \} processus pectine- \^q^ Tandtærne (Fig 56) 

alis (af Boas betegnet som piibis), pp og p^ Bære- ^^^^^^ Kridtlom (Fi«. 28); 

knogle {piibis, af Boas betegnet som postpiibis). ^ t^- -^ - 

den maa altsaa være en 

senere Erhværvelse hos Strudsfuglene og kan derfor ikke komme 
i Betragtning som Bevismateriale af nogensomhelst Betydning. 

Saaledes forholder det sig ogsaa med den Udvækst p, som 
Professoren uden nærmere Begrundelse kalder Os pubis. Det, 
der netop skulde bevises, for at man kunde være i Stand til at 
homologisere de enkelte Dele i de to Dyrestammers Bækken, 
antager han her som givet. Thi hvis denne Udvækst havde 
været Fuglenes egentlige Bæreknogle, maatte den jo have været 
meget stærkt udviklet for Millioner af Aar siden i de ældste 
Fugles Bækken og vise sig aflagende i Tidernes Løb. Men 
dette er jo slet ikke Tilfældet, tværtimod (Fig. 28, 49, 56 C og 
197 G og D). 

Det er vel rigtigt, at Strudsfuglene i visse Henseender har 
bevaret oprindeligere Karaktertræk end de fleste øvrige Fugle, 
men i andre er de dog ved deres særlige Bevægelsesmaade stærkt 
specialiserede, ja degenererede. Naar man derfor vil benytte disse 
Fugle til at klare Afstamningsspørgsmaal, maa man helst være 
saa meget Zoolog, at man kan se, hvilke Træk der er de op- 



83 






Fig. 188. Tre Bækkener af 
Strudsfugleunger: C Kasuar 

(Casiioriiis) , S Afrikansk 
Struds (Strnthio camehis) og 
R Nandu eller Amerikansk 
Struds (Rhea americana). RI 
Partiet om Hofteskaalen af en 
ung, men voksen Xandu, R2 
det samme af en gammel 
Nandu. Alle tegnede paa vort 
zoologiske Museum, at Led- 

tladen (antitrochanter) for 
Laarbenets Trochanter, i Hof- 
teben (iliiim), is Sædeben 
(ischiiimj, p Bæreknogle (pii- 
his), pr. pe. processus pectinca- 
lis, s Sømmen mellem Hofte- 
ben og Bæreknogle. 

( rindelige, og hvilke der 
er frembragt ved Specia- 
liseringen. Dette er iøv- 
rigt slet ikke saa van- 
skeligt, thi Størsteparten 
af de oprindelige Træk 
kan aflæses hos Foste- 
ret, saaledes som vi saa 
det i tredje Afsnit (se navnlig Oversigten i Afsnittets Slutning). 

Her er det imidlertid, at mine Undersøgelser afviger fra Pro- 
fessorens. Udvæksten p hører nemlig ikke til de oprindelige 
Træk, men er en senere frembragt Tilpasning. Som man vil se 
af de Bækkener, jeg har tegnet i Fig. 188, findes denne Udvækst 
ikke hos den meget unge Strudsfugl og heller ikke hos Fosteret, 
hvilket ses af Emubækkenet i Fig. 56 D. 

Paa vort zoologiske Museum har jeg undersøgt og sammen- 
lignet en hel Del Strudsebækkener og derved set, at der i Unge- 
bækkenel paa hver Side af Sømmen (s) mellem Hofteben og 
Bæreknogle findes en Fremragning fortil, og at begge disse hos 
den gamle Fugl slutter sig sammen til en Bentap, gennem hvil- 
ken Sømmen altsaa kommer til at forløbe. I Ungestadiet sidder 
der paa denne Benlaps Sted noget Brusk, men hvormeget af 
dette der hører til Hoftebenet og hvormeget til Bæreknoglen, kan 
jo ingen afgøre. Først naar Forbeningen er fuldstændig, kan 




84 

man iagttage de enkelte Knoglers GraMiser i deres Helhed. Vi 
ser da tydeligt af Fig. 188 RI, at Sømmen ikke gaar gennem 
Midten af denne Bentap (pr. pe.); Tappens Spids tilhører Hofte- 
benet. Sømmen gaar lidt højere op paa Bækkenets indvendige 
Side, saa at Sammenstødsfladen mellem de to Knogler staar 
skraat mod Overfladen. Saaledes kan man maaske sige, at hos 
denne Strudsfugl deltager Bæreknoglen ogsaa noget i Dannelsen 
af Processus pectinealis. 

Man vil af alt dette se, at Professorens Tegning ikke er rig- 
tig, idet ikke alene Sømmen mellem Hofteben og Bæreknogle 
er anbragt ganske forkert, men Bentappen p findes dels ikke 
paa et ungt Rheabækken, dels er den paa det gamle Bækken 
hverken af den Størrelse eller Form (se pr. pe. i Fig. 188 R2) 
som i Professorens sidste Tegning (Fig. 187 nederst). Denne Teg- 
ning synes at indeholde Træk, der ikke findes samtidigt paa 
noget Rheabækken. Bentappen p og Benbroen f samt Sæde- 
benets Svajning peger mod den gamle Fugl, men til Gengæld 
er Ledfladen for Laarbenets Trochanter endnu ikke udviklet 
saaledes som paa det ældre Rheabækken (at i Fig. 188). 

Der skal en ikke ringe Dristighed til at begrunde Fuglenes 
Afstamning paa en Tegning af denne Art. Thi Professoren siger 
Side 569: »Der nahe Anschluss des Vogelbeckens an das der 
Ornithischia ist eigentlich lur die Erkenntnis der Verwandschaft 
entscheidend«. 

Det vilde føre for vidt her at komme ind paa en nærmere 
Drøftelse af Fuglenes Processus pectinealis. Jeg har selv under- 
søgt en Mængde Bækkener af Fugleunger fra forskellige Ordener 
og paa dem alle fundet den helt tilhørende Hoftebenet, som i 
Fig. 150, 6. Dens Udviklingsgrad, der kan være meget forskellig 
selv hos ganske nærstaaende Fugle, staar i Almindelighed i lige- 
fremt Forhold til Forekomsten og Udviklingen af Ambiensmusk- 
len (Fig. 183), som udgaar fra denne Tap. Det hele viser tydeligt 
den sekundære Tilpasning af disse Dele efter visse Livsvilkaar, 
saa man maa undre sig over, at det har kunnet falde nogen 
ind at sætte Fuglenes Afstamning i Forbindelse med en saadan 
Tilfældighed. 

De Gælninger, som Professoren benytter for at tvinge denne 
Hoftebensudvækst over paa Bæreknoglen, er meget betegnende. 
Naar Bækkenet er een Brusk, synes det dog ganske mørk Tale, 
»at Iliums Forbeningsgrænse har grebet over paa Os pubis«, 



85 

der jo altsaa endnu ikke eksisterer som saadant. Man kunde med 
lige saa liden Ret paastaa det modsatte. — At lian kalder Viden- 
skabsmænd naive, fordi de har draget en Slutning, som ikke 
passer ham, maa vel holdes ham tilgode. — Man vil af Fig. 
150, 1 og E se, at Retningen af Fuglens og Krybdyrets bruskede 
Pubis er nøjagtig ens. — Da vi ikke kan vide, hvorledes Dino- 
sauriernes Postpubis forholdt sig under Udviklingen, saa kan 
Professor Roas jo heller ikke vide det, og det var vel derfor 
bedre at lade dette ligge. — Naar han for at forklare Lejeæn- 
dringen af Fuglenes Pubis nævner Fosterets Sammenbøjning som 
Aarsag, saa forstaar man tilfulde Værdien af denne Rortforkla- 
ring ved at erindre, at Sammenbøjningen af Krybdyrenes Foster 
under Udviklingen er ganske som Fuglefostrets. — Hvad Pro- 
fessoren skriver om »dybere^< Relydning, synes derfor at passe 
bedst paa hans egen Revisførelse. 

Senere behandler han Fugles og Ragbæreres Mellemfod, og 
til Sammenligning afbilder han Mellemfoden af Fuglemime ( Or- 
nithomimus), som han kalder »en af Ornithischierne«. Dette er 
er ikke rigtigt, thi baade i de amerikanske Værker, hvori denne 
og dens nære Slægtning Fuglerøver [OrnUholestes , Fig. 80) be- 
skrives og i Zittels »Grundziige der Palåontologie, Rerlin 1911« 
henregnes begge til Forbærerne under Familien Coinpsognathidæ 
(se ogsaa Fig. 62). Hans Sammenligning yder altsaa intet Revis 
for hans Paastande. 

Ligesaa heldig er han med Hovedskallen. Jeg har i Fig. 82 
afbildet Kraniet af Dolkhnger (Igiianodon), som virkelig er »en 
af Ornithischierne«, og sammenlignet det med Oldfuglens. For- 
skellighederne var iøjnespringende. Disse Ragbæreres Hovedskal 
var meget stærkt specialiseret paa Grund af deres Plantekost, 
saa hele dette Kranium har faaet noget drøvtyggeragtigt over 
sig. Præorbitalaabningen var næsten helt svunden. Kindbuen 
ganske omformet, og navnlig deres særprægede Tandbygning 
(Fig. 86) gjorde Fuglenes Afstamning fra disse Dyr til en Umu- 
hghed. Man tænke blot paa Fladnæb (Trachodon) med dens 
2072 Tænder. Professor Roas sætter derfor heller ikke et saa- 
dant Kranium op til Sammenligning men benytter Hovedskallen 
af Anchisaiirus, der hører til samme Familie som Oldtand [The- 
codontosaiiriis, Fig. 63) og er en Forbærer uden noget Postpubis. 
Dette synes Professoren imidlertid at have overset, hvilket næppe 
styrker Revisførelsen. 



86 

Til Sammenligning med Fuglekraniets Underside tager han 
Hovedskallen i\{ Diplodociis, en af de uhyre lange, firbenede For- 
bærere, som altsaa heller ikke havde noget Postpubis. 

Det Bagbærerbækken, som Professoren afbilder, er af Campto- 
saiiriis, der var fra øvre Jura og altsaa samtidig med Oldfuglen; 
Ornithomimns og Diplodocus er fra Kridttiden. Alene paa Grund 
af Tiden kan derfor intet af disse Dyi' komme i Betragtning som 
Stamfader til Fuglene, hvilket dog maaske burde have været 
bemærket. 

Det mest forbavsende i hele Professorens Afhandling er allige- 
vel Slutningen. Han skriver S. 572: »Hvad der imidlertid maa 
overraske, er, at et Nøgleben aldeles [durchweg] mangler hos 
Dinosaurierne, medens det findes saavel hos mange andre Kryb- 
dyr som hos Fuglene. Men med Fuglenes »Nøgleben« forholder 
det sig paa en egen Maade [hat es seine eigene Bewandtnis]. 
Det er som bekendt [ist bekanntlichl et uparret Gaffelben [gabe- 
licher Knochen], der er indføjet mellem øverste Ende af Cora- 
coidea og øverste Ende af Brystbenskammen, medens den ens- 
benævnte [gleichnamige] Knogle hos Krybdyrene er parret og 
gaar fra Skulderbladet til Forbrystbenet. Under disse Omstæn- 
digheder er den Formodning tilstedelig, at Fuglenes saakaldte 
Nøgleben slet ikke svarer til [gar nicht gleichwertig ist] Kryb- 
dyrenes, men fremstiller en Nydannelse, en Forbening af Baand- 
apparatet ved Brystbenets Forende, en Konsekvens af Forlem- 
mernes vældige Udvikling, som kræver en særlig Fastgøring af 
Skulderbæltet. Saaledes kan der heller ikke paa Grund af Skul- 
derbæltet rejses nogen gyldig [triftiger] Indvending mod Fuglenes 
Afledning fra Dinosaurierne.« 

Hvad man navnlig her maa beundre, er den overlegne Maade, 
hvorpaa Professoren bringer Fuglenes Nøgleben til at forsvinde. 
Og med hvor lidt er ikke det hele gjort! Først sættes Nøgle- 
benet i Gaaseøjne, hvorved det straks faar noget mistænkeligt 
over sig. Et Par Linjer læ^ngere nede er det blevet til Fuglenes 
saakaldte Nøgleben. Og lidt efter bliver det helt borte mellem 
F^ingrene paa os, uden at der efterlades blot saa meget som den 
lille Rest, vi dog havde at glæde os over ved den egentlige Bære- 
knogles Forsvinden. Det hele er virkelig »geradezu wundervoll«. 

Mon det alligevel ikke er en Smule dristigt at forudsætte som 
bekendt, at Fuglenes Nøgleben er en uparret Knogle. Thi for 
enhver Ornitolog er jo netop lige det modsatte bekendt. 



87 



At Fuglenes Gatrelben dannes ved Sammenvoksning af to 
selvstændige Knogler og altsaa er parret, viser nemlig allerede 
Fortidsfuglene os. Jeg kan her nævne Kridtlom (Hesperornis 
regalis), hvis to Nøgleben kun berørte hinanden i Midtlinjen 




Fig. 189. Dele af Skulderhæltet hos forskellige Fugle for at vise Noglebenenes 
Forhold indbyrdes, til Forbrystbenet og til Skulderbladet. 1 Kridtlom (Hesper- 
ornis regalis) fra Kridttiden efter Marsh, 2 Flamingo (Palælodus ambigiius) 
fra Undermiocæn, efter A. iM il ne Edwards, 3 fem Dages Honsefoster (Ga/Zus 
dom.), efter Goette. 4 og 10 stor Unge af Pengvin (Eiidyptes chrijsocome), 5 
Foster af Havmaage (Lams argentatiis), 6 Kæmpetukan (Ramphastos toco), 7 
Foster af Fasan (Phasianus colchiciis), 8 og 9 Foster af Lomvie (Uria troile), 
11 Foster af Hoatsin (Opisthocomus crisiatus) , 12 Foster af Rørhøne (Galli- 
nula chioropiis), 13 Foster af \'ibe (Vanellns crisiatus). 4 — 13 efter Parker, 
cl Nogleben (claviciila), co Ravnenæbsbcn (coracoideiim), ep Forbrystben (epi- 
slernum), s Skulderblad (scapiila). st Brj'stben (slerniim). 

(Fig. 189, 1). Marsh siger derom i »Odontornithes« Side 61: 
»Nøglebenene hos Hesperornis er adskilte, og de ligner ikke 
nogen Nutidsfugls, men der er stor Lighed med de tilsvarende 
hos nogle Fuglefoslre«. Saa sent som i Miocæntiden er Adskil- 
lelsen mellem Nøglebenene ganske tydelig, hvilket ses af Fig. 
189, 2. Hos flere Nutidsfugle, saaledes nogle Papegøjer og Tu- 
kaner, naar Nøglebenene ikke engang sammen i Midtlinjen (Fig. 
189, 6), og Fosterudviklingen viste os jo, at de ligesom det øv- 
rige Skulderbæltes Ben anlagdes med et paa hver Side (Fig. 146), 
ganske som hos Krybdyrene. Og ganske ligesom hos disse an- 
lægges Nøglebenene hos P'uglene ogsaa som Dækknogler fra hud- 
agtigt Grundlag, medens baade Ravnenæbsben og Skulderblad 



88 

anlægges som Erstatningsknogler med brusket Forstadium. I 
Fig. 189, 3, 5, 7, 8, 10 og 11 er givet nogle Eksempler paa ad- 
skilte Nøgleben i tidlige og senere Fosterstadier. 

Professoren fremhæver dernæst, at der er den Modsætning 
mellem Fugles og Krybdyrs Nøgleben, at de hos de første er 
indføjede mellem øverste Ende af Ravnenæbsbenene og Bryst- 
benskammen, medens de hos sidstnævnte gaar fra Skulderblad 
til Forbrystben. Spørger vi her om Forholdet hos Fortidsfuglene, 
saa svarer Dames, at Oldfuglens (ArchæopteryxJ Skulderblad i 
sin kropnære (proksimale) Ende har en indadtil og fortil rettet 
Fremragning for Nøglebenets Tilhæftning. Det er desuden saa 
heldigt, at en Del af Nøglebenet er bevaret hos Tandtærnens 
nære Slægtning Apatornis. Om dette siger Marsh i »Odontor- 
nithes« Side 147: »Det frembyder ikke nogen Ledflade for Ravne- 
næbsbenet, men tilspidser sig mod sin lidt affladede Ende, som 
er afpasset for Tilheftningen af Skulderbladets Akromionstap«. 
Vi ser deraf, at det ogsaa hos Fuglene er et oprindeligt Træk, 
at Nøglebenet gaar til Skulderbladet. Vender vi os til Foster- 
udviklingen, saa bekræftes dette i aller højeste Grad. Hos et 
fire Dages Hønsefoster fandt Goette, at Nøglebenet hang over 
Leddet sammen med Skulderbladet (Fig. 196, 3). I Fig. 189 af- 
bilder desuden 4, 9, 12 og 13 dette med tilstrækkelig Tydelighed. 

At Fuglenes Nøgleben gaar til øverste Ende af Brystbens- 
kammen, viser just deres nøje Overensstemmelse med Kryb 
dyrene, thi dette Parti er netop det samme som Krybdyrenes 
Forbrystben (episternum). Goette, som har anstillet meget grun- 
dige Undersøgelser af Skulderbæltets og Brystbenets Udvikling 
hos Hvirveldyrfostre, siger om Fuglefostrets Nøgleben (Arch. f. 
mikr. Anat. Bd. 14 1877, S. 557): »Hver Skulderhalvdels Nøgle- 
bensanlæg indeholder kun i sin laterale Del det egentlige Nøgle- 
ben, dets tilbagebøjede mediane Fortsættelse griber tidlig over 
paa Brystbenshalvdelens mediane Rand og danner Episternal- 
apparatet«, se Fig. 196, 3 og 189, 3. Og yderligere S. 556: »Midter- 
lamellen, der ligeledes smelter sammen af to Sidehalvdele, er nu 
i Virkeligheden i F'ællesskab med den hele Crista Sterni [Brj'st- 
benskammen] efter sin Oprindelse og Forbindelser homolog med 
Sauriernes Episternum«. Hvor nøje Overensstemmelsen mellem 
F'uglefoster og Fortidskrybdyr er, ses ved at sammenligne Fig. 
196, 1 og 3. Dette Forbrystben (episternum) fremtræder med sær- 
lig Tj^delighed hos Hoatsin (Opisthocomus cristatnsj, thi denne 



89 

Fugls Kro er saa stærkt udviklet, at den hviler paa Forparten 
af Brystbenet, og derfor har en Køl kun kunnet udvikle sig i 
dettes bagerste Parti. Forbrystbenet forbliver derved helt adskilt 
fra Brystbenskammen (Fig. 189, 11 og 196, 2). 

Der er saaledes den mest fuldkomne Overensstemmelse mel- 
lem Fugles og Krybdyrs Nøgleben, og hvis man ikke her vil 
tale om Homologi, saa maa man aldeles ophøre med at jævn- 
føre de enkelte Skeletdele i Hvirveldyrklasserne. 

Hvad her er fremsat, synes heller ikke tidligere at have været 
ukendt for Professoren, thi i »Lærebog i Zoologien, tredje for- 
øgede Udgave, 1905«, skriver han S. 533 under Fugle: »Skulder- 
bæltet slutter sig nær til Krybdyrenes .... Nøglebenene (Gaffel- 
benet) er to lange, tynde Ben, der hos de allerfleste Fugle ved 
deres nederste PZnde, hvor de ved et Baand er hæftede til Bryst- 
benskammens Forende, er sammenvoksede med hinanden; ved 
deres øverste Ende er de hæftede til Skulderbladet og til øverste 
Ende af Bavnenæbsbenet.« 

Just det modsatte af, hvad han her lærer de Studerende, sy- 
nes han altsaa nu, mærkeligt nok, at forudsætte bekendt, og 
man kan vel i en ny Udgave af Lærebogen vente at finde Pro- 
fessorens nyeste Paastande som Lærestof. Allerede i den nuvæ- 
rende Udgave er Nandubækkenet nemlig afbildet paa S. 535 og 
han skriver sammesteds: »Denne Udvækst [Fig. 187 p] svarer til 
Hoveddelen af Dinosauriernes Skamben og til Skambenet hos 
andre Krybdyr, medens den øverste Del af Skambenet (p^) hos 
Fuglene svarer til den bagerste Udvækst paa Skambenet hos 
Dinosaurierne.« Dette synes at forudsætte, at alle Dinosaurier 
var i Besiddelse af et Postpubis. Og det staar maaske i For- 
bindelse med, at medens Professoren i »Kultur der Gegenwart« 
begynder med at aflede Fuglene fra Ornithischia, saa ender han 
med »eine Ableitung der Vogel von den Dinosaurien« (se oven- 
nævnte Citat), et noget mindre klart Resultat. 

Efter det her fremsatte vil man kunne danne sig en Fore- 
stilling om det Indtryk, som Udlandet maa faa af dansk viden- 
skabelig Zoologi og Palæontologi i Nutiden med Professor Boas 
som den ypperste Repræsentant for disse Fag. 

Det kan aabenbart ikke fremhæves tidt nok, at der fra en 
Dyrestamme, som allerede er særpræget i en bestemt Retning, 
ikke kan være udgaaet Dyreformer, som er særprægede i en hel 



90 

anden. Og naar man overhovedet vil behandle Afstamnings- 
spørgsmaal, gør man bedst i allerførst at sætte sig grundigt ind 
i D ol los geniale Udviklingslov. Den blev ret udførligt omtalt i 
første Afsnit, og jeg haaber, at Læserne har forstaaet dens store 
Betydning. 

I andet Afsnit, hvor vi sammenlignede Skeletdele af Forlids- 
øgler med de samme af Fugle, fandt vi først betydelige Fugle- 
ligheder blandt Kæmpeøglernes Forbærere (Præpubici), dernæst 
blandt Urkrokodiller (Parasiichia), hvor Materialet dog var noget 
mangelfuldt, og endelig hos Flyveøglerne (Pterosaiiria). Kæmpe- 
og Flyveøgler var dog af flere Grunde udelukkede fra at kunne 
være Fuglenes Forfædre, blandt andet fordi de begge manglede 
Nøgleben. Urkrokodillerne derimod frembød tilsyneladende ingen 
Mangler i saa Henseende, og vi skal derfor nu se lidt nærmere 
paa disse Krybdyr, hvis Skelet gennem nyere Fund er kendt i 
saa godt som alle Enkeltheder. 

Da alle "de tre her nævnte Krybdyrordener havde saa mange 
væsentlige Træk fælles med Fuglene, kan vi deraf slutte, at de 
ogsaa maa vise store Ligheder indbyrdes. Ved Undersøgelsen 
af Seler omochlus, Saltopiis og Podokesaiirus (Fig. 90) saa vi jo i 
Virkeligheden ogsaa, at der i Triastiden fandtes Kæmpeøgler og 
Urkrokodiller, som det var vanskeligt at holde ude fra hinanden 
netop af de nævnte Grunde. Og bortset fra den uhyre Udvik- 
ling af Flyveøglernes fjerde Finger, frembyder de tidligste For- 
mer af disse ligeledes paafaldende Fællestræk med Forbærere 
og Urkrokodiller. Det er vigtigt at lægge Mærke til dette, thi vi 
kan af disse i mange Henseender paralleltløbende Udviklings- 
rækker drage Slutninger med Hensyn til F'ugleanernes Omform- 
ning; og Enkeltheder, som vi mangler i den ene Række, kan 
vi — med nogen Varsomhed naturligvis — udfylde fra de andre. 
Jeg har derfor paany taget Skeletdele ogsaa af Forbærere og 
Flyveøgler op til Sammenligning. 

Parasuchieren Scleromochliis (Fig. 90 og 205) viste os et lille 
let bygget Dyr med stort Hoved paa en kort Hals og Krop, 
lange Forlemmer, men endnu meget længere Baglemmer og en 
lang Hale. Haanden var svag, men Mellemfoden langstrakt. Gen- 
nem de fem fundne Eksemplarer kender man hele Skelettet saa 
nogenlunde, uagtet de fine og tynde Knogler er meget sønder- 
brudte. 

Bækkenet er fæstet til fire Hvirvler, og Skulderbæltet har 



91 

stavfonnede Ravnenæbsheii som hos Fugle og Flyveøgler. Baade 
F. V. Huene og R. Broom er uafhængigt af hinanden kommcl 
til det Resultat, at Scleromochlns maa have været et Faldskærms- 
dyr, der havde en Faldhud udspændt mellem For- og Baglem- 
mer og maaske mellem Baglemmer og Hale. De lange Ben og 
de temmelig lange, skarpe Kløer gjorde det vel egnet til Klatring 
i Træernes Grene, og i mægtige Spring skulde det altsaa have 
kastet sig fra Træ til Træ, ligesom Nutidens Flagredyr (Fig. 108). 

Delte ser altsammen meget sandsynligt ud, og v. Huene påa- 
viser yderligere, at denne Parasuchiers Fod næppe var forskellig 
fra Juratidens Flyveøglers, og han mener, at selv om Dyret ikke 
kan have været Stamfader til Flyveøglerne (den svage Haand), saa 
har den dog sikkert staaet deres Udspring nær. Efter sin Fodrod 
{Hælled), siger v. Huene, maa delte Krybdyr sikkert have været 
en Saalegænger, d. v. s. at den har lagt hele sin lange Fod mod 
Grenen uden at omfatte den. Dette er vel muligt, men maa i 
saa Tilfælde bero paa en sekundær Tilpasning, thi Dyret kan 
umuligl have erhværvet sin lange Mellemfod ved at leve i Træer. 

Lange Mellemfodsknogler ser vi blandt Nutidens Dyreformer 
udvikle sig hos udprægede Løbere og Springere; de udformes 
ved Bevægelse paa Jorden, ikke i Træer. Tilsyneladende er der 
to Undtagelser fra dette. Hos de udmærkede Springere, Frøerne, 
er Mellemfoden forholdsvis kort og dens Knogler ikke sanifæ- 
stede; det samme er Tilfældet med den springende Spøgelseabe, 
Tarsiiis spectrnm. Hos begge er til Gengæld to af Fodrodsknog- 
1erne meget stærkt forlængede, og O. Abel har meget træffende 
paavist, hvorpaa denne Forskel fra de andre springende Dyr 
beror. Disse sidste (Kænguru, Springmus, Springhare, P^gern 
o. s. V.) sæller nemlig Taaspidserne mod Underlaget efter Springet, 
og Mellemfoden virker her som fjedrende Mellemstykke, medens 
Frøer og Spøgelseaber falder ned paa hele Fodsaalen, og de 
har derfor maattet udforme to forlængede Fodrodsknogler som 
fjedrende Mellemled. 

Efter dette maa vi slutte, at Scleromochlns (i Løbet af adskil- 
lige Tusind Aar naturligvis) erhværvede sin lange Mellemfod ved 
Spring paa Jorden, før den er gaael i Træerne og er bleven 
Faldskærmsdyr. Vi ser altsaa her en Parasuchierstamme, der 
har gennemløbet lignende Stadier, som vi maa tænke os, at 
Fuglenes Øgleforfædre har, fra Løb paa Jorden til Spring i 
Træer med Udvikling af en Faldskærmsflade. All taler for, at 



92 

det er gaaet Flyveøglernes Forfædre paa samme Maade, blot 
var disse Krybdyrs Fod jo svag, den vedblev at ligne Foden hos 
Scleromochliis, medens F'uglenes Forfædre ved Livet i Træerne 
niaa have udviklet en kraftig Gribefod. 

Det sjmes udelukket, at Scleroniochlus kan have været Slam- 
fader til Fuglene. 

Vor Viden om Parasuchieren Ornithosiichiis Woodiuardi, hvis 
Hovedskal vi i andet Afsnit sammenlignede med Fuglens (Fig. 
88), er bleven væsentlig forøget ved nyere Fund ; men det er 
navnlig gennem R. Brooms Beskrivelse (Proceed. of the Zool. 
Soc. London 1913, Vol. 2) af et nogenlunde vel bevaret Skelet 
af Parasuchieren Enparkeria capensis fra de øvre Triaslag i Syd- 
afrika, at vi har faaet Oplysning om flere væsentlige Træk, som 
fuldstændiggør vore Fordringer til en Fugleane. 

Allerede i andet Afsnit forsøgle jeg at give et Rids af en saa- 
dan. Og da vi nu med Sikkerhed véd, at denne Ane var et 
Krybdyr, kan vi efter vort nuværende Kendskab til Forlidsfugle, 
Fosterudvikling og Fugleanatomi sige med nogenlunde Nøjagtig- 
hed, hvorledes dens Skelet i store Træk maa have været. Dens 
Hjærne har været lille, og Kraniet med et lydeligt øvre og nedre 
Tindingehul, Øjehulen stor og med Sklerotikaring, en veludviklet 
Præorbitalaabning, Ledbenet (quadrahim) muligvis endnu ube- 
vægeligt, Benbroerne fra Postorbitale og Lacrymale til Kindbuen 
endnu tilstede, ligesaa Transversum; endelig ægte, kegleformede 
Tænder siddende i Tandgruber. Hvirvlerne maatte være plane 
eller tvehule (amfikøle), men da deres Antal kan variere meget 
selv hos nærstaaende Arter, er selve Tallet mindre væsentligt; 
hos en Fugleane kunde vi vel vente at linde et lignende Antal 
som hos Oldfuglen, dog behøver Bækkenet kun at have to sam- 
fæstede Hvirvler (Fuglefostret); lang Hale naturligvis. Ribben 
muligvis med Krogtappe, Bugribben. Skulderbællet maatte være 
uden Lyde, indeholdende baade Nøgleben og F'orbrystben (epi- 
sternum)\ Bækkenets Bæreknogle (puhis) rimeligvis endnu frem- 
adrettet, men muligvis paa Vej til at bøje sig bagud. Haanden 
med mindst fire Fingre (Fuglefostret), Foden med veludviklet 
Mellem fod og fem Tæer. 

Idet vi nu gennemgaar Skelettet af disse to Urkrokodiller, vil 
vi prøve, om de skulde opfylde alle de Fordringer, vi maa stille 
til en Fugleane. 

Hvad der ved Beskrivelsen af Fig. 88 og 89 blev sagt om 



93 



Fig. 190. Hovedskal i 
Profil. A af Langhalen 
Scaphog nathus crassi- 
rostris fra Jura efter 
H.V.Meyer, B af For- 
bæreren Anchisaiiriis 
cohirns fra Trias efter 
O. Marsh, R. S. Lull 
og F. V. H u e n e , C af 
Parasuchieren Eiipar- 
keria capensis fra Trias 
efter R. Rroom, D af 
Oldfuglen Archæopte- 
rijx fra Jura efter Da- 
mes, E af Tjur, Tetrao 
urogallus, G Overnæb- 
bet af Taffelælling, Fn- 
ligiila ferina, F Fron- 
tale, J Jugale, L Lacry- 
male, Mx Maxillare. N 
Nasale, Nh Næsehul, P 
Parietale.PaPalatinum, 
Pm Præmaxillare, Po 
Postorbitale, Pfr Præ- 
frontale, Pro Præorbi- 
talaabning, Pt Ptery- 
goidcum, Ptf Postfron- 
tale, Q Quadratum, Qj 
(juadratqjugale, S Squa- 
mosum, Scl Sklerotika- 
ring i Ojet, V V'omer. 

Fuglens Hovedskal 
i Forhold til Kryb- 
dyrets, behøver jeg 
vel ikke at gentage 
her; jeg skal blot 
gøre opmærksom 
paa enkelte Ting. 
Det er egentlig 
kun Partiet foran 
Øjet, der er nogen- 
lunde vel bevaret i 
Oldfuglens Krani- 
um, og set fra oven 




?m\ 







94 

eller neden kender vi det desværre slel ikke. Jeg har derfor 
maatlet tage andre Fuglekranier til Hjælp. I Benbroen mellem 
Øjehule og Præorbitalaabning er der nogle Linjer, som ved første 
Øjekast kunde ligne Sømme mellem Knoglerne, men at Maxillare 
skulde gaa op bagved Lacrymale, saaledes som det her ser ud 
til, er lidet sandsynligt, naar man betragter disse Knoglers ind- 
byrdes Forhold i de andre i Fig. 190 freni-stillede Kranier. Det 
er rimeligvis kun Brudlinjer, man ser. 

Bagved Øjeaabningen er Oldfuglens Hovedskal i en saa søn- 
derbrudt Tilstand, at der bogstaveligt talt intet er at se. Det er 
derfor ikke underligt, at Dames ingen Tindingegruber kunde 
tinde. Om man desuden kalder de enkelte Knoglestumper for 
Qiiadratnm eller Pterygoideum eller noget andet, kan synes ret 
ligegyldigt; thi disse Smaaslykker er uden udpræget Form, og 
man naar derved ikke et Skridt videre til Forstaaelsen af deres 
virkelige Beliggenhed og Udstrækning. Heller ikke kan de be- 
nyttes til nogen indgaaende Sammenligning med Krybdyrkranier. 

Nutidsfuglenes Hovedskal er naturligvis stærkt omformet og 
særpræget efter hver enkelt Arts Opholdssted og Livsvilkaar, 
men alligevel er dens Lighed med Parasuchiernes meget paa- 
faldende. Dog kan vi ikke vente at finde alt samlet i ét Fugle- 
kranium; vi maa betragte de mange som en Enhed. 

Lad os da først se paa de Dele, der synes at angive de 
største Forskelligheder mellem Krybdyrels og Fuglens Kranium, 
nemlig Tindingegruberne og Taarebenets F'orbindelse med Kind- 
buen. I andet Afsnit blev det ved Beskrivelse af Fig. 88 paavist, 
hvilke Benbroer Nutidsfuglene har mistet. Og Grunden til, at 
de to Benbroer ned til Kindbuen er svundne, kender enhver 
Ornitolog. Den ligger i den ganske særegne Bevægelighed mel- 
lem visse af Fuglekraniets Knogler. 

Naar Fuglen aabner Munden, sker dette ikke alene ved at 
Underkæben bevæges nedad, men Overnæ4)bet kan ogsaa selv- 
stæ^ndigt løftes. Ledbenet (Q) kan svinge frem og tilbage om sin 
Ledforbindelse med Skælbenet (S), og det staar ved to Løfte- 
stænger, Pt-Pa og Qj-JMx, i Forbindelse med Overnæbbet. Naar 
derfor Ledbenet svinges fremad, skydes begge disse Løftestænger 
fortil og Overnæbbet løftes, idet dets øvre Forbindelse med Hjærne- 
kassen er tynd og elastisk. 

Det ligger i Sagens Natur, at hvis Fuglenes Kindbue var 
sammenvokset med L og Po ligesom Krybdyrenes, saa kunde 



95 



Fig. 191. Fugiekraiiier i Profil 
for at vise øvre Tindingegrubes 
Udvikling: I Rovtrane, Phoro- 
rbacus inflatns, fra Miocæn ef- 
ter Andrews, II Dronte. Di- 
diis ineptns. III Skonæb. Balæ- 
niceps, I\' Jaliiru. Xenorhynchas, 
V Indisk iMarabu, Leptoptiliis 
argala. Næbbene' afskaarne; 
Bogstaverne som i Fig. 190. 
Tindingegruben eller Tindinge- 
liullet er mellem S og Pf. 

denne Bevægelighed ikke 
finde Sted, og vi kan der- 
for ikke vente at trælTe 
niere end Antydninger af 
disse Benbroer hos Nu- 
tidsfugle. Hvorledes For- 
holdet var hos Oldfuglen, 
kan ikke med Sikkerhed 
ses af det bevarede Kra- 
nium. 

Tiltrods for Hjærnens 
stærkeUdvidninghos Fug- 
lene er mærkeligt nok 
Krybdj'renes øvre Tindin- 
gehul enten helt eller del- 
vis bevaret hos ikke saa 
ganske faa Fugle. Et lille 
Udvalg af disse vil ses i 
Fig. 191, 192 og 194. Hos 
Rovtrane (Phororhaciis) 
er Hullet vel ikke fuld- 
stændigt, men en mægtig 
Grube paa hver Side af 
Hjærnekassens bagerste 

Parti angiver tydeligt dets Plads (Fig. 191 og 194, I). Hos Duerne 
er Tindingegruben svunden, men den uddøde Due, Dronten 
(Didiis ineptns), har den endnu (Fig. 191, 11). Drontens Kranium, 
der er et af vort zoologiske Museums allerstørste Sjældenheder, 
gør et noget opsvulmet Indtryk, og vi saa af Fig. 166, 5, at Hjærne- 




96 

kassens tykke Loft dannedes af svampet Benvæv. Saa meget desto 
mærkeligere er det, at Tindingegruben ikke er fortrængt af dette 
men endnu bevaret. Den barokke Skonæb [Balæniceps rex, Fig. 
191, III) har en forholdsvis lille Hjærnekasse med tydelig Tindinge- 
grube, og Postfrontale udsender en Tap, der naar næsten halvvejs 
ned til den bjælkelignende Kindbue, og som er forbundet med 
denne ved et fibrøst Baand. Dette har paa Midten et Forbenings- 
centrum og omformes hos meget gamle Fugle til en hel Benbro, 
der dog saaledes sjaies at være en sekundær Dannelse. Hos 
Strudsfuglene (Fig. 193, C og 140, II) er Tindingegruberne ogsaa 
meget tydelige, ligesaa hos en Del andre af de mere lavtstaaende 
Fugle, som Pengvin (Fig. 194, II) og Lom (Fig. 194, IV), hvor de 
yderligere markeres ved de af Muskeltilhæftninger stærkt op- 
drevne Rande. Kridtlom {Hesperornis, Fig. 20) havde ogsaa tydelige 
Tindingegruber. Selv blandt de forholdsvis højt udviklede Spurve- 
fugle kan lindes ganske utvivlsomme Rester af øvre Tindingegrube. 
Saaledes hos Afrikansk Tornskade (Laniarius), Australsk Fløjte- 
fugl (Gymnorhina), hos Pragtdrosler (Pittidæ), Tyranner (Tyran- 
nidæj og Sydamerikansk Rarita (Phytotoma). Gruben kan her 
være mer eller mindre dyb og udstrakt, og der er en fremtrædende 
Bentap baade for og bag (W. P. Pycraft), men disse mødes ikke. 
Adskillige Hønsefugle er derimod i Besiddelse af et fuldstæn- 
digt øvre Tindingehul. Alle Slægter i Skovhønsenes Gruppe (Te- 
traoninæ) har det meget udpræget (Fig. 190, E og 192, I), idet 
ikke alene S forener sig med Pf, men en lang Bentap skyder sig 
fra Forbindelsen ned mod Jugale. Noget lignende kan ses hos 
en hel Del Fasanfugle (Phasianinæ), saaledes hos Fasaner og 
Vagtler, f. Eks. den kaliforniske (Lophortyx Californiens), samt 
hos Hokkofugle (Cracidæ). Ogsaa flere Storkfugles Kranium frem- 
viser øvre Tindingehuller, som er ret krybdyragtige. Hos den 
hvidhalsede Stork fDissiira episcopus) fra Indien er Hullet om- 
trent som hos den her afbildede Jabiru [Xenorhynchus asiaticiis, 
Fig. 191, IV), hvor Squamosums stærke Fremspring over Led- 
bensleddet danner en nedad og fremad rettet Bentap, der møder 
Spidsen af Postfrontale og saaledes indeslutter Tindingehullet. 
Det mest krybdyragtige synes dog Marabuens (Leptoptilus argala, 
Fig. 191, V) Kranium at frembyde. Tindingehullets Beliggenhed 
er her næsten ganske som hos Eiiparkeria, og set bagfra og fra 
oven (Fig. 194, VI) minder det ikke saa lidt om Forholdet hos 
Flyveøglerne (Fig. 194, V). 



97 



Meget ejendommelige er en hel Del Papegøjers og Kakaduers 
Kranier (Fig. 192, II). Her ser vi ikke alene et fuldstændigt Tin- 
dingehul, men fra dettes Omkres strækker sig en lang Benbro 
hen til Taarebenet (lacnjmale). Den er naturhgvis ikke sam- 
menvokset med Kindbuen, thi dette vilde jo forhindre den 
overordentlige Bevægelighed, som disse Fugles Overnæb er i 
Besiddelse af, men den lægger sig meget nær op til den. 

Taarebenet udgør al- 
tid en Del af forreste ^ ^ ^ 
Øjehulerand og ligele- J ^^ ^^f^O 
des en Del af Bagran- 
den af Præorbitalaab- 
ningen baade hos Fugle 
og hos de her fremstil- 
lede uddøde Krybdyr. 
Man vil ved Sammen- 
ligning se, hvor ens 
dets Beliggenhed er i 
de to Klasser. Hos de 
fleste Fusle naar Taa- 




rebenet dog ikke Kind- 



Fig. 192. Fiiglekranier, der viser øvre Tiiidinge- 
hul : I Hjærpe, Tetrao honasia, II Rosenkakadu, Ca- 
caliia roseicapiUa, III Fasan, Phasianus colchicus. 



buen af de ovenfor 
nævnte Grunde og forbinder sig saaledes ikke med Jugale. At 
det dog ikke saa sjældent støder umiddelbart op til denne Knogle, 
viser os Forholdene hos Rovtrane, en Del Papegøjer og Rov- 
fugle (Serpentariiis), Albatrosser, Lommer og Kridtlom (Fig. 20), 
samt Pengviner, hvor Taarebenet lægger sig med en flad Ud- 
bredning mod Jugale (Fig. 194, II), dog uden at vokse sammen 
dermed. I Litteraturen (Selenka, Gadow, Newton) med- 
deles, at hos Balæniceps og Podargus er det sammenvokset med 
Maxillare. Da ingen Sømme kan ses i den førstes Kindbue (Fig. 
191, III), er det ikke muligt at sandfæsle Rigtigheden af dette, 
men det er lige saa sandsynligt, at det er fæstet til Jugale; hos 
den Natravn, jeg her har afbildet (Fig. 194, III), vil det ses, at 
Taarebenet (L) netop er samfæstet med Kindbuen ved Sammen- 
stødsstedet mellem J og Mx. Dette paddeagtigt flade Kranium 
er tegnet set fra oven, fordi dets forreste Del danner en ganske 
plan Flade, saa at Præorbitalaabningen ikke kunde ses i Prolil- 
stillingen. 

Vi lærer af alt dette, at Fuglekraniet laget som Helhed ikke 



98 



i Tindingehullernes og Taarebenets Forhold frembyder nogen 
væsentlig Forskel fra Parasuchiernes Kranium, og ved Betragt- 
ning af Hovedskallens øvrige Knogler vil vi komme til det samme 




Fig. 193. Hovedskal set fra oven af A Forbæreren Anchisaunis coliinis fra 
Trias, efter O. Marsh. B Parasuchieren Euparkeria capensis, fra Trias efter 
R. Broom (i A og B er der efter plastisk Model tilfojet, hvad man ser af Kra- 
niets Underside. Undersiden af B er ndformet efter Ornithosnchus Woodivardi, 
se Fig. 195 B), C Nandu, Rhea americana. Bogstaverne som i Fig. 19U og 195. 

Resultat. De ledsagende Billeder tillader enhver Læser selv at 
foretage en nærmere Sammenligning. 

Lighederne er saa paafaldende, at de endog kan findes i Ret- 
ningen af Sømmene mellem de enkelte Knogler. Da Maxillare 
er saa svagt udviklet hos Hønsefuglene, har jeg vedføjet forreste 
Del af et Ællingekranium (Fig. 190, G) til Sammenligning. Heraf 
vil det ses, at selv den Maade, hvorpaa Pm lægger sig op mel- 
lem N og Mx er ganske den samme hos Fuglen og Parasuchie- 
ren; og ved at sammenholde Fig. 190, C med E, vil man lægge 
Mærke til, at Jugales Forbindelsessømme med Mx og Qj for- 
løber ganske ens hos begge. Endog Hullet i Underkæben kan 
genfindes hos Fuglen, ligesaa det lille Mellemisseben lp (Fig. 
193, B og C, 194, H). 



99 



Kun Hovedskallens Underside kræver en Smule Forklaring. 
Allerede i Fig. 89 har vi sammenlignet Undersiderne af Fugle- 
og Krybdyrkranier. Men det var dengang ikke muligt at frem- 




Flg. 194. Hovedskal set fra oven af 1 Hovtrane, Phoroihdciis iii/lalus, efter 
Andrews og Lydekker. II Brillepengvin. Sphenisciis demersiis {Sømmene til- 
fqjede efter et yngre Individ), III Amerikansk Natravn. Niictidromiis albicilliis, 
IV Islom. Coli)mbiis glacialis, V Flyvcoglen Rbamphorhiinchiis Gemniingi efter 
H. V. Me3er, VI bagerste Del af Kraniet af Marabn, Le]>topliliis arc/cda. 

stille Kraniet af Ornithosnchiis set fra neden. Nu da delte fore- 
ligger (Fig. 195, B) næsten fuldstændigt, idet kun det allerbageste 
Parti er lidt usikkert, ses det let, at det ligner Fuglens i høj 
Grad, kun fremb^'der det naturligvis mere oprindelige og allsaa 
mindre særprægede Former af de enkelte Knogler. Det har selv- 
følgelig et Transversum, men ellers er Beliggenheden af de en- 
kelte Ben næsten ganske ens hos F'uglen og Parasuchieren. For 
at gøre dette endnu tydeligere, er en Del af Kiviens (ianeparti 
fremstillet set fra oven (Fig. 195, D), og dette viser, hvorledes Pt 
sender en lang Tunge op til Vomer ligesom hos Ornithosnchiis. 
Ved Omtalen af Fig. 99 sagde jeg dengang: »Hvis vi var saa 
heldige at kende Undersiden af Oldfuglens Kranium og Under- 
siden af et af de ældste Flyveøglekranier fra tidlig Jura, vilde 



100 

disse utvivlsomt ligne hinanden meget mere«. Ganske vist ken- 
der vi endnu ikke Undersiden af Oldfuglens Kranium, men Un- 
dersiden af en af de mere primitive Langhalers Hovedskal kan 
jeg her vise Læseren (F'ig. 195, C). Som det vil ses, staar dette 
Fuglens langt nærmere end Kraniet af Korthalen Nyctosaiirus 
gjorde. Saaledes som denne Langhales indre Næsebor ligger 
mellem Vomer og Palatinum, finder vi nøjagtigt kopieret hos Fug- 
len, ligeledes er der en betj^delig Lighed i Vingebenenes (PI) 
Stilling og i den Maade, hvorpaa de støttes af to Bentappe (P.b) 
fra Basisphenoideum (Bsh). Ved Sammenligning med det tilsva- 
rende Parti af et Nandukranium (Fig. 195, E) vil man let se, at 
Bygningen er ganske ens hos begge. Udgangspunktet er For- 
holdet hos Parasuchierne (se ogsaa Fig. 89). De to Bentappe 
(P. b) er ved at svinde hos Fuglene, men findes hos Fostre og 
Unger, naar den voksne Fugl har mistet dem. De hører altsaa 
til Fortidens Karaktertræk. 

Den lange Bentap (R), der hos Krybdyr men navnlig hos 
Fugle strækker sig vandret fremad fra Basisphenoideum, er helt 
svunden hos Flyveøglerne, medens den hos Fuglene benyttes 
som Glidetlade for Pt-Pa ved Bevægelsen af Overnæbbet. 

Gennem Langhalens Kranium naar vi til en bedre Forstaaelse 
af Korthalens, hvor den store Aabning paa Midten virkede saa 
fremmedartet. Ved at sammenligne det med Langhalens ser vi, 
at det er Aabningen mellem Vingebenene (Pt), der hos Korthalen 
er løbet sammen med Aabningerne for de indre Næsebor, saa 
at Vomer er næsten helt svundet. De underlige Spidser, som 
Pt hos Korthalen udsender, bliver ogsaa nu forstaaehge; det er 
Rester af de Forlængelser fra Pt, vi ser hos Ornithosnchiis. Den 
store Forskel mellem de senere (yngre) Flyveøglers Kranium og 
Fuglenes synes at bero paa, at de første har bevaret Transver- 
sum, hvorved Pt-Pa er bleven trukket ud til Siden, medens Fug- 
lene har mistet denne Knogle, hvorved Pt-Pa har beholdt Stillingen 
i Midtlinjen. Af Flyveøglerne lærer vi, hvorledes Omformningen 
af Parasuc'hiernes Kranium henimod Fuglenes er gaaet for sig. 

Oldfuglen var thekodont, d. v. s. dens Tænder sad frit i Gru- 
ber; den samme Tandform har Parasuchierne. Som det vil ses, 
er Eiiparkeria desuden i Besiddelse af Sklerotikaring i Øjet, og 
dennes enkelte Plader er krummede ligesom Fuglenes (Broom). 
>;Et Par lange ribbenslignende Ben udgør Dele af Tungebenet. 
Disse er tydeligt nok Keratobranchialerne [Tungebenshornene, 



101 



se Fig. 141, II og III, a] og angiver, at Euparkeria havde en 
fuglelignende Tunge« (Broom). 

I Hovedskallen af Ornithosiichus eller Euparkeria findes der 

,.jv \VMlf 

Y-1jVNj|Pa I 

i \ R'l'A '> Vlp^ } f^"'^^å 




Fig. 195. Hovedskal set fra neden af A Kivi, Apterijx aiistralis, efter Pycra ft, 
H Parasuchieren Ornithosiichus Woodivardi fra Trias efter R. Broom og E. T. 
Newton, C en langhalet Fiyveoglc fra Jnra, nærmest tegnet efter Rhanipho- 
rhijnchus Gemmingi (A. S. Woodward og F. v. Huene) sammenholdt med 
Scaphog nathus Piirdoni (E.T. Newton) og plastisk Model; I) Ganeparti af 
Kivi set fra oven. efter Pycraft, E Ganeparti af Nandu, Rliea americana, efter 
Pycraft, Bo Basioccipitale, Bsh Basisphenoideum, Pa Palatinnm, P. b Pro- 
cessus basipterygoideus. Pt Pterygoideum, R Rostrum. T Transvcrsum, V Vo- 
mer, ellers har Bogsta\erne samme Betydning som i Fig. 190. 

saaledes intetsomhelst, der modsiger, at en af disse ivunde være 
Stamføder til Fuglene. 

Euparkeria havde 2 Bækkenhvirvler og vistnok 26 foran disse, 
deraf 9 — 10 Halshvirvler. Hvirvellegemernes Ender er Hade eller 
svagthule. Ornithosuchus hesad 3 Bækkenhvirvlerog 8 Halshvirvler. 
Hvirvellegemerne var svagt tvehule. Hos begge har Ribbenene en 
dobbelt Hvirvelforbindelse, og hos Euparkeria er de forsynede med 
smaa Krogtappe, der var fæstede til Ribbenenes Bagsider, men ikke 
fastvoksede til disse (Fig. 196,4). Bugribben findes og Halen er lang. 



102 



Skulderbæltel af Ornithosiichiis ligner næsten ganske det i 
Fig. 196 afbildede 2i{ Eiiparkeria. Vi har allerede tidligere i dette 
Afsnit omtalt Fuglenes Nøgleben og Forbrystben i Forhold til 
Krybdyrenes, saa det er overflødigt at sige mere derom. Enhver 
kan se, at Euparkerias Skulderbælte bestaar af de samme Ele- 
menter som Fuglens og let kunde omformes til dette. Jeg skal 
blot atter fremhæve det vel udviklede Nøgleben. 

I disse Parasuchieres Bækken (Fig. 197) vækker Bæreknoglen 




* -'ffei^-f- 



Fig. 19(5. 1 Hojre Skulderljæltehalvdel og Brystben af Parasuchieren Euparke- 
ria capensis fra Trias efter R. Broom, 2 Brj'stben og Skulderbælte af Hoatsin- 
foster, Opisthocomns cristattis, efter Parker, 3 Venstie Halvdel af Skulder- 
bælte og Brystben af et fire Dages Honsefoster efter G o et te. cl Nogleben 
(claviciila), co Ravnenæbsben fcoracoidenm) , c. s. Brystbenskani fcarina sterni), 
ep Forbrystben (episternum), v Ribben, s Skulderblad fscapnla), ss snprasca- 
piila, st Brystben (sterniim). 4 Tre Ribben med Krogtappe af Parasucbieren 
Euparkeria capensis efter Broom. 

(pubis) naturligvis vor største Interesse. Den er hos Ornitho- 
suchiis temmelig lang, hos Euparkeria forholdsvis kort og bred 
og samfæstet med sin Nabo. Men hos begge har den en ganske 
ejendommelig Vridning; det ser ud, som om den er ved at dreje 
sig bagud, og den opfylder saaledes ganske vore Forventninger 
til en Fugleanes Bæreknogle. Det er, som om vi ser et Stadium 
af Fuglefostrets Bækkenudvikling for os. Til Sammenligning 
har jeg anbragt de to Bækkener af Oldfuglen, baade det i Lon- 
don og det i Berlin. Største Delen af Bæreknoglen mangler i 
det første, og Hoftebenets Form synes en Del forskellig i de to 
Bækkener, men ingen af dem viser nogen fremtrædende Proces- 
sus pectinealis. Hoftebenet af Ornithosuchus ligner ikke saa lidt 
Oldfuglens; ligesaa Sædebenet (ischium). At Ledskaalen er luk- 
ket hos de to Krybdyr, men aaben hos Oldfuglen betyder ikke 
noget væsentligt; der kan hos ret nærstaaende Dyr findes begge 
Former. 

Det eneste, der hos disse Parasuchiere ikke er fuldstændig 



103 



kendt, er Haanden. Som man 
vil se af Fig. 198, B er der in- 
tet i Vejen for, at baade Over- 
og Underarm hos Ornithosnchus 
kunde omformes til Oldfuglens. 
De tre bevarede Fingre er skra- 
verede paa Tegningen, det ikke 
kendte er med punkterede Om- 
rids. R. Bro om skriver: Der 

Fig. 197. A Bækken af ParasucliierLMi 
Ornithosuchiis Woodivardi og B af En- 
parkeria capensis, begge fra Trias og 
efter R. Bro om. C Bækken af Old- 
fuglen Archæopterijx fra Eksemplaret i 
London, tegnet efter plastisk Model for- 
met efter Dames' Gengivelse og efter 
Fotografi; D Bækken og Laarben af 
samme fra Berlinereksemplaret efter 
Dames. E Laarben af Oniithosiichus 
Woodivardi efter E. T. Newton, f Laar- 
ben (fcmiirj, il Hofteben (iliiim), is Sæ- 
deben (iscbinin), p Bæreknogle ( pubiaj. 

var sikkert tre veludviklede 
Fingre, og antagelig Vidnesbyrd 
om en fjerde«. F. v. Huene si- 
ger, at der er bevaret tre Haand- 
rodsknogler (carpalia). Radiale, 
Ulnare og sandsynligvis en af 
de distale eller ogsaa Centrale. 
Af de tre fundne Mellemhaands- 
ben (metacarpalia) er I det svæ- 
reste, de to andre tyndere. Da 
Parasuc'hierne Scleromochhis og 
Erpetosnchus begge har fem 
Fingre, er det sandsynligt, at 
Ornithosuchiis ogsaa har haft 

fem; men selv om den kun havde lire, er delte tilstrækkeligt 
for en Fugleane. Euparkerias Haand er ikke bevaret, men der- 
imod baade Over- og Underarm. 

Parasuchierne menes at nedstamme fra Rhynchokephalierne, 
og jeg har derfor øverst i Fig. 198 anbragt Forlemmet af Pvotoro- 




104 

saurus Speneri lor at man kan se alle de oprindelige Elementer 
i Krybdyrhaanden. Naar vi desuden tager et Par Forlemmer af 
Forbærere til Hjælp, kan vi uden Vanskelighed forestille os de 
Stadier, som Forlemmets Omdannelse har gennemløbet for at 
naa fra den primitive Parasuchiers Forlem til Oldfuglens og der- 
fra til Nutidsfuglenes. Første P'inger hos Ornithosiichiis viser ikke 
den massive Udvikling som hos Kæmpeøglerne, og det er mest 
sandsynligt, at den ogsaa har bevaret sin Oprindelighed hos Mel- 
lemformerne paa Vejen mod Oldfuglen. Men anden Finger er 
rimeligvis tidligt bleven den længste ligesom hos Oldfuglen; anden 
Finger var jo hos Scleromochliis den længste. 

For at give en Forestilling om Baglemmets Omformning har 
jeg i Fig. 199 ligeledes maattet udfylde de manglende Mellemled 
med Fosterstadier og en Forbærers Baglem. Enhver vil derigen- 
nem med Lethed kunne tænke sig, hvorledes Parasuchierens Fod 
har kunnet blive til Fuglens, saa en nærmere Forklaring synes 
overflødig. Efter Broom bestaar Euparkerias Fodrod (tarsas) 
af to kropnære (proksimale) Elementer, altsaa ligesom vi ser det 
hos Fuglefostret (Fig. 199, B), og sandsynligvis fire kropfjærne 
(distale). Hvorledes de første slutter sig sammen med Skinne- 
benet (tihia) og danner Tibiotarsen, og de sidste med Mellem- 
foden (metatarsus) under Dannelsen af en Tarsometatarsus, er 
tidligere tilstrækkeligt forklaret. Det er værd at lægge Mærke 
til, at tredje Mellemfodsben og tredje Taa hos Euparkeria er 
længst, hvilket betyder, at Fodens Dele allerede har begyndt at 
ordne sig om Midtlinjen , ligesom Gangfoden hos Kæmpeøgler 
og Fugle. Hos Krybdyr i Almindelighed er jo ellers fjerde Taa 
den længste (Fig. 70 og 131). Det er rimeligt at antage, at Para- 
suchierens Fod for at blive til Fuglens maa have gennemløbet 
lignende, men naturligvis ikke de samme. Former som de to- 
benede Forbæreres. I Fig. 199, H-K vil man kunne sammenligne 
nederste Ende af Tibiotarsen hos Krybdyr og Fugl og i L-M 
nederste Ende af Mellemfoden. 

Disse Parasuchiere var skælklædte. Alle de fundne Skæl hos 
Euparkeria er dobbelt saa lange som brede og har deres Længde- 
akse liggende forfra bagtil. 

Fig. 198. Nogle Eksempler paa Forlemmets Omdannelse. A Prolorosaiiriis Spe- 
neri, en Øgle (Rhynchocephalia) fra ovre Perm efter H. v. Mej'er; B Ornitho- 
siichiis Woodwardi fra Trias efter R. Broom og F. v. Huene; C Forbæreren 
Anchisaiirns coliiriis fra Trias efter Marsh; D Foster af Tærnen Sterna Wil- 



105 



A 



^ 



^^^^^^^rfZ: 








soni efter Leighton; E Forbærereii Compsoynathus lo n(ii])es efter A. Wagner 
og Nopcsa sammenholdt med Ornitholestes (Osborn); F Oldfuglen Archæople- 
rijx fra Jura efter Dames og Pj'craft; G Foster af Hoatsin, Opisthocomiis 
cristatus, efter W. K. Parker; K Toppet Skallesluger, Mergus serralor. H Over- 
arm (humeriis). R Spoleben (radius), U Albuben (iilna). c centrale, ca ube- 
stemmeligt Haandrodsben, i intermedium, r radiale, u ulnare, 1-5 de kropfjænie 
(distale) Haandrodsben (carpalia). I-V Mellemhaandsben (metacarpalia) . 

8 



106 

Del fremgaar tydeligt af den Undersøgelse, vi her har an- 
stillet, at alle vore Fordringer til en Fugleane opfyldes af de to 
Parasuchiere, Ornithosiichus og Eiiparkeria, og int etsomhelst 
i deres Bygning modsiger, at en af dem kunde være 
Stamfader til Fuglene. Vi vil derfor se lidt nærmere paa 
deres systematiske Stilling, paa deres Slægtskab med andre Grup- 
per, og paa de Forhold, under hvilke de levede i Triastiden. 

I andet Afsnit blev det meddelt, at Parasuchierne var en 
Krybdyrorden delt i to Familier, og den ene af disse kaldtes 
Actosauridae efter Aetosanriis ferratiis. Til denne Familie skulde 
de to her omtalte Parasuchiere nærmest høre, men efter at Ma- 
terialet er blevet bedre kendt, har man ment at maatte udskille 
denne Gruppe som' en særskilt Orden, og den har da faaet 
Navnet Pseudosuchia. Den indbefatter efter F. v. Hu ene følgende 
fire Familier; (1) Proterosiicliidae med Slægterne Proterosiichus og 
Erpetosiichus, (2) Ornithosuchidae med Slægterne Ornithosuchns 
og Eiiparkeria, (3) Scleromochlidae med Slægten Scleromochlus og 
(4) Aetosaiiridae med Slægterne Dyopiax, Aetosanriis og Stegomus. 

Ved Sammenligninger af Skeletdele har vi tidligere set, at 
disse Pseudosuchia var temmelig nær beslægtede med Forbærere 
og Flyveøgler og rimeligvis maatte betragtes som deres Stam- 
fædre. Da nu Navnet Pseudosuchier ikke falder videre bekvemt 
for den danske Tunge, vil vi for Nemheds Skyld kalde denne 
Orden for Aneøgler og Familien Ornithosuchidae maa da blive 
Fugleøgler paa Dansk. 

R. Broom, der har beskrevet de fundne Skeletrester af Eu- 
parkeria, udtaler sig ret bestemt om disse Aneøglers Slægtskabs- 
forhold, dog uden at anstille nogen Sammenligning for at vise 
det. Han siger, at der kan ikke være ringeste Tvivl om deres 
nære Slægtskab med Kæmpeøglerne, eller i det mindste med 
Forbærerne, og han fortsætter: »For mig synes der ringe Tvivl 
om, at Dinosauriernes Ane var en Pseudosuchier. Kranierne af 
Eiiparkeria og Ornithosuchns er dinosaurieagtige selv i Detaljer, 
og Kranier af tidlige Dinosaurier, som Anchisaurus, afviger mindre 
fra Pseudosuchiernes end fra mange af de senere Dinosaurie- 
typer. Og der er intet i det øvrige Skelet, som ikke netop er, 
hvad vi maatte vente at finde hos en Dinosaurieane.« 

Om Flyveøglerne skriver Broom: »Som formodet af Newton 
synes Pseudosuchierne at have Slægtskab med Flyveøglerne. I 
almindelige Forhold afviger de meget stærkt, men den Form, 



107 



H ff€^'^ K^«*^,.^-^ Cl, , D 




Fig". 199. Nogle Eksempler paa Bagleiiimets Omdannelse. A Parasuchieren En- 
parkeria capensis fra Trias efter R. Hroom; B Hønsefoster efter A.Johnson; 
C noget ældre Hønsefoster efter Gegenbaur; D Hoatsinfoster, Opislhocomiis 
cristatus, efter W. K. Parker; K Forbæreren F"uglemime, Ornithomimns altus, 
fra Kridt efter L. M. Lambe; G halvvoksen Kylling, Galliis dom.; H den krop- 
fjærne (distale) Ende af Tibiotarsen set fra neden af Fnglemime, Ornithomi- 
mns veloæ, efter Marsh: K samme af Struds. Strnthio, efter iMarsh; L den 
kropfjærne (distale) Ende af Mellemfoden (metatarsusj af Fuglemime, Ornitho- 
mimns velox. efter Marsh; M samme af Kasuar, Casuarins, efter Owen. F 
Laarben (femnr), Fi Lægben (fibulaj, T Skinneben (tibia), c centrale, f fibu- 
lare, i intermedinm. t tibiale, 2-4 de kropfjærne Fodrodsknogler (tarsaliaj, I-V 
Mellemfodsknogler (metataisaliaj. 



108 

fra hvilken de opstod, maa have lignet Pseudosuchierne meget. 
Kraniet af Flyveøgle og Pseudosuchier er næsten nøjagtig ens i 
de væsentlige Ting. Som angivet af Newton ligner Kranierne 
af Scaphog nathus og Ornithosiichiis hinanden.« 

Om Fuglene skriver han dernæst: »Der er endnu en anden 
Gruppe, som en Pseudosuchier sandsynhgvis har været Stam- 
fader til, nemlig Fuglene. For en Tid blev en eller anden af 
Dinosaurierne betragtet som staaende Fugleanen nær. Ligheden 
af Baglem og Bækken syntes at gøre dette yderst sandsynhgt, 
og Huxley, Marsh, Cope og andre har hyldet dette Syns- 
punkt. Andre igen havde et stærkere Indtryk af de tilsyne- 
ladende fugleagtige Træk i Flyveøglernes Skelet, og særlig af 
deres Hjærnes slaaende fugleagtige Ydre; de har derfor søgt at 
vise det nære Slægtskab mellem Fugle og Flyveøgler. Os bom 
erkendte Slægtskabet til begge Grupper, og særlig til Dinosau- 
rierne, og troede, at Fugle og Dinosaurier havde haft en fælles 
Ane, sandsynligvis i Permtiden. Da jeg for syv Aar siden be- 
skrev Strudsens Skeletogenesis, paaviste jeg, at Fuglen var ud- 
gaaet fra en Gruppe, hvorfra de theropode Dinosaurier [For- 
bærerne] stammede. Nu, da Pseudosuchierne er bedre kendt, 
viser de sig at være netop den ønskede Gruppe. Paa de Punkter, 
hvor Dinosaurierne er altfor specialiserede, er Pseudosuchierne 
endnu tilstrækkeligt primitive. Fuglebækkenet har sandsynligvis 
udviklet sig fra en ornithosuchusagtig Type, idet Pubis har drejet 
sig mere bagud og Symfysen [Bæreknoglernes Samfæst] er gaaet 
tabt. Om Mellemfodsbenenes Forening er primær eller sekun- 
dær, kan der tvistes. Spørgsmaalet er i Virkeligheden, om Fugle- 
anen var et hoppende, tobenet Dyr, før det fløj, eller om den 
kun hoppede, efterat Vingen var bleven specialiseret. Jeg er af- 
gjort af den Mening, at den først var et hoppende Dyr, og at 
Mellemfoden blev forstærket for at kunne bære Legemets Vægt, 
der alene hvilede paa Bagfoden. Det er let at forstaa, at et hop- 
pende Dyr kan gaa i Træerne og sluttelig udvikle en Vinge fra 
en firefingret Haand, medens det synes usandsynligt, at Bag- 
foden nogensinde kunde have udviklet sig ved Livet i Træer . . . 
En Pseudosuchier, der ved tobenet Gang havde udviklet et stærkt 
Hælled og en fast Mellemfod og som havde mistet Haandens 
femte Finger, vilde opfylde alle Fordringerne til en Fugleane.« 

Ogsaa P'. V. Huene og Versluys, der begge er indgaaende 
Kendere af F'ortidsøgler, har udtalt sig for Fuglenes Nedstam- 



109 

ning fra disse Aneøgler, og der kan saaledes næppe være nogen- 
somhelst Tvivl om Rigtigheden af det Resultat, vi her er kom- 
met til. 

Bro om siger yderligere om Euparkeria, at den vistnok, i 
det mindste delvis, bevægede sig paa to Ben. »Bagfodens fjerde 
Taa er svagere udviklet end tredje, og Fodens Akse er gennem 
tredje, hvilket synes at angive, at Foden i det mindste ikke var 
saa meget udad drejet som hos Firben, og at Dyret sandsynlig- 
vis løb paa sine Bagben. Tæernes relative Korthed synes ogsaa 
at støtte dette, saavelsom de svage Forlemmer. Jeg tror, at Eu- 
parkeria levede af store Insekter (Græshopper) og fangede dem 
med sine Forben.« Ornithosnchiis lignede Euparkeria meget i 
Levevis, mener Broom, og var endda noget bedre skikket til 
at løbe paa Bagbenene. 

For at give en F'orestilling om de Jordbunds- og Klimatfor- 
hold, hvorunder Aneøglerne (Pseudosuchia) levede i Triastiden, 
skal jeg delvis oversætte R. S. Lu Ils meget maleriske Skildring 
deraf i hans Bog: »Triassic life of the Connecticut valley, Hart- 
ford 1915«. (Det var en Del af denne Bogs iManuskript, som 
Professor Lull godhedsfuldt udlaante til Benyttelse i andet Af- 
snit af nærværende Afhandling). Ganske vist er Ornithosuchus 
fundet i England og Euparkeria i Sydafrika, men Omgivelserne 
har næppe været meget forskellige, og de geologiske Forhold i 
Connecticutdalen er særlig godt undersøgte. 

R. S. Lull skriver følgende S. 40: »Aflejringernes Opstaaen 
skyldes Forvitring af de ældre Klipper, som dannede de om- 
givende Højlande paa begge Sider af Fordybningen, og de or- 
ganiske Rester, alle fra Jord eller Ferskvand, vidner om, at der 
i det mindste fra Tid til anden fandtes staaende Vandmasser af 
betydelig Udstrækning, desuden om periodiske eller maaske altid 
strømmende Floder, og om udstrakte Landflader med langsomt 
tørrende Smaadamme, efterladt af de sjældne, men skybrudlig- 
nende Regnskyl, som er karakteristiske for tørre eller halvtørre 
Egne. At der var forskellige klimatiske Perioder, nærer jeg ingen 
Tvivl om, og jeg har efter de fossile Hvirveldyrs Vidnesbyrd 
Grund til at tro, at Klimaet under den første Del af Newark- 
Perioden maa have været mindre tørt end henimod dens Slut- 
ning.« 

»Planteverdenens Oldpræg fremgik af dens ensformige mørke- 
grønne Tone, thi livligt farvede Blomsterplanter havde endnu 



110 




ikke vist sig, og tilsyneladende var der, i det mindste 
stedvis, den Spredthed og Mangel paa Fylde, som ka- 
vF"---' rakteriserer vor store Sydvest. Planterne var hoved- 

sagelig af tre Slags, nemlig Bregner, Cykadeer og Naa- 
letræer, som alle er en lidet tiltrækkende Føde for 
Nutidsdyr; men de har maaske i Mangel af bedre 

Fig. 200. Fodspor fra Connecticutdalens Triaslag, af R. S. Lu 11 hen- 
ført til Aneøglen Stegomus longipes; vH og hH Aftryk af venstre 
og hojre Haand, vF og liF" af venstre og højre Fod. Tallene an- 
giver Fingre og Tæer. 

fristet nogle af Triastidens Beboere, thi vi har Vid- 
nesbyrd om Tilstedeværelsen af blidere Planteædere 
mellem de graadige Rovdyr.« 

»Planteresterne bestaar i Aftryk og Afstøbninger af 
Træstammer, nogle af en saadan Størrelse, at der maa 
have været en Flod af ikke ringe Strømstyrke, des- 
uden i Aftryk af Blade, Kviste og Frugter, lejlighedsvis 
indeholdende en fin Hinde af Kulstof, som bevarer de mest ind- 
viklede Enkeltheder med vidunderlig Troskab.« 

»Der er kun sjældent Vidnesbyrd om Dyreliv i Form af Skal- 
ler eller Ben, men derimod i en forbavsende Overflod af Spor 
og Fodaftryk, nogle saa klare, at de opfattes ved første Øjekast, 
andre, hvis Udtydning er vanskeligere og mere tvivlsom, atter 
andre, som i deres uigennemtrængelige Dunkelhed spotter enhver 
Tolkning.« 

Lu 11 nævner dernæst, hvad der har været af lavere Dyr. 
Ferskvandsmuslinger og Krebsdyr, Insekter, endog med deres 
Larver, Ledorme, Tusindben, Edderkopper og Skorpioner. Nogle 
af disse Dyrs Spor er overordentlig line, andre saa store, at de 
maa være efterladt af gigantiske Former. I Søerne vrimlede det 
med Fisk blandt en yppig Plantevækst. Af Hvirveldyr findes 
der ellers kun Rester af Krybdyr, saaledes Phytosaurier, kroko- 
dilagtige Øgler, der tidligt i Trias havde udskilt sig fra Ane- 
øglerne (Urkrokodiller); fem Arter middelstore Kæmpeøgler, af 
hvilke de fire er meget nær beslægtede, desuden et Par Ane- 
øgler, nemlig to Arter af Slægten Stegomus. Fodsporene viser en 
Rigdom af baade Padder og Krybdyr, som ikke har efterladt 
nogensomhelst Skeletrester. Hitchcock, der først beskrev disse 
Spor (Fig. 65, 72 og 73), mente, at en hel Del af dem hidrørte 
fra Fugle, men dette har man senere maattet opgive. 



111 

»Geologisk set er Newarktidens Historie et mægtigt Drama, 
hvis Prolog taler om de gamle Højes Svind, medens Dekora- 
tionen er en udstrakt, men forholdsvis lav Fordybning, hvortil 
Vandløbene fra det omgivende Højland fører Aflejringerne ned. 
Fire store Akter, af hvilke første og sidste er de længste, følger 
efter hinanden i Tidernes Løb, adskille ved Mellemakter af for- 
færdende Storhed, da uhyre Lavamasser vældede frem fra Dy- 
bet, spredte sig vidt og bredt og udslettede alt det gamle, idet 




Fig. 201. Aneøglen Stegomiis longipes fra Connecticutdalens Trias efter Foto- 
grafi af R. S. Lulls plastiske Genbildning (Rekonstruktion) af dens Ydre. 

de beredte Skuepladsen for nye Hold af Optrædende. Hvor- 
ledes de enkelte Scener fulgte efter hinanden indenfor Akterne, 
kan ikke tydeligt ses, thi der er en stadig Skiften Plads i Dalen, 
en Vekslen i Arten af de Aflejringer, hvori Beretningen er ned- 
skrevet, og i de Dyreformer, der bevæger sig over Skuepladsen. 
Det hele Drama er utroligt langt efler vor Tidsmaaling, thi hvert 
paafølgende Døgn med dets Daggry, Morgentimer, Middagshøjde, 
nedgaaende Sol og lange Nat, føjede kun en Ubelydehghed til 
de langsomt voksende Aflejringer, men der var Uvejrsdage, hvis 
Bidrag til Masseforøgelsen opvejede de mere rolige Perioder. 
Alligevel, naar man tænker paa de to og en halv [engelske] Mil 
høje Aflejringer, som repræsenterer hine Dage, kan man dog 
gøre sig en svag Forestilling om Newarktidens Længde.« 

I Dramaets første Akt optræder kun to Former, »den tungt 
pansrede Stegomns arciiatus, hvis Levevis vi næppe kan gætte, 
thi Fundet af Fossilet i en Flodaflejring betyder lidet«, og en 
af de krokodillignende Phytosaurier. Akten slutter med det første 
Lavaudbrud, og umiddelbart derefter kommer den korte anden 
Akt, hvori nogle Kæmpeøgler viser sig, men den paafølgende 
Mellemakt er den forfærdeligste af dem alle, idet den fremkalder 
en Ophobning af Lava paa ikke mindre end 500 Fods Højde. 



112 

I tredje x\kt har Dyrelivet været rigere og det afsluttende Lava- 
udbrud ringere. Det er først i sidste Akt, at Rigdommen af 
Dyrespor bliver ganske overvældende, og »man er imponeret af 
de mange Spor, der forudsætter hurtigt Løb, som om Livsbe- 
tingelserne har været haarde og lige det modsatte af træg Mage- 
lighed, og dette giver Anledning til at tro paa en voksende Tør- 
hed af Klimaet.« 

»Mere end i nogen anden Akt af Palæontologiens Historie 
er man her generet af et dunkelt Mellemgrundstæppe, bagved 
hvilket man med gækkende Klarhed kan se de frem og tilbage 
løbende Fødder af en stor Skare Optrædende, nogle hastigt ilende, 
som tilskyndet af paatrængende Drifter, andre med tunge og 
langsomme Bevægelser, hvis Lige Palæontologen aldrig har set. 
Lejlighedsvis passerer der én foran Tæppet, og medens den der 
er klart belyst for vort videnskabelige Syn, bliver der udspillet 
en Tragedie, thi Knogler er altid Dødens Symboler, medens Fod- 
spor er efterladt af Skabninger i Livets Fylde.« 

I den her beskrevne Connecticutdals Trias, hvis Udstrækning 
er omtrent 2000 Kvadratmil, er fundet en Aneøgle, Stegomiis 
longipes, der kan give os en Forestilling om, hvorledes disse 
Øgler var, medens de endnu bevægede sig paa alle fire Ben, 
altsaa forinden nogen Særprægning af Lemmerne til tobenet 
Gang var indtraadt. 

Den er gengivet i Fig. 201 efter Professor Lulls Genbildning 
af dens Ydre i plastisk Form og det mest iøjnefaldende ved 
Dyret er Stillingen af dets Lemmer, thi disse er ikke rettede ud 
til Siderne som hos Krybdyr i Almindelighed (Fig. 131), men 
holdes mere lodret, ind under Kroppen, og bevæges omtrent 
som et Pattedyrs Lemmer. Professor Lu 11 mener, at dette er 
fremkommet som en Tilpasning til det tørre Klima, og siger i 
sin Beskrivelse af Dyret: »Størrelsen, Forholdene, de lange, 
smækre Lemmer med ligelinjede Knogler, der ikke ligner de til- 
svarende hos et moderne, bredsporet Krybdyr, alt er Beviser 
paa en løbende Gangart, saaledes som vist i Genbildningen«. 
Lu 11 sætter denne Aneøgle i Forbindelse med de Fodspor, som 
Fig. 200 viser, og om disse siger E. Hitchcock, som først un- 
dersøgte dem: »Men de har et andet Karaktertræk, som gør det 
ganske sikkert, at de Dyr, der har efterladt dem, ikke var byg- 
gede som Krokodiller eller som Firben. Sporene følger nemlig 
efter hinanden i en ret Linje, og et saadant fireføddet Spor kan 



113 

kun frembringes af et Dyr, der gaar opret paa lange Ben. Intet 
Firben, Padde eller Skildpadde i Nutiden vilde være i Stand til 
at gaa paa denne Maade. Men Katten, Hunden, Ræven o. s. v. 
efterlader saaledes stillede Spor.« Da Fodsporet imidlertid efter 
sin Form absolut hidrører fra et Krybdyr, maa delte have løbet 
saaledes, som i Lul Is Genbildning af Stegomns longipes. 




Fig. 202. A Den letfodede Øgle fra Holyoke, Podokesanrns holyokensis, efter 
Fotografi af R S. Lulls plastiske Genbildning af dens Ydre. B Fodspor fra 
Connecticutdalens Triaslag af R. S. Lull henført til Podokesaiirus. Taaknoglerne 
er indtegnede for at vise Taaballernes Stilling i Forhold til disse. Tallene an- 
angiver Tæerne. 

For Dyr med en saadan Gangart ligger det nær at forøge 
Hurtigheden ved at rejse Forkroppen og at fortsætte Løbet paa 
to Ben. Vi saa jo af Fig. 70-71, at dette kunde gøres af Nutids- 
øgler, hvis Baglemmer ikke sidder saa hensigtsmæssigt for to- 
benet Løb, som Aneøglernes gjorde. 

Imidlertid er den letfodede Øgle fra Holyoke (Fig. 202) sam- 
tidig med Stegomns, og de Fodspor, som R. S. Lull henfører til 
Podokesanrns, er i de samme Lag, paa samme Steder og i samme 
Horisont som Fodsporene af Stegomns. De Aneøgler, hvorfra 
Podokesanrns stammer, maa altsaa paa et langt tidligere Tids- 
punkt i Trias eller maaske allerede i Permtiden have haft en 
lignende Benstilling som Stegomns, og man kan derfor ikke 
undres over, at Ornithosnchns og Enparkeria, der vistnok ogsaa 
er omtrent samtidige med Stegomns, har paabegyndt det tobenede 
Løb. De maa stamme fra stegomuslignende Former fra Begyn- 
delsen af Trias. 



114 

I Fig. 203 har jeg tegnet Skelettet af Ornithosachus op i en 
saadan løbende Stilling. Derefter kunde Dyrets Omrids tilføjes 
samt en plastisk Model formes, og i Fig. 204 ser vi da denne 
Fugleøgle saaledes, som den maa antages at have bevæget sig i 
levende Live. Af Skælklædningen (Fig. 203, S) er bevaret to Ræk- 
ker Plader langs ned ad Ryg og Ha e; de er 12 — 15 mm lange 
og ligger med deres Længdeakse forfra bagtil. Fra denne Akse 
gaar der tydelige Ribber ud til Siderne, saa de forebilder næsten 
Billedet af en Fjer; man behøver blot at tænke sig Ribberne 
forlængede ud over Skællets Rand. Hos Euparkeria var Skæl- 
lene dobbelt saa lange som brede, saa de kom næsten Fjerfor- 
men endnu nærmere. Ornithosuchus havde en Længde af c. 
103 cm; Euparkeria vistnok omkring 65 cm, Scleromochhis var 
kun c. 24 cm lang. 

Ogsaa i Fugleøglens Ydre fremtræder det med stor Tydelig- 
hed, hvor lidet særpræget den er; kun de ret korte Tæer, den 
noget længere Mellemfod og Benenes Stilling viser Afvigelsen fra 
den almindelige Krybdyrtype. Men det spidse Hoved er meget 
fugleagtigt (se ogsaa Fig. 88, 4), den er let i sin Form og Be- 
vægelighed, saaledes som vi maa vente det af en Fugleane; man 
behøver blot at sammenligne med den tunge og klodsede Dolk- 
finger (Fig. 55), som kun en ren Misforstaaelse af Afstamningens 
Grundregler har kunnet anbringe mellem Fuglenes Forfædre. 

Overgangen fra en saadan Fugleøgle til Fuglene maa være 
fremkommen ved Forlængelse af Baglemmet, navnlig Mellem- 
foden, af Forlemmet, navnlig Haanden, og af Halsen samt en 
Forkortning af Halen. Desuden ved Hovedskallens og Bære- 
knoglens Omformning .samt ved Tabet af de nedre Torntappe 
paa Halehvirvlerne. En Del af disse Forandringer er allerede 
indtraadt hos Aneøglen Scleromochlus (Fig. 205); ogsaa dens Bære- 
knogle (pubis) har en Svajning bagud ligesom hos de to Fugle- 
øgler. Den indtog, som vi alt har set, rimeligvis en Sideslilling 
paa Vejen mod Flyveøglerne. Dens Lemmer var stærkt for- 
længede, særlig Baglemmet med den lange Mellemfod; og selv 
om Haanden ikke deltager i Forlængelsen, saa har hele Ske- 
lettet alligevel den Betydning for vort Æmne, at det viser os en 
af de mange Udviklingsmuligheder, som Aneøglernes Orden rum- 
mede. Som tidligere antydet er nemlig rimeligvis baade Flyve- 
øgler, Fugle, Kæmpeøgler, Phytosaurier og Krokodiller udgaaet 
derfra. Aneøglernes Gruppe synes at have været det største Ud- 



115 

viklingsniidtpunkt i denne tidlige Jordperiode; det er Vaarbrud 
og P^oraarsstemninger, der herfra strømmer os imøde, naar vi 
lader denne Tidsalder oprulle sig for vort indre Øje. 

Vi har nu undersøgt Fugleanernes Bygning, vi kender de 
Livsbetingelser og de Omgivelser, hvorunder de levede og vi 
kan forestille os deres ydre Form og Bevægelsesmaade. Vi har 
desuden ved Sammenhgninger mellem de enkelte Skeletdele af 




F"ig. 203. Samlet Skelet af Fugleoglen Ornithosncluis Woodiiuirdi i en lobende 
Stilling med Dyrets Omrids tilføjet. Tegningen er udfort efter E. T. Newtons, 
R. Brooms og F. v. Huen es Gengivelser af Skeletresterne. S Fire Skæl af 
samme efter Newton og v. Hu ene, ikke saa stærkt mindskede som Skelettet. 

Aneøgler, Forbærere, Fuglefostre og Fugle (Fig. 190—199) kunnet 
danne os en omtrentlig P'orestilling om Karakteren af de grad- 
vise Forandringer, der indtraadte i Krybdj'rskelettet paa Udvik- 
lingsvejen mod Fuglen. 

Men vi vilde gerne gaa el Skridt endnu videre. Vi ønsker at 
kende den Førfugl, den Proavis, som har staaet omtrent midt 
imellem Krybdyret og Fuglen. En Mellemform altsaa, som er 
stærkt paa Vej til at blive Fugl, men endnu ikke er bleven 
det helt. 

Skulde det være muligt at naa saa vidt uden at forlabe sig 
i rene Fantasier, der mangler sikkert Grundlag, vil maaske en 
eller anden spørge. Jeg maa dertil svare: ja det er! Thi vi ken- 
der ret nøje de Udviklingslinjer, som Naturen i det store Hele 
følger, og vi kan ad matematisk Vej gaa dem efter paa delle 
særlige Omraade. Vi kan ud fra det, vi kender, rekonstruere 
eller genbilde Bj^gningen af de Mellemformer, der maa have 
dannet Overgangen fra Fugleøgle (Ornithosuchier) til Oldfugl. 

Jeg maa dog forudskikke den Bemærkning, at selv om vi 



116 

nu kan sige, at alle vore Fordringer til en Fugleane oi)fyldes 
af Ornithosiichiis og Eiiparkeria, saa er det dermed naturligvis 
ikke givet, at just en af disse virkelig har været en saadan. Det 
vilde jo være et næsten altfor mærkeligt Lykketræf, om netop 
Fuglenes Stamfader var bleven bevaret blandt alle de mange 
Tusind Krybdyrarter, som har levet i Triastiden. For at opnaa 
fuld Sikkerhed i saa Henseende maatte der ogsaa blandt jord- 
fundne Krybdyr kunne paapeges nogle Mellemled, der viste os 
Vejen mod Oldfuglen. Saadanne kendes imidlertid ikke. 

Men selv om nu hverken Ornithosiichiis eller Euparkeria har 
været Fugleane, saa er Fuglene uden Tvivl udgaaet fra en Art, 
der har staaet disse to Fugleøgler meget nær. Praktisk set kan 
vi derfor godt benytte en af disse eller en Mellemproportional 
imellem dem som Udgangspunkt for vor Søgen efter denne 
Før fugl. 

For at give Læseren en lettere Forstaaelse af den Fremgangs- 
maade, der i det følgende skal forsøges, vil det være hensigts- 
mæssigt først at forklare, hvorledes jeg selv kom ind paa disse 
nye Veje, som ikke tidligere har været betraadt af nogen. 

Da jeg i første Afsnit paaviste, at Hesperornis regaUs ifølge 
hele sin Bygning maatte betragtes som en Lom, kendte jeg ikke 
noget til en Afhandling, som Professor D'Arcy W. Thompson 
i Dundee havde skrevet om det samme Æmne. Efterat Dr. 
R. W. S hu fe Id t havde gjort denne Forsker opmærksom paa 
min Behandling af Spørgsmaalet, var han saa venlig at sende 
mig sin Afhandling, af hvilken det fremgaar, at han er kom- 
men til det samme Resultat med Hensyn til Kridtlommen, som 
jeg, men ad væsentlig andre Veje. 1 denne Anledning kom jeg 
i Brev veksel med Professor D'Arcy W. Thompson, og i Ja- 
nuar 1915 skrev han bl. a. følgende til mig: 

»You are interested in the niorphological comparison of one 
bone or organ with another. 1 send you some very rough sketches 
to show you how 1 approach this general problem. The differ- 
ences between one animal and another are not so complicated 
as people think; they are generally very simple examples of 
uniform »deformation«. And the nature of that »deformation« 
is represented in the »co-ordinate« network of my little diagrams. 
One does not need to draw in full the skull or other parts of a 
large series of animals. If you draw one of them only, and 
draw the empty networks which correspond to the others, then 



ir 



the outline of these can be filled in at any time. So I send you 
a little puzzle. I have drawn a human skuil in its network and 
underneath I have drawn another network or projection, such 
as a geographer might use in turning a map on Mercator's pro- 




Fig. 204. Fugleoglen Ornithosnchus Woodwardi saaledes som man maa formode, 
at den har set ud. Tegningen udfort efter plastisk Model, formet over Fig. 203. 

jection into another kind. If von project my human skull on 
to this new framework you will get something different, and 
you will soon see what animal it is.« 

Den Linjegaade, som Professor Thorn pson sendte mig, ses 
i Fig. 206. Han har kvadreret Omridset af et Menneskekranium 
og nedenunder er tegnet det samme Linjenet, men bøjet saa- 
ledes, at Linjerne viger stærkt ud fra hinanden nederst til højre 
og er tæt sammentrængte øverst til venstre. Tænker man sig 
Kraniets Omrids overført til dette nye Linjesystem, maa Hjærne- 
kassen blive ret sammenkneben, men Kæbepartiet derimod meget 
fremtrædende. Det tog mig naturligvis kun et Øjeblik at tegne 
det op, og det viste sig at være Kraniet af en Makak (Macacns), 
en af Hundeaberne (CercopithecidæJ altsaa. Ganske rigtigt bliver 
det ikke, fordi Næsebenene paa Menneskekraniet er tegnet lidt 
for højtliggende, men det hele er jo ogsaa kun en løs Skitse. 



118 




Sagen interesserede mig i høj Grad, thi disse Hjælpehnjer, 
som paa en enklere Maade fremstiller de formlige Ensartetheder 
og Forskelle, bringer Omdannelsen af Skeletdelenes Enkeltheder 
til at fremtræde mere klart og tydeligt. Det er ligesom en Slags 
grafisk Fremstilling af den bekendte Korrela- 
tionslov, omtalt i Begyndelsen af andet Afsnit. 
Jeg saa straks, at Professor Thompson 
her havde fremsat en ny og genial Tanke, men 
tillige, at denne Tanke kunde føres langt videre, 
og at man derigennem vilde være i Stand til 
at rekonstruere Mellemformer imellem to forud 
givne Skeletdele. Da Bækkenerne af Oldfugl og 

Fig. 205. Samlet Skelet af Aneøglen Scleromochhis Taylori 

tildels efter F. v. Hu en es Gengivelse af Skeletresterne. 

Kraniets Form er ikke helt sikker, da de skøre Knogler 

er bragt ud af Stilling ved Jordlagenes Tryk. 

Tandtærne forekom mig at kunne afgive be- 
kvemt Materiale for et saadant Forsøg, satte 
jeg mig straks til at løse denne Opgave. Re- 
sultatet vil ses i Fig. 207. 

Allerførst er Oldfuglens Bækken kvadreret 
(A), og Linjernes Endepunkter mærkede med 
Tal og Bogstaver for lettere at kunne genkende 
hver enkelt af dem. Dernæst er de samme Lin- 
jer trukket igennem tilsvarende Punkter i Bæk- 
kenet af Apaloinis og mærkede paa samme 
Maade, hvorved vi faar den Figur, som er vist 
i E. Man ser herved først rigtigt, hvor stærk 
Sammenknibningen af Bæreknogle, Sædeben og 
bagerste Del af Hofteben er hos Apatornis i 
Modsætning til Oldfuglen, og nogle af Linjerne faar et ret uven- 
tet Forløb. Kvadratet A kommer altsaa til at modsvare Old- 
fuglens Bækken og Figuren E Bækkenet af Apatornis. Disse to 
Figurer lægger vi nu over hinanden og trækker Linjer mellem 
Punkter med samme Mærke. Disse Linjer er dernæst halverede 
og deres Halvdele atter halverede. Naar disse Halveringspunkter 
forbindes med Linjer, faar vi de tre nye Figurer B, C og D, og 
hver af disse modsvarer da et Bækken, som ligger mellem A 
og E. De nye Figurer tegnes derpaa ud hver for sig. Punkter 




119 







^^ 




\ 


\ 




^ 


J: 




1 '^ 


\ 


y 


Lex ^ 




1 


"^^T 





i deres Omkres mærkes med Tal og Bogstaver, og vi kan nu 
drage de samme Hjælpelinjer som i A og E. Naar dette er gjort, 
er det let at forbinde tilsvarende Punkter i Linjenettet med hver- 
andre, saa Bækkenets Omrids fremkommer; vi anvender altsaa 
her den omvendte Fremgangsmaade som ved A og E. I Fig. 208 
er Resultatet af denne Rekonstruktion eller Genbildning tegnet 
op, og vi ser da her, hvorledes 
Omformningen af Bækkenets en- 
kelte Dele kan være gaaet for sig 
mellem Oldfugl og Tandtærne. 

x\t Naturen har gaaet denne 
Vej, maa anses for utvivlsomt: 

Fig. 206. Kvadreret Profil af et Menneske- 
kranium foroven og et ændret Linjesystem 
forneden; efter D'Arcy W. Thompson. 
Se Teksten, 

men vi kan naturligvis ikke vide, 
om Udviklingen har taget just 
dette helt igennem jævne og 
ensartede Forløb som i Clenbild- 
ningen, og det er vel muligt, at 
enkelte Dele af Bækkenet er lø- 
bet lidt forud for andre. 

Jeg sendte disse Tegninger til 
Professor D'Arc}' W. Thompson, og da han netop havde 
fuldendt Manuskriptet til en Afhandling om sine Teorier, øn- 
skede han at optage mine Tegninger deri. Afhandlingen, der 
udkom i Sommeren 1915, hedder: »Morphology and Mathema- 
tics« og findes i Transactions of the Royal Society of Edinburgh, 
vol. 50, part 4. 

For at give Læseren mere Tillid til denne nye P'remgangs- 
maade, har jeg dernæst tegnet en Genbildning af Hovedskaller 
indenfor Hestestammen, thi vi kan her gøre Prøve paa de der- 
ved fundne Mellemleds Overensstemmelse med Virkeligheden. 
Fra alle Tertiærtidens Jordlag er der nemlig opgravet en stor 
Mængde Skeletter af Hovdyr, af hvilke en Del synes at danne 
Forløbere for Nutidens Hest. 

Vi gaar ud fra Eocæntidens Eohippus (Fig. 209, A), et primi- 
tivt Hovdyr ikke større end en Kat eller en lille Ræv; dens 




120 







2 


» -". 


5 


é 


y 


8 


f 


— — 1 




A 










i-^i-^t— t"^>L 


o 










c 


2^^v^ 


H 


J-^ 


^ 












.^ 


r^^'^' P 




^ 


å 








A 


ry 


/ 








d 






\ 


/ 


/ 


'/ 










C 


{ 








/ 


y 










/ 






/ 














2 


3 


c 


y 


V 


r 












b 


u 






















? >: 3 


5 6 7 

S 6 7 


8 ? 


-1 




^^ 


FR^ 


C 


^ 


^ 


rgn / - 


r/, 


a. y^] l_— —■"'^ 


7^ 




f±H: 


-^rj^^-'ni''/ 


A 




* "i' 1 ^ 


^ 


M 








/ 


Æ 


/ 


~\~1~~H' 


\y 


— L 


Tt-^7^'' 


V\ 


STX 


TTH^ 


^[( 


-^1 




il 


r 


rt^^ 



7 2 3 




Hg. 207. Genbildniiig (Re- 
konstruktion) af Mellemfor- 
mer mellem Bækken af Old- 
fugl Archæopterijx (A) og 
Apatornis (E). Se Forkla- 
ringen i Teksten. 

Haand ses i Fig. 45 
yderst til venstre. Vi 
kvadrerer dette Kra- 
nium og tegner der- 
næst de tilsvarende Lin- 
jer i Hestekraniet H, 
og for at lette Oversig- 
ten mærker vi disse 
Linjers Endepunkter 
med de samme Tal og 
Bogstaver som i A. Vi 
har nu fundet to Fi- 
gurer A og H, som 
modsvarer de to Kra- 
nier, og for at fmde 
de mellemliggende kan 
vi blot dele Afstandene 
mellem de tilsvarende 
Punkter i bestemte For- 
hold. Dette er tydeligt 
vist i Konstruktionen, 
hvor Figurerne B, C, 
D, E, F og G er fun- 
det. Tegner vi nu disse 
op hver for sig og træk- 
ker Linjerne mellem de 
ligeledes fundne Punk- 
ter i Omkresene, kan 
vi let genbilde det 
Kranium, der modsva- 
rer hver enkelt Figur. 
Blandt de Tusinder af 
Mellemformer, der kun- 
de tænkes, har vi blot 



121 




valgt nogle faa, men de jævne Overgange mellem A og H ses 
dog tydeligt af disse. 

Ved Siden af C er tegnet to jordfundne Kranier af Mesohip- 
piis (M og M 1), og de stemmer i saa høj Grad overens med vor 
Genbildning, at der næsten er større Forskel mellem M og M 1 
indbyrdes end mellem disse og C. Underkæben af M har ikke 
nøjagtig den samme Form som i C, og den bagerste Del af 
Kindbuen ligger noget højere ; til Gengæld er begge disse i M 1 
nærmere ved C, medens Øjehulen ikke ligger saa langt fremme. 
Ogsaa i det jordfundne Kranium ai Protohippiis [P), som er teg- 
net ved Siden af E, er der smaa Afvigelser i Underkæbe og 
Kindbue; men man kunde naturligvis heller ikke vente i Na- 
turen at finde en saa aldeles jævn og ensartet Udvikling af de 
enkelte Dele som i Genbildningen. Der findes jo ogsaa indivi- 
duelle Forskelligheder. At Underkæben ligeledes her kan have 
en anden Form hos den samme Slægt, ses af P. p., der viser et 
Stykke Underkæbe af Protohippus placidus. 

At disse jordfundne Kranier ligger saa overordentlig nær ved 

9 



122 

de genbildede, viser paa den anden Side utvivlsomt, at man har 
gjort Ret i ved Opstillingen af Hestens Stamtræ at stille dem i 
den rette Linje, der fører fra Eohippiis til Eqiiiis. I denne har 
man (Zittel 1911 og O. Abel 1914) ogsaa anbragt Parahippiis 
(Fig. 209 Pa), men dette synes efter vor Genbildning ikke at være 
rigtigt, thi dens Kranium ligner kun saare lidt Kraniet D. De 
hesteagtige Dyrs Stamtræ viser nemlig ikke en tiltagende P'or- 
grening i Afstamningen fra en enkelt Urform, men for det meste 
optræder der samtidigt flere Arter af en Slægt, og disse danner 
da uafhængigt af hinanden opstigende Parallelrækker. En saa- 
dan har sikkert Parahippiis tilhørt. 

Man kunde ogsaa benytte Stammen af Kameler, Næshorn, 
Elefanter, Hvaler og andre Pattedyr til at bevise Rigtigheden af 
denne Fremgangsmaade til Genbildning af Mellemformer, og Pa- 
læontologen vil ved dens Hjælp kunne afgøre, om en tvivlsom 
Skeletdel ligger i den lige Afstamningslinje mellem to andre 
kendte eller ikke. 

Min Genbildning af Hestestammens Kranier vil findes i Pro- 
fessor D'Arcy W. Thom})sons nye Bog: »Form and Mecha- 
nical Efficiency«, som er under Trykning, men endnu ikke ud- 
kommen. 

Idet jeg forudsætter, at Læseren nu fuldtud har forstaaet 
denne Fremgangsmaade til Genbildning af Mellemformer, er vi 
tilstrækkeligt udrustede til at begive os paa Vej i Retning af Før- 
fuglen. Thi det er virkelig en Opdagelsesrejse ind i Fortidens 
dunkle Land. Naar vi skuer henimod Maalet, formaar vi ikke 
at danne os nogen klar Forestilling om, hvorledes Dyret har 
været. Vi kan efter det Sammenligningsmateriale, vi har gen- 
nemgaaet, nok fremkalde et taaget Billed af nogle af Skelettets 
Enkeltheder for vort indre Syn, men noget Indtryk af Helheden 
faar vi ikke. Dette Skelets enkelte Dele maa vi derfor først finde 
for derefter at kunne bygge det hele op og endelig naa til at se 
denne mærkelige Mellemform lyslevende for os. 

Vi retter først vort Søgelys mod Forlemmet. De to faste Støt- 
tepunkter, Oldfuglens og Fugleanens Forlem, behandler vi lige- 
som tidligere (Fig. 210). Alle Fingrene i Haanden af Ornitho- 
siiclms er dog ikke kendt, men da fem Fingre er fundet hos 
flere andre Aneøgler, maa vi gaa ud fra den fem fingrede Haand. 
Her synes straks at frembyde sig en Vanskelighed, idet Oldfug- 
len har to Fingre mindre, men som man vil se, kan Konstruk- 



123 



tionen med Lethed klare ogsaa denne Hindring. For Pladsens 
Skyld har jeg kun tegnet en eneste Mellemform (Fig. 210 C), den 
der ligger lige midt imellem 
Oldfugl og Fugleøgle, og det 
fundne Resultat bliver da Før- 
fuglens Forlem. Naar jeg har 
tilføjet Haandrodsknoglerne, er 
det naturligvis en Vilkaarlig- 
hed; thi disse er baade hos 
Fugleane og Oldfugl for man- 
gelfuldt bevarede til at kunne 
benjites i Genbildningen ; men 
som vi saa i tredje Afsnit, kan 
der findes indtil syv Haand- 
rodsknogler hos Fuglefostret, 
løvrigt synes dette Forlem at 
passe godt til en Før fugl. 

Ved at sammenligne med 
de to Kæmpeøgleforlemmer i 
Fig. 198 vil man se, at det vel 
nærmer sig noget til disse — 
hvad man jo ogsaa maatte 
vente — men at det dog har 
et eget harmonisk Præg baade 
i Forholdene mellem Overarm, 
Underarm og Haand, og tillige 
ved ikke at vise noget af den 




Grtv 

J9/5 



Fig. 208. Resultatet af Genbildningen i 
Fig. 207. 



Særprægning af første Finger, 
som vi ser i Fig. 198 C. Fjerde 
og femte Finger er stærkt paa 
Vej til at svinde helt. 

Som Udgangspunkt for vor Genbildning af Bækkenet har jeg 
benyttet Euparkerias, nærmest fordi Bæreknoglen her er lidt 
mere bagudrettet end hos Ornithosuchus. Ved at betragte Fig. 
211 vil Læseren næppe have nogen Vanskelighed ved at forstaa 
Konstruktionen uden nærmere Forklaring. 

Her er det ikke Oldfuglens Bækken, der er kvadreret, som i 
Fig. 207, thi det synes mig naturligst altid at kvadrere det ældste 
af de to Skeletdele. Uagtet det endelige Resultat naturligvis bli- 
ver det samme, selv om jeg begyndte med at kvadrere det yngste 

9* 



124 




^— 1 * '3 '•*' "s i' ri—^ — id "'^ 



125 





Fig. 209. Genbildning af Kranier i Heste- 
stammen mellem Eohippiis (A) fra Eocæn 
efter W. B. Scott og Nutidshest. Eqiiiis 
(H). Til Sammenligning med de kon- 
struerede Mellemled er tegnet jordfundne 
Kranier: M Mesohippiis fra Oligocæn 
efter W. B. Scott, Ml Mesohippiis efter 
Osborn, P Protohippiis fra Miocæn ef- 
ter Cope, Pa Parahippiis fra Miocæn 
efter Peters on, P. p. Protohippiis pla- 
c/dns efter Matthew og G i die y. Den 
nærmere Forklaring af Genbildningens 

Udførelse findes i Teksten. H G F E D C B A viser Konstruktionen af de Figurer. 

der ligger imellem A og H, og ved denne er Figurerne B. C. I), E, F og G fundet. 



126 




Fig. 210. Genbildning af Forfuglens (Pro(wis) Forlem (C) med Forlem af Or- 
nilhosiichns (A) og af Archa>o]>tenjx (E) som Udgangspunkter. 



Bækken, saa vilde de benyttede Hjælpelinjer i dette Tilfælde vise 
en Udvid ning mellem Bæreknogle og Sædeben i Stedet for den 
Sammenknibning, som vi kan se, er Udviklingens Maal. Af de 
tre her tegnede Mellemformer, B, C og D bliver C Førfuglens 
Bækken. Jeg har udformet dette som III i Fig. 211, for at man 
kan faa en tydeligere Forestilling om dets Udseende, og naar vi 
sammenligner det med et Fosterbækken (IV), kan man ikke 
undgaa at blive slaaet af den paafaldende Lighed, der er i Ret- 
ningen af de tre Bækkenben. Dette synes derfor at tyde paa, at 
vi er paa rette Vej. 

Naar vi ser paa Hjælpelinjerne i Fig. 211 E og sammenholder 
dem med de tilsvarende i Fig. 207 E, saa synes deres Sammen- 
trængning næsten større i det sidste end i det første, og dog 
viser Fig. 207 kun Afstanden mellem to Fugle, men Fig. 211 
Springet fra Krybdyr til Fugl. Maaler vi selve den Vinkel, som 



127 





Fig. 211. Genbildning af Mellemformer {B, C 
og D) mellem Bækken af Eaparkeria (A) og af 
Anhæopterijx (E). I Omrids af Oldfuglens og 
Kiidtlommens (Hesperornis) Bækkener lagt over 
hinanden for at vise Vinklen mellem Bære- 
knoglerne (piihis). Il Omrids af Ba^kkcnerne 
fra Genbildningen (A, B, C, D, E) lagt over hin- 
anden for at vise Bæreknoglens Drejning og 
den Bue, den har gennemløbet. III er det 
samme som C, det rekonstruerede Bækken af 
Forfuglen (Proavis) ; det er ikke jordfundet. IV 
Fosterbækken af Hættemaage (Lams ridibiin- 
diisj efter E. Mehnert. 

angiver Baguddrejningen af Bæreknog- 
len, saa er Forskellen ogsaa forbav- 
sende ringe. I Fig. 211 I vil man se 
Bækkenomrids af Oldfugl og Kridtlom 
lagt over hinanden med Hoftebenene 
i samme Retning, og Bæreknoglen vi- 
ser da en Drejning af 30°. Lægger vi 
dernæst paa samme Maade Bække- 
nerne af Fugleøgle og Oldfugl over 



128 

hinanden, som vist i Fig. 211 II, saa bliver Vinklen kun 35*^, 
naar vi regner efter Retningen af Bæreknoglens Spids hos Fugle- 
øglen. Vil man derimod lægge en Linje gennem denne Bære- 
knogles øvre Del — den krummer sig jo noget — da bliver 
Vinklen 50^, og selv om man regner med Mellemproportionalen 
af disse to Størrelser, bliver Forskellen mellem Krybdyr og Fugl 
alligevel forbavsende ringe i Forhold til Forskellen mellem Fugl 
og Fugl indbyrdes. 

Liitken taler om »det brede Gab mellem Reptilia og Aves«; 
men hver Gang man trænger dybere ind i de tilsyneladende 
Forskelligheder, saa forsvinder disse og erstattes af ganske jævne 
Overgange. I Fig. 211 II, hvor ogsaa de fundne Mellemformer 
af Bækkener er indtegnet, ser vi Bæreknoglens Drejning foregaa 
saa at sige lige for vore Øjne. Interessant er det ogsaa her at 
iagttage Forløbet af Sædebenets Forskydning. 

Vi kan paa denne Maade genbilde alle Enkeltheder i Før- 
fuglens Skelet, men Pladsen tillader ikke at vise alle disse Kon- 
struktioner. Da Hovedskallen imidlertid frembyder nogle Van- 
skeligheder, er en Genbildning af denne forsøgt i Fig. 212. 

I Oldfuglens Kranium er de allerfleste Enkeltheder saa usikre, 
at vi slet ikke kan benytte dette som Støttepunkt. Hvis vi paa 
den anden Side gik ud fra Kraniet af en Nutidsfugl, saa vilde 
Resultatet blive ret misvisende, thi alle Nutidsfugles Kranier er 
hvert for sig saa stærkt specialiserede, at vi blot vilde erholde 
Overgangsformer til det særlige Kranium, vi gik ud fra, og ikke 
til hele Fugleklassen. Men dette sidste er jo netop vort Ønske. 

Vi maa derfor begynde med at danne en Hovedskal, der 
indeholder de væsentlige Træk, som er eller har været fremtræ- 
dende i Fugleklassen. Et saadant viser Fig. 212 H. Her er navn- 
lig tilføjet øvre Tindingehul, som vi har set det i Fig. 190, 191 
og 192, samt den Bentap, der herfra gaar ned mod Kindbuen; 
ligeledes er Taarebenet (lacrymale) tegnet saaledes, som vi ken- 
der det fra Fig. 20, 191 I og 194 II-III. Jeg vil nærmest kalde 
det Kraniet af en Normalfugl. Krybdyrkraniet (Fig. 212 A) er en 
Mellemting mellem Hovedskallerne af Ornithosiiclms og Eiipar- 
keria, idet det bagerste Parti væsentlig er den sidstes, medens 
der til den forreste Del er benyttet Træk fra det første. Ved at 
gaa ud fra disse Gennemsnitsstørrelser, kan vi ikke undgaa at 
træffe paa det rette Middeltal, eller den rigtige Mellemform. 

Konstruktionen er ellers udført ganske som tidligere, men af 



129 




Fig. 212. Genbildning af Mellem- 
former mellem Kranier af Fugle- 
e (A) og Fugl (H. se Teksten). 
E en Mellemform, af hvis Rekon- 
konstruktion kun den fundne Fi- 
gur E er vist i Konstruktionen, 
men ikke det deri indtegnede Kra- 
nium. Til F"iguren C svarer paa 
samme Maade Kraniet C i Fig. 213. 
I og II viger Genbildninger af Kra- 
niet Es Over- og Underside, men 
Konstruktionen af disse er ikke 
fremstillet. Bogstavernes Betj'd- 
ning som tidligere. E, I og II er 
ikke jordfundne endnu. 

de fem fundne Figurer, B, 
C, D, E og G, er der kun 
indtegnet Kranier i B, D og 
G, medens E og C er vist 
som helt udformede Ho- 
vedskaller, E i Fig. 212, 
C i Fig. 213. E regner 
jeg for en Genbildning af 
Hovedskallen af en Fugl, 



130 

der er omlrent samtidig med Oldfuglen; C maa blive Førfuglens 
Kranium. 

De faa her fremstillede Mellemformer viser de ganske jævne 
Overgange mellem Krybdyr og Fugl, og naar man tænker paa 
de Millioner af Mellemstadier, der i Virkeligheden har været, vil 
man kunne forslaa, at hvis vi af disse havde to lige efter hin- 
anden følgende for os, vilde vort Øje saa at sige slet ingen For- 
skel kunne opdage imellem dem. 

Særlig Interesse frembyder en Sammenligning mellem E og 
Oldfuglens Kranium (Fig. 190 D). Allerede i første Afsnit blev 
det S. O fremhævet, at Partiet over Øjet i det sidste maatte være 
for højt og næppe svarede til Virkeligheden; her ses det samme 
endnu mere tydeligt, naar vi betragter E ved Siden af. Ogsaa 
det puklede Pandeparti mellem Øje og Præorbitalaabning maa 
være forkert. Som tidligere fremhævet kan Taarebenets (L) For- 
bindelse med Mx heller ikke være rigtig, idet de tilsjaieladende 
Sømme mellem Knoglerne maa være Brudlinjer. Der ses jo iøv- 
rigt heller ingen andre Sømme i Oldfuglens Kranium. Det Ben, 
som Dames anser for Ledbenet {qiiadratum, Qj i Fig. 3 B), svarer 
hverken i F'orm eller Beliggenhed til Ledbenct i Fig. 212 E. Jeg 
vil anse det for mest sandsynligt, at Partiet bagved Øjet har lig- 
net det, vi ser i E. løvrigt synes hele Karakteren af de to Kra- 
nier at være temmelig ens; det er kun i Enkeltheder, de afviger, 
og de fleste af disse Afvigelser skyldes efter min Mening dels 
det line Kraniums Sammentrykning og Mangelfuldhed, dels urig- 
tig Tydning. Næ\sehullet har hos Oldfuglen en noget lignende 
Form som i E, men den paafaldende smalle Benbro mellem 
dets bagerste Spids og Præorbitalaabningen ser ikke meget sand- 
synlig ud. Nu maa man naturligvis ogsaa huske paa, at Old- 
fuglen sikkert ikke har været den eneste Fugl i Juratiden ; hvis 
vort Øje var i Stand til at gennemtrænge Tidsafstanden, vilde 
det møde en stor Mangfoldighed af Fuglearter. 

Enhver Ornitolog burde have Blik for Benbygning, thi Fugle- 
kraniet er i sin henrivende Formning en ganske ejendommelig 
Skønhedsaabenbaring. Det kan minde om en japansk Netsuké, 
et udskaaret Raffinement i Ben. Men det er dog alligevel langt 
smukkere end en saadan, idet enhver af de fine Knogler har 
sin særlige lille Historie at fortælle os, hvorledes den er bleven 
til, er præget af Brugen gennem Aartusinder og har indordnet 
sig under Helheden. 



131 

Naar man kan se dette, vil man betragte det som i høj (irad 
spændende at naa til Klarhed over de ældste Fugles Ganeparti, 
thi Forbindelsen mellem Gane- og Vingeben (Pa og Pt) er noget 
af del ejendommeligste ved Fuglekraniet. Marsh afbilder ikke 
Hovedskallen af Kridtlom set fra neden, men da jeg gerne vilde 




Fig. 213. A Skelet af Forfuglen Proavis samlet af de enkelte rekonstruerede 
Skeletdele. Dyrets Omrids er tilfojet og de lange Skæl fra Underarmens Bag- 
rand ses: B dens hojre Fod set lige forfra, I-V Mellemfoden; C dens Hoved- 
skal rekonstrueret i Fig. 212; S Skæl fra Forlemmet. Dette Skelet er ikke jord- 
fundet endnu. 

have en saadan Underside til Sammenligning med Krybdyr- 
kraniet, skrev jeg til Professor Lull i New Haven, om han ikke 
kunde skaffe mig Materiale til at tegne en saadan Underside op 
efter. Han var da saa overordentlig venlig at sende mig flere 
Fotografier efter senere fundne Dele af Hesperorniskraniet, men 
jeg saa deraf, desværre, at dette Kranium aabenbart allerede var 
saa ganske moderne i Form og Stilling af Gane -Vingeben, at 
Hovedskallen af en Kivi (Fig. 195 A) vilde passe langt bedre til 
den Sammenligning, jeg vilde anstille. 

Jeg har derfor ikke vedføjet nogen Afbildning af Hesperornis- 
kraniets Underside, men Dr. R. W. Shufeldt, til hvem jeg sendte 
Professor Lulls Fotografier, har tegnet den op og har skrevet 
en fortræffelig lille Artikel derom i >; Bulletins of the American 



132 

Paleontology, No. 25, December 1915«. Han viser deri, i hvor 
høj Grad Kridtlommens Hovedskal ligner en Nutidsloms og slut- 
ter med følgende Ord: »Denne Artikel vil en Gang for alle bringe 
Palæontologen ud af den Vildfarelse, at der er nogensomhelst 
Karakteroverensstemmelse mellem Kraniet af en Struds og af 
Hesperornisa. 

Saa har vi da kun Undersiden af Oldfuglekraniet at haabe 
paa, hvis denne nogensinde skulde blive fundet. Indtil da maa 
vi nøjes med at naa til det omtrentlige ved Konstruktion. Jeg 
har udført en saadan, men ikke afbildet den af Mangel paa 
Plads; Resultatet ses i Fig. 212 II, og skulde svare nøjagtigt til 
Kraniet E. Denne Underside viser tydelige Træk baade fra Kryb- 
dyret og Fuglen. Den er i flere Henseender meget krybdyragtig, 
og hvis vi tilføjede et Transversum mellem Pt og Forbindelsen 
af J med Mx, vilde den blive det helt. Paa den anden Side 
minder Linjen Q-Pt-Pa stærkt om Fuglen og peger mod den 
større Bevægelighed af disse Dele, som senere vil indtræde. Vi 
ser ogsaa af Profilbilledet E, at J er paa Vej til at slippe den 
faste Forbindelse med Po og L, men Bevægeligheden af Over- 
næbbet maa dog have været ret indskrænket. I Førfuglens Kra- 
nium findes endnu Rester af Transversum. 

Fig. 212 I viser en Genbildning af Kraniet Es Overside. Selve 
Hjærnekassen er HUe og øvre Tindingehul stort. Ligheder og 
Forskelligheder vil ses ved Sammenligning med Fig. 193. Idet 
vi saaledes har genbildet dette Kranium set fra tre Sider, kunde 
det modelleres, og vi vilde derved faa et fuldt og plastisk Indtryk 
af dets Udseende. For at undgaa Misforstaaelser har jeg i Bil- 
ledunderskrifterne til alle disse Genbildninger udtrykkelig frem- 
hævet, at disse Skeletdele ikke er jord fundne — endnu. 

Efter ved Konstruktion at have genbildet alle Enkeltheder i 
Førfuglens Skelet er vi endelig naaet til det attraaede Maal, idet 
vi nu kan sammenstille disse til en Helhed (Fig. 213) og derigen- 
nem danne os en klar og tydelig Forestilling om, hvorledes denne 
Mellemform maa have set ud. 

Skelettet indtager en Midtstilling mellem Fugleøglens og Old- 
fuglens, idet de enkelte Deles Længdemaal staar midt imellem 
Maalene af de tilsvarende Skeletdele hos disse to. Det gør et 
harmonisk og velproportioneret Indtryk, og ved Sammenligning 
med Fugleøglens Skelet i Fig. 203 bliver dets Tilnærmelse til 
P'uglekarakteren meget iøjnefaldende. At det alligevel endnu er 



..^^....,. .„ 






■ ' ' vvPS!5'ft* 


/■■ 


.^-^ 


-L 


--:# 



133 

langt fra P^uglens, ses ved at sammenligne det med Oldfuglens 
Skelet i Fig. 80. Halen er forholdsvis lang, medens navnlig For- 
lemmet endnu ikke har naaet den fugleagtige Forlængelse. Foden 
(B) er meget karakteristisk som krybdyragtig Fuglefod. Jeg haa- 
ber, at et saadant Skelet engang maa blive jordfundet, og jeg 
nærer ingen Tvivl om, at det genbildede da vil vise sig at være 
korrekt i alle væsentlige Dele. 

Kun en eneste Gang tidligere har man forsøgt at fremstille denne 
Førfugl, idet den ud- 
mærkede østrigske 
SaurieforskerNopcsa 
i Proceed. of the zool. 
Soc. for 1907 har skre- 
vet om »Ideas on the 
Origin of F'light« og 
tegnet en »running 
Pro-Avis« som Illu- 
stration dertil (Fig. 

Ol i\ XT "^ Fig. 214. Den lobende Pro-Avis efter No pca s Gen- 

214. Nopcsa mener . . .„ ,. x-., ^, , ■ .^ . 

' ^ gisning I Proceedings oi the Zoologicai Society 1907 

nemlig, at Fuglestam- 
men er udgaaet fra en løbende, dinosaurlignende Form, som un- 
der Løbet baskede med Armene, hvorved større Skæl udviklede 
sig langs disses Bagrand, og hans Tegning viser, hvorledes han 
har tænkt sig dens Udseende og Bevægelser. 

Hvor meget man end maa anerkende dette første Forsøg paa 
at give vore Forestillinger om Førfuglen en fastere Form, saa 
er det dog tydeligt, at den indeholder flere Fejl. Den er da og- 
saa bleven stærkt kritiseret (O. P. Hay, O.Abel). Hovedet er 
saa lille, at det næsten synes degenereret, og da der gives Fugle 
med veludviklet første Taa (^Bagtaa), kan en af Fuglenes For- 
fædre ikke nøjes med en første Taa, der allerede er lykket et 
Stykke op paa Løbet og derfor ved at forsvinde, saaledes som 
Nopcsa her har tegnet den. 

At Nopcsa ikke har lagt nogen Skeletrekonstruktion til Grund 
for sin Tegning, er let at se, men det var ham i første Linje 
om at gøre at fremstille de forstørrede Skælpartier langs Armene, 
hvilket han meddeler mig i et Brev. Og han skriver dér end- 
videre, at man ogsaa kunde tænke sig disse større Skæl op- 
staaede som rent Ornament, hvorefter de sekundært kan have 
overtaget en anden Funktion. 



134 

Det synes mig lidet sandsynligt, at Førfuglen skulde have 
faaet et vingeagtigt Forlem ved at vifte med Armene under Lø- 
bet, thi tobenede Løbere og Springere holder netop Forlemmerne 
helt ind til Kroppen ; særlig godt ses dette hos de forskellige 
Arter af Springmus. De i Fig. 70-71 afbildede løbende Øgler 
trykker ganske vist ikke Arjiiene ind til Kroppen, men de vif- 
ter aabenbart heller ikke med dem. Nopcsa bemærker hertil (i 
et Brev), at disse Øglers Skelet heller ikke er pneumatisk, me- 
dens Førfuglens Basken med Forlemmerne kan være betinget 
af dens Luftsække og luftfyldte Knogler. Dette vil naturligvis 
aldrig kunne opklares, men man kunde med lige saa megen 
Ret bytte Aarsag og Virkning om og sige, at Vingeflugten havde 
fremkaldt Luftsækkene. Aneøglerne og mange Kæmpeøgler havde 
hule Knogler, men om de var luftfyldte, véd man ikke. Naar 
derimod Flyveøglernes tynde og iiule Knogler fremviser Aab- 
ninger, der i Form og Stilling er ganske som Fuglenes, saa er 
man berettiget til at slutte, at disse Knogler var luftfyldte. 

Nopcsa forholder sig ganske afvisende overfor den Tanke, 
at Fuglene skulde kunne være opstaaede fra Faldskærmsdyr, 
idet han siger, at en mekanisk virksom Svingfjer aldrig vilde 
kunne vokse ud fra Randen af en Faldhud (patagiiim), fordi 
den her vilde mangle et sikkert Fæste. Dette turde være selv- 
indlysende, og saa vidt mig bekendt har heller ingen udtalt en 
saadan Formodning, men til Faldskærmsdyr kan ikke alene 
henregnes Dyr med en Faldhud; de kunde ogsaa være udru- 
stede med en Faldskærm af fjerlignende Skæl, der endnu var 
langt fra Fuglevingen. Og netop et saadant Faldskærmsdyr har 
efter min Mening Førfuglen været. 

I Slutningen af andet Afsnit blev det paavist, at der hos Nu- 
tidsfugle kan findes en Hudfordobling baade mellem Over- og 
Underarm og mellem Krop og Overarm (Fig. 109). Jeg tænker 
mig, at dette er noget oprindeligt, men at der aldrig i Fugle- 
stammen har været nogen Faldhud udgaaende fra Underarmens 
Bagside. Paa dette Sted er det, at mere og mere langstrakte 
Skæl har dannet en Faldskærmsflade, og disse er ved af Luft- 
sliddet at opflosses i Kanterne efterhaanden bleven fjerlignende. 
I Fig. 213 S har jeg forsøgt at tegne saadanne Skæl; de er blot 
en videre Udvikling af Skællene i Fig. 203 S. Omformningen 
synes ogsaa at være i god Overensstemmelse med den Overgang 
fra Skæl til Fjer, som vi hørte om i Slutningen af fjerde Afsnit. 



135 




F'ig. 215. Forfugle (Proavis) i et Triaslandskab, tegnede efter plastiske Mo- 
deller formede over Fig. 213 A. 

Naar vi tilføjer Kroppens Omrids paa Tegningen af P'ørfug- 
lens Skelet (Fig. 213), har vi et Udgangspunkt for Udformningen 
af plastiske Modeller af Dyret. Efter saadanne er Fig. 215 teg- 
net, og vi ser her Førfuglen i saa forskellige Stillinger, at enhver 
let vil kunne danne sig en Forestilling om dens Udseende. I 
Forgrunden er fremstillet en Parringskamp mellem to Hanner, 
og i Baggrunden ser vi den kravle op af en Træstamme, hvor- 



136 

ved dens endnu krybdyragtige Udseende er fremtrædende, samt 
to andre, der fra Træerne i Faldskærmsflugt glider ned mod 
.lorden. Navnlig den længst til højre, som ses i stærkest For- 
kortning, gør et ret fugleagtigt Indtryk. 

Vi lægger her Mærke til, at Dyret under Glideflugten holder 
Baglemmerne bagud ind til Kroppen og Halen og ikke ud til 
Siderne, saaledes som Faldskærmsdyrene i F'ig. 108. Med tem- 
melig stor Sikkerhed kan det nemlig siges, at dette maa have 
været Tilfældet, thi hvis Førfuglen havde stillet sine Baglemmer 
ud til Siden, da vilde der efter al Rimelighed have udviklet sig 
en Faldhud mellem For- og Baglemmer, og Dyrets Efterkom- 
mere vilde aldrig være bleven til Fugle. Desuden saa vi jo, at 
allerede hos Stegomus var Lemmernes Stilling ikke mere ud- 
præget krybdyragtig, og gennem Fugleøgler og Førfugl er Bag- 
lemmernes Stilling bleven det endnu mindre, efterhaanden som 
disse afpassedes efter den tobenede Gangart. Det er altsaa 
netop disse særprægede Baglemmer, der har gjort, at 
kun Forlemmerne og Halen benyttedes til at øge Luft - 
modstanden under Svævefaldet, og som frembragte 
denne helt nye Dyreform med Armflugt. Og det er 
Flyveøglernes svage og mere krybdyragtige Baglemmer, der har 
gjort disse Dyr til Faldhudssvævere tiltrods for, at deres Krop i 
flere Retninger fik et fugleagtigt Præg. 

Man maa nu ikke tænke sig, at Dragningen fra Krybdyret 
mod Fuglen kun er foregaaet ad en enkelt Linje. Naturen er 
rig og mangfoldig, og vi har i de forskellige Dyreklasser en 
Mængde Eksempler paa, at der ved Siden af de enkelte Stam- 
mer, der naar op til Nutiden, ogsaa fremstod en Mangfoldighed 
af andre, som mer eller mindre hurtigt uddøde igen. Saaledes 
har det sikkert ogsaa været indenfor det lille Udsnit af Dyre- 
livet, som beskæftiger os her. Der er uden Tvivl gjort mange 
forgæves Forsøg i Retning af Fuglekarakteren, men alle disse 
har kun naaet et Stykke hen ad Vejen; visse Mangler eller Svag- 
heder har bragt disse Stammer til at bukke under i Kappestri- 
den med den bedst udrustede, den eneste, der endelig opnaaede 
at blive til Fugl. 

Ja, saa er der ikke mere. — Vi er naaet igennem »vor nu- 
værende Viden om Fuglenes Afstamning.« 

Lad os dog som en Afslutning ganske kort gentage de Re- 
sultater, vi er kommet til: 



137 

Det ligger udenfor al Tvivl, at Fuglene er udgaaet fra Kryb- 
dyrstammen. Og Udgangspunktet er i Aneøglernes (Pseiidosuchia) 
Gruppe, nærmere betegnet blandt Fugleøglerne (Ornithosuchia). 
Disse Øgler løfter i Tidernes Løb mere og mere Forkroppen op 
til tobenet Gang, deres Baglemmer bliver derved efterhaanden 
mere afpasset til denne, idet Foden samles om Midtlinjen, Mel- 
lemfodsknoglerne samfæstes, og tredje Taa bliver den længste, 
samtidigt med at femte mindskes. 

Dyret gaar nu fra at være en Jordløber over til at blive en 
delvis Træbeboer, der i stedse længere Spring kaster sig fra Gren 
til Gren, fra Træ til Træ og fra Træerne ned til Jorden. Da 
Baglemmerne ved Jordløbet har forladt Krybdyrstillingen, holdes 
de ind til Kroppen under Springet, og Luftpirringen frembringer 
derfor alene paa Forlemmerne en Faldskærmsflade, der dels be- 
staar af en ubetydelig Faldhud, dels af langagtige Skæl, der 
vokser ud langs Underarmens Bagrand og langs den flade Hales 
Sidekanter. Første Taa bliver under Bevægelsen i Træerne en 
Bagtaa, idet den afpasses til at gribe om Grene. 

Ved Luftens Slid paa Kantskællene opflosses deres Rande, 
som efterhaanden kommer til at bestaa af længere Hornfrem- 
spring, og Skællene bliver derved stedse mere fjerlignende, indtil 
den fuldstændige Fjer er frembragt. Fra Vinger og Hale breder 
Fjerdragten sig til hele Kroppen. 

Den forstærkede Brug af Armene bar imidlertid øget disses 
Længde, har krævet en kraftigere Muskulatur til at bevæge dem, 
og denne har atter bragt Brystbenets to Sidehalvdele til at 
vokse sammen i en fuldstændig Forbening og har rejst en frem- 
springende Kam paa dette Brystben for Tilhæftning. 

Det hurtigere Stofskifte har endelig fremkaldt en mere for- 
øget Legemsvarme, der beskyttedes af Fjerdragten indtil fuld- 
stændig Varmblodighed. Lungernes Luftsække er bleven udvi- 
dede, har bredt sig ud over hele Kroppen og har fyldt Knoglerne 
med Luft. Alle disse øgede Virksomheder har endelig været led- 
sagede af en betydelig F'orstørrelse og en noget finere Udvikling 
af Hjærnen. 

Saaledes er Krybdyret gennem Millioner af Aar og gennem 
utallige Slægtled bleven til Fugl. 



10 



LITTERATURFORTEGNELSE. 

(Da en Litteraturfortegnelse vel næppe kan paaregne større Interesse 
hos den almindelige Læser, er der her kun anført et mindre Udvalg 
af videnskabelige Værker. Enhver, der ønsker at vide mere om for- 
skellige Enkeltheder, vil dog i de nævnte Haandbøger — Bronn. 
Hertwig, W leder sh ei m, Zittel — kunne finde meget fyldige 
Litteraturhenvisninger.) 

Abel. O., Grundziige der Palåobiologie der Wirbeltiere, Stuttgart 1912, 
og Die vorzeitlichen Såugetiere, Jena 1914. — d'Alton, Die Ske- 
lette der Raubvogel, Bonn 1838. — Andrews. Phororacus infla- 
tus, Transact. Zool. Soc. 1901. 

Beebe, C. W., The Bird, 1907. — Brehms Tierleben, vierte Auf- 
lage 1911-1916. — British Birds, vol. 4-5. — Bronns Klassen 
und Ordnungen des Tierreichs, sechster Band, 2—3 Abtl. — Broom, 
R., On the South-African Pseudosuchian Euparkeria and allied 
Genera, Proceed. of the Zool. Soc. 1913 vol. 2 og On the Structure 
of the Skull in Cynodont Reptiles, Proceed. Zool. Soc. 1911. — 
Bumm, A., Das Groszhirn der Vogel, Zeitschr. f. wiss. Zool. 1883. 
— Bunge. A., Unters. zur Entw. des Beckengiirtels der Reptilien 
u. Vogel, Inaug.-Dissert. Dorpat 1880. 

Cohn, F., Zur Entwick. des Geruchsorgans des Huhnchens, Arch. 
f. mikr. Anat. u. Entw. 1902. 

Dames, \V., Uber Archaeoptery.x, Palåont. Abhandl. Berlin 1884, og 
i Sitz.-Ber. der K. preuss. Akad. d. Wissensch. 1897. — Davies, 
H. R., Zur Entwicklung der Feder, Morph. Jahrb. 1888 og 1889. — 
Depéret, Ch.. Les transformations du monde animal 1907. — 
Du val, M., Atlas d'embryologie, Paris 1889. 

Edinger, L., Untersuchungen iiber die vergl. Anatomie des Gehirns, 
1891. 

Fleischmann, A., Morphol. Studien iiber Kloake und Phallus der 
Amnioten. Morphol. .lahrb. 1902-1906. — Franz, V., Das Pecten, 
Biol. Centralbl. 1908. 

Gardiner, E. G., Beitr. z. Kenntniss des Epitrichiums und der Bil- 
dung des Vogelschnabels, Arch. f. mikr Anat. 1884. — Gegenbaur, 
C., Unters. zur vergl. Anatomie der Wirbeltiere, Leipzig 186.'i. og 
Uber die Nasenmuscheln der Vogel, Jenaische Zeitschrift 1873. — 
Gerhardt, U., Zur Morphol. der Kopulationsorgane der Ratiten, 
Verhdl. d. Deutsch. Zool. Gesellsch. 1907. — Gervais, P., Zoologie 
et Paléontologie francaise, 1859. — Goette, A., Brustbein und 
Schultergiirtel, Arch. f. mikr. Anat. Bd. 14, 1877. — Guenther. K., 
Vom Urtier zum Menschen, Stuttgart 1909. 

Hennig, E., Am Tendaguru. 1912. — Hertwig, O., Handbuch der 
vergl. und experim. Entwicklungslehre der Wirbeltiere. Jena 1901- 
1906. og PHemente der Flntwicklungslehre, Jena 1910. — Hesse- 



139 

Doflein, Tierbau und Tierleben, 1910-1914. - Hilzheinier M 
Handbuch der Biologie der Wirbeltiere. 1913. - Hucne F v' 
Die Dinosaurier der europåischen Triasformation. 1907- Kin pri- 
mitiver Dinosaurier aus der mittleren Trias v. Elgin Geol u Pal 
Abhandl. 1910, og Beitråge zur Gescliichte der Archosaurier Jena 
1914. - Hulke, J. W., On Hypsilophodon Foxi, Philos. Transact. 
1 882. 

Ibis, The, 1889 og 1895 (Pycraft, W. P., Opisthocomus cristatus). 

— Imhof, G., Anatomie und Kntw.-Gesch. des Lunibalmarkes bei 
den Vogeln, Arch. f. mikr. Anat. u. Entw.-Gesch. 1905. 

Jacob, Chr. u. Onelli, CL, Vom Tierhirn zum Menschenhirn I 
1911. - Jaekel, O., Die Wirbeltiere, Berlin 1911. - Johnson' 
A., On the Develop. of the Pelvic Girdle and Skeleton of the Hind 
Limb in the Chick, Quart. Journ. Mier. Se, 1883. — Johnson, 
G. L., Comparative Anatomy of the Mammalian Eve, Philos. Trans- 

^ aet. 1900. — Johnston, Sir H., Liberia, London 1906. 

Kerbert, C, Uber die Haut der Reptilien und anderer Wirbeltiere, 
Arch. f. mikr. Anat. Bd. lo 1877. 

Lankester, E. R., Extinet Animals, London 1909. — Lambe, L. xM. 
og Os bom, On Vertebrata of the Mid-Cretaceous of the North- 
west Terr., Geol. Surv. Canad. Contributions to Canadian Palæont. 
1902.— Lamborn, W. A., Notes on the habits of Reptiles, Pro- 
ceed. Zool. Soe., 1913. - Leighton, V. L., The development of 
the wing of Sterna Wilsoni, Amcrie. Naturalist 1894. — Leydig, F., 
Die in Deutsehland lebenden Arten der Saurier. Tiibingen 1872, og 
Untersuch. z. Anatomie u. Histologic der Tiere, Bonn 1883^ — 
Lill i e, F. R., The Development of the Chick, New York 1908. 

— Lindsay, B., On the avian Sternum, Proeeed. of the Zool. 
Soc. 1885. — Luboseh, W., Vergleiehende Anatomie der Sinnes- 
organe der Wirbeltiere, Leipzig 1910. — Lull, R. S., Fossil F^oot- 
prints of the Jura-Trias of North America, Memoirs Boston Nat. 
Hist. Boston 1904; Note on the probable Footprints of Stegomus 
longipes, Amer. Jour. Sci. 1904, og Triassic Life of the Connecticut 
Valley, Hartford 1915. — Lydekker, R., Catalogue of the fossil 
Birds in the British Museum 1891.— Lutken, Chr., Skildringer 
af Dyrelivet i Fortid og Nutid, København 1880.— Lonnberg, E., 
On the Homologies of the difTerent pieces of the compound Rham- 
photheca of Birds, Arkiv for Zoologi, Bd. I Stockholm 1901. 

Marsh, O. C, Odontornithes, Washington 1880. — Mehnert, E., 
Untersuch. uber die Entw. des Os pelvis der Vogel, Morphol. Jahrb. 
1888, og Kainogenesis als Ausdruck ditferenter phylogen. Finergien, 
Morph. Arbeiten 1897. — Meyer, H. v., Zur Fauna der Vorwelt 1860. 

— Moser, F., Beitr. z. vergl. F]ntw.-Gesch. der Wirbeltierlunge. Arch. 
f. mikr. Anat. u. Fhitw. 1902. — Muller, H., Gesamm. u. hinterl. 
Schr. zur Anat. u. Physiol. des Auges, Leipzig 1872. — MiiUer, 
Joh., Erektile månnl. Geschleehtsorgane d. slraussenart. Vogel, Ber- 
lin 1836. 

Newton, A.. A Dietionary of Birds. London 1896. — Newton. L:. T., 

10* 



140 

On llie Skiill, Biain etc. of a new species of Pterosaurs, Philos. 
Transact. 1(S88, og Reptiles from the Elgin Sandstone, Philos. 
Transacl. 1894. — Nopcsa, F., Neues iiber Compsognatlius, Neues 
Jahrb. f. Mineralogie 1903, og Ideas on tlie Origin of Flight, Pro- 
ceed. Zool. Soc. London 1907. 

Oppel, A., Lehrbuch d. vergl. miliros. Anatomie Bd. 7, 1913. — Os- 
bom, H. F., Reconsid. of tlie Evid. for a common Dinosaur-Avian 
Stem in tlie Permian, American Naturalist 1900; Ornitholestes 
Hermanni, Hull. Arner. Mus. of Nat. Hist. 1913, og Tyrannosaurus, 
Bull. Arner. Mus. Nat. Hist. 1906. — Owen, R., Anatomy of Verte- 
brates, London 1868; Osteology of the Dodo, Transact. of the 
Zool. Soc. 1869, og On Dinornis, Transact. of the Zool. Soc. vol. 
3, 5, 7 og 11. 

Parker, T. J., On the cranial Osteology etc. of the Dinornithidae, 
Transact. of the Zool. Soc. London 1895. — Parker, W. K., A 
monograph etc. of the Shoulder-girdle and Sternum, Ray Soc. 1868. 
og On the Morphology of Opisthocomus cristatus, Transact. of 
the Zool. Soc. London 1891. — Plieninger, F., Campylognathus 
Zitteli, Palaeontographica 1895, og Die Pterosaurier der Jurafor- 
mation Schwabens, ibid. 1907. — Pycraft, W. P., The Wing of 
Archaeopteryx, Nat. Science 1896, og Contrib. to the Osteology of 
Bird.s, Proceed. of the Zool. Soc. 1898. 

Rabl, C, Ober den Bau und die Entwick. der Linse, Zeitsch. f. wiss. 
Zool. 1898. — Retzius, G., Das Gehororgan der Wirbeltiere, II, 
Stockholm 1884. — Rose, C, Uber die Zahnleiste und die Ei- 
schwiele der Sauropsiden, Anal. Anz. 1892. 

Sa ville Kent, W., Bipedal locomotion among existing Lizards, 
Proc. Intern. Congr. Zool. 1898. — Schaui nsla n d, H., Beitr. z. 
Entw.-Gesch. u. Anat. d. Wirbeltiere, (Sphenodon, Callorhynchus, 
Chamaeleo) Zoologica 1903, og i Arch. f. mikr. Anat. u. Entw.-Gesch. 
1900. — Scott, W. B., A History of Land Mammals, New York 
1913. — Se elev, H. G., On Protorosaurus, Philos. Transact. 1887, 
og Dragons of the air, London 1901. — Selenka, E., Beitr. z. 
Entw.-Ges. der Luftsåcke des Huhns, Zeitsch. f. wiss. Zool. 1866. — 
Shufeldt, R. W., On the Patella in the Phalacrocoracidae, Proceed. 
Zool. Soc. 1913, og On a Restor. of the Base of the Cranium of 
Hesperornis regalis, Bull. of Amer. Paleont. 1915. — Sluiter, C. P., 
Uber den Eizahn und die Eischwiele einiger Reptilien, Morph. 
Jahrb. 1893. — Soemmering, D. W., De oculorum hominis ani- 
maliumque sectione horizontali commentatio, Gottingen 1818. — 
Steinachs Forschungen iiber Feminierung und Maskulierung, Die 
Umschau 1914, No. 20. — Sternberg, C. H., The Life of a Fossil 
Hunter, New York 1909.— Stricker, Studien aus dem Institute 
fur exp. Pathologie in Wien 1869. — Stromer v. Reichenbach, E., 
Lehrbuch der Palåozoologie, Leipzig 1912. 

Tal bo t, M., Podokesaurus holyokensis, American Journ. Sci. 1911. 
— Thompson, D'Arcy W., On the Systematic Position of Hesper- 
ornis, Studies from the Museum of Zoology, Dundee 1890, og 



141 

Morphology and Mathematics, Transact. of tlie Royal Soc. of Kdin- 
burgh 1915. — Tonkoff, W.. Zur Kntw.-Gesch. des Hiihnerschå- 
dels, Anat. Anz. 1900. 

Versluys, .1., Die etc. Ohrsphåre der Lacertilia u. Rhynchoc. Zool. 
Jahrb. 1898, og Streptostylie bei den Dinosauriern, Jahrb. 1910. — 
Virchow, H., Fåcher. Zapfen, Leiste etc. ini Wirbeltierauge, Er- 
gebn. d. Anat. u. Entw. 1900. — Voeltzkow, A., Beitr. z. Entw.- 
Gesch. d. Reptilien, Abhandl. d. Senckenberg. naturf. Ges. 1899. — 

Wagner, A., Conipsognathus, Abh. k. Bayer. Ak. II. Kl. 1861. — 
Werner. F., Uber sekundare Geschlechtsunterschiede bei Rep- 
tilien, Biol. Zentralb. 1895. — Wiedersheim. R., Vergleichende 
Anatomie der Wirbeltiere, Jena 1909. — Williston, S. W., On 
the Skull of Nyctosaurus gracilis, Journ. of Geology 1902. og On 
the Osteology of Nyctosaurus, Field. Columb. Mus. Public. Chicago 
1903. — Woodward, A. S., On two Skulls of Rbampborhynchus. 
Ann. and Magaz. Nat. Hist. 1902, On a new Dinosaurian Reptile 
(Scleromochlusi, Quart. Journ. Geol. Soc. 1907. samt Guide tb the 
Fossil Mammals and Birds in the British Museum 1909. og Guide 
to the Fossil Reptiles etc. in the Br. Mus. 1910. 

Ziegler, H. E., Zoologisches Worterbuch, 1912. — Zittel. K. A. v., 
Grundziige der Paliiontologie, 1911, og Handbuch der Palåontologie 
Bd. 3, Vertebrata 1887-1890. 



EFTERSKRIFT. 

Der staar endnu tilbage at takke for den velvillige Hjælp, der 
er ydet mig ved dette Arbejde. I forste Linje er det her udenlandske 
Videnskabsmænd, jeg maa bringe min Tak, og blandt disse har sær- 
lig den bekendte Osteolog Dr. R. \V. Shufeldt i Washington været 
utrættelig i at skaffe mig Materiale og Oplysninger, som det vilde 
have været rent umuligt for mig at opnaa ad anden Vej. Tiltrods 
for, at Dr. Shufeldts Tid er meget stærkt optaget af egne Arbejder, 
har han paa den mest uegennyttige Maade bistaaet og opmuntret 
mig paa enhver Vis, og den simple Tak, jeg herved kan bringe ham, 
er kun lidet i Forhold til, hvad han har gjort for mig. Dr. Shufeldt 
har ogsaa bragt mig i Forbindelse med Dr. Richard Swann Lu II. 
Professor i Palæontologi ved Yale Universitetet i New Haven Gonn.. 
som ved at stille endnu uudgivet Manuskript, Tegninger Fotografier 
og Afstøbninger til min Raadighed ligeledes har de allerstørste Krav 
paa min Taknemmelighed. Hertil slutter sig Professor Mignon 
Tal bo t. Professor Schuchert og Professor William North 
Rice, som godhedsfuldt har givet Tilladelse til Benyttelsen. Det er 
allerede i femte Afsnit fremhævet, hvad jeg desuden skylder Profes- 
sor D'Arcy W. Thompson i Dundee for den ganske .særlige Ven- 
lighed, han har vist mig. Ogsaa Baron Dr. Franz Nopcsa i Buda- 
pest maa jeg takke for forskellige Oplysninger. 



142 

Under den nuværende Verdensuro har det været dobbelt glæde- 
ligt at se den Klskværdighed og Interesse, som virkelig fordomsfri 
Videnskabsmænd har vist en dem ganske ubekendt Udlænding. 

Ikke mindre bør dog fremhæves de af mine Landsmænd, som 
ikke har nægtet mig en Haandsrækning. Hr. Magister R. H. Stamm 
har været saa venlig at gennemse en Korrektur til tredje Afsnit 
(Embryologi) og har givet mig flere gode Vink. Paa zoologisk Mu- 
seum har Hr. Magister Hør ring hjulpet mig med at finde de Fugle- 
kranier o. lign., som jeg har tegnet dér (Fig. 89, 188 og 190-194). 
Foreningens Formand, Hr. E. Lehn Schiøler, har stillet sin ud- 
mærkede Fuglesamling til min Raadighed og venligst laant mig alt, 
hvad jeg havde Brug for, ligeledes har han tilligemed Tidsskriftets 
Redaktor, Hr. Overlæge O. Hel ni s, godhedsfuldt hjulpet mig med 
Korrekturlæsningen. Disse fire Herrer bringer jeg herved min 
bedste Tak. 

Endelig maa jeg tilføje, at det har været mig en Fornøjelse at 
besøge vort Universitetsbibliotek. Maa man end beklage, at 
saa overordentlig faa Pengemidler staar til dets Raadighed, og at 
derfor over en Tredjedel af de Bøger, jeg gerne skulde have be- 
nyttet, ikke fandtes der, saa opvejes dog dette af den store Elsk- 
værdighed, der udvises af Personalet. Ja, man er endog gaaet saa 
vidt, at man har skaffet mig Bøger til Laans fra Udlandet. Det er 
mig en Glæde herved at kunne sige Tak for delte. 

Billederne har næsten været det største Arbejde ved denne Af- 
handling, thi et Æmne som dette kan slet ikke forstaas uden Billeder. 
Af disse er c. 77 Originaltegninger, nemlig Figurerne 4, 6-9, 11, 12, 
17 II, 20 C, 28 P, 29-37, 39, 42, 51, 55, 61, 62, 67, 68, tildels 70 og 
71, 74, 76, 78, 79, 84, 87-89, 92, 98, 99, 102, 107, 108,3, 109,1, 131, 
133, 137 Ga, 140 III, 143, 152 G^, 156, 160, 163, 168,6, tildels 171, 
176,11, 186, 188, 190-192, tildels 193 og 194, 198 K, 199 G, 203-205, 
207-213, 215. Andre er Originaler for saa vidt som de for første 
Gang er fremkomne i dette Værk, nemlig Fig. 93, 94, 95 A, 115,2, 
116, 162 og 165. Desuden maatte de fleste af de øvrige omtegnes 
og sammenstilles for at bringe dem i Overensstemmelse med den 
typografiske Holdning af Siden. 

Naar der har været klaget over, at der var for faa Billeder i 
dette Tidsskrift, saa beror det paa Ukendskab til, hvad der findes 
af Illustrationer i udenlandske Tidsskrifter af lignende Art. I nær- 
værende Afhandling er Billederne for Pladsens Skyld trængt sam- 
men til 215 Figurer, men disse indeholder ikke mindre end 1140 
Enkeltfremstillinger, og da den har strakt sig over fire Aargange, 
bliver det gennemsnitlig 285 Billeder i hver Aargang. Eller med 
andre Ord: hvis disse Billeder havde været spredt ud over hele Aar- 
gangen, vilde der være kommet mere end ét Billed paa hver eneste 
Side af alle de fire Aargange. Intet andet Tidsskrift, hvis Aarskon- 
tingent er saa lavt som dettes, har præsteret noget lignende. Uagtet 
mit mangeaarige Arbejde med baade Tegninger og Tekst naturligvis 
har været ydet gratis, og uagtet Foreningen har strakt sig saa vidt, 



143 

som del overhovedet var muligt, luir Pengeknapheden dog været 
meget følelig. Jeg bringer herved Dansk Ornithologisk For- 
ening min Tak for det store Olfer, den har bragt ved at trykke 
min Afhandling, der i Virkeligheden er en Bog paa 391 Sider. 

Denne Pengemangel har desværre givet Anledning til, at en stor 
Del af det planlagte Billedstof ikke kunde medtages, ligesom flere 
Sidemotiver, der yderligere vilde have forklaret og uddyl)et Hoved- 
æmnet, af samme Grund maatte udelades. 

Jeg maa saa meget mere beklage dette, som jeg regner Afhand- 
lingens Æmne for at være et af dem, der har den allerstørste kul- 
turelle og opdragende Betydning, naar det forstaas og tilegnes fuldtud. 
Thi det nedbryder gamle, taabelige Fordomme og sætter hele Livs- 
udviklingen her paa Jorden i det rette Lys samtidig med, at det 
giver en sikker Fortrøstning med Hensyn til Gangen i Fremtidens 
store Udviklingslinjer. 

For at naa til en virkelig Forstaaelse af Fuglenes Afstamnings- 
historie maa Læseren nødvendigvis selv lægge noget Arbejde i Til- 
egnelsen. Han maa ikke betragte den som almindeligt Dagbladsstof, 
der glemmes ligesaa hurtigt, som det er læst. Jeg véd vel, at Ben- 
bygningslære virker ret afskrækkende og trættende paa mange Men- 
nesker, men har man blot overvundet det første Ubehag og virkelig 
gjort sig en Smule Umage for at forstaa, hvad den rummer, vil man 
snart opdage, at Knoglernes Form og Særpræg ])aa ingen Maade 
er mindre interessant end f. Eks. Fuglenes Ydre. 

Benbygningen er jo nemlig ikke alene det faste Bjælkeværk, der 
støtter alle Organismens Dele, men den er uagtet sin Haardhed og 
Fasthed et saa vidunderligt plastisk Materiale, at hver eneste lille 
Kam og Fordybning er præget af Brugen og bringer os Bud fra 
de Kræfter, der har udformet dem. Derved kan vi paa det fossile 
Skelet i Regelen med Lethed tyde, hvorledes de allerfleste af Blød- 
delene hos vedkommende Dyr har været. Ja man er endog naaet 
saa vidt, at man med temmelig stor Sikkerhed kan angive det aande- 
lige Niveau hos de Menneskearter, der har levet for Millioner af 
Aar siden, idet Formen af deres Hjærneoverflade kan aflæses paa 
de fundne Kraniebrudstykker (Arthur Keith: The Antiquity of Man, 
London 19150. 

For at lette Forstaaelsen har jeg fremstillet Stoffet i simple, dag- 
ligdags Ord og har overalt bestræbt mig for at gøre det saa klart 
og let tilgængeligt som muligt. Hist og her har jeg endog forsøgt 
en Spøg eller en Smule Lyrik for at bringe lidt Afveksling i det for 
Læseren saa tørre Æmne. 

Fra første Færd af har det desuden staaet mig klart, at det her 
behandlede Stykke Udviklingshistorie maatte bringes til at fremtræde 
paa særlig anskuelig Maade. Jeg har derfor stedse arbejdet med det 
Formaal saa vidt muligt at give de videnskabelige Resultater kunst- 
nerisk Form og Indhold, idet jeg ikke alene i Tegninger, men ogsaa 
i Ord har søgt at virke billeddannende paa Læserens Sind. Billeder 
opfattes og huskes nemlig lettere, og virker dybere og varigere. Vi- 



144 

(ienskabens mere abstrakte Sandhcdssøgen kan ogsaa paa mange 
Punkter trænge til at udfyldes af Billedkunstens konkrete Anskuelig- 
hed. Og Kunsten er tillige i Besiddelse af noget umiddelbart, noget 
anelsesfuldt, en Slags sjette Sans«, som Videnskaben ifølge sin Na- 
tur ikke kan indlade sig med. Den er Udtryk for noget af det dy- 
beste i Menneskenaturen og staar i et dunkelt Følelsessammenhæng 
med hele vor uendelige Fortid gennem Livets OjDstaaen og Udvikling 
her paa Jorden. En Forening af Kunst og Videnskab regner jeg der- 
for som det højeste Maal, man kan naa til, og navnlig Palæonto- 
logien vil altid gøre et fattigt og magert Indtryk uden Kunstens 
Hjælp. 

Foruden de i F>fterskriften til første Afsnit (Aarg. 7, S. 71) omtalte 
nydannede Ord, er der senere tilkommet følgende: Forbærere og 
Bagbærere for Præpiibici og Postpiibici, Langhaler og Korthaler for 
Rhamphorhynchoidea og Pterodactyloidea, desuden Dolkfinger (Iguano- 
don), Kødflænger (Allosauriis), Prydnæb (Compsog nathus). Fuglemime 
(Ornithomimiis). Fuglerøver (Ornitholestes), Oldtand (Thecodontosau- 
nis). Næbsnude (Claosaiinis), Flodøgle (Physiynathas), Klatreøgle 
(Hypsilophodon). Tveryg (Stegosaiiriis), Fladnæb (Trachodon), Urkro- 
kodiller (Parasiichiaj, Ørneøgle (AclosaurimJ, Aneøgler (Pseudosnchia), 
Fugleøgler (Ornithosiichia), Førfugl (Proavis), Farvebindt (Kromatin), 
Farvebindere (Kromosomer), Karakterbestemmer Determinant), Kim- 
skaal (gastrula), ydre og indre Frugtslør (amnioii og serosa), Aande- 
blære (allantoisj, samt genbilde og Genbildning, Faldhud, Svævefald, 
Faldhudssvæver, Armflugt og endelig Ægtand hos Øgler og Slanger 
til Forskel fra Skalbryder hos Krokodiller, Skildpadder, Hatteria og 
Fugle. 

Ogsaa disse Nydannelser er formede for at lette Læseren Til- 
egnelsen, men niaaske vil mange alligevel tænke det samme som 
Dr. juris Ernst Møller (»Sprogvild Stil, 1902«) saa træff'ende lader 
Hr. Sørensen & Ko. sige: »Vi kan ikke lide nye Ord!« 

Benyttelsen af Tekst og Billeder uden Kildeangivelse kan natur- 
ligvis ikke tilstedes, og til Gengivelsen af mine Originaler kræves 
særlig Tilladelse. 

GERHARD HEILMANN. 



Paa Foreningens Vegne udtaler Bestyrelsen herved sin Tak til 
Forfatteren af foranstaaende Afhandling, hvortil ikke blot alle Origi- 
naltegningerne er skænkede, men ogsaa Reproduktionerne for en stor 
Del betalte af Hr. Gerhard Heilmann selv. 

BESTYRELSEN. 



»Vor nuværende Viden om Fuglenes 
Afstamning« kan faas som Bog, trykt paa 
lidt sværere Papir, med fortløbende Pagi- 
nering, Titelblade, Indholdsfortegnelse og 
Register ved Henvendelse til Gerhard Heil- 
MANN, *Puggaardsgade 10, 5. Sal, Køben- 
havn B. Den er. kun trykt i 50 E^kspl., 
deraf er c. 35 tilbage. Prisen er 15 Kr. 



INDHOLDSFORTEGNELSE. 

DANSK ORNITHOLOGISK FORENINGS TIDSSKRIFT 
AARGANG 10, HÆFTE II. 



Gerhard Heilmann: Vor nuværende Viden om Fuglenes Afstam- 
nins. Femte Afsnit 73 



TIL DE NYE MEDLEMMER 

Første Afsnit af »Vor nuværende Viden 
om Fuglenes Afstamning« findes i 7. Aarg. 
Hæfte I— H, andet i 8. Aarg. Hæfte I— H, 
tredje og fjerde i Hæfte I og H af 9. Aarg. 
og med femte Afsnit i dette Hæfte er Af- 
handlingen sluttet. Red. 



^■*««7. 




W^Z^K. t^fi.c^.i.. ^ Åv-S^^t^^fc-.t^Mr^Wi. IPl^i.t ; 




F.HENDRIKSENS 

T^cprod aktions -/^telter 

* -KieBENHAVN- 

STORMGADE 12 K 



/ir'w, 



ORNITHOLOGISCHES JAHRBUCH. 

ORGAN 

FUR DAS PALÅARKTISCHE FAUNENGEBIET. 



„ORNITHOLOGISCHES JAHRBUCH", som udelukkende beskæftiger sig med 
den evropæiske, henholdsvis palæarktiske Fuglefauna, begynder med 1914 sin 
25, Aargang. Den udkommer (paa tysk) aarlig i 6 Hefter paa 2V2 — 3 Ark, 
Prisen for en Aargang er ved direkte at indsende Beløbet 10 Rmk. , i Bog- 
handelen 12 Rmk, 

Læreanstalter faar Aargangen til nedsat Pris af 6 Rmk. (kun ved di- 
rekte Henvendelse). Prøvenummer sendes gratis og franko. 

Manuskripter, Tryksager, Annoncer og Indmeldelse af Abonnement bedes 
sendt direkte til Udgiveren, Victor Ritter von Tschusi zu Schmidhoffen, Villa 
Tånnenhof bei Hallein, Østrig. 



DANSK ORNITHOLOGISK FORENINGS TIDSSKRIFT, Saa langt Rest- 
oplaget rækker, kan 1. og 2. Aargang iaas ior 10 Kr., de øvrige Aargange 
for 5 Kr, pr. Stk, ved Henvendelse til Kassereren AXEL KOEFOED, 
Smallegade Nr. 56^. Teleion Gothaab 942 x. 



U. H. THIKLES 



c^ 



10. AARGANG 



HÆFTE IH~5V 



DANSK ORNITHOLOGISK 
FORENINGS TIDSSKRIFT 







EjebeahaTn 



REDIGERET AF 

O. HELMS 



September 1916 



I alle Boglader faas: 

8ALM0N8EN8 
KONVERSATIONS LEKSIKON 

i Hæfter å 0,50 — i Bind å 10 Kr. 
Indbundet i Shirting 12 Kr. 
i Skind 14 „ 

1ste— 3die Bind er udkomne; derefter vil der udkomme 2 Bind om Aaret. 
Overlæge 0. HELMS er ornithologisk Medarbejder ved Værket. 

A.-S. J. H. Schultz Forlagsboghandel 

Havnegade 15. København, 



ORNITHOLOGISCHES JAHRBUCH. 

ORGAN 

FUR DAS PALÅARKTISCHE FAUNENGEBIET. 



„ORNITHOLOGISCHES JAHRBUCH", som udelukkende beskæftiger sig med 
den evropæiske, henholdsvis palæarkliske Fuglefauna, begynder med 1914 sin 
25, Aargang. Den udkommer (paa tysk) aarlig i 6 Hefter paa 27« — 3 Ark. 
Prisen for en Aargang er ved direkte at indsende Beløbet 10 Rmk, , i Bog- 
handelen 12 Rmk. 

Læreanstalter faar Aargangen til nedsat Pris af 6 Rmk. (kun ved di- 
rekte Henvendelse). Prøvenummer sendes gratis og franko. 

Manuskripter, Tryksager, Annoncer og Indmeldelse af Abonnement bedes 
sendt direkte til Udgiveren, Victor Ritter von Tschusi zu Schmidhoffen, Villa 
Tånnenhof bei Hallein, Østrig. 



BIDRAG TIL NOVAJA SEMLJAS FAUNA. 

DE BIOLOGISKE OG METEOROLOGISKE FORHOLDE 1902—03 
TABELLARISK FREMSTILLET 



H. THO. L. SCHAANNING. 

MED 1 KARTRIDS OG 6 FOTO. TAT AV FORFATTEREN. 



I. 



INDLEDNING OG OVERSIGT. 



Som deltager i den norske nordlysexpedition til Novaja 
Semlja i 1902 — 03 havde forfatteren anledning til at utføre et 
komplet sæt meteorologiske observationer, paralleltløpende 



CAP. STOLBOVOI 



M ATOTSCHKIN-SCHAR 




Maalestok : 



Kartrids over M a t o t s c h k i n - S c h a r. 
(Terrainei om den sydligedel av indløpet 
til strædet mellem Novaja-Semljas 

2 øer.) 
N.Bgr. : "SOIG'SS". O. Bgr. : 53057' 04". 
Ue avmærkede steder angiver redeplas- 
sene for 30 par Sneugler, som ruget her 
i 1903; samtidig ruget her desuden 22 
par Fjell-Jo og 9 par Polar-.lo (Sterco- 
rarius loniiicntidatus og pomarinus). 

H.Tho.L.Sch. 



de undersøkeiser av biologisk art, som egentlig for mig personlig 
var reisens hovedformaal, og hvorav igjen iagttagelser vedrørende 
den østlig-arctiske fuglefauna kom i første række. I nærværende 

11 



146 

arbeide er disse observationer kronologisk jevnført og fremstillet i 
tabelform, dels for oversigtens skyld, dels ogsaa paa grund av den 
sammenhæng, som i selve virkeligheten existerer mellem disse, og 
som just her er av særlig interesse. Senere undersøkeiser har nem- 
lig paavist nævnte aar 1902 og 1903 som utprægede migrations- 
aar med tildels voldsomme faunistiske forskyvelser ikke bare 
oppe paa Novaja Semlja — som det vil fremgaa av tabellen — 
men ogsaa i Nord-Rusland og Skandinavien, hvor samtidig en 
mængde boreale pattedyr og fugle foretager Vandringer.^ 

Endeli